Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 24
Offentligt
1819987_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2017
2017-5752
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 10. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende L 24
Forslag til Taxilov, som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren har varslet et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for ministeren
i særlige tilfælde at overtage tilsynsforpligtelsen fra en myndighed med et kor-
tere varsel end et halvt år. Vil ministeren indskrive i bemærkningerne til æn-
dringsforslaget, at de særlige tilfælde også omfatter de situationer, hvor den
nuværende myndighed på grund af personalemangel ikke vil være i stand til at
varetage sin tilsynsforpligtelse? Og vil ministeren præcisere, at overtagelse af
tilsynsforpligtelsen vil kunne ske med et varsel på ned til en måned?
Svar:
Ændringsforslaget til lovforslagets § 37 går ud på, at Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen, som jeg forventer at delegere mine kompetencer til i henhold til lov-
forslaget, i særlige situationer kan overtage tilsynsforpligtelsen fra en kommu-
nal myndighed med et kortere varsel end 6 måneder. Der vil fx kunne være tale
om en særlig situation de steder i landet, hvor udstedelsen af tilladelser er fore-
gået via en fælleskommunal enhed, fx Taxinævnet i Region Hovedstaden. Disse
steder kan der opstå en særlig situation, hvis alle - eller hovedparten af de an-
satte - opsiger deres stillinger.
I en sådan særlig situation vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kunne acceptere
at overtage tilsynsforpligtelsen med et kortere varsel end et halvt år. Tidspunk-
tet for overtagelse af opgaven
og dermed varslet
vil i den konkrete situation
blive aftalt mellem den myndighed, der ønsker at overdrage tilsynsforpligtel-
sen, og styrelsen, idet der tages højde for, at tilsynet til enhver tid skal kunne
varetages.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen