Fra:
Rose Bjare, Peter [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. april 2018 14:57
Til:
Cc:
Sune Fomsgaard <[email protected]>; Mads Fallesen <[email protected]>
Emne:
EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende begrænset skattepligt
Skatteministeriet har den 23. februar 2018 sendt lovforslag i høring "Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven og forskellige andre love", der bl.a. indeholder en EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom.
Herom hedder det i lovforslagets indledning:
"Danmark har i efteråret 2016 modtaget en henvendelse fra Kommissionen vedrørende de danske regler for
beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte investeringer i danske ejendomme. Kommissionen
påpeger, at udenlandske pensionsinstitutter beskattes med en højere skattesats
–
nemlig 22 pct. modsat
danske pensionsinstitutter, som kun beskattes med 15,3 pct., jf. reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Kommissionen finder, at denne forskelsbehandling ikke er forenelig med kapitalens frie bevægelighed efter
artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen. Danmark har over for Kommissionen anerkendt, at de danske
regler er i strid med EU-retten, hvorfor det er nødvendigt at ændre reglerne."
Med lovforslaget vil der derfor ske en ensartet beskatning af afkast af fast ejendom for henholdsvis
pensionsinstitutter hjemmehørende i Danmark og i EU- og EØS-lande. Det foreslås således, at
pensionsinstitutter hjemmehørende i EU- eller EØS-lande fremover beskattes af deres investeringer i fast
ejendom i Danmark med 15,3 pct.
Vi finder på denne baggrund anledning til at pege på, at der også efter gældende regler sker en
forskelsbehandling i beskatningen af f.eks. royalty, der betales til selskaber hjemmehørende i Danmark og i
EU- og EØS-lande.
Et dansk selskab kan således reducere beskatningen af royalty med fradrag for sine erhvervsmæssige
udgifter, der vedrører royaltyindkomsten. Danmark giver derimod ikke et udenlandsk selskab fradrag for
sine erhvervsmæssige udgifter, der vedrører dansk royaltyindkomst, og som er omfattet af begrænset
skattepligt til Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra g).
Denne forskelsbehandling rammer især royaltymodtagere i Frankrig og Spanien (udenfor koncernforhold),
som Danmark ikke har dobbeltbeskatningsoverenskomster med.
Vi skal i den forbindelse henvise til EU domstolens afgørelse i 2016 i sag C-252/14, hvor EU domstolen
afgjorde, at Artikel 63 TEUF er til hinder for, at ikke-hjemmehørende pensionsfonde, som har oppebåret
udbytte, ikke kan tage hensyn til eventuelle erhvervsmæssige omkostninger, der er direkte forbundet med
oppebærelsen af udbyttet, når metoden til beregning af skattegrundlaget for hjemmehørende
pensionsfonde foreskriver en sådan hensyntagen. Denne dom må tilsvarende kunne overføres til at gælde,
hvor Danmark beskatter selskaber hjemmehørende i EU- og EØS-lande efter et bruttoprincip, dvs. uden
fradrag for erhvervsmæssige udgifter, der vedrører den danske indkomst omfattet af begrænset
skattepligt, hvorimod selskaber hjemmehørende i Danmark kan nedsætte deres beskatningsgrundlag med
sine erhvervsmæssige udgifter vedrørende den skattepligtige indkomst.
På denne baggrund anmodes Skatteministeriet om at oplyse, hvorvidt ministeriet er enig i, at de
eksisterende danske beskatningsregler, hvorefter et udenlandsk selskab ikke har adgang til at tage hensyn
til erhvervsmæssige udgifter, der er forbundet med oppebærelsen af f.eks. royalty og begrænset skattepligt