Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 Bilag 3, L 237 A Bilag 3, L 237 B Bilag 3
Offentligt
1888792_0001.png
3. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Juste-
ring af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af
beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godt-
gjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsin-
stitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse
for selvstændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter
m.v.)
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Justering af reglerne om fast driftssted
Advokatrådet bemærker, at beskri-
velsen af næringsvirksomhed med
aktier er for upræcis, idet økono-
misk udbytte ikke kan danne
grundlag for statuering af nærings-
virksomhed, da der skal foreligge
en egentlig videresalgshensigt. Ud
over videresalgshensigten er det
også et krav, at der skal foreligge
en vis aktivitet og regelmæssighed i
aktiviteterne. Advokatrådet skal
derfor anbefale, at begrebet næ-
ringsvirksomhed præciseres i lov-
forslaget.
Advokatrådets forståelse af begre-
bet næringsvirksomhed er korrekt,
og den vurderes at være i overens-
stemmelse med bemærkningerne
til høringsforslaget.
I lovforslagets bemærkninger er
spørgsmålet om afgrænsningen af
næringsbegrebet udbygget, og det
er nu bl.a. udtrykkeligt anført, at
der kun vil kunne foreligge næ-
ringsvirksomhed, såfremt aktivite-
terne har et vist regelmæssigt om-
fang.
Advokatrådet bemærker videre til
lovforslaget vedrørende fast drifts-
sted, at henvisningen til SKM
2002.650 LSR forekommer at være
forkert.
Henvisningen i lovforslaget er æn-
dret til SKM2002.284.LSR.
Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning
Advokatrådet bemærker, at beskri-
velsen af gældende ret på et enkelt
punkt er stærkt tvivlsom. Advokat-
rådet henviser i den forbindelse til,
at det i bemærkningerne anføres,
at en højesteretsdom fra 2016 kan
danne grundlag for samme retstil-
stand som den ændring af reglen,
der følger af lovforslaget. Dette
må efter Advokatrådets opfattelse
bero på en meget udvidet forstå-
else af højesteretsdommen, og Ad-
vokatrådet lægger til grund, at re-
gelændringen først får virkning fra
1. juli 2018 og ikke allerede nu un-
der påskud af en højesteretsdom.
Selskabsskattelovens § 2 D skal
forhindre, at skattepligtige udbyt-
ter omkvalificeres til skattefrie
avancer, samtidig med at ejerska-
bet til selskabet bevares.
En konkret sag har imidlertid vist,
at værnsreglen er blevet udfordret
og kan omgås i strid med lovgivers
hensigt. Det er i den anledning
vurderingen, at den konkrete sag
og tilsvarende sager kan løses ved
at anvende den praksisskabte om-
gåelsesklausul, jf.
SKM.2016.16.HR. Dette er fortsat
vurderingen.
Side 2 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er klart, at den foreslåede re-
gelændring i overensstemmelse
med lovforslagets ikrafttrædelses-
bestemmelse først vil kunne an-
vendes med virkning fra den 1. juli
2018.
ATAX
Arbejdsgiver-
forening for persontrans-
port
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
ATAX anfører, at taxibranchen
bliver belastet økonomisk af den
foreslåede begrænsning af moms-
fritagelsen for selvstændige grup-
per. Hidtil har branchens bestil-
lingskontorer kunnet levere ydelser
momsfrit til taxivognmændene ef-
ter momsfritagelsen for selvstæn-
dige grupper. I den nye taxilov af-
løses disse kontorer af kørselskon-
torer, og det bliver obligatorisk for
taxivognmænd at være tilknyttet et
sådant, når de bruger deres tilladel-
ser til erhvervsmæssig personbe-
fordring til taxikørsel. Forslaget
om at fjerne momsfritagelsen vil
øge de enkelte vognmænds om-
kostninger.
Forslaget om begrænsning af
momsfritagelsen for selvstændige
grupper er nødvendig, fordi EU-
Domstolen har afgjort, at fritagel-
sen kun kan anvendes i forbindelse
med helt specifikke tilfælde i
momsdirektivet. Ydelser til brug
for personbefordring er ikke et af
disse, bortset fra transport af syge
eller tilskadekomne personer med
transportmidler specielt konstrue-
ret til dette formål.
ATAX anfører, at forslaget desu-
den vil føre til konkurrenceforvrid-
ning i branchen, idet vognmænd,
der kun anvender deres kørselstil-
ladelse til kørsel i forbindelse med
offentlige trafikselskabers såkaldt
”Åben Flex” kørsel, ikke skal være
knyttet til et kørselskontor, og der-
med vil kunne have lavere omkost-
ninger end vognmænd med almin-
delig taxikørsel.
Det er korrekt, at den nye taxilov
kræver, at vognmænd med tilla-
delse til erhvervsmæssig personbe-
fordring skal anvende kørselskon-
torer, når tilladelsen bruges til taxi-
kørsel. Alle vognmænd vil efter
forslaget skulle betale moms af
ydelser, som de modtager fra kør-
selskontorer, ligesom de skal be-
tale moms af varer eller ydelser,
som de indkøber fra andre moms-
registrerede virksomheder.
Side 3 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ATAX har forståelse for, at EU-
reglerne skal overholdes. ATAX
anfører, at lønsumsafgiften steg
markant for et par år siden og op-
fordrer til, at forslagets skadevirk-
ning afbødes ved nedsættelse af af-
giftssatsen. Som minimum bør en
længere overgangsperiode overve-
jes.
Lønsumsafgiftssatsen for virksom-
heder uden for den finansielle sek-
tor blev senest hævet med virkning
fra 1. januar 2013.
Det anerkendes, at overgangen til
at opkræve moms af de leverede
ydelser vil medføre visse tilpasnin-
ger
f.eks. i relation til fakture-
ringssystemet. Af denne grund er
forslagets ikrafttrædelsestidspunkt
ændret fra 1. juli 2018 til 1. januar
2019.
Bus & Tog (Deloitte)
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Deloitte anfører, at forslaget om at
begrænse anvendelsesområdet for
momsfritagelsen for selvstændige
grupper vil have vidtrækkende
konsekvenser for deres kunde Bus
& Tog
som er et frivilligt samar-
bejde mellem udbydere af kollektiv
trafik og private operatører med
koncession til at forestå kollektiv
trafik, og som leverer ydelser til
trafikselskaberne.
Deloitte er af den opfattelse, at
forslaget på grund af Danmarks
stand still-klausul ikke bør omfatte
personbefordring. Det anføres, at
Domstolen direkte anfører, at der
ved fortolkning af en EU-bestem-
melse ikke blot skal tages hensyn
til dens ordlyd, men også den sam-
menhæng, som den indgår i. Grup-
pebestemmelsens placering indike-
rer, at den alene omfatter selvstæn-
dige grupper, hvis medlemmer
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Side 4 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udøver virksomhed af almen inte-
resse. Deloitte anfører, at den dan-
ske momsfritagelse for personbe-
fordring bygger på en stand still-
klausul, som betyder, at den er gyl-
dig i Danmark på lige fod med de
fritagelser, der fremgår direkte af
direktivet. Såfremt momsfritagel-
sen for personbefordring er af al-
men interesse
hvilket der ikke
kan være tvivl om - kan momsfri-
tagelsen for grupper derfor anven-
des på leveringer til dette formål.
Deloitte anfører, at såfremt argu-
mentationen om, at lovforslaget
ikke skal berøre personbefordring,
ikke tages til efterretning, bør tids-
punktet for ikrafttrædelse ændres
til 1. januar 2019. Bus & Tog har
ikke anvendt momsfritagelsen for
selvstændige grupper mere end et
par år, og overgangen hertil var
tung og kostbar, idet der skulle fo-
retages ændringer i it-systemer,
kontoplaner, faktureringsprocedu-
rer mv. Tilsvarende vil en tilbage-
rulning af momshåndteringen
kræve betydelige ressourcer i Bus
& Tog.
Det anerkendes, at en overgang til
at opkræve moms af de leverede
ydelser vil medføre visse tilpasnin-
ger f.eks. i relation til fakturerings-
systemet. Ikrafttrædelsestidspunk-
tet er derfor foreslået udskudt til 1.
januar 2019.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri takker for hørings-
muligheden, men har ingen kom-
mentarer til lovforslaget.
Dansk Erhverv
Justering af reglerne om fast driftssted
Dansk Erhverv bemærker, at det
er godt, at man justerer reglerne
Side 5 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for, hvornår der udøves erhvervs-
mæssig virksomhed med fast
driftssted i Danmark, således at det
sikres, at Danmark er et attraktivt
land at investere i for udenlandske
investorer. Formålet om at fjerne
den nuværende retsusikkerhed op-
nås dog ikke, idet investeringer via
en kapitalfond eller venturefond
kan udløse fast driftssted for en
udenlandsk investor, der er næ-
ringsdrivende. Dansk Erhverv me-
ner ikke, at næringsbegrebet skal
vurderes i forhold til den enkelte
investor, men derimod i forhold til
den danske virksomhed, som der
investeres i.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension.
