L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om ministeren og regeringen ikke gør virksomhederne en bjørnetjeneste ved i betænkningen at nedtone nyskabelserne Privacy by Design/indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem standardindstillinger (artikel 25) og brug af konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (artikel 35) , til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg Slot 1

1218 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. december 2017

Databeskyttelseskontoret

Nanna Due Binø

2017-0037-0005

598738

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 8 vedrørende forslag til lov om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til

lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-

skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelses-

loven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-

delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som

Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Zenia Stampe (RV) har stillet til

justitsministeren den 5. december 2017.

Søren Pape Poulsen

Jakob Lundsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om ministeren og regeringen ikke gør virksomhederne en bjørnetjeneste ved i betænkningen at nedtone nyskabelserne Privacy by Design/indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem standardindstillinger (artikel 25) og brug af konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (artikel 35) , til justitsministeren

Spørgsmål 8 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Zenia Stampe

(RV) vedrørende L 68 og L 69:

”Er

ministeren opmærksom på, at Institut for Menneskerettighe-

der, Forbrugerrådet Tænk samt Rådet for Digital Sikkerhed,

som primært består af en lang række it-virksomheder og for-

skere, påpeger, at det er helt afgørende for at etablere en højre

grad af databeskyttelse og it-sikkerhed, at begrebet Privacy

by Design fortolkes i overensstemmelse med de canadiske prin-

cipper, hvorfra begrebet oprindeligt stammer, hvilket indebærer,

at virksomheder og myndigheder skal indtænke 7 principper,

som sikrer beskyttelse af data i hele livscyklen, når de bygger it-

systemer?”

Svar:

I databeskyttelsesforordningens artikel 25 fastsættes princippet om data-

beskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger,

der gælder den 25. maj 2018, når forordningen finder anvendelse.

Justitsministeriet har den 24. maj 2017 offentliggjort betænkning nr.

1565/2017 om databeskyttelsesforordningen. Betænkningen indeholder en

nærmere analyse af den gældende retstilstand og forordningens bestemmel-

ser, herunder

bestemmelsen om databeskyttelse gennem design ”Privacy

Design”.

I betænkningen er der således en grundig beskrivelse af gældende ret i

form af databeskyttelsesdirektivet, en udtalelse fra den såkaldte Artikel 29-

gruppe (gruppen består af repræsentanter fra tilsynsmyndighederne i EU)

og Datatilsynets praksis. Der er i betænkningen derfor taget afsæt i den for-

ståelse af begrebet databeskyttelse gennem design, som lægges til grund i

Artikel 29-Gruppens

udtalelse ”The future of Privacy”

og Datatilsynets

praksis. Når der netop inddrages en udtalelse fra Artikel 29-Gruppen, er det

et udtryk for, at det er centralt, at den fælles europæiske forståelse af begre-

bet indgår i betænkningen.

De canadiske principper, hvorfra begrebet

”Privacy by Design” oprindeligt

stammer, er ikke direkte nævnt i betænkningen, men principperne er en cen-

tral del i den forståelse af begrebet, der lægges til grund af Artikel 29-grup-

pen og i Datatilsynets praksis. Forståelsen af de 7 principper vil derfor også

være vigtig i den fremadrettede tilgang til databeskyttelse gennem design.

Forordningens artikel 25 skal herudover ses i sammenhæng med de øvrige

bestemmelser i forordningen, herunder særligt artikel 5 om principper for

behandling, artikel 32 om behandlingssikkerhed samt artikel 35 om konse-

kvensanalyse.

Forordningens artikel 25, stk. 1, indebærer efter Justitsministeriets opfat-

telse en

overvejelsesforpligtelse

og en

håndteringsforpligtelse

for den data-

ansvarlige til allerede i forberedelsesfasen at indtænke de relevante foran-

staltninger til sikring af overholdelse af databeskyttelsesforordningen.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at artikel 25, stk. 1, indebærer

en pligt for den

dataansvarlige

til at inddrage tiltag, der konkret fremmer en

effektiv implementering af forordningens databeskyttelsesprincipper i arti-

kel 5 og dens øvrige regler.

Dermed skal den dataansvarlige overveje og håndtere, hvordan databeskyt-

telse generelt, dvs. alle forordningens bestemmelser, kan efterleves med

konkrete foranstaltninger i

design

af IT-systemer, såsom deres tekniske

ind-

retning

og brugergrænseflade, samt ved indretningen af den dataansvarliges

organisation.

Forordningens artikel 25, stk. 2, fastsætter princippet om databeskyttelse

gennem standardindstillinger

. Bestemmelsen foreskriver, at den dataan-

svarlige skal sikre, at det kun er de personoplysninger, der er nødvendige til

hvert specifikt formål med behandlingen, der bliver behandlet. Det skal også

sikres, at personoplysninger ikke uden den pågældende fysiske persons ind-

griben stilles til rådighed for et ubegrænset antal fysiske personer.

Det bemærkes, at kravet

i artikel 25, stk. 2, kan ses som en ”tilføjelse” til

kravet om databeskyttelse gennem design i artikel 25, stk. 1, idet stk. 1 kon-

kret kan indebære, at et system designes med særlige databeskyttelsesfrem-

mende indstillinger indbygget, og bestemmelsen i artikel 25, stk. 2, pålæg-

ger således den dataansvarlige f.eks. at gøre den mest formålsbegrænsende

indstilling af systemet til standardindstillingen.

Artikel 25 skal ses i sammenhæng med artikel 35 om konsekvensanalyse

vedrørende databeskyttelse. Gennemførelsen af en konsekvensanalyse ska-

ber mulighed for

–

på et bevidst og oplyst grundlag

–

at designe tekniske

privatlivsbeskyttende løsninger ind i systemet fra start.

For så vidt angår forordningens artikel 35 om konsekvensanalyse fremgår

det af bestemmelsen, at hvis en type behandling, navnlig ved brug af nye

teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammenhæng og formål,

sandsynligvis vil indebære en

høj risiko

for fysiske personers rettigheder og

frihedsrettigheder, foretager den dataansvarlige forud for behandlingen en

analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse

af personoplysninger.

Justitsministeriet har i betænkning nr. 1565 foretaget en nærmere juridisk

analyse af denne bestemmelse.

Samlet set er det ikke Justitsministeriets opfattelse, at databeskyttelse gen-

nem design og konsekvensanalyser nedtones i betænkning nr. 1565. For at

hjælpe virksomheder og myndigheder med forståelsen af de to bestemmel-

ser, vil Datatilsynet og Justitsministeriet udsende en vejledning om databe-

skyttelse gennem design og standardindstillinger og en vejledning om kon-

sekvensanalyse. Begge vejledning forventes at kunne offentliggøres senest

i januar 2018.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Justitsministeriet er helt enig i, at de to

bestemmelser er vigtige elementer for at forebygge eventuelle sikkerheds-

brud.