Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 28 Bilag 1
Offentligt
1804770_0001.png
HØRINGSNOTAT
Dato
J. nr.
2016-4348
Høringsnotat
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretø-
jer)
1. Indledning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 6. juli 2017 sendt udkast til
forslag til lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organisationer
og virksomheder mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Alkohol og Sam-
fund, Arbejdstilsynet, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels-
og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet, Danmarks Tekni-
ske Universitet
Institut for Transport (DTU Transport), Danmarks Motor
Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Standard,
Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole
Forening, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Bil-
udlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske
Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark
A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Mo-
torejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige ankla-
gere, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværks-
rådet, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark
(ITD), Kommunernes Landsforening (KL), Køreprøvesagkyndiges Landsfor-
ening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik, Politifor-
bundet i Danmark, Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut (Køben-
havn, Aarhus og Odense), Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Sikkerhedsstyrelsen, Trafikforskningsgruppen
ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark og Veteranknal-
lertklubben Aktiv.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 10. august 2017.
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0002.png
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder mv.:
Danske Motorcyklister
Erhvervsministeriet
FDM
Forsikring & Pension
Arbejdstilsynet
Cyklistforbundet
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Kørelærer-Union
Rigspolitiet
Forbrugerombudsmanden
Institut for Menneskerettigheder
Rådet for Sikker Trafik
Politiforbundet
Sikkerhedsstyrelsen
Vestre Landsret
Forbrugerrådet TÆNK
Østre Landsret
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet
Rigsadvokaten
Dansk Fodgængerforbund
Kommunernes Landsforening
Erhvervsministeriet, FDM, Arbejdstilsynet, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byg-
geri, Dansk Kørelærer-Union, Forbrugerombudsmanden, Institut for Menne-
skerettigheder, Politiforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Vestre Landsret, Østre
Landsret, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet og Rigsadvokaten
har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
2. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-
ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de
væsentligste dog fremgår.
Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-
gives og kommenteres først. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets even-
tuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende
høringssvar.
Rådet for Sikker Trafik udtrykker bekymring for lovliggørelse af nye usikre
transportformer på cykelstier, fortove og veje. Rådet for Sikker Trafik bemær-
ker, at det er vanskeligt at forholde sig til forslagets faktiske konsekvenser, da
udkastet ikke indeholder konkrete forslag til nye regler for små motoriserede
Side 2/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0003.png
køretøjer. Rådet for Sikker Trafik er dog bekymret for udviklingen mod højere
hastigheder og især store hastighedsforskelle mellem forskellige transportmid-
ler på samme vejareal. Det anføres, at dette utvivlsomt vil føre til flere tilskade-
komne, som formentlig vil være børn og unge, mere utryghed og flere konflikter
i trafikken generelt. Derudover er der efter Rådets opfattelse en række uafkla-
rede spørgsmål i forhold til sikkerhedsudstyr, promillegrænser, kørekort mv.
Rådet for Sikker Trafik henviser til, at Færdselssikkerhedskommissionen har
udpeget bløde trafikanter som et særligt fokusområde, hvorfor der bør fokuse-
res herpå fremfor at åbne op for nye farlige transportformer og legetøj i trafik-
ken. Der henvises endvidere til, at Ulykkesanalysegruppen ved Odense Univer-
sitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling har udtalt sig om ”transporterende
legetøjsformer”,
som blandt andet dækker over segways og motoriserede skate-
boards. Det anbefales fra Ulykkesanalysegruppen, at en mere bred anvendelse
af trafikveje bør forbeholdes egentlige transportmidler, og at en eventuel god-
kendelse af nye trafikmidler underkastes en godkendelsesprocedure, som bely-
ser relevante forhold, herunder især en grundig risikoanalyse.
Rådet for Sikker Trafik opfordrer til, at der foretages en grundig kortlægning af
erfaringer fra andre lande inden et dansk forsøg iværksættes. Dette skal også
ses i lyset af den forsøgsordning, der lægges op til i forslaget, er mere vidtgåen-
de end reglerne i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. F.eks. har
et hollandsk studie vist en kraftig stigning i ulykker med hoverboards, som ikke
er lovlige på vejene i Holland, hvorfor en lovliggørelse i Danmark må forventes
at føre til en endnu større stigning, da de vil blive blandet med andre trafikan-
ter.