Hjemmel til godtgørelse af moms af godt-
gjorte energiafgifter
Dansk Erhverv kvitterer for, at der
lægges op til, at der nu skabes
hjemmel til godtgørelse af moms
af godtgjorte energiafgifter, således
at der skabes momsmæssig neutra-
litet mellem at få varerne leveret
afgiftsfrit og få energiafgifterne
godtgjort. Dansk Erhverv er ligele-
des positiv overfor, at der med
lovforslaget lægges op til en lige-
stilling af godtgørelse efter elpatro-
nordningen og andre godtgørelser
ved at lade bestemmelsen have
virkning fra 1. november 2011.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Dansk Erhverv anerkender beho-
vet for de foreslåede ændringer af
Side 6 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lovgivningen i relation til anven-
delsen af momsfritagelsen for selv-
stændige grupper.
Dansk Erhverv anfører, at EU-
Domstolen i dommene henviste til
generelle retsprincipper, navnlig
retssikkerhedsprincippet og prin-
cippet om forbud mod tilbagevir-
kende kraft. Dansk Erhverv anfø-
rer, at grupperne har indrettet de-
res økonomi og forretningsgange
på den gældende momsfritagelse.
Mange grupper opkræver medlem-
mernes betaling periodevis - nogle
gange årligt. En ændring med virk-
ning fra 1. juli 2018 vil de facto
have tilbagevirkende kraft. Dansk
Erhverv mener derfor, at grup-
perne bør kunne afslutte igangvæ-
rende regnskabsperioder efter gæl-
dende regler.
Regeringen finder retssikkerheds-
princippet meget væsentligt, og an-
erkender, at en overgang til at op-
kræve moms af de leverede ydelser
vil medføre visse tilpasninger
f.eks. i relation til faktureringssy-
stemet. Ikrafttrædelsestidspunktet
er derfor foreslået ændret til 1. ja-
nuar 2019.
Tilbagebetalte provisioner mv.
Dansk Erhverv mener, at forslaget
om aktie- eller kapitalindkomstbe-
skatning af provisioner, som pen-
geinstitutter m.fl. har pligt til at vi-
deregive til deres kunder (investo-
rerne) bør udvides til også at gælde
ved videregivelse af provisioner,
hvor der ikke foreligger uafhængig
rådgivning, jf. kapitel 3 i bekendt-
gørelse nr. 1202 af 15. november
2017 om tredjepartsbetalinger, og
hvor der sker videregivelse af pro-
visioner baseret på en kommerciel
beslutning.
Lovforslaget er ændret, således at
bestemmelserne om aktie- hen-
holdsvis kapitalindkomstbeskat-
ning af tilbagebetalte provisioner
er udformet generelt. Kriteriet er
herefter, at det beløb, som kunden
modtager, skal være relateret til en
provision, som pengeinstituttet
m.fl. har modtaget fra et investe-
ringsinstitut.
Det er endvidere Dansk Erhvervs
opfattelse, at de foreslåede regler
Det vil ved den nærmere udmønt-
ning af indberetningspligten indgå,
Side 7 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om indberetningspligt vil indebære
en uforholdsmæssig stor byrde for
fondsmæglerselskaberne, særligt
hvis indberetningen skal ske uden
mulighed for brug af et web-inter-
face hos SKAT. Derfor foreslås en
tilpasning, således at fondsmægler-
selskaber, der ikke opbevarer kun-
demidler, alene forpligtes til at give
kundernes pengeinstitutter de nød-
vendige oplysninger til brug for
pengeinstitutternes indberetning.
at de administrative byrder for
fondsmæglerne kan holdes nede
ved at skabe mulighed for indbe-
retning via Tast-Selv.
Det vurderes ikke at være hensigts-
mæssigt at pålægge pengeinstitut-
terne at indberette oplysninger,
som ikke opstår i forbindelse med
pengeinstitutternes egen virksom-
hed. Imidlertid er der intet til hin-
der for, at fondsmæglerselskaberne
søger at indgå aftale fx med deres
pengeinstitut om, at pengeinstitut-
tet indberetter de pågældende op-
lysninger på vegne af fondsmæg-
lerne.
Dansk Taxi Råd
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Dansk Taxi Råd anfører, at taxi-
vognmænd i dag er tilsluttet bestil-
lingskontorer, som efter reglen om
selvstændige grupper momsfrit har
leveret ydelser til vognmændene i
form af modtagelse og formidling
af kørsel. Forslaget om at fjerne
denne momsfritagelse vil øge om-
kostningerne og kan medføre sti-
gende taxipriser.
Forslaget om at begrænse moms-
fritagelsen for selvstændige grup-
per vil bl.a. medføre, at bestillings-
kontorerne ikke kan levere ydelser
momsfrit til vognmændene. Hvor-
vidt og i hvilket omfang bestil-
lingskontorer og vognmænd vil
overvælte øgede omkostninger på
deres kunder, vil være op til de en-
kelte virksomheder.
Dansk Taxi Råd ønsker præciseret,
om virksomheder, der helt eller
Det er præciseret i bemærknin-
gerne til forslaget, at kun den del
Side 8 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
delvist udfører sygetransport bero-
ende på tilladelser til erhvervsmæs-
sig personbefordring, også frem-
over vil være omfattet af momsfri-
tagelsen.
af personbefordringen, der vedrø-
rer
transport
af syge eller tilskade-
komne personer med transport-
midler specielt konstrueret til dette
formål, er omfattet af EU-regler-
nes momsfritagelser af almen inte-
resse. Forslaget betyder, at moms-
fritagelsen for selvstændige grup-
per fortsat kan anvendes i relation
til denne transport. Der henvises i
øvrigt til kommentarerne til
ATAX og FSR.
Danske Advokater
Justering af reglerne om fast driftssted
Danske Advokater bemærker, at
det i høringsforslagets bemærknin-
ger er anført, at vurderingen af,
om der foreligger næring, vil skulle
foretages efter de almindelige prin-
cipper for fastlæggelsen af, om der
foreligger næring. Danske Advoka-
ter anmoder Skatteministeriet om
at bekræfte, at vurderingen skal fo-
retages i overensstemmelse med
definitionerne af og praksis for,
om der foreligger ”handelsnæ-
ring”, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 17 og kursgevinstlovens §
13.
Dette kan kun delvist bekræftes.
Efter kursgevinstloven vil der også
kunne foreligge finansieringsnæ-
ring, hvilket fremgår udtrykkeligt
af lovens § 13.
Hvad angår den foreslåede værns-
regel, der skal finde anvendelse, så-
fremt den udenlandske investor er
koncernforbundet, jf. ligningslo-
vens § 2, med en fysisk eller juri-
disk person, som udøver erhvervs-
virksomhed i Danmark, der står i
forbindelse med den passive inve-
steringsvirksomhed, finder Danske
Advokater, at henvisningen til lig-
ningslovens § 2 kan skabe unød-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret til Forsikring & Pen-
sion. Som anført i disse kommen-
tarer er både værnsreglens ordlyd
og bemærkningerne hertil præcise-
ret i lovforslaget.
Side 9 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vendig fortolkningstvivl. Skattemi-
nisteriet bør derfor angive nogle
klare retningslinjer for, hvordan
bestemmelsen skal fortolkes. Dan-
ske Advokater fremhæver i den
forbindelse, at der er koncernfor-
bindelse mellem investorer i kapi-
tal- og infrastrukturfonde og deres
porteføljeselskaber.
Danske Advokater anmoder end-
videre Skatteministeriet om at be-
kræfte, dels at der ikke er koncern-
forbindelse mellem investorer i ka-
pital- og infrastrukturfonde, dels at
en udenlandsk passiv investor ikke
har fast driftssted i Danmark, selv
om et datterselskab eller et fast
driftssted har erhvervsmæssige ak-
tiviteter i Danmark, når investe-
ringsbeslutningen er truffet, uden
at det danske datterselskab eller fa-
ste driftssted har været involveret i
beslutningen.
Det forhold, at fx to selskaber er
investorer i samme kapitalfond,
skaber ikke i sig selv koncernfor-
bindelse mellem disse selskaber ef-
ter ligningslovens § 2. I øvrigt hen-
vises til præciseringen af lovforsla-
get og bemærkningerne hertil, jf.
kommentarerne umiddelbart oven-
for.
Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning
Danske Advokater anser det ikke
for dækkende, når det i bemærk-
ningerne er anført, at Højesterets
dom i SKM2016.16 er udtryk for
en praksisskabt omgåelsesklausul.
Dommen er ifølge Danske Advo-
kater blot et blandt mange eksem-
pler på, at domstolene ved lovfor-
tolkningen tillægger de faktiske re-
aliteter og omgåelseshensyn betyd-
ning, når der ikke er påvist en for-
rentningsmæssig begrundelse for
transaktionerne. Dommen vedrø-
rer desuden de meget enkle færø-
Udsagnet i bemærkningerne ved-
rører en konkret sag, der har vist,
at værnsreglen om omgåelse af ud-
byttebeskatning på ny er blevet ud-
fordret og søgt omgået i strid med
lovgivers hensigt. Det er fortsat
vurderingen, at den konkrete om-
gåelse kunne have været imødegået
ud fra de hensyn, som domstolene
bl.a. har anvendt i dommen i
SKM.2016.16.HR. Der er tale om
en dom fra Højesteret, og der er
derfor ikke grundlag for at anse
dommen for kun at være relevant
for omgåelse af de færøske regler.
Side 10 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ske regler, der ikke i samme om-
fang som de danske regler indehol-
der værnsregler og en detaljeret re-
gulering af, hvornår der foreligger
udbytter.
Danske Advokater mener ikke, at
der hverken i denne dom eller an-
detsteds er støtte for, at der består
nogen domstolsskabt omgåelses-
klausul, der kan anses for at ud-
gøre en selvstændig hjemmel for at
gennemføre en beskatning.
Det er nøjagtig samme hensyn og
fortolkningsmomenter, der vil
indgå ved vurderingen af, om der
er sket en omgåelse af de danske
værnsregler.
Det er fortsat opfattelsen, at rets-
praksis, der i skattemæssig hen-
seende omkvalificerer transaktio-
ner uden forretningsmæssig be-
grundelse, og i den forbindelse
lægger afgørende vægt på, at der er
forfulgt et omgåelsesformål, dæk-
kende kan betegnes som udslag af
en praksisskabt omgåelsesklausul.
Det er desuden Danske Advoka-
ters opfattelse, at den foreslåede
udvidelse af værnsreglen vil med-
føre en utilsigtet retstilstand. Den
vil således fx medføre udbyttebe-
skatning, hvis et selskab deltager i
en kapitalfond og derved ejer en
minoritetsaktiepost i et selskab,
som kapitalfonden sælger til delta-
gerens datterselskab.
Det har vist sig nødvendigt at ud-
vide værnsreglen på ny, fordi det
selv efter den seneste udvidelse er
konstateret, at reglen er søgt om-
gået. Der henvises i øvrigt til kom-
mentarerne til høringssvaret fra
FSR.
Danske Advokater finder derud-
over, at der kan sættes spørgsmåls-
tegn ved, om det er hensigtsmæs-
sigt at lade fysiske aktionærers gen-
investeringer være omfattet, da
disse sker for beskattede midler.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Plesner.
Den danske Fondsmæg-
lerforening
Tilbagebetalte provisioner mv.
Det er Fondsmæglerforeningens
opfattelse, at forslaget om den
skattemæssige behandling af tilba-
gebetalte provisioner mv. ikke i til-
strækkeligt omfang tager højde for
Det skal bemærkes, at det opnåede
afkast efter skat ikke pr. definition
vil blive lavere, hvor den videre-
givne provision mv. beskattes som
personlig indkomst fremfor som
aktie-eller kapitalindkomst. Det
Side 11 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den måde, hvorpå fomidlingspro-
vision rent faktisk videregives til
kunderne. Med den nuværende ud-
formning indebærer forslaget, at
kunder i et fondsmæglerselskab,
som yder uafhængig rådgivning, vil
opnå et højere afkast efter skat,
end kunden i et fondsmæglersel-
skab, som yder ikke-uafhængig
rådgivning.
beror på personens indkomstfor-
hold i øvrigt. Netop dette forhold
er begrundelsen for, at der i ikraft-
trædelsesbestemmelsen indgår en
regel om, at personer kan vælge, at
de foreslåede regler ikke skal have
virkning fra den 1. juli 2017, men
først fra den 1. januar 2019.
Efter Fondsmæglerforeningens
opfattelse bør de foreslåede regler
derfor ikke begrænses til beløb,
der videregives efter § 46 b i lov
om finansiel virksomhed, dvs.
hvor der foreligger uafhængig råd-
givning og skønsmæssig porteføl-
gepleje, og hvor pengeinstitutterne
mv. har en pligt til videregivelse.
De bør også gælde i forhold til
provisioner mv., hvor der ikke fo-
religger uafhængig investeringsråd-
givning, men hvor det alligevel øn-
skes at videregive hele eller dele af
en modtaget provision, jf. kapitel 3
i bekendtgørelse nr. 1202 af 15.
november 2017 om tredjepartsbe-
talinger. Endvidere bør de foreslå-
ede regler også omfatte de situatio-
ner, hvor det er valgt at videregive
provisioner mv. ud fra en kom-
merciel beslutning, dvs. uden at
der er et lovkrav herom.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Det er Fondsmæglerforeningens
opfattelse, at de foreslåede regler
om indberetningspligt vil være eks-
tra byrdefulde for fondsmæglersel-
skaber. Det er kun 2 af 43 danske
fondsmæglerselskaber, der i dag
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 12 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
har en særskilt tilladelse til at opbe-
vare kundernes midler. I langt de
fleste tilfælde forvalter fondsmæg-
lerselskaberne således kundernes
midler via en fuldmagt til kundens
konto eller depot hos et pengein-
stitut, hvorfor det er pengeinstitut-
tet, der indberetter renter og ud-
bytter. En indberetningspligt for
fondsmæglerselskaber vil dermed
medføre en særskilt ny indberet-
ning. Et krav om indberetning til
SKAT
særligt hvis indberetnin-
gen skal foretages via en system-
løsning uden mulighed for indbe-
retning via papirblanketter eller
indtastning af oplysninger via et
web-interface
vil således være en
uforholdsmæssig stor byrde for
fondsmæglerselskaberne. Fonds-
mæglerforeningen opfordrer der-
for til, at forslaget ændres, således
at fondsmæglerselskaber, der ikke
opbevarer midler for kunder, ikke
bliver forpligtet til at indberette
oplysninger til SKAT, men der-
imod alene bliver forpligtet til at
give kundens pengeinstitut de nød-
vendige oplysninger i forbindelse
med videregivelse af provisionen.
