L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 47 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om æn-

dring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinsti-

tutioner (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af

visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkredi-

tering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud

af vurderingskompetence m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 26. juni 2017 sendt ovennævnte

udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer. Hø-

ringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Ved høringsfristens udløb den 21. august 2017 var der indkommet 46 høringssvar.

I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger og de ændrin-

ger, der er foretaget i lovforslaget som følge heraf

1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

28. august 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

17/044841-02

Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Dansk

Byggeri, Dansk Industri, Danske Studerendes Fællesråd, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, FTF, Rektorkollegiet for De Kunstneriske og Kulturelle Ud-

dannelser

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-

dannelser

er positive eller overvejende positive over for de justeringer af akkredite-

ringssystemet, som lovforslaget lægger op til.

Danske Professionshøjskoler

Danske Universiteter

støtter generelt hensigten

med lovforslaget og finder, at lovforslaget indeholder gode tilføjelser og præciserin-

ger. Dog anføres det i høringssvarene, at lovforslaget samlet set findes at medføre

en øget bureaukratisering af kvalitetssikringen og et øget ressourceforbrug for ud-

dannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne giver i deres høringssvar

udtryk for den samme opfattelse. Der rejses især kritik af det forslag, der begrænser

den enkelte uddannelsesinstitutions muligheder for at oprette nye uddannelser

eller uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som

uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkre-

diteringen blev påbegyndt.

2. Indholdsmæssige bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

2.1. Undtagelse af maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder

videregående uddannelse fra institutionsakkreditering

Maskinmestrenes Forening

bemærker, at forslaget kan have uheldige konsekven-

ser for de undtagne institutioner, da de kan få udfordringer med at dokumentere

kvaliteten i deres uddannelsesudbud i forhold til institutioner, der også udbyder

videregående maritime uddannelser.

Side

1/9

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

bemærker, at institutionsakkreditering er udviklet med henblik på

kvalitetssikring af videregående uddannelser. Kvalitetssikringen af maritime ud-

dannelser på ikke-videregående niveau vil fortsat ske gennem de særlige kvalitets-

sikringsmekanismer, der gælder for de maritime erhverv og uddannelser, herunder

STCW-konventionen (International Convention on Standards of Training, Certi-

fication and Watchkeeping for Seafarers).

2.2. Forlængelse af den maksimale udpegningsperiode for studenterre-

præsentanter i Akkrediteringsrådet fra 2 år til 3 år

FTF

MVU-netværket (Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes

Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning)

er positive over for forslaget,

men anbefaler, at der sker genudpegning af studenterrepræsentanter hvert år.

MVU-netværket

bemærker blandt andet, at ændringen kan betyde, at studerende,

der er nået langt i deres uddannelse, fravælges til fordel for studerende, der kan

sidde i rådet i sammenhængende 2 år.

Ministeren

bemærker, at hensigten med den foreslåede bestemmelse er at give

studenterrepræsentanterne i Akkrediteringsrådet bedre mulighed for at bidrage til

rådets arbejde samt at opnå tilstrækkelig indsigt og indflydelse på rådets afgørelser.

Med den foreslåede ændring vil studenterrepræsentanterne få mulighed for at sid-

de i Akkrediteringsrådet i op til 3 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. Stu-

derende fra korte videregående uddannelser vil fortsat kunne udpeges for kortere

perioder. Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at der udpeges

studenterrepræsentanter, der er nået langt i deres uddannelse, da en beskikkelse vil

bortfalde ved uddannelsens afslutning.

2.3. Procedure for oprettelse af uddannelser inden for nye fagområder

eller videnskabelige områder

Akkrediteringsrådet

bemærker, at rådet med en institutionsakkreditering vurde-

rer, om den enkelte institution har udviklet et velfungerende kvalitetssystem mål-

rettet institutionens egenart. På den baggrund finder rådet det naturligt, at lov-

forslaget præciserer, at muligheden for at udbyde uddannelser som udgangspunkt

afgrænses til de fagområder eller videnskabelige områder, som institutionen udbød

uddannelser inden for ved institutionsakkrediteringens påbegyndelse.

Danske Studerendes Fællesråd

bemærker, at forskningsbaseringen på uddannel-

serne er et væsentligt princip, hvilket forudsætter stærke undervisningsmiljøer

inden for alle de områder, der undervises i. Det forekommer derfor hensigtsmæs-

sigt, at institutionerne ikke uden videre kan udbyde undervisning uden for de vi-

denskabelige områder, der har indgået i en institutionsakkreditering.

Dansk Industri

finder forslaget yderst fornuftigt med henvisning til, at instituti-

onsakkreditering er et kvalitetsstempel, der gives på baggrund af institutionernes

videngrundlag, faglige miljøer og kvalitetssikringen heraf. Det findes derfor natur-

ligt at begrænse institutionernes muligheder for at udbyde uddannelser inden for

faglige områder, der ikke er blevet vurderet i forbindelse med institutionsakkredi-

teringen. Dansk Industri finder det dog samtidig fornuftigt, at institutionerne fort-

sat under visse betingelser får mulighed for at udbyde uddannelser inden for nye

fagområder eller videnskabelige områder.

Side

2/9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

finder, at forslaget

sikrer en bedre sammenhæng mellem det faglige grundlag for akkrediteringen og

udbuddet af uddannelser samtidig med, at ministeren får mulighed for at sikre en

ønsket fleksibilitet i udviklingen af nye uddannelser. Forslaget findes desuden at

kunne bidrage til at begrænse, at institutionsakkreditering fører til en vækst i ud-

buddet af overlappende uddannelser.

Danske Erhvervsakademier

har forståelse for forslaget, men finder, at det er i

modstrid med institutionsakkrediteringssystemets logik og virker overflødigt. Det

foreslås, at der indføjes en mulighed for at udtage enkelttilfælde til særkontrol, hvis

der opstår tvivl om kvaliteten af de nye uddannelsesudbud.

Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, Københavns Universitet,

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Univer-

sitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School

–

Handelshøj-

skolen

IT-Universitetet i København

er kritiske over for forslaget. Det anføres

blandt andet i høringssvarene, at der lægges op til en væsentlig indskrænkning af

institutionernes mulighed for at udvikle og tilpasse egen uddannelsesportefølje, og

at der med forslaget stilles spørgsmålstegn ved de overordnede kvalitetssikrings-

mekanismer, der ellers er blåstemplede i kraft af institutionsakkreditering. Forsla-

get ses som et udtryk for dobbeltstyring og unødig bureaukratisering.

Danmarks Tekniske Universitet

Copenhagen Business School

–

Handelshøjsko-

len

bemærker derudover, at forslaget er uhensigtsmæssigt, hvis veletablerede tvær-

videnskabelige forskningsmiljøet inden for de monofakultære universiteter ikke

fremadrettet har mulighed for at oprette uddannelser, der ligger i grænsefladen

mellem flere videnskabelige områder.

Den Danske Scenekunstskole

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

finder, at beskrivelsen af forslaget er uklar i forhold til de kunstneriske uddannelser

på Kulturministeriets område.

Maskinmestrenes Forening, Rektorkollegiet for de maritime uddannelsesinstituti-

oner

SIMAC

bemærker, at det er nødvendigt at forhindre fastlåste rammer, så-

ledes at uddannelsesinstitutionerne er i stand til at reagere hurtigt og præcist på de

nye behov for kompetencer og tilpasninger i kvalifikationer, som erhvervet og sam-

fundet generelt efterspørger. Forslaget findes på den baggrund uhensigtsmæssigt.

Ministeren

oplyser, at der med forslaget lægges op til en procedure, hvorefter

ministeren vil have mulighed for at godkende den nye uddannelse eller det nye

uddannelsesudbud allerede på det foreliggende grundlag. Hvis det vurderes, at

uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal gennemgå en særlig vurdering i for-

hold til, om uddannelsesinstitutionen har et bæredygtigt fagligt miljø til at under-

støtte uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, vil ministerens godkendelse først

være endelig, når Akkrediteringsrådet har truffet en positiv afgørelse i forhold til

fastsatte kriterier for uddannelsens kvalitet.

Ministeren

bemærker, at den foreslåede ændring ikke har til hensigt at begrænse

uddannelsesinstitutionernes muligheder for at udvikle deres uddannelser og ud-

dannelsesudbud. Med den foreslåede ændring vil uddannelsesinstitutionerne fort-

sat have fleksibilitet til at tilpasse og udvikle deres samlede udbud af uddannelser

Side

3/9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

til nye eller ændrede samfundsbehov, samtidig med at der er hensigtsmæssige me-

kanismer til at understøtte kvaliteten af den enkelte uddannelse.

