L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43 Bilag 1
Offentligt

Kontor/afdeling

Undergrundsenheden

Dato

30. august 2017

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Lovforslaget har været udsendt i ekstern høring fra den 23. juni til den 11. august

2017.

Ved fristens udløb var der indkommet 20 høringssvar. Heraf har 12 selvstændige

bemærkninger. Disse 12 høringssvar med selvstændige bemærkninger er fra

følgende høringsparter: Nord Stream 2 AG, Gas Transmission Operator GAZ-

SYSTEM S.A., Nord Stream AG, OMV GAS Marketing Trading & Finance B.V.,

Shell International B.V., Uniper Gas Transportation & Finance B.V., ENGIE SA,

BASF A/S, Wintershall Noordzee B.V., Grønlands Selvstyre, Vedvarende Energi

samt et fælleshøringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske

Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfredningsfonden og 350 Klimabevægelse.

De resterende 8 høringssvar angiver, at disse høringsparter ikke har bemærkninger

til lovforslaget. Disse høringsparter er: Sikkerhedsstyrelsen, Geodatastyrelsen,

Søfartsstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Arbejdstilsynet,

Værnsfælles Forsvarskommando, CO-industri og Dansk Byggeri.

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt

Energistyrelsens bemærkninger (i kursiv).

Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet

i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til de

fremsendte høringssvar. Nederst er en opsummering af de ændringer,

høringssvarene har givet anledning til.

A) Til lovforslaget:

Til § 1, nr. 2: Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet, herunder

spørgsmål om forskelsbehandling mellem rørledninger og elkabler

Nord Stream 2 AG bemærker, at både rørledninger til transport af kulbrinter og

elkabler på søterritoriet kræver tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren

efter den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, men at det kun er rørledninger til

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

transport af kulbrinter, der kan få afslag med henvisning til rigets udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser efter den foreslåede § 3 a, stk. 2.

Vedvarende Energi bemærker, at reglerne bør udvides til også at omfatte

elledninger.

Energistyrelsens bemærkninger: Det er ikke hensigten at forskelsbehandle

rørledninger til transport af kulbrinter og elkabler med hensyn til adgangen til

etablering på søterritoriet. De nye regler har samme anvendelsesområde som de

gældende regler i kontinentalsokkelloven, som omfatter både elkabler og

rørledninger. For at præcisere dette fremgår det nu udtrykkeligt af den foreslåede §

3 a, stk. 2 og 3, at bestemmelserne gælder for »elkabler og rørledninger omfattet af

stk. 1«. Begrebet »rørledningsanlæg« i forslaget skal forstås bredt som omfattende

både rørledninger til transport af kulbrinter og elkabler. Der henvises uddybende til

forslagets almindelige bemærkninger.

Nords Stream 2 AG bemærker, at § 3 a, stk. 2, indeholder en væsentlig risiko for

magtfordrejning. Nord Stream 2 AG henviser herved bl.a. til, at grundlaget for den

indstilling, som udenrigsministeren afgiver til energi-, forsynings- og

klimaministeren, så vidt muligt holdes fortroligt. Nord Stream 2 AG henviser

endvidere til, at indstillingen efter lovforslaget ikke vil udgøre en afgørelse, og at

dette bl.a. indebærer, at ansøgeren ikke skal partshøres til brug for afgivelsen af

indstillingen, og at ansøgeren ikke vil modtage en begrundelse for indstillingen.

Nord Stream 2 AG sætter i den forbindelse endvidere spørgsmålstegn ved, om det

er juridisk korrekt, at indstillingen ikke udgør en afgørelse, idet indstillingen er

bindende i den forstand, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke kan

meddele en tilladelse, hvis indstillingen er negativ. Nord Stream 2 AG henviser

herved til, at indstillinger efter ombudsmandens praksis efter omstændighederne

kan anses for afgørelser. For at undgå tvivl om retstilstanden anbefaler Nord

Stream 2 AG dernæst, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at udenrigsministerens

indstilling ikke er en afgørelse, og at de forvaltningsretlige principper om

retssikkerhed

–

såfremt dette er hensigten

–

ikke gælder for ansøgere, der ønsker

at nedlægge transitrørledninger på det danske søterritorium.

Energistyrelsens bemærkninger: Det bemærkes indledningsvist, at det følger af

den foreslåede § 3 a, stk. 2, at tilladelse til nedlæggelse af elkabler og rørledninger

til transport af kulbrinter på dansk søterritorium kun kan meddeles, hvis det er

foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, og at

energi-, forsynings- og klimaministeren skal indhente en indstilling herom fra

udenrigsministeren. Det følger endvidere af bestemmelsen, at indstillingen skal

lægges til grund ved energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse af sagen.

Ordningen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår

således heraf bl.a., at den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling er

Side 2/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

udtryk for et frit, politisk skøn, hvor der kan indgå en lang række forskelligartede

hensyn, herunder eksempelvis hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar,

politiske, økonomiske og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder

europæiske og alliancemæssige, hensyn, jf. bl.a. pkt.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det fremgår endvidere af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

udenrigsministeren til brug for afgivelsen af indstillingen i relevant omfang

inddrager andre ministerier, navnlig justitsministeren, forsvarsministeren og energi-,

forsynings- og klimaministeren, samt at indstillingen i de fleste tilfælde forinden

afgivelsen vil være forelagt regeringen samt Udenrigspolitisk Nævn i relevant

omfang.

Samme sted fremgår det endvidere, at indstillingen

–

der vil skulle lægges til grund

af energi-, forsynings- og klimaministeren

–

enten er positiv eller negativ (intet midt

imellem), og at indstillingen ikke indeholder en begrundelse. Det fremgår i den

forbindelse også, at udenrigsministeren ikke vil skulle iagttage forvaltningslovens

regler om bl.a. partsaktindsigt, partshøring og begrundelse i forbindelse med

udarbejdelsen af indstillingen, idet indstillingen ikke er en afgørelse. Tilsvarende

fremgår det af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3 a, stk. 2, 3. pkt.,

bl.a., at bestemmelsen indebærer, at udenrigsministerens indstilling ikke er en

afgørelse, og at udenrigsministeren derfor ikke skal iagttage forvaltningslovens

regler om bl.a. partshøring og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen af

indstillingen. Energistyrelsen har

–

efter lovforslaget blev sendt i offentlig høring

–

imidlertid præciseret lovteksten, sådan at det endnu tydeligere fremgår, at

udenrigsministerens indstilling ikke udgør en afgørelse.

Ydermere fremgår det af pkt.2.2 i de almindelige bemærkninger, at grundlaget for

indstillingen efter sin karakter præsumptivt vil være undtaget fra aktindsigt såvel for

offentligheden som for ansøgeren, ligesom edition må forventes afvist efter

retsplejelovens regler.

I den forbindelse bemærker Energistyrelsen desuden, at energi- forsynings- og

klimaministerens afgørelse derimod udgør en afgørelse i forvaltningslovens

forstand, og at energi- forsynings- og klimaministeren derfor skal iagttage

forvaltningslovens regler om partshøring mv. i relevant omfang. Der henvises

herom til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Da energi- forsynings-

og klimaministeren ikke modtager grundlaget for indstillingen fra

udenrigsministeren, vil energi- forsynings- og klimaministerens partshøring

imidlertid ikke omfatte dette. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at det

under alle omstændigheder følger af forvaltningslovens regler, at den almindelige

regel om partshøring ikke gælder, hvis parten ikke har ret til aktindsigt efter

reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4. Det følger endvidere af forvaltningsloven, at

Side 3/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

retten til aktindsigt under visse betingelser kan begrænses pga. afgørende hensyn

til statens sikkerhed, rigets forsvar eller rigets udenrigspolitiske interesser m.v.

Lovforslaget indebærer imidlertid, at der ikke vil skulle foretages en konkret

vurdering af, om parten skal høres over grundlaget for indstillingen. Det følger

således allerede af lovforslaget, at der ikke skal partshøres herover.

Energistyrelsen bemærker i relation til adgangen til aktindsigt i grundlaget for

udenrigsministerens indstilling endvidere, at adgangen til aktindsigt i grundlaget for

vurderingen vil være reguleret af de gældende regler herom i forvaltningsloven,

offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Det bemærkes endvidere, at det

fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at grundlaget for

indstillingen præsumptivt vil være undtaget fra aktindsigt såvel for offentligheden

som for ansøgeren. Det er således vurderingen, at de gældende regler om

undtagelser til adgangen til aktindsigt i hhv. forvaltningsloven, offentlighedsloven og

miljøoplysningsloven præsumptivt vil indebære, at oplysningerne i indstillingen vil

blive undtaget fra aktindsigt pga. forsvars-, sikkerheds- eller udenrigspolitiske

hensyn.

Energistyrelsen bemærker i øvrigt, at ordningen naturligvis skal administreres af

myndighederne i overensstemmelse med den forvaltningsretlige grundsætning om

saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen) og øvrige relevante

forvaltningsretlige regler og principper.

Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. bemærker med henvisning til

»Baltic Pipe«-projektet, at den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, ikke bør

findes anvendelse i tilfælde, hvor myndighederne allerede har givet udtryk for

bekræftelse i forhold til et projekt. Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A.

bemærker hertil, at det ikke burde være nødvendigt at indhente en særlig tilladelse

fra udenrigsministeren til projekter, der i forvejen har PCI-status (»projekter af

fælles interesser«) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske

energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af

forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) 715/2009. Endvidere

anfører Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A., at bestemmelsen ikke bør

findes anvendelse på tilfælde, hvor der er indgået en international aftale om

godkendelse af en investering. Specifikt henviser Gas Transmission Operator GAZ-

SYSTEM S.A. til en aftale indgået med Energinet.dk samt aftalememorandum

indgået mellem Polens premierminister og Danmarks statsminister vedrørende

»Baltic Pipe«-projektet. Derfor henstiller Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM

S.A. til, at der i bestemmelsen indsættes en lukket liste over undtagelser fra den

generelle forpligtelse i den foreslåede § 3 a, stk. 2. Endvidere har Gas

Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. bemærket det uhensigtsmæssige i, at

ledningsejere først skal indsende en ansøgning til energi-, forsynings- og

klimaministeren og derefter indhente en indstilling hos udenrigsministeren. Gas

Side 4/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. mener, at ansøgerne derved forpligtes

til at indsende flere oplysninger end, der er behov for med henblik på at foretage

den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske vurdering. Gas Transmission

Operator GAZ-SYSTEM S.A. henstiller til, at der indsættes en ny bestemmelse, der

inddeler ansøgningsprocessen i to faser.

Energistyrelsens bemærkninger: I forhold til henstillingen om en undtagelse

vurderer Energistyrelsen, at der ikke er hensigtsmæssigt at indsætte en sådan.

Energistyrelsen finder ikke grund til på dette punkt at forskelsbehandle forskellige

projekter.

I forhold til bemærkningerne vedrørende Danmarks folkeretlige forpligtelser,

bemærker Energistyrelsen, at reglerne vil blive administreret i overensstemmelse

med Danmarks folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til Polen.

Energistyrelsen vurderer som anført i forslagets bemærkninger, at loven ikke i sig

selv er i strid med folkeretlige regler.

Energistyrelsen bemærker, at ansøgninger efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, skal

indsendes til energi-, forsynings- og klimaministeren, og at det er energi-,

forsynings- og klimaministeren

–

ikke ansøgeren

–

der anmoder udenrigsministeren

om en indstilling efter den foreslåede § 3 a, stk. 2. I forhold til henstillingen om at

opdele ansøgningsprocessen i to faser er der i blevet indsat en bemyndigelse i den

foreslåede § 3 a, stk. 4, til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte

nærmere regler for ansøgningsprocessen. De fremsatte bemærkninger vil blive

overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

Til § 1, nr. 5: Oplysningspligten, herunder fristens længde og begrebet »væsentlige

oplysninger«

Nord Stream 2 AG bemærker, at det er uklart, om den foreslåede § 4 c, stk. 2, skal

forstås således, at fristen er 3 kalenderdage eller 3 hverdage. Nord Stream 2 AG

anfører endvidere, at fristen, som er fastsat til »ugrundet ophold og inden 3 dage«,

anses som urimelig kort og uholdbar bl.a. ud fra et praktisk synspunkt. Nord Stream

2 AG understreger, at fristen er for restriktiv og dermed uforholdsmæssig og

unødvendig byrdefuld. Nord Stream 2 AG henstiller derfor til, at der fastsættes en

længere frist, samt at der medtages en definition af, hvad der udgør »væsentlige

oplysninger«.

Energistyrelsens bemærkninger: Der er på baggrund af høringssvaret foretaget en

ændring af lovforslagets § 4 c, stk. 2, således at fristen forlænges til 7 arbejdsdage.

I forhold til henstillingen om en definition af, hvad der udgør »væsentlige

oplysninger«, henviser Energistyrelsen til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5.

Det fremgår heraf, at det beror på en konkret vurdering, om en oplysning er

Side 5/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

væsentlig. Det fremgår endvidere, at der er en klar formodning for, at de

oplysninger, som er meddelt ministeren i forbindelse med selve ansøgningen, er

væsentlige, samt at det gælder med særlig styrke i forhold til de oplysninger, som

ejerne er blevet pålagt i forbindelse med ansøgningens behandling efter § 4 c, stk.

1. Der henvises således til listen af oplysninger i bemærkningerne til § 1, nr. 4.

På denne baggrund, herunder at der i bemærkningerne er fastsat en liste over

oplysninger, som det kan være relevant at anmode ansøger om, vurderer

Energistyrelsen, at det ikke er nødvendigt yderligere at definere begrebet

»væsentlige oplysninger«.

Til § 1, nr. 12: Strafansvar

Nord Stream 2 AG bemærker, at strafbestemmelsen i den foreslåede § 5, stk. 2, nr.

3, i forhold til oplysningspligten i den foreslåede § 4 c, stk. 2, er mere restriktiv, end

forholdene begrunder og dermed er uforholdsmæssig og unødvendig byrdefuld.

Nord Stream 2 AG bemærker endvidere, at eksemplet i forslagets bemærkninger

ikke illustrerer behovet for strafsanktionering.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at den foreslåede

strafbestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 3, er velbegrundet og forholdsmæssig henset til

vigtigheden af at modtage informationer, der kan have udenrigs-, sikkerheds-

og/eller forsvarspolitisk interesse. Det kan ikke på forhånd siges, om en ændring

har udenrigs-, sikkerheds- og/eller forsvarspolitisk betydning. I øvrigt henviser

Energistyrelsen til bemærkningerne til Nord Stream 2 AG’s bemærkninger til § 1,

nr. 5.

Til § 1, nr. 15: Domstolsprøvelse, herunder grundlovens § 63

Nord Stream 2 AG bemærker, at reguleringen af domstolsprøvelse i lovudkastet er

en omgåelse af den grundlovssikrede ret til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.

Nord Stream 2 AG henviser herved bl.a. til, at lovudkastet reelt medfører, at selv

om det er udenrigsministeren, der træffer den endelige afgørelse i tilladelsessagen,

kan udenrigsministerens indstilling ikke påklages til en anden myndighed eller

indbringes for domstolene. Nord Stream 2 AG bemærker i den forbindelse, at

grundlovens § 63 forudsætter, at domstolene kan tage stilling til sager om den

udøvende magts afgørelser og virksomhed i øvrigt. Princippet er, at domstolene

skal kunne sørge for, at forvaltningen overholder gældende ret, herunder

almindelige forvaltningsretlige principper. Nord Stream 2 AG bemærker endvidere,

at da de forvaltningsprocessuelle regler mv. ifølge lovudkastet ikke gælder for

udenrigsministerens udarbejdelse af sin indstilling, og da grundlaget for

udenrigsministerens indstilling er undtaget fra domstolsprøvelse, vil der ikke være

mulighed for

en sådan kontrol. Dette er efter Nord Stream 2 AG’s opfattelse

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og i strid med principperne i grundlovens § 63.

Side 6/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Nord Stream 2 AG anfører også, at forslaget kan været i strid med Danmarks pligt

efter energichartertraktaten til at sørge for, at den nationale ret indeholder effektive

midler til at gøre krav gældende og håndhævelse af rettigheder med hensyn til

investeringer.

Energistyrelsens bemærkninger: Som det fremgår af den foreslåede § 3 a, stk. 2, jf.

forslagets § 1, nr. 2, er udenrigsministerens indstilling ikke en afgørelse.

Udenrigsministeren er derfor i sit arbejde med indstillingen ikke underlagt

forvaltningslovens regler om bl.a. partsaktindsigt, partshøring og begrundelse.

Udenrigsministerens indstilling vil alene være positiv eller negativ (intet midt i

mellem), og det er forudsat, at grundlaget for udenrigsministerens indstilling ikke vil

blive inddraget i forbindelse med en eventuel domstolsprøvelse af energi-,

forsynings- og klimaministerens afgørelser om afslag efter § 3 a, stk. 2 (afslag med

henvisning til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser). Det er

Energistyrelsens opfattelse, at forslaget er foreneligt med grundlovens § 63, stk. 1,

hvorefter domstolene er berettiget til at påkende ethvert spørgsmål om

øvrighedsmyndighedens grænser. Energistyrelsen bemærker hertil, at energi-,

forsynings- og klimaministerens afgørelse ifølge den foreslåede bestemmelse i § 6

c vil kunne indbringes for domstolene, som vil kunne pådømme, om der er handlet i

overensstemmelse med gældende ret. Grundlovens § 63, stk. 1, er desuden ikke til

hinder for, at grundlaget for domstolsprøvelsen reguleres nærmere ved lov.

Energistyrelsen henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2 og 2.3

og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

I forhold til energichartertraktaten henviser Energistyrelsen til bemærkningerne

vedrørende folkeretlige forpligtelser nedenfor.

Til § 2: Ikrafttrædelse, herunder spørgsmål om tilbagevirkende kraft

Nord Stream 2 AG bemærker, at forslagets § 2, stk. 2, indebærer, at reglerne har

»de facto« tilbagevirkende kraft. Nord Stram 2 AG bemærker hertil, at selv om der i

praksis ikke er forbud mod tilbagevirkende kraft, giver det anledning til

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Endvidere anfører Nord Stream 2 AG, at

den tilbagevirkende kraft kan være i strid med Danmarks forpligtelser efter

energichartertraktaten.

OMV Gas Marketing Trading & Finance B.V., Shell International B.V., ENGIE SA,

BASF A/S og Wintershall Noordzee B.V. bemærker, at loven har tilbagevirkende

kraft, hvilket er til ulempe for disses investeringer i »Nord Stream 2«-projektet. Det

bemærkes, at dette er i strid med generelle retsprincipper og kravet om stabile

investeringsforhold.

Side 7/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at forslaget ikke har

tilbagevirkende kraft. Forslaget finder ikke anvendelse på tilladelser, der er givet før

lovens ikrafttrædelse. Forslagets § 2, stk. 2, har til formål at præcisere, at

ansøgninger, der på tidspunktet for ikrafttrædelsen verserer, skal behandles efter

gældende regler på afgørelsestidspunktet. Der er alene tale om en præcisering,

idet resultatet

–

at loven finder anvendelse på sager, der verserer ved lovens

ikrafttrædelse

–

også ville gælde uden en selvstændig bestemmelse herom. Dette

er det almindelige lovtekniske udgangspunkt og ikke udtryk for tilbagevirkende

kraft. Energistyrelsen bemærker, at sagsbehandlingen efter de nye regler ikke kan

gå i gang, før reglerne træder i kraft.

I forhold til energichartertraktaten henviser Energistyrelsen til bemærkningerne

vedrørende folkeretlige forpligtelser nedenfor.

Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. bemærker, at der bør indføres en

overgangsbestemmelse, hvorefter de nye regler ikke finder anvendelse på

projekter, der i forvejen har PCI-status

(”projekter af fælles interesser”) som

defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april

2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om

ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr.

713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) 715/2009.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at det ikke er

hensigtsmæssigt at forskelsbehandle forskellige projekter med hensyn til

lovændringens temporale anvendelsesområde. Der henvises til Energistyrelsens

bemærkninger til Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM

S.A.’s bemærkninger

til forslagets § 1, nr. 2.

Til § 3: Territorialbestemmelse, herunder forholdet til Grønlands selvstyreordning

Grønlands Selvstyre har anført, at det er selvstyrets opfattelse, at de grønlandske

myndigheder har overtaget den lovgivende og udøvende kompetence på

sagsområderne vedrørende elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på

søterritoriet. Selvstyret har desuden anført, at det er opfattelsen, at

kompetenceforholdet mellem selvstyret og staten vedrørende internationale forhold

inden for et sagsområde afgøres af, om sagsområdet er overtaget. Det er således

opfattelsen, at staten ikke har kompetence til at fastsætte en anordningshjemmel.

Det anføres endvidere, at der ikke er et aktuelt behov for at gennemføre

lovforslaget for Grønland.

Energistyrelsens bemærkninger: Som anført under pkt. 1 og 2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, varetager den foreslåede § 3 a i lov om

kontinentalsoklen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, udenrigs-, forsvars- og

sikkerhedspolitiske hensyn. Disse hensyn er anliggender, der henhører under

Side 8/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

rigsmyndighederne og ikke kan overtages af de grønlandske myndigheder, jf.

herved pkt. 6.2.3, 6.2.4 og 7 i Justitsministeriets notat af 3. november 2004 om

adgangen til at overføre yderligere beføjelser til de grønlandske myndigheder

optrykt som bilag 2 til lovforslag nr. L 128 af 5. februar 2009 om Grønlands

Selvstyre (selvstyreloven). Som anført under pkt. 4.5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget til selvstyreloven om sagsområder, der efter

regeringens opfattelse må forblive hos rigsmyndighederne, har

Selvstyrekommissionen, hvis betænkning nr. 1497 fra 2008 indeholdt udkast til lov

om Grønlands Selvstyre, lagt regeringens opfattelse af de statsretlige rammer til

grund, dog med den forståelse, at ikke alle medlemmer af kommissionen

nødvendigvis tilslutter sig regeringens opfattelse.

Grønlands Selvstyre kan efter fuldmagtsordningen i selvstyrelovens § 12 på rigets

vegne forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som alene vedrører Grønland og fuldt

ud angår overtagne sagsområder. Som anført under pkt. 7.2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget til selvstyreloven og pkt. 6.2.3 i Justitsministeriets

ovennævnte notat, medfører fuldmagtsordningen ikke en egentlig overladelse af

beføjelser til at handle i mellemfolkelige anliggender. Regeringen vil derfor fortsat

have udenrigspolitisk kompetence også i de anliggender, der omfattes af en

bemyndigelse til Naalakkersuisut. Hertil kommer, som anført ovenfor, at de

udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske hensyn, som forslaget vedrører, er

anliggender, som ikke kan overtages af de grønlandske myndigheder.

Det er endvidere Energistyrelsens opfattelse, at selvstyret ikke har overtaget den

lovgivende kompetence vedrørende tilladelse til elkabler og transitrørledninger på

søterritoriet. Der henvises i den forbindelse til den nærmere redegørelse herfor i

lovforslagets bemærkninger til § 3 om lovforslagets territoriale gyldighedsområde.

Energistyrelsen er dog enig med Grønlands Selvstyre i, at der ikke er behov for, at

den foreslåede ordning aktuelt skal gælde direkte for Grønland eller skal kunne

sættes i kraft for Grønland ved kgl. anordning. Ministeriet har på den baggrund i

forhold til lovudkastet, som har været i høring, ladet anordningshjemlen i den

territoriale gyldighedsbestemmelse i lovforslagets § 3 udgå. Hvis der senere måtte

vise sig behov for at sætte den foreslåede ordning i kraft for Grønland, vil det

således kræve, at dette vedtages ved en ny lovgivningsproces herom under

inddragelse af Grønlands Selvstyre, jf. herved § 17 i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om

Grønlands Selvstyre.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Nord Stream 2 AG bemærker, at lovudkastet alene er rettet mod »Nord Stream 2«-

projektet og derfor har karakter af singulær lovgivning, eventuelt i strid med

grundloven. Endvidere anfører Nord Stream 2 AG, at den administrative proces og

den politiske proces er blandet sammen. Nord Stream 2 AG bemærker endvidere,

Side 9/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

at reglerne kan føre til en mindre optimal linjeføring ud fra et miljø- og

sikkerhedsmæssigt perspektiv. Nord Stream 2 AG bemærker flere steder, at

forslaget generelt giver anledning til retspolitiske betænkeligheder og ikke er i

overensstemmelse med retsstatsprincipper.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen bemærker, at loven er udformet

generelt og omfatter alle ansøgninger om etablering af elkabler og rørledninger til

transport af kulbrinter, der ønskes placeret på dansk søterritorium. Energistyrelsen

vurderer bl.a. på den baggrund, at loven ikke har karakter af singulær lovgivning.

OMV Gas Marketing Trading & Finance B.V. anfører, at forslaget ikke sikrer

gennemsigthed og ikke indeholder de fornødne appelmuligheder.

Shell International B.V.

bemærker, at Shell International B.V.’s

investeringer i

energiinfrastruktur afhænger af en forudsigelig, stabil og gennemsigtig regulering.

Endvidere udtrykker Shell International B.V. bekymring over, at forslaget politiserer

kommercielle investeringer i energisektoren og samtidig fjerner adgangen til appel

og aktindsigt.

Uniper Gas Transportation & Finance B.V. udtrykker bekymring for, at

lovændringen vil påvirke tilladelsen til »Nord Stream 2«-projektet, og at tilladelsen

vil afhænge af ikke-juridiske kriterier. Endvidere bemærker Uniper Gas

Transportation & Finance B.V., at forslaget fraviger fundamentale retsprincipper

som antidiskrimination og gennemsigtighed.

ENGIE SA anfører, at forslaget er uklart med hensyn til appelmuligheder og ikke er

gennemsigtigt med hensyn til, hvilke informationer regeringen vil basere sin

vurdering af ansøgninger på.

BASF A/S bemærker, at eftersom henstillingen ikke kan appelleres, er behovet for

gennemsigtige investeringsbetingelser og effektive midler til vurdering ikke taget i

betragtning. BASF A/S bemærker også, at den investering, som datterselskabet til

BASF SE, Wintershall Gruppen, har foretaget i »Nord Stream 2«-projektet, vil

forspildes med forslaget.

Wintershall Noordzee B.V. udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan ændre de

internationalt accepterede tilladelsesordninger for etablering af rørledningsanlæg

på søterritorier. Wintershall Noordzee B.V. bemærker, at individuelle projekter ikke

må blive politiseret eller forskelsbehandlet under ansøgningsprocessen. Wintershall

Noordzee B.V. forventer, at forslaget vil blive implementeret med respekt for den

europæiske dimension, og at det ikke vil påvirke eksisterende

ansøgningsprocesser.

Side 10/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Nord Stream AG bemærker, at forslaget ikke vil have betydning for den

eksisterende »Nord Stream«-rørledning, og at Nord Stream AG derfor ikke har

kommentarer til forslaget. Nord Stream AG anmoder Energistyrelsen om at tage

hensyn til driften af den eksisterende »Nord Stream«-rørledning i forbindelse med

det videre arbejde med lovforslaget.

Energistyrelsens bemærkninger: I forhold til bemærkninger om gennemsigtighed og

aktindsigt bemærker Energistyrelsen, at de almindelige regler for aktindsigt også vil

gælde for sager omfattet af de nye regler, men at grundlaget for den udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitiske vurdering præsumptivt vil være undtaget fra

aktindsigt efter de almindelige regler. Der henvises herom til pkt. 2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger og til s. 4 i høringsnotatet. Det er således vurderingen,

at de gældende regler om undtagelser til adgangen til aktindsigt i hhv.

forvaltningsloven, offentlighedsloven og miljøoplysningsloven præsumptivt vil

indebære, at oplysningerne i indstillingen vil blive undtaget fra aktindsigt pga.

forsvars-, sikkerheds- eller udenrigspolitiske hensyn.

Endvidere bemærker Energistyrelsen, at det ikke på forhånd kan siges, hvilke

forhold og informationer, der kan have betydning for vurderingen af rigets udenrigs-

, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Det afhænger af en konkret vurdering

af ansøgeren, projektet og omstændighederne i øvrigt. I forslagets bemærkninger

er det derfor anført, at indstillingen fra udenrigsministeren er udtryk for et frit,

politisk skøn. I skønnet kan inddrages en række forskelligartede hensyn, herunder

eksempelvis hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar, politiske, økonomiske

og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske og

alliancemæssige, hensyn. I de anførte overordnede hensyn kan indeholdes en lang

række mere specifikke hensyn, herunder eksempelvis betydning for kritisk national

infrastruktur, forsvarsinteresser, geopolitiske hensyn, generelle strategiske

betragtninger og den pågældende aktørs forhold, herunder ejerskab og

finansiering. Opregningen af hensyn her er ikke udtømmende. Energistyrelsen

henviser til bemærkningerne til § 1, nr. 2 og listen af oplysninger i bemærkningerne

til § 1, nr. 4.

I forhold til bemærkningerne om appelmuligheder skal Energistyrelsen bemærke, at

energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelser efter den foreslåede § 3 a, stk.

2, ifølge den foreslåede § 6 b, stk. 1, ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.

Afskæringen af klageadgangen beror på, at det er vurderingen, at afgørelsen om,

hvorvidt det er foreneligt med Danmarks forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske

interesser at give tilladelse til nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet, er

af en sådan karakter, at de mest hensigtsmæssigt træffes på ministerniveau, og at

det findes uhensigtsmæssigt, at en anden administrativ myndighed skal tage stilling

til en sådan afgørelse truffet af en minister. Det bemærkes i den forbindelse også,

at udenrigsministerens indstilling om, hvorvidt det er i overensstemmelse med

Danmarks forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser at give tilladelse til

Side 11/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet

–

som energi-, forsynings- og

klimaministeren skal lægge til grund for sin afgørelse

–

beror på et frit, politisk

skøn. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til § 1, nr. 14, og til pkt.

2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i den forbindelse også, at der efter forslagets § 6 c, stk. 1, er

adgang til at indbringe sager, hvor der er meddelt afslag efter den foreslåede § 3 a,

stk. 2, for domstolene ved at anlægge sag mod energi-, forsynings- og

klimaministeren. Sådanne sager skal anlægges inden for 6 måneder efter,

afgørelsen er truffet, jf. den foreslåede § 6 c, stk. 2. Der er således

appelmuligheder. Energistyrelsen henviser til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

15.

Denmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF

Verdensnaturfredningsfonden og 350 Klimabevægelsen støtter forslaget og

henstiller til, at der kan gives afslag på ansøgninger om etablering af

rørledningsanlæg på søterritoriet med henvisning til rigets klimapolitiske interesser,

herunder Paris-aftalen.

Vedvarende Energi støtter forslaget og henstiller til, at der også gives mulighed for

at give afslag på ansøgninger om etablering af rørledningsanlæg på søterritoriet

med henvisning klimahensyn.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at henstillingerne falder

uden for formålet med denne lovændring.

Særligt om folkeretlige forpligtelser

Nord Stream 2 AG bemærker, at det giver anledning til betænkeligheder, om

forslaget er foreneligt med Danmarks forpligtelser i henhold til

energichartertraktaten (ECT). Nærmere bestemt anfører Nord Stream 2 AG, at

forslaget bør overvejes i forhold til beskyttelsen mod ekspropriation og

foranstaltninger med tilsvarende virkning (artikel 13) og beskyttelse mod

foranstaltninger, der er i strid med investors ret til stabile investeringsbetingelser og

retfærdig og rimelig behandling (artikel 10, stk. 1). Nord Stream 2 AG bemærker

hertil, at Danmark er forpligtet til at sørge for, at den nationale ret indeholder

effektive midler til at gøre krav gældende og håndhævelse af rettigheder med

hensyn til investeringer (artikel 10, stk. 12). Endvidere bemærker Nord Stream 2

AG, at forslaget kan være i strid med internationale frihandelsaftaler og -politikker,

herunder WTO-reglerne

for transit. Specifikt peger Nord Stream 2 AG på WTO’s

almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) og aftalen om

handelslettelser (TFA) og disses bestemmelser om fri transit og muligheder for at

ændre eksisterende national lovgivning.

Side 12/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ENGIE SA bemærker, at WTO-reglerne indeholder betingelser om

antidiskrimination og fastslår »most favoured nation«-behandling.

BASF A/S sætter spørgsmålstegn ved, om forslaget går imod princippet om fri

international investering og handel, hvis ikke direkte krænker de danske

internationale forpligtelser under WTO og i henhold til energichartertraktaten.

Energistyrelsens bemærkninger: I forhold til bemærkningerne vedrørende

Danmarks internationale forpligtelser i henhold til WTO-regler,

herunder WTO’s

almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) og aftalen om

handelslettelser (TFA), vurderes det, at loven ikke i sig selv er i strid med

folkeretlige regler. Det bemærkes desuden, at loven vil blive administreret i

overensstemmelse med Danmarks folkeretlige forpligtelser.

Det bemærkes særligt i forhold til WTO-regler om fri transit, at disse WTO-regler

ikke indebærer en forpligtelse for Danmark til at etablere eller tillade etableringen af

ny fast infrastruktur, herunder nye rørledninger, på Danmarks sø- eller

landterritorium.

For så vidt angår energichartertraktaten bemærkes, at det i forbindelse med

lovforslaget er blevet undersøgt, om Danmarks forpligtelser i henhold til

energichartertraktaten har betydning for de foreslåede ændringer. Det er blevet

vurderet, at dette ikke er tilfældet. Der henvises til forslagets bemærkninger om

folkeretlige forpligtelser.

I forlængelse heraf er det vurderingen, at lovforslaget

–

i det omfang konkrete

investeringer måtte være omfattet af energichartertraktaten

–

ikke strider mod

energichartertraktatens artikel 10, herunder bestemmelsens stk. 1, hvorefter de

kontraherende parter skal skabe stabile, rimelige, favorable og gennemsigtige

forhold for investorer fra andre kontraherende parter. Det samme gælder artikel 13,

stk. 1, der omhandler ekspropriation af allerede gennemførte investeringer eller

foranstaltninger med tilsvarende virkning som ekspropriation.

Endvidere er det vurderingen, at lovforslaget

–

i det omfang konkrete investeringer

måtte være omfattet af energichartertraktaten

–

ikke strider mod

energichartertraktatens bestemmelser om ret til domstolsprøvelse for så vidt angår

investeringer omfattet af traktaten, herunder i traktatens artikel 10, stk. 12, eller

artikel 13, stk. 2.

I den forbindelse bemærkes, at det er forudsat, at reglerne vil blive administreret i

overensstemmelse med Danmarks folkeretlige forpligtelser, herunder

energichartertraktatens bestemmelser. Det vurderes på den baggrund, at loven

ikke i sig selv er i strid med bestemmelser i energichartertraktaten.

Side 13/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

B) Øvrige bemærkninger

Høringsprocessen

Nord Stream 2 AG bemærker, at høringsprocessen burde have inkluderet andre

lande.

BASF A/S bemærker, at høringsprocessen burde have inkluderet andre lande.

Energistyrelsens bemærkninger: Høringsprocessen var offentlig, og enhver

–

herunder andre stater

–

kunne sende høringssvar til Energistyrelsen i

høringsperioden. Det fremgår af de indkomne høringssvar, at flere udenlandske

aktører har benyttet denne mulighed.

Undergrundsloven

Nord Stream 2 AG bemærker, at tilladelser til at etablere rørledninger på

søterritoriet og kontinentalsoklen til transport af kulbrinter produceret i Danmark

efter undergrundsloven ikke er betinget af, at det er foreneligt med Danmarks

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at der ikke er behov for

at ændre undergrundsloven i anledning af forslaget.

Europas gasforsyning m.v.

Nord Stream 2 AG, OMV Gas Marketing Trading & Finance B.V., Shell

International B.V., Uniper Gas Transportation & Finance B.V., BASF A/S og

Wintershall Noordzee B.V. bemærker, at naturgas generelt og »Nord Stream 2«-

projektet vil spille en stor rolle for Europas fremtidige energiforsyning.

Energistyrelsens bemærkninger: Lovændringen betyder ikke i sig selv, at

rørledningsprojekter forhindres i at blive etableret på dansk søterritorium eller den

danske kontinentalsokkel.

C) Øvrige ændringer

Uafhængigt af den offentlige høring er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at

ændre den eksisterende klageordning således at den omfatter alle afgørelser, der

træffes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Hidtil har andre

forhold end miljømæssige forhold efter ulovbestemte regler om rekurs kunnet

påklages til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Det er imidlertid fundet

Side 14/15

L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

hensigtsmæssigt at samle klagebehandlingen i Energiklagenævnet. Ovennævnte

gælder ikke for første trin, dvs. vurderinger vedrørende rigets udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, som er udtryk for et frit, politisk skøn,

der ikke gøres til genstand for Energiklagenævnets prøvelse.

D) Opsummering af ændringer

De indkomne høringssvar refereret ovenfor har opsummerende givet anledning til

følgende ændringer af lovforslaget:



Der er i den foreslåede § 3 a, stk. 2 og 3, jf. forslagets § 1, nr. 2,

præciseret, at reglerne gælder for både elkabler og rørledninger til

transport af kulbrinter på dansk søterritorium.

Det er i den foreslåede § 3 a, stk. 2, 3. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 2,

fastslået, at den indstilling om rigets udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitiske interesser, som energi-, forsynings- og klimaministeren

indhenter fra udenrigsministeren, ikke er en afgørelse.

Der er i den foreslåede § 3 a, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2, indsat en

bemyndigelse, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter

nærmere regler om den administrative behandling af ansøgninger om

nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter over

dansk søterritorium.

I den foreslåede § 4 c, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 5, er fristen for

oplysningspligten for ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet vedrørende

væsentlige ændringer i oplysninger, som ejeren har meddelt energi-,

forsynings- og klimaministeren, ændret fra »uden ugrundet ophold og

senest inden 3 dage« til »uden ugrundet ophold og senest inden 7

arbejdsdage«.

Forslagets § 3 er ændret således, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

Ændring af klageordning således at den omfatter alle afgørelser, der

træffes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.



Side 15/15