Forudsat at de forslåede regler om
tilbagebetalte provisioner mv. ud-
vides som anført, er det Fonds-
mæglerforeningens opfattelse, at
ikrafttrædelsestidspunktet bør æn-
dres til den 12. juni 2014, som var
det tidspunkt, hvor Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv nr.
2014/65 - MiFID II blev offentlig-
gjort. Alternativt foreslås, at ikraft-
trædelsen ændres til den 30. marts
2016, som var det tidspunkt, hvor
Det er vurderingen, at de foreslå-
ede regler har en sådan karakter, at
der hverken er behov eller grund-
lag for at indføre dem med tilbage-
virkende kraft. Det skal i den for-
bindelse bemærkes, at forslaget
ikke ubetinget udgør en lempelse,
jf. ovenstående kommentar om, at
det beror på personens indkomst-
forhold i øvrigt, hvorvidt beskat-
ning som personlig indkomst eller
Side 13 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lovændringen, der indførte § 46 b i
lov om finansiel virksomhed, blev
fremsat i Folketinget.
som aktie-eller kapitalindkomst er
den mest fordelagtige.
DI
Justering af reglerne om fast driftssted
DI bemærker, at det for DI er cen-
tralt, at det overordnede formål
med lovforslaget ikke undermine-
res af unødvendige detailregler.
Udgangspunktet for lovforslaget er
at følge regler kendt fra andre
lande, der kan anses for en interna-
tional standard, hvilket også bør
gælde eventuelle værnsregler. Dan-
ske særregler, som vil stå i vejen
for udenlandske investeringer, bør
så vidt muligt undgås. Særregler
medfører retsusikkerhed og øgede
administrative omkostninger for
udenlandske investeringer.
Det vurderes, at forslaget lever op
til de af DI nævnte mål.
DVCA
Justering af reglerne om fast driftssted
DVCA finder det retssikkerheds-
mæssigt positivt, at man med lov-
forslaget vil fjerne den retsusikker-
hed og kompleksitet, som de nu-
gældende regler giver anledning til,
men DVCA finder dog, at lov-
forslagets henvisning til de almin-
delige principper for fastlæggelsen
af det skatteretlige næringsbegreb
gør, at lovforslaget ikke opnår det
tilsigtede formål. Ifølge DVCA
bør det i bemærkningerne præcise-
res, at venturevirksomheder, hvis
aktivitet består i erhvervelse af ak-
tier med henblik på udvikling af
porteføljevirksomhederne og se-
nere salg af aktierne, efter praksis
ikke betragtes som næringsdri-
vende. Når hver enkelt investor ef-
Det bemærkes, at det ikke er hen-
sigten med lovforslaget at indføre
en generel bestemmelse om skatte-
frihed for udenlandske investorers
aktiviteter i Danmark. Dette ville
udgøre en væsentlig fravigelse af
almindelige danske skatteretlige
principper, og det ville heller ikke
være i overensstemmelse med
OECD’s Modeloverenskomst helt
at undtage investeringsaktiviteter,
når de efter intern dansk ret utvivl-
somt betragtes som udøvelse af
næringsvirksomhed, således som
tilfældet er med f.eks. næringsvirk-
somhed med køb og salg af aktier.
Lovforslaget vedrører derfor kun
passive investeringsaktiviteter, som
også efter dansk ret naturligt kan
anses for ikke at udgøre udøvelse
Side 14 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ter forslaget vil skulle vurderes in-
dividuelt i forhold til, om de udø-
ver næring eller ej, indebærer det
ifølge DVCA endvidere, at lov-
forslaget ikke vil skabe den klarhed
og forudsigelighed over regelsæt-
tet, som er dets overordnede for-
mål, nemlig at skabe klarhed om
reglerne og sikre, at ”udenlandske
investorer, som investerer via
transparente enheder såsom kom-
manditselskaber, ikke får fast
driftssted i Danmark”. I stedet
burde man udforme reglerne såle-
des, at næringsbegrebet ikke vur-
deres i forhold til hver enkelt bag-
vedliggende investor, men der-
imod i forhold til den danske virk-
somhed, som investeringen fore-
går igennem. Alternativt bør lov-
forslaget suppleres med konkrete
eksempler og formodningsregler
for, hvornår udenlandske investo-
rers investeringer i danske fonde
ikke vil være omfattet af nærings-
begrebet.