Rådet for Sikker Trafik fremhæver vigtigheden af, at ulykkesdatabaserne, forud
for en eventuel forsøgsordning, bliver opdateret med de pågældende køretøjs-
kategorier, da det er af afgørende betydning, at der findes detaljeret ulykkesda-
ta, når forsøgsordningen skal evalueres. Rådet for Sikker Trafik oplyser, at der
på nuværende tidspunkt udelukkende findes
en kategori med titlen ”fodgænger
på hjul”.
Rådet for Sikker Trafik ønsker en begrundelse for den måde køretøjerne i lov-
forslaget er grupperet på, særligt om det er på baggrund af, at køretøjerne i
hver gruppe forventes at skulle tillades på samme færdselsområde, har samme
hastighedsgrænser eller samme krav til sikkerhedsudstyr. Rådet for Sikker Tra-
fik udtrykker en grundlæggende skepsis i forhold til, om det på en trafiksikker-
hedsmæssig forsvarlig måde kan tillades at anvende de omfattede køretøjer i
trafikken.
Rådet for Sikker Trafik opfordrer til, at ministeriet i forbindelse med udform-
ningen af nye regler inddrager relevante fagfolk og myndigheder, samt at even-
tuel tilladelse udelukkende sker på baggrund af en nøje risikovurdering.
Side 3/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0004.png
Endeligt er det Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at en eventuel forsøgsord-
ning vil få negative økonomiske konsekvenser for det offentlige, da der må for-
ventes et stigende antal ulykker med dræbte og tilskadekomne.
Som det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er
der gennem de senere år sket en betydelig teknologisk udvikling inden for
motor- og batteriteknologi, hvilket har betydet en stigning i nye typer af små
motoriserede køretøjer. Formålet med lovforslaget er at skabe bedre rammer
for anvendelse af disse nye køretøjstyper, der kan være med til at udvikle
transportområdet til gavn for mobiliteten, uden at der gås på kompromis
med færdselssikkerheden.
Som følge af introduktionen af de nye køretøjer er derfor behov for at få disse
køretøjer defineret på færdselslovens område således, at det fremgår klart,
hvor og hvordan køretøjerne kan anvendes. På nuværende tidspunkt er det
ikke afklaret, hvordan disse køretøjer kan introduceres i trafikken. Det er dog
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at dette skal ske uden
at gå på kompromis med færdselssikkerheden.
Transport-, Bygnings- Boligministeriet er enigt i, at der er behov for i videst
muligt omfang at inddrage relevante interessenter og myndigheder i det vi-
dere arbejde med udformningen af nye regler for små motoriserede køretøjer.
Ministeriet vil derfor invitere relevante interessenter og myndigheder til et
dialogmøde med henblik på en videre drøftelse af kommende regler for små
motoriserede køretøjer.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er desuden enigt i, at der er udfor-
dringer forbundet med, at køretøjer med forskellige hastigheder kører på
samme vejarealer. Der er derfor, som det fremgår af pkt. 2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, behov for at se nærmere på dette i forbindelse
med udarbejdelse af en forsøgsordning. De enkelte køretøjer, som vil indgå i
forsøgsordningen, vil derfor blive vurderet med henblik på at afklare, hvor
køretøjet i givet fald kan anvendes. Det vil også skulle overvejes, om enkelte
køretøjer eventuelt alene skal kunne anvendes på pladser, på legegader eller i
lignende mindre trafikerede områder, og hvilke øvrige krav der i givet fald
skal stilles som betingelse for køretøjets anvendelse på færdselslovens områ-
de. I den forbindelse vil der også være behov for både at se nærmere på uden-
landske erfaringer, og hvordan ulykkesdata sikres med henblik på evaluering
af forsøget, hvilket vil blive inddraget i regelarbejdet.
Den opdeling, der er foretaget af køretøjerne i bemærkninger til lovforslaget,
er foretaget ud fra en vurdering af køretøjernes størrelse og karakteristika
således, at de er grupperet med de køretøjstyper, som de minder mest om.
Dansk Fodgænger Forbund anfører, at offentlige gangarealer er præget af et
stigende antal gående og en øget anvendelse af arealet til andre formål, f.eks.
Side 4/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0005.png
udendørsservering, hvorfor introduktion af skateboards og andre køretøjer på
gangarealer vil forringe fremkommeligheden og øge risikoen for de gående. Der
bør derfor efter Dansk Fodgængerforbunds opfattelse rettes fokus mod færd-
selssikkerhed for gående inden, der åbnes op for anden færdsel på offentlige
gangarealer. Dansk Fodgænger Forbund opfordrer derfor til at undlade at side-
stille kørsel på skateboards med det at være gående. Der opfordres derimod til
en generel ændring af færdselslovens § 11, som definerer gående, således at der
tages udgangspunkt i den hastighed, som er gældende for gående og opfordrer
samtidigt til, at der udformes en ny bestemmelse om færdsel, som er forbudt på
gangarealer. Dansk Fodgænger Forbund opfordrer endvidere til at indføje
eneuheld ved fald på fortov som færdselsuheld i Færdselsloven.
Dansk Fodgænger Forbund beklager, at der i trafiksikkerhedsarbejdet generelt
set er et større fokus på trafiksikkerheden på veje og cykelstier, selvom under-
søgelser viser, at der er sket en stigning i antallet af ulykker for fodgænger og,
at området generelt set er præget af et stort mørketal samtidigt med, at største-
delen af ulykkerne ikke klassificeres som færdselsuheld.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets kan henvise nærmere til ministe-
riets bemærkninger under Rådet for Sikker Trafiks høringssvar.
Ministeriet kan i øvrigt bemærke, at lovforslaget vil gøre det muligt at fast-
sætte regler om anvendelse af motoriserede skateboards på færdselslovens
område. Det er efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse
derfor nødvendigt samtidigt at ophæve forbuddet mod anvendelse af almin-
delige skateboards (rullebræt). Kørsel på skateboards kan efter ministeriets
vurdering sidestilles med kørsel på rulleskøjter, som allerede i dag er tilladt
på de arealer, som anvendes af gående. Der henvises i den forbindelse til pkt.
2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Kørsel på disse arealer er at
foretrække frem for anvendelse af f.eks. cykelsti, som vil være alternativet.
Derudover er kørsel på skateboards også underlagt færdselslovens grundre-
gel i § 3, stk. 1, som fastlægger, at trafikanter skal optræde hensynsfuld og
udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller
ulempe for andre og således, at færdsel ikke unødigt hindres eller forstyrres.
Dermed vil der allerede som følge heraf være grænser for, hvordan skate-
boards kan føres på gangarealer med megen trafik. På den baggrund finder
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke anledning til at ændre i for-
slaget.
Ministeriet har noteret sig Dansk Fodgænger Forbunds forslag om at ændre
definitionen af gående samt at formulere en ny paragraf om færdsel, der ikke
er tilladt på arealer forbeholdt gående. Ministeriet kan hertil bemærke, at det
ikke er meningen med lovforslaget at begrænse færdsel på fortov, som allere-
de er tilladt i dag.
Side 5/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0006.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har endvidere noteret sig Dansk
Fodgænger Forbunds forslag om at indføje eneuheld ved fald på fortov som
færdselsuheld i færdselsloven. Ministeriets opfattelse er imidlertid, at dette
ligger uden for lovforslagets område.
Forbrugerrådet TÆNK støtter forslaget om at ophæve forbuddet mod anven-
delse af skateboards (rullebræt) på færdselslovens område og dermed sidestille
kørsel på skateboard med kørsel på rulleskøjter, hvor man betragtes som gåen-
de.
I forhold til forslaget om, at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer, opfordrer Forbruger-
rådet TÆNK til, at relevante aktører og eksperter, herunder politiet, kommu-
nerne, Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet, inddrages i forbindelse med
udarbejdelse af forsøgsordningen. Derudover anfører Forbrugerrådet TÆNK,
at det er vigtigt at inddrage de erfaringer, som er opnået i forhold til f.eks. seg-
ways, hvor det må være muligt at analysere ulykkesdata.
Forbrugerrådet TÆNK finder det tvivlsomt, om alle de nye køretøjstyper er
sikre, når de markedsføres og henviser til det standardiseringsarbejde, som er
påbegyndt, men endnu ikke afsluttet. Forbrugerrådet TÆNK opfordrer derfor
til, at der bør være høj fokus på produktsikkerhed.
Afslutningsvis opfordrer Forbrugerrådet TÆNK til, at det nøje overvejes, hvor-
dan erfaringer med ordningen indsamles, herunder f.eks. registrering af ulyk-
ker og politiets erfaring med håndhævelse, således at disse data kan anvendes,
når ordningen senere skal vurderes. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvad
introduktion af de nye køretøjstyper vil betyde for trafiksikkerheden, når de
blandes med den eksisterende trafik. Derudover vil det kræve opmærksomhed
fra alle trafikanter, men især de trafikanter, som anvender cykelstierne, hvor
endnu flere køretøjer skal indpasses på et allerede trafikeret område. Forbru-
gerrådet TÆNK opfordrer derfor til, at der afsættes ressourcer til en effektiv
informationsindsats.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets kan henvise nærmere til ministe-
riets bemærkninger under Rådet for Sikker Trafiks høringssvar.
Ministeriet er desuden enigt i, at køretøjerne skal være sikre at anvende, samt
at de skal leve op til de relevante produktsikkerhedskrav.
I forbindelse med et kommende regelarbejde vil Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet samtidigt se på, hvordan erfaringer og data fra forsøgsord-
ningen indsamles, således at disse kan indgå i en evaluering. Ministeriet er
ligeledes enigt i, at der er behov for at sikre tilstrækkelig information til førere
af små motoriserede køretøjer og andre trafikanter.
Side 6/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0007.png
Cyklistforbundet anfører, at kommunerne gennem mange år har arbejdet for at
gøre cyklen til et alternativ til bilen til gavn for sundheden, klimaet og miljøet.
Trafiksikkerhed og fremkommelighed i form af cykelstier og tilstrækkeligt med
plads er efter Cyklistforbundets mening forudsætninger herfor. Cyklistforbun-
det frygter derfor, at lovforslaget vil åbne op for mere færdsel på cykelstierne,
hvilket især kan blive et problem i de større byer, hvor der er tæt cykeltrafik.
Cyklistforbundet anfører, at det er fremmende for cyklismen, at der i Danmark
er cykelstier, som gør det muligt for både erfarne og mindre erfarne cyklister at
færdes trygt. Derudover er cyklister en forholdsvis homogen forsamling, som
altovervejende formår at færdes på begrænset plads, ligesom både cyklister og
bilister er trænede i at bedømme andre cyklisters fart. Cyklistforbundet anfø-
rer, at knallerter allerede i dag udgør en trussel mod tryghed og sikkerhed for
cyklister. Med lovforslaget forudser Cyklistforbundet, at de nye køretøjer får
adgang til cykelstierne, hvilket vil øge konfliktpotentialet og forringe færdsels-
sikkerheden betragteligt for både cyklister og førere af de nye køretøjstyper.
Dette kan potentielt have en negativ påvirkning i forhold til, at flere forældre vil
transportere deres børn i bil, og at ældre medborgere fravælger cykel som
transportmiddel. Cyklistforbundet finder derfor, at forslaget er kontraproduk-
tivt i forhold til kommunernes indsats for at fremme cyklismen og mener, at
lovgiver bør arbejde for cyklisters tryghed og fremkommelighed, hvilket vil
være til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien.
Transport-, Bygnings- Boligministeriet er enigt i, at cyklen er et godt trans-
portmiddel, som både gavner sundheden og miljøet. Samtidig er man efter
ministeriets opfattelse også nødt til at følge med den teknologiske udvikling,
som har muliggjort nye typer af køretøjer, særligt henset til at disse køretøjs-
typer er eldrevne. Idet ministeriet henviser til sine bemærkningerne under
Rådet for Sikker Trafiks høringssvar, er ministeriet opmærksomt på, at en
forsøgsordning skal ske på en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, så
det ikke går ud og øvrige trafikanters tryghed i trafikken, herunder cyklisters.
Dansk Erhverv støtter, at det med forslaget bliver muligt at inddrage nye køre-
tøjstyper i reguleringen således, at det undgås, at køretøjerne færdes i trafikken
uden at være reguleret af færdselsregler. Derudover støttes forslaget om, at
køretøjerne indledningsvist lovliggøres i en forsøgsordning, og at færdselssik-
kerheden ikke må kompromitteres af det nye tiltag.
Dansk Erhverv finder dog ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad har fokus på, at
den danske infrastruktur, herunder cykelstierne er under pres. Ved introdukti-
on af nye aktører på f.eks. cykelstierne er det Dansk Erhvervs opfattelse, at
dette bør ske ud fra en nøje overvejelse af konsekvenserne for fremkommelig-
hed og tryghed for cyklisterne, hvor især fremkommelighed på cykelstierne er
en væsentlig, men overset del af mobiliteten, der yder et væsentligt bidrag til
samfundsøkonomien. Det bemærkes, at der især i de større byer er trængsel på
cykelstierne, hvorfor en introduktion af nye køretøjstyper ikke bør mindske
Side 7/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0008.png
incitamentet til at anvende cyklen til arbejde, sport mv. Dansk Erhverv opfor-
drer derfor til at inddrage fremkommelighed og tryghed på cykelstierne i over-
vejelserne på området ud fra hensynet til at fremme den traditionelle cyklisme
og dennes bidrag til samfundsøkonomien via mobilitet og sundhed.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan henvise til ministeriets be-
mærkninger under Rådet for Sikker Trafiks og Cyklistforbundets hørings-
svar.
Forsikring & Pension bemærker, at der er tale om køretøjer, som kan køre op til
45-60 km/t, og som utvivlsomt vil kunne påføre skader på andre. Sådanne an-
svarsskader vil ikke være omfattet af en almindelig indboforsikring, som typisk
ikke dækker skader for brug af motordrevne ting, hvis topfart overstiger 15
km/t. Forsikring & Pension anbefaler derfor, for nogle af de mindre køretøjer,
at det overvejes at fastsætte en tilladt topfart, samt at der bør være krav om en
knallertansvarsforsikring. Forsikring & Pension opfordrer derfor til, at de ind-
drages i det videre arbejde med udformning af regler for disse køretøjer.
Transport-, Bygnings- Boligministeriet er enigt i, at spørgsmålet om eventu-
elle hastighedsgrænser for de nye køretøjstyper, som vil være omfattet af en
forsøgsordning, skal overvejes nærmere. Ministeriet skal henvise til pkt. 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at der er tale om
køretøjer, som spænder fra en tophastighed på 10 km i timen og helt op til 60
km i timen. Det foreslås derfor, at bemyndigelsen giver mulighed for enten at
fastsætte en konstruktiv bestemt hastighed for selve de køretøjstyper, der lov-
liggøres, eller en hastighedsgrænse for den enkelte køretøjstype, som føreren
skal efterleve ved anvendelse på færdselslovens område.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil endvidere i forbindelse med
udarbejdelse af nye regler se nærmere på både ansvar, erstatning og forsik-
ring i forbindelse med kørsel med de nye typer af køretøjer.
Rigspolitiet bemærker, at det fremgår af forslagets bemærkninger, at der kan
vise sig behov for at fastsætte krav om sikkerhedsudstyr, men at dette ikke
fremgår af forslaget til en ny bemyndigelsesbestemmelse. Rigspolitiet opfordrer
til, at muligheden for at fastsætte regler om sikkerhedsudstyr fremgår direkte af
det nye stk. 2 i § 68, da ikke alle nye grupper af køretøjer definitionsmæssigt vil
falde ind under de allerede beskrevne køretøjer i færdselslovens § 2. Det vil
derfor være uklart, hvis ikke det fremgår direkte af bestemmelsen på lige fod
med alderskrav, krav om kørekort mv.
Det er korrekt, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2., at der kan være behov for at fastsætte krav om anvendelse af sikker-
hedsudstyr ved kørsel med nye typer af små motoriserede køretøjer. Trans-
port-, Bygnings- Boligministeriet bemærker dog, at det følger af færdselslo-
vens § 68, stk. 1, at transport, - bygnings- og boligministeren kan fastsætte
Side 8/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0009.png
bestemmelser om personligt sikkerhedsudstyr for førere af køretøjer. De små
motoriserede køretøjer, som er omfattet af lovforslaget, er alle omfattet af den
generelle definition af et køretøj i § 2, nr. 10. Det er på den baggrund Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at § 68, stk. 1, allerede inde-
holder hjemmel til at fastsætte bestemmelser om personligt sikkerhedsudstyr
for førere af små motoriserede køretøjer, dvs. også de køretøjer som vil blive
omfattet af lovforslagets kommende forsøgsordning. Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet har dog tydeliggjort i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at færdselslovens § 68, stk. 1 allerede indeholder hjemmel til fast-
sættelse af regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr ved kørsel med nye ty-
per af små motoriserede køretøjer.
Danske MotorCyklister bemærker til den gældende klassificering af speed pe-
delec som en stor knallert, at tophastigheden på 45 km/t forudsætter, at der
konstant trædes i pedalerne, og at hastigheden falder til omkring det halve, når
dette ikke sker.
Derudover bemærker Danske MotorCyklister, at kørsel på
speed pedelec vil udgøre en lige så stor gene for den øvrige trafik som knallert
45. Danske MotorCyklister forudser, at der vil ske trafikuheld som følge af, at
føreren af en speed pedelec ikke kan forventes at træde i pedalerne hele tiden,
hvorved hastigheden vil falde.
I forhold til de selvbalancerende køretøjer anfører Danske MotorCyklister, at
ikke alle kan betragtes som legetøj, da der i udlandet er set eksempler på typer
af disse køretøjer, som anvendes til transport for f.eks. P-vagter og serviceper-
sonale ved store udstillingsfaciliteter. Danske MotorCyklister bemærker derfor,
at visse af disse køretøjer har deres berettigelse på færdselslovens område til-
svarende f.eks. biler og motorcykler.
I forbindelse med udarbejdelse af regler for nye typer af små motoriserede
køretøjer, herunder speed pedelec, vil Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riet se nærmere på hvordan køretøjerne mest hensigtsmæssigt kan placeres i
trafikken således, at de er til mindst mulig gene for andre trafikanter.
KL bemærker, at de savner en begrundelse for lovforslaget og en større detalje-
ringsgrad for at kunne vurdere effekterne af små motoriserede køretøjer. KL
anfører, at de særligt savner en vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige for-
hold og af den usikkerhed, som køretøjerne ifølge KL kan skabe blandt gående
og cyklister. Ydermere bemærker KL, at det ikke ses i lovforslaget, hvordan
skyld og eventuel straf skal reguleres eller hvilke aldersgrupper, der kan benyt-
te små motoriserede køretøjer.
KL fremhæver, at de har en stor interesse i sagen, da de veje, stier og fortove,
der vil blive benyttet, alle er kommunale. KL bemærker således, at de gerne
modtager en redegørelse for den planlagte forsøgsordning.
Side 9/10
L 28 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1804770_0010.png
Endelig bemærker KL, at de tager forbehold for den politiske behandling af
sagen. KL vil, når der foreligger mere deltaljerede planer, overveje de kommu-
nale økonomiske konsekvenser af ordningen samt vurdere behovet for kom-
pensation.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan henvise til ministeriets be-
mærkninger under Rådet for Sikker Trafiks høringssvar.
Der er efter ministeriets vurdering behov for at følge med den teknologiske
udvikling således, at nye transportformer kan være med til at udvikle trans-
portområdet og skabe større mobilitet for den enkelte. I forbindelse med ud-
arbejdelse af regler for nye typer små vil ministeriet tage hensyn til, at der
laves en færdselssikkerhedsmæssig ordning.
Side 10/10