Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
1898035_0001.png
22. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder,
cbeskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reg-
lerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og be-
stemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 17. maj 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 237b - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-18 fra Forsikring & Pension, Dansk Industri, Finans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA, til skatteministeren
1898035_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. maj 2018 fra Forsikring & Pension,
Dansk Industri, Finans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA, jf. L 237
bilag 12
Svar
Brancheforeningerne vil indledningsvis gerne kvittere for et gennemarbejdet lovforslag
om fritagelse for fast driftssted for udenlandske passive investorer i danske fonde. Bran-
cheforeningerne anser lovforslaget samt bemærkningerne for at være udfærdiget i over-
ensstemmelse med, hvordan fondsbranchen generelt opererer, samtidig med at der tages
højde for, hvilke problemstillinger der kan opstå i praksis. Brancheforeningerne har dog
et par enkelte områder, som man gerne vil have belyst. Det drejer sig om næringsformod-
ning, pengenæring og ejerskab af managementselskabet.
Næringsformodning
Brancheforeningerne henviser til, at udenlandske institutionelle investorer, der kan være
næringsdrivende, i praksis foretager investeringer i danske kapital- eller infrastrukturfonde
som passive investeringer uden videresalgshensigt. Det ville være meget hensigtsmæssigt
med et eksempel på, hvordan næringsformodningen kan afkræftes. Vil eksempelvis en
udenlandsk investor, der investerer ind i en dansk kapital- eller infrastrukturfond med en
10- eller 20-årig investeringshorisont, og som derfor har til hensigt at eje de underliggende
aktiver så længe, som fonden gør det, have afkræftet næringsformodningen? Og vil det
være nødvendigt for den pågældende investor faktisk at holde investeringen i en længere
periode på eksempelvis 2 år.
Kommentar
Det vil altid bero på en konkret vurdering af en investors samlede aktiviteter, om ved-
kommende er næringsdrivende med fx køb og salg af aktier, og det vil i bekræftende fald
også bero på en konkret vurdering, om næringsformodningen kan anses for afkræftet i re-
lation til konkrete aktieinvesteringer. Derfor er det vanskeligt at give abstrakte eksempler
på, hvornår næringsformodningen kan anses for afkræftet.
Det kan dog bemærkes, at hvis fx et større antal investorer, hvoraf kun nogle er nærings-
drivende, forfølger en fælles investeringsstrategi, som indebærer, at der opereres med en
lang investeringshorisont
således som det er tilfældet i brancheforeningernes eksempel
vil det være et element, som de næringsdrivende investorer kan påberåbe sig til støtte
for, at næringsformodningen er afkræftet.
Derudover bemærkes det, at det er forholdene på erhvervelsestidspunktet, der vil være af-
gørende.
Hvis en investor fx afhænder sin investering efter en kort årrække, men samtidig kan
godtgøre, at dette skyldes uforudsete forhold, vil en sådan førtidig udtræden af den fælles
investering derfor principielt ikke ændre på vurderingen af, om næringsformodningen er
afkræftet eller ej.
Side 2 af 4
L 237b - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-18 fra Forsikring & Pension, Dansk Industri, Finans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA, til skatteministeren
1898035_0003.png
Pengenæring
Brancheforeningerne opstiller et eksempel, hvor en transparent kapitalfond investerer i
aktier i porteføljeselskaber. Kapitalfonden kan både have en minoritetsandel og en majo-
ritetsandel i porteføljeselskaberne, og porteføljeselskaberne finansieres også med udlån
via den transparente kapitalfond, hvilket det er markedskonformt at gøre i branchen. Der
vil typisk være tale om individuelt forhandlede lån, og løbetiden er typisk flerårig, men
kan også være kortere. I eksemplet kan det lægges til grund, at aktieinvesteringerne er an-
lægsaktivitet.
Brancheforeningerne anmoder Skatteministeriet om at bekræfte, at investorerne i kapital-
fonden i dette eksempel ikke som følge af udlånene til porteføljeselskaberne vil blive an-
set for at udøve erhvervsvirksomhed i Danmark, hvortil investeringerne skal allokeres, jf.
2. pkt. i den foreslåede bestemmelse i selskabsskatteloven § 2, stk. 7. Skatteministeriet be-
des endvidere belyse, om det gør nogen forskel for vurderingen, at udlånene til portefølje-
selskaberne helt eller delvist består i kortvarige bridgelån (ca. 3-9 mdr.), eksempelvis for
at finansiere et midlertidigt lånebehov.
Kommentar
Selv om brancheforeningerne anvender overskriften ”pengenæring”, vedrører de rejste
spørgsmål udelukkende forslaget til værnsreglen i selskabsskatteloven § 2, stk. 7, 2. pkt. I
øvrigt er der i eksemplet heller ikke indeholdt oplysninger om, i hvilket omfang investo-
rerne i kapitalfonden helt eller delvist driver pengenæringsvirksomhed, og det er derfor
under alle omstændigheder ikke muligt at vurdere, om udlånene i eksemplet eventuelt vil
kunne indgå i en sådan næringsvirksomhed.
Hvad angår brancheforeningernes spørgsmål vedrørende forslaget til værnsreglen i sel-
skabsskatteloven § 2, stk. 7, 2. pkt., ligger det - som anført i de specielle bemærkninger til
forslaget til bestemmelsen
i kravet om, at investeringsaktiviteterne skal være et integre-
ret led i den her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at fx selve det at erhverve aktier i
eller foretage udlån til et selskab, der driver erhvervsvirksomhed her i landet, ikke vil gøre
værnsreglen anvendelig.
Således som eksemplet er beskrevet, vil investorerne i kapitalfonden blot foretage udlån
til porteføljeselskaberne som led i finansieringen af disse selskaber, og udlånene vil ikke
indgå som et integreret led i den erhvervsvirksomhed her i landet, som porteføljeselska-
berne udøver. Baseret på disse oplysninger vil udlånene derfor ikke føre til, at den foreslå-
ede værnsregel vil kunne anvendelse.
Ejerskab af managementselskabet
Brancheforeningerne bemærker, at det er sædvanlig kutyme i fondsbranchen, at manage-
mentselskabet og komplementaren ejes af partnerne (ledelsen) og medarbejderne i mana-
gementselskabet, samt at partnerne og medarbejderne i managementselskabet medinve-
sterer i fonden for på denne måde at betrygge investorerne. Skatteministeriet bedes be-
kræfte, at investorerne ikke vil blive anset for at udøve erhvervsvirksomhed i Danmark,
Side 3 af 4
L 237b - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-18 fra Forsikring & Pension, Dansk Industri, Finans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA, til skatteministeren
1898035_0004.png
hvortil investeringerne skal allokeres, jf. 2 pkt. i den foreslåede bestemmelse i selskabs-
skatteloven § 2, stk. 7, fordi partnerne og medarbejderne ejer managementselskabet og
komplementaren, og fordi partnerne og medarbejderne har investeret i fonden. Skattemi-
nisteriet bedes endvidere bekræfte, at udenlandske partnere og medarbejdere ikke anses
for at have fast driftssted i Danmark, hvortil deres investeringer i kapitalfonden skal allo-
keres, som følge af at de måtte eje managementselskabet og/eller komplementaren og/el-
ler deltage i ledelsen af disse.
Kommentar
Begge dele kan bekræftes.
Side 4 af 4