Skatteudvalget 2017-18
L 4 Bilag 33
Offentligt
1812517_0001.png
Fra:
Grøndahl, Rune [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. november 2017 06:01
Til:
Tina Grønlund <[email protected]>
Cc:
[email protected]
Emne:
Kommentar til ændringsforslaget af den 30. oktober 2017 til L4
Til Folketingets Skatteudvalg,
Cc. Skatteministeriet v. Lene Skov Henningsen
Hermed en ganske uformel henvendelse angående L4, 2017.
Kommentar til Ændringsforslaget af den 30. oktober 2017
bilag 21, nr. 12:
"I lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, ophæves. Bestemmelsen i lovens § 10, stk.
2, medfører, at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer ikke kan overstige den oprindelige nypris.
Den foreslåede ophævelse var begrundet i, at det var en forudsætning for, at den foreslåede ordning med genberegning
af registreringsafgift ville kunne fungere efter hensigten.
Det er imidlertid i forbindelse med høringen blevet klart, at ophævelsen af bestemmelsen desuden vil have en række
utilsigtede konsekvenser. Således vil den afgiftspligtige værdi for f.eks. køretøjer, som er samlerobjekter, men som ikke
er veteranbiler, kunne blive endog meget højere end i dag. Det samme gælder for køretøjer, der er blevet ombygget i et
sådant omfang, at de efter registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 5, skal afgiftsberigtiges på ny.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 10, stk. 2, ikke udgår, men i stedet ændres, så den fremadrettet kun gælder for
køretøjer, som ikke tidligere har været indregistreret i Danmark, eller som skal afgiftsberigtiges på ny i medfør af
registreringsafgiftsloven § 7 a, stk. 5.
Med det foreslåede kan formålet med den foreslåede § 9 a i registreringsafgiftsloven stadig opfyldes, da de omfattede
køretøjer netop har været registreret i Danmark tidligere, uden at ændringerne får de utilsigtede virkninger som
beskrevet."
Vi bemærker at foreslaget om, at lade registreringsafgiftsloven § 10, stk. 2 udgå af loven, bortfalder i dette
ændringsforslag. Dette er naturligvis positivt, således regelændringerne ikke får effekt for køretøjer der efter reparation
eller genopbygning skal afgiftsberigtiges som ny.
I stedet har man valgt at lave formulering af § 10, stk. 2 om, således der nu affattes:
Stk. 2.
For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet,
eller som efter reparation eller
genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny i medfør af § 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets
oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.
[Egen fremhævning]
Vi bemærker dog, at den nye affatning af § 10, stk. 2, medfører en forhåbenlig utilsigtet situation, eftersom importerede
brugte køretøjer (kørt mindst 2.000 km jf. BEK nr 879 af 01/07/2013 § 27) der i forvejen er undtaget fra de nye regler i §
9 a, nu omfattes af reglen om, at den afgiftspligtige værdi ikke kan overstige den oprindelige nypris.
Dette anses for uhensigtsmæssigt, da det giver den mulighed at udøve parallelimport af næsten nye køretøjer (kørt
mindst 2.000 km.) til en lavere forholdsmæssig pris end tilfældet er for nye køretøjer, eftersom der ved brugte køretøjer
ikke tages højde for rabatter mv. (genberegning efter § 9 a).
Dette synes ikke at stemme ioverens med formålet for ændringen, som beskrevet i bemærkningerne til nr. 12 i
ændringsforslaget. Ændringen begrundes af de konsekvenser forslaget ville medføre for samlerobjekter, som ikke er
veteranbiler og køretøjer der er blevet ombygget i et sådan omfang, at de skal afgiftsberigtiges på ny.
Det fremgår således ikke, at formålet med ændringen ligeledes er at undtage al brugtvognsimport.
Vi foreslår på baggrund heraf, at man enten bekræfter ovenstående eller ændrer affatning af § 10, stk. 2, så det fremgår
hvilken type brugte køretøjer man vil omfatte af paragraffen, således ikke alle brugte køretøjer omfattes.
Hvis der er behov for uddybende eller andet står jeg naturligvis til rådighed.
L 4 - 2017-18 - Bilag 33: Henvendelse af 6/11-17 fra KPMG ACOR TAX
1812517_0002.png
Med venlig hilsen / Kind regards
Rune Grøndahl
Partner
Indirect Taxes
KPMG ACOR TAX
Bredskifte Allé 13
DK-8210 Aarhus
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 5374 7079
[email protected]