af erhverv her i landet. Det er i
lovforslagets bemærkninger præci-
seret, at den foreliggende praksis
om venturevirksomheder vedrører
tilfælde, hvor aktiviteterne er anset
for anlægsaktiviteter. Der henvises
i øvrigt til kommentarerne til hø-
ringssvaret fra Forsikring & Pen-
sion.
Hvad angår værnsreglen, der skal
sikre mod kunstig opsplitning af
erhvervsmæssige aktiviteter, be-
mærker DVCA, at investorer i en
kapitalfond som udgangspunkt vil
blive anset for at være ”interesse-
forbundet”, jf. ligningslovens § 2,
med porteføljeselskaberne ejet af
kapitalfonden, når der er indgået
en aftale om udøvelse af fællesbe-
stemmende indflydelse, hvilket
ofte er tilfældet. Da porteføljesel-
skaberne selvsagt kan have er-
hvervsaktiviteter, der er skatteplig-
tige her i landet, vil en udenlandsk
investor således alligevel risikere at
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Som omtalt i disse kom-
mentarer er værnsreglens ordlyd
præciseret, ligesom bemærknin-
gerne er uddybet for at præcisere
reglens anvendelsesområde.
Side 15 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
få fast driftssted i Danmark qua
sin investering, selv uden for næ-
ringstilfælde. DVCA foreslår der-
for, at der i stedet arbejdes med en
værnsregel, der ikke baserer sig på
ligningslovens § 2.
Finans Danmark
Justering af reglerne om fast driftssted
Finans Danmark bemærker vedrø-
rende fast driftssted, at det bør
præciseres, at udenlandske enheder
ikke kan anses for næringsdrivende
i videre omfang end de i bemærk-
ningerne nævnte institutter uanset
deres juridiske form.
Ved næringsvurderingen er det ka-
rakteren af de udøvede aktiviteter,
der er afgørende, og ikke den juri-
diske form for den, der udøver ak-
tiviteterne.
Derudover ønskes det præciseret,
at det faste driftssted ikke kun
bortfalder for udenlandske delta-
gere i danske K/S´er, men at en-
hver porteføljeforvaltning fra en
dansk domicileret forvalter/FAIF,
ikke skaber fast driftssted for den
udenlandske fond/ejer af porteføl-
jerne, uanset antallet af mandater
hos den danske forvalter/FAIF.
Det er korrekt, at en dansk forval-
ters udøvelse af porteføljeforvalt-
ning ikke udløser fast driftssted for
ikke-næringsdrivende investorer.
Det skyldes aktiviteternes karakter
og ikke ”antallet af mandater” til
forvalteren.
Endelig ønskes det præciseret, at
der mellem fx udenlandske fonde
initieret af danske banker ikke er
en forbindelse i ligningslovens § 2,
der gør, at den udenlandske fond
får fast driftssted i Danmark pga.
bankens næringsstatus.
Det lægges til grund, at Finans
Danmark spørger til den foreslå-
ede værnsregel, der skal hindre en
kunstig opsplitning af erhvervs-
mæssige aktiviteter. Ordlyden af
og bemærkningerne til denne
værnsregel er præciseret i lov-
forslaget.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Side 16 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finans Danmark anerkender beho-
vet for at justere og begrænse be-
stemmelsen om momsfritagelsen
for selvstændige grupper således,
at der er overensstemmelse mel-
lem momsloven og EU-retsprak-
sis.
Finans Danmark mener dog, at
EU-Domstolens begrænsning er i
strid med fritagelsens hensigt, som
er at ligestille egenproduktion og
eksterne ydelser. Begrænsningen
kan skabe konkurrenceforvridning
mellem større og mindre virksom-
heder, da mindre virksomheder
ikke har så mange ressourcer til
egenproduktion. Desuden kan eks-
terne leverandører miste omsæt-
ning som følge af, at flere virk-
somheder, som er omfattet af æn-
dringen, vil begynde at producere
ydelser internt.
EU-Domstolen lægger afgørende
vægt på, at momsfritagelsen for
selvstændige grupper, skal ses i
sammenhæng med direktivets fri-
tagelser af almen interesse. De fri-
tagelser, der findes i direktivets ka-
pitel 2, gælder for virksomhed af
almen interesse. Fritagelsen for
selvstændige grupper er fastsat for
at undgå, at denne form for virk-
somhed af almen interesse får eks-
traomkostninger som følge af
momsopkrævning. At momsfrita-
gelsen for de selvstændige grupper
også ligestiller egenproduktion og
eksterne ydelser, tillægges af EU-
Domstolen ikke så stor betydning,
at fritagelsen kan anvendes på alle
momsfri områder.
Finans Danmark anbefaler, at de
danske skattemyndigheder arbej-
der for at få ændret/tilpasset frita-
gelsesbestemmelsen i momsdirek-
tivet.
Ændringer af momsreglerne for
den finansielle sektor bør ske ved
en generel revision af reglerne og
ikke kun ved ændring af momsfri-
tagelsen for selvstændige grupper.
Tilbagebetalte provisioner mv.
Finans Danmark kvitterer for den
måde, hvorpå der foreslås indført
aktie- og kapitalindkomstbeskat-
ning af tilbagebetalte provisioner
mv. og sætter stor pris på, at der
Det bemærkes, at forslaget efter
høringen er ændret, således at skat-
teministeren bemyndiges til at fast-
sætte ikrafttrædelsestidspunktet for
Side 17 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke skal foretages indberetning
for tilbagebetalinger foretaget i pe-
rioden 1. juli til 31. december
2017.
indberetningspligten. Begrundel-
sen er, at der herved sikres fornø-
den tid til de systemændringer, der
er nødvendige.
Tilbagesalg til udstedende selskab
Finans Danmark ønsker at få be-
kræftet, at der med den foreslåede
udtrykkelige angivelse af afståelses-
summer ved tilbagesalg til det ud-
stedende selskab i definitionen af
udbytte alene er tale om en præci-
sering.
Det kan bekræftes.
Derudover bemærkes det, at der er
behov for yderligere justeringer af
bestemmelsen i kildeskattelovens §
65 om indeholdelse af udbytteskat.
Udbetaling eller godskrivning af
afståelsessummer beror ikke altid
på en vedtagelse eller en beslut-
ning, hvorfor der i den henseende
er behov for at skelne mellem ud-
bytte og afståelsessum. Endvidere
mangler der konsekvensrettelser i
kildeskattelovens § 65, stk. 3, 7 og
9.
Der er i lovforslaget medtaget en
yderligere justering af kildeskatte-
lovens § 65, hvorefter opkøb af
egne aktier udtrykkeligt sidestilles
med en beslutning om udbetaling
eller godskrivning, ligesom de kor-
rekt påpegede manglende konse-
kvensrettelser af bestemmelsens
stk. 7 og 9 indgår.
Derimod er det opfattelsen, at der
i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3.
pkt., fortsat skal henvises specifikt
til afståelsessummer, idet denne re-
gel kun finder anvendelse i forhold
til afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, og
ikke til udbytter i øvrigt. Reglen vil
derfor fortsat være relevant.
Forbrugerrådet Tænk
Tilbagebetalte provisioner mv.
Forbrugerrådet Tænk finder det
problematisk, at skattesystemet
diskriminerer investeringsrådgiv-
ningsvirksomheder, der alene op-
kræver honorar direkte fra kun-
Med lovforslaget reguleres alene
den skattemæssig behandling af
beløb, der måtte blive betalt til
kunderne på grundlag af de civil-
retlige regler, der er gældende. Det
Side 18 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
derne. Investeringsrådgivnings-
virksomheder (fx banker), der ta-
ger sig betalt i form af formidlings-
provision, i stedet for honorar, op-
når en række skattemæssige for-
dele.
ligger uden for lovforslagets ram-
mer at ændre i reguleringen af,
hvorledes investeringsrådgivnings-
virksomheder kan og må tage sig
betalt for deres rådgivningsvirk-
somhed.
Forsikring & Pension
Justering af reglerne om fast driftssted
Forsikring & Pension kvitterer for,
at man har lyttet til branchen og
fremsat lovforslag med henblik på
at skabe klarere regler på området
for fast driftssted for udenlandske
investorers investeringer i danske
skattemæssigt transparente selska-
ber. Klarere regler vil bl.a. med-
virke til at sikre en sund dansk
fondsbranche med gode mulighe-
der for risikospredning for de dan-
ske pensionsselskaber. Forsikring
& Pension har taget som udgangs-
punkt, at lovforslaget har til formål
at lempe og ikke skærpe den nuvæ-
rende retstilstand. Der bør ifølge
Forsikring & Pension ikke skabes
tvivl om holdbarheden af den nu-
værende praksis med en generel
henvisning til den nye affattelse af
agentreglen i artikel 5, stk. 5 i
OECD’s Modeloverenskomst, idet
det ikