Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1833240_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2017
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
603665
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 24 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til
lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-
skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelses-
loven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-
delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som
Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Zenia Stampe (RV) har stillet til
justitsministeren den 8. december 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvorvidt regeringens forslag om øget mulighed for registersamkøring uden information til borgerne ikke er i direkte modstrid med de udmærkede principper i Retsudvalgets beretning om datasikkerhed fra 2015, til justitsministeren
Spørgsmål 24 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Zenia Stampe
(RV) vedrørende L 68 og L 69:
”Kan
ministeren oplyse, hvordan bestemmelserne i lovforslaget
om viderebehandling af oplysninger til andre formål, jf. § 5, stk.
3 og 23, respekterer de principper, som et enigt Retsudvalg ved-
tog i en beretning fra januar 2015, jf. beretning af almen art nr.
4 (2014-15 (1. samling)), herunder om nødvendigheden af, at
registrering til alle tider overvejes, og at man bør tilstræbe
mindst mulig registrering, at borgere skal kunne få oplyst,
hvilke data der er registreret om dem, hvem der har adgang til
dem, og hvad de bliver anvendt til, samt at der tages hensyn til
borgernes retssikkerhed ved samkøring af registre, der indehol-
der følsomme og fortrolige personoplysninger?”
Svar:
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder de grundlæggende prin-
cipper, som dataansvarlige skal iagttage, når de behandler personoplysnin-
ger.
Det fremgår f.eks. af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c,
at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (datami-
nimering).
Dataansvarlige, der indsamler og anvender personoplysninger, skal således
iagttage dette princip om dataminimering. Der findes i dag en bestemmelse
med stort set tilsvarende indhold i persondatalovens § 5, stk. 3.
En dataansvarlig skal dermed overveje, om det f.eks. er nødvendigt at ind-
samle og behandle personoplysninger i given situation.
Dette princip vil også gøre sig gældende i de situationer, som fremadrettet
vil blive reguleret i en bekendtgørelse efter lovforslagets § 5, stk. 3.
Dermed vil der også efter den 25. maj 2018 gælde et princip om, at en regi-
strering af oplysninger til alle tider overvejes, og at der kun indsamles og
behandles oplysninger, som er nødvendige.
2
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvorvidt regeringens forslag om øget mulighed for registersamkøring uden information til borgerne ikke er i direkte modstrid med de udmærkede principper i Retsudvalgets beretning om datasikkerhed fra 2015, til justitsministeren
Det bemærkes også, at den registrerede uanset bestemmelsen i lovforslagets
§ 23 kan søge om indsigt i de oplysninger, der er registreret om den pågæl-
dende efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.
Lovforslaget til databeskyttelseslovens § 23 lægger alene op til at begrænse
oplysningspligten for den dataansvarlige (myndigheden), der allerede én
gang har opfyldt sin oplysningspligt over for den registrerede efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, eller artikel 14, stk. 1 og 2.
Den registrerede er dermed i denne situation blevet orienteret af den data-
ansvarlige om de oplysninger, som fremgår af artikel 13, stk. 1 og 2, eller
artikel 14, stk. 1 og 2. Dermed ved den registrerede allerede, at den dataan-
svarlige har registreret personoplysninger om vedkommende.
Hvis den pågældende dataansvarlige videregiver oplysninger med hjemmel
i en bekendtgørelse udstedt efter lovforslagets § 5, stk. 3, til en anden data-
ansvarlig (en anden myndighed), skal sidstnævnte dataansvarlig selv sikre
sig, at vedkommende dataansvarlig lever op til oplysningspligten.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at denne snævre und-
tagelse fra oplysningspligten i lovforslagets § 23 er forsvarlig. Der henvises
i den forbindelse også til svarene på spørgsmål 4 og 20 til L 68 og L 69.
3