Ministeren

oplyser, at det efter lov om akkreditering af videregående uddannel-

sesinstitutioner er kulturministeren, der fastsætter nærmere regler for akkredite-

ring af kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Efter disse regler er det

kulturministeren, der godkender nye uddannelser på Kulturministeriets område.

Den foreslåede ændring vil således ikke omfatte godkendelse af videregående ud-

dannelser på Kulturministeriets område, men vil alene rette sig mod godkendelse

af nye uddannelser og uddannelsesudbud på Uddannelses- og Forskningsministe-

riets område. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.

2.4. Forlængelse af den maksimale betingede positive institutionsak-

krediteringsperiode

Akkrediteringsrådet, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danske Universiteter,

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

er positive over for en forlængelse

af den maksimale periode for en betinget positiv institutionsakkreditering fra 2 til 3

år, men finder det betænkeligt, at ændringen foreslås gennemført med tilbagevir-

kende kraft.

Ministeren

oplyser, at lovforslaget vil blive justeret på baggrund af høringssvare-

ne, således at ændringen ikke fastsættes med tilbagevirkende kraft, men vil være

gældende fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

2.5. Mulighed for at vælge akkrediteringstype, når institutionsakkredi-

tering er påbegyndt

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

finder det uklart, om den foreslåede

ændring vil gælde for en allerede institutionsakkrediteret uddannelsesinstitution,

mens institutionen er under genakkreditering.

Ministeren

oplyser, at det vil blive præciseret i bemærkningerne, at muligheden

for at vælge mellem institutionsakkreditering eller uddannelsesakkreditering vil

finde anvendelse for uddannelsesinstitutioner, der ikke er positivt institutionsak-

krediteret, og som har påbegyndt en institutionsakkrediteringsproces, herunder

uddannelsesinstitutioner, der tidligere er blevet betinget positivt institutionsakkre-

diteret eller har fået afslag på institutionsakkreditering.

2.6. Bortfald af udbudsgodkendelser ved manglende aktivitet

Dansk Industri

finder det vigtigt, at uddannelserne matcher aktuelle og fremtidige

behov på arbejdsmarkedet og i samfundet og finder forslaget fornuftigt.

FTF

er positiv over for forslaget, men finder, at det bør overvejes at sætte perioden

for bortfald af udbudsgodkendelse ved manglende aktivitet på en uddannelse til 3

år i stedet for 5 år.

Dansk Byggeri

støtter principielt forslaget, men finder den foreslåede bestemmelse

for automatisk, da der kan være uddannelser, der er mere efterspurgte af aftagere

end af studerende. Det foreslås, at der tilføjes en forpligtelse for uddannelsesinsti-

tutionen til at afsøge aftagerbehov, inden en uddannelse lukkes.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/9

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Erhvervsakademier

mener ikke, at forslaget skal gælde for deltidsuddan-

nelser.

Danske Universiteter, Københavns Universitet

Aarhus Universitet

finder, at

forslaget er overflødigt og vil medføre mere bureaukrati, hvis en institution skal

søge om prækvalifikation for uddannelser, som universitetet tidligere har kunnet

udbyde.

Danske Studerendes Fællesråd

frygter, at ændringen kan medføre, at relevante

uddannelsesudbud, der af forskellige årsager oplever midlertidig inaktivitet, lukker

og aldrig genåbner, hvis der på ny skal indhentes en prækvalifikation.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

finder forslaget problematisk for

stærkt specialiserede uddannelser på Kulturministeriets område.

Ministeren

bemærker, at det kan være problematisk, hvis en uddannelsesinstitu-

tion efter længere tids inaktivitet på en uddannelse genåbner for optag. Dette kan

give udfordringer i forhold til uddannelser, der måtte være blevet oprettet i mel-

lemtiden, dvs. hvis andre nyere uddannelser dækker det samme behov, som den

genåbnede uddannelse. Dette kan endvidere være problematisk i forhold til uddan-

nelsens kvalitet, idet der muligvis skal genopbygges et helt nyt fagligt miljø med

ansættelse af undervisere m.v., når en uddannelse efter længere tids inaktivitet

udbydes igen.

Ministeren

henviser til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2.3. for så vidt angår

de videregående uddannelser på Kulturministeriets område.

2.7. Udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurde-

ringskompetence

Danmarks Akkrediteringsinstitution

anbefaler, at den foreslåede ændring udvides

yderligere, så Danmarks Akkrediteringsinstitution får mulighed for at vurdere an-

dre aspekter af ikke-offentligt anerkendte uddannelsers kvalitet og kvalitetssikring.

Dansk Industri, Det Faglige Udvalg for Finanssektoren, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

FTF

er positive over for forslaget, men finder det afgørende,

at niveauvurderinger af ikke-offentligt anerkendte uddannelser foretages efter

samme standarder og kriterier, som anvendes ved vurdering af offentligt anerkend-

te uddannelser.

Den Danske Scenekunstskole

Aarhus Universitet

finder forslaget uheldigt, da

det bl.a. åbner for, at private uddannelsesudbydere f.eks. kan bruge bachelorgraden

i deres markedsføring og dermed kan skabe forvirring og forveksling med offentligt

anerkendte uddannelser.

Filmskolen

er betænkelig ved, at ikke-offentligt anerkendte uddannelser kan ind-

placeres i kvalifikationsrammen efter ikke endnu fastsatte kriterier. Filmskolen

anbefaler også, at indplacering bør ske på samme grundlag og efter samme kriterier

som offentligt anerkendte uddannelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/9

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fjellhaug International University College

foreslår, at bemærkningerne til forsla-

get ændres, så det fremgår, at en religiøs eller værdibaseret uddannelse skal sikre

forskningsfrihed.

Maskinmestrenes Forening

ser gerne, at Danmarks Akkrediteringsinstitution får

mulighed for at udbyde sine vurderingsopgaver, såfremt det sikres, at kvaliteten

opretholdes, og at akkrediteringsinstitutionen prioriterer sine pålagte opgaver og

kun sekundært udfører andre opgaver.

Menighedsfakultetet

støtter forslaget, men foreslår, at det udgår af bemærkninger-

ne, at det vil være et relevant vurderingskriterium, at en uddannelse ikke hviler på

et konfessionelt grundlag.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

vurderer, at forsla-

get vil give Danmarks Akkrediteringsinstitution nyttige erfaringer, der også vil være

til gavn for institutionens primære arbejde.

Ministeren

bemærker, at der skal være klare og afgrænsede kriterier for, hvornår

ikke-formelle kvalifikationer kan indplaceres i kvalifikationsrammen for livslang

læring af hensyn til at sikre troværdigheden og den internationale tillid til den dan-

ske kvalifikationsramme. Med lovforslaget lægges der op til, at indplaceringen af

ikke-formelle kvalifikationer skal ske efter kriterier, som Danmarks Akkredite-

ringsinstitution fastsætter efter aftale med de tre relevante ministerier

–

Under-

visningsministeriet, Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kriterierne vil bl.a. blive fastsat under hensyntagen til Rådets henstilling af 22. maj

2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring.

Ministeren

er enig i, at det er vigtigt, at det tydeligt bliver kommunikeret, at der

ikke følger formelle rettigheder med en niveauindplacering, så uddannelsessøgende

ikke misledes til at tro, at der vil være rettigheder forbundet hermed, f.eks. i form af

adgang til optagelse på en offentligt anerkendt uddannelse, og således at der ikke

sker forveksling med offentligt anerkendte uddannelser.

Ministeren

bemærker samtidig, at muligheden for at få niveauvurderet ikke -

offentligt anerkendte uddannelser kan medvirke til større gennemsigtighed, da

uddannelserne vil blive vurderet efter faste kriterier. Dette kan desuden medvirke

til, at uddannelsesudbyderne arbejder mere systematisk med kvalitetssikring af de

ikke-formelle uddannelser.

2.8. Uddannelsesinstitutionernes akkrediteringsmæssige status ved en

sammenlægning

Akkrediteringsrådet

Danmarks Akkrediteringsinstitution

finder, at det er vig-

tigt at sikre kontinuitet i den eksterne kvalitetssikring og anbefaler derfor, at sam-

menlagte institutioner skal institutionsakkrediteres senest 3 til 4 år efter sammen-

lægningen.

Dansk Byggeri

finder, at ministerens grundlag for at træffe afgørelse om sammen-

lagte uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status bør uddybes med

henblik på at skabe størst mulig klarhed om vilkårene for en fusion.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/9

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Professionshøjskoler

anser det som en styrkelse af loven, at det i forbindel-

se med sammenlægninger præciseres, hvilken akkrediteringsmæssig status institu-

tioner der lægges sammen har, og hvilken rolle ministeren har i denne sammen-

hæng.

Danske Studerende Fællesråd

ser positivt på, at der kommer en afklaring af ud-

dannelsesinstitutioners akkrediteringsstatus efter en sammenlægning, men foreslår

dog, at kompetencen til at træffe afgørelse bør ligge hos Akkrediteringsrådet som

uafhængig instans og ikke hos ministeren.

Ministeren

oplyser, at forslaget vil indebære, at der skal være truffet afgørelse om

institutionsakkreditering af en sammenlagt uddannelsesinstitution senest 5 år efter

sammenlægningen. Fristen vil blive fastsat på baggrund af en konkret vurdering, og

det forventes, at det kun vil være i særlige tilfælde, at det vurderes nødvendigt at

fastsætte en frist på 5 år. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor en frist på 3 eller 4

år vil være for kort tid for en sammenlagt uddannelsesinstitution.

Ministeren

bemærker desuden, at hensigten med bestemmelsen er, at ministeren

skal kunne foretage en konkret vurdering af uddannelsesinstitutioners akkredite-

ringsmæssige status på grundlag af institutionernes ansøgning herom i forbindelse

med ansøgningen om sammenlægning. I ansøgningen om sammenlægning skal

uddannelsesinstitutionerne blandt andet redegøre for, hvordan den sammenlagte

uddannelsesinstitution vil arbejde med sit kvalitetssikringssystem, når sammen-

lægningen er gennemført. De sammenlæggende uddannelsesinstitutioner skal her-

under indstille til ministeren, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution

skal gennemgå en institutionsakkreditering.

Ministeren

bemærker endvidere, at afgørelsen om en sammenlagt uddannelses-

institutions akkrediteringsmæssige status vil have en så tæt sammenhæng med

ministerens godkendelse af selve sammenlægningen, at det ikke vurderes hen-

sigtsmæssigt, at afgørelsen om institutionens akkrediteringsmæssige status bliver

udskilt og henlagt til Akkrediteringsrådet.

2.9. Kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet indarbejdes i krite-

rier for institutionsakkreditering

Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Dansk Industri

FIF

finder, at prøve- og

eksamensformer udgør vigtige dele af uddannelsernes kvalitet og finder det derfor

positivt, at lovforslaget lægger op til, at kriterierne for institutionsakkreditering

fremadrettet skal omfatte kvalitetssikringen af institutionernes prøve- og eksa-

menssystemer.

Dansk Byggeri

finder, at det er fornuftigt at sammentænke kvalitetssikringsmeka-

nismerne, så uhensigtsmæssige overlap undgås.

Danske Studerendes Fællesråd

finder det glædeligt, at kvaliteten af prøve- og ek-

samenssystemet indarbejdes som en del af institutionsakkreditering.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

finder, at ændrin-

gen vil tydeliggøre sammenhængen mellem institutionens løbende kvalitetsarbejde

og institutionens ansvar for prøve- og eksamenssystemet.

Side

7/9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det Faglige Udvalg for Finanssektoren

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

er enige i den vurdering, som blev fremlagt i den internationale evaluering af

Danmarks Akkrediteringsinstitution i 2016, nemlig at bedømmelse og eksaminati-

on af studerende er en del af den samlede læringsproces og derfor bør indgå som

led i den samlede institutionelle kvalitetssikringsarbejde og være omfattet af eks-

tern kvalitetssikring.

Danske Erhvervsakademier

finder det umiddelbart positivt, at der kommer øget

fokus på området, men er i tvivl, om det er den rette løsning i forhold til at få cen-

sorsystemet til at fungere optimalt.

Danske Professionshøjskoler

finder det problematisk, at der er tale om ekstra ad-

ministrative krav, som ikke modsvares af lettelser, som det oprindeligt blev foreslå-

et af Censorudvalget. Når der bortses herfra, findes det udmærket at indføre kvali-

tetssikring af prøver og eksamen i de nuværende institutionsakkrediteringskriteri-

er.

Danske Universiteter, Købehavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Uni-

versitet, Copenhagen Business School

IT-Universitetet i København

er som

udgangspunkt positive over for, at prøve- og eksamenssystemet inddrages i kriteri-

erne for institutionsakkreditering, men finder det helt afgørende, at institutionerne

bliver inddraget i den nærmere udmøntning af lovændringen.

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet

Syddansk

Universitet

efterspørger en afklaring af den fremtidige forankring af censorkorpse-

ne, inden kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet bliver omfattet af lovæn-

dringen og giver udtryk for bekymring for dobbeltstyring i lyset af, at der ikke sker

en samlet opfølgning på Censorudvalgets rapport.

Danske Universiteter, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tek-

niske Universitet, Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen og IT-

Universitetet i København

finder det overflødigt, at gældende ret præciseres i ak-

krediteringsbekendtgørelsen, hvorefter ministeren kan udtage en uddannelse med

særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang på baggrund af en begrundet

anmodning fra et censorformandskab.

Ministeren

noterer sig, at der grundlæggende er opbakning til forslaget om at

lade kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet indgå i kriterierne for institu-

tionsakkreditering. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at samtænke prøve- og

eksamensområdet med institutionsakkreditering, således at også bedømmelse,

herunder censur, i højere grad end i dag indgår som et integreret element i institu-

tionernes arbejde med uddannelsernes kvalitet

–

helt i overensstemmelse med

international praksis. I forbindelse med høringen over Censorudvalgets rapport i

foråret 2017 var der bred tilslutning til at sammentænke censorsystemet og akkre-

diteringssystemet. Det er hensigten, at ændringen af kriterierne skal indfases, når

uddannelsesinstitutionerne påbegynder en institutionsakkreditering for anden

gang, således at uddannelsesinstitutionerne har den fornødne tid til at implemen-

tere ændringen og afprøve den i praksis. Det har været vurderet, at forslaget skal

implementeres i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

hurtigst muligt med henblik på, at institutionerne og Danmarks Akkrediteringsin-

stitution har mulighed for en hensigtsmæssig indfasning.

Side

8/9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

finder det naturligt, at uddannelsesinstitutionerne bliver inddraget i

udmøntningen af forslaget.

Ministeren

noterer sig desuden, at flere af Censorudvalgets øvrige anbefalinger,

herunder bl.a. organiseringen af censorsystemet og landsdækkende censorkorps vil

kræve yderligere afdækning med henblik på at understøtte grundlaget for eventuel-

le ændringer. Ministeren finder det derfor rigtigst, at der gennemføres yderligere

analyser, inden der tages stilling hertil.

Ministeren

bemærker, at censorkorpsene ikke vil blive pålagt nye opgaver som

følge af den foreslåede ændring, men at uddannelsesinstitutionerne i deres kvali-

tetsarbejde vil skulle arbejde strategisk med anvendelsen af censur, herunder ind-

dragelse af aftagercensorer, og anvende censorernes tilbagemeldinger systematisk i

den løbende sikring af uddannelsernes og prøvernes kvalitet.

Ministeren

bemærker desuden, at det vurderes hensigtsmæssigt at præcisere

gældende ret i akkrediteringsbekendtgørelsen, således at det tydeligt fremgår, at

ministeren kan udtage en uddannelse med særlige kvalitetsmæssige udfordringer

til en gennemgang efter begrundet anmodning fra et censorformandskab.

3. Oversigt over indholdsmæssige ændringer af lovudkastet efter hø-

ringen



Forslaget om at udvide den maksimale betingede akkrediteringsperiode fra 2

til 3 år ændres således, at forslaget ikke fastsættes med tilbagevirkende kraft,

men vil være gældende fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 3,

stk. 2.

Det præciseres i bemærkningerne, at muligheden for at vælge mellem institu-

tionsakkreditering eller uddannelsesakkreditering vil finde anvendelse for ud-

dannelsesinstitutioner, der ikke er positivt institutionsakkrediteret, og som har

påbegyndt en institutionsakkrediteringsproces, herunder uddannelsesinstitu-

tioner, der tidligere er blevet betinget positivt institutionsakkrediteret eller har

fået afslag på institutionsakkreditering, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det præciseres i bemærkningerne, at de foreslåede ændringer vedrørende mu-

ligheden for oprettelse af uddannelser inden for nye fagområder eller nye vi-

denskabelige områder samt bortfald af udbudsgodkendelser ved manglende

aktivitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 14, alene vil omfatte uddannelsesinstitu-

tioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet



Side

9/9