L 24 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvad de juridiske konsekvenser er i forhold til andre fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, end den største fagforening og arbejdsgiverorganisation på taxichaufførområdet, ved ændringsforslag nr. 4, hvor § 10 foreslås ændret til: Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst, indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område., til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 24
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

28. november 2017

2017-5752

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 23. november 2017 stillet

mig følgende spørgsmål vedrørende L 24

–

Forslag til Taxilov, som jeg hermed

skal besvare.

Spørgsmål nr. 19:

Vil ministeren oplyse, hvad de juridiske konsekvenser er i forhold til andre fag-

foreninger og arbejdsgiverforeninger, end den største fagforening og arbejdsgi-

verorganisation på taxichaufførområdet, ved ændringsforslag nr. 4, jf. TRU L

24 bilag

10, hvor § 10 foreslås ændret til: ”Indehaveren af en tilladelse til er-

hvervsmæssig persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansat-

te løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som

ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i hen-

hold til en kollektiv overenskomst, indgået af de inden for det pågældende fag-

lige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske område.”

Svar:

De juridiske konsekvenser af ændringsforslaget i forhold andre fagforeninger

og arbejdsgiverforeninger end den største fagforening og arbejdsgiverorganisa-

tion vil først og fremmest afhænge af, hvordan den følgende formulering i æn-

dringsforslaget skal forstås:

”i

henhold til en kollektiv overenskomst, indgået af de inden for det pågælden-

de fagområde mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske

område”.

Jeg noterer mig, at det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at

formålet med ændringsforslaget er at genskabe retstilstanden for løn- og ar-

bejdsvilkår for erhvervsmæssig persontransport fra før Højesterets NORTRA-

dom af 4. februar 2015, og dermed sikre, at der benyttes repræsentative over-

enskomster på området. Det anføres desuden, at affattelsen af § 10 næsten er

enslydende med § 3 i Beskæftigelsesministeriets cirkulære nr. 9471 af 30. juni

2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, ILO-konvention nr. 94 om

anvendelse af arbejdsklausuler i offentlige kontrakter samt Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 94/71/EF (udstationeringsdirektivet).

L 24 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvad de juridiske konsekvenser er i forhold til andre fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, end den største fagforening og arbejdsgiverorganisation på taxichaufførområdet, ved ændringsforslag nr. 4, hvor § 10 foreslås ændret til: Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst, indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område., til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved en tidligere lejlighed anmo-

det Kammeradvokaten om bistand til det lovforberedende arbejde i forbindel-

sen med udarbejdelse af forslag til udformning af lovbestemmelser med krav til

løn- og arbejdsvilkår for indehavere af tilladelser til henholdsvis godskørsel og

buskørsel, og Kammeradvokaten har i den forbindelse gennemgået begrebet

”kollektive aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedspar-

ter” i relation til bl.a. udstationeringsdirektivet og udstationeringsloven (lov nr.

1394 af 27. december 2008). Kammeradvokaten foretog ikke ved den lejlighed

en tilsvarende gennemgang af Beskæftigelsesministeriets cirkulære nr. 9471 af

30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

Kammeradvokaten anfører, at begrebet ”mest repræsentative arbejdsmarkeds-

parter” ikke er nærmere defineret i direktivet

eller dets forarbejder, og at det

således ikke er klart, om begrebet i direktivets forstand indebærer, at kun én

overenskomst kan anses for indgået af de mest repræsentative parter inden for

hvert ansættelsesområde, eller om det er muligt, at flere overenskomster kan

opfylde kravet inden for hvert område.

Kammeradvokaten anfører endvidere, at begrebet til gengæld er beskrevet

nærmere i bemærkningerne til udstationeringslovens § 6a, der ligeledes inde-

holder begrebet ”mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark”, og

som blev indført med hjemmel i udstationeringsdirektivet. Af de generelle be-

mærkninger til lovforslaget fremgår bl.a., at kravet om de mest repræsentative

parter indebærer, at der skal anvendes en overenskomst inden for det pågæl-

dende ansættelsesområde. Kammeradvokaten anfører på den baggrund, at

bemærkningerne til lovforslaget synes at forudsætte, at der inden for hvert an-

sættelsesområde kun kan være én kollektiv overenskomst, der er indgået af de

mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Idet udstationeringsdirektivet nævnes eksplicit i bemærkningerne til ændrings-

forslaget, lægger jeg til grund, at der med ændringsforslagets ordlyd (”mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter”) menes, at kun én kollektiv overens-

komst skal være normerende på området, hvilket også følger af en naturlig ord-

lydsfortolkning af begrebet ”mest repræsentative”.

Ændringsforslag nr. 4 betyder dermed, at den landsdækkende overenskomst

mellem ATAX og 3F kommer til at lægge et minimumsniveau for andre over-

enskomster på dette område. Med ændringsforslaget indføres der således et de

facto monopol, idet andre overenskomster ikke kan operere med et lavere ni-

veau for hverken løn, særlige ydelser, arbejdstid eller andre arbejdsvilkår.

Det skal nævnes, at en undersøgelse foretaget af Deloitte i 2015 viste, at i ho-

vedstadsområdet ville en typisk bil være i stand til at indtjene et overskud på 18

kr. i timen, hvis både chauffør og kørende vognmand aflønnes med minimums-

garantilønnen i henhold til den landsdækkende overenskomst mellem ATAX og

3F. I landkommunerne var det typiske tilsvarende beløb et underskud på 18 kr.

Side 2/3

i timen. For landet som helhed viste analysen, at ca. 50 pct. af bilerne i 2014

ikke tjente tilstrækkeligt til at aflønne chauffører og kørende vognmænd med

minimumgarantilønnen i henhold til den landsdækkende overenskomst mel-

lem ATAX og 3F for det antal timer, bilen var på gaden.

Med afsæt i undersøgelsen vil en konsekvens af ændringsforslag nr. 4 antagelig

være, at der kommer til at mangle taxier uden for hovedstadsområdet.

Derudover kan nævnes, at ændringsforslaget formentlig vil afstedkomme et

DUT-krav mod staten på et betydeligt millionbeløb som følge af, at der nu fast-

sættes et lovbestemt niveau for aflønning af chauffører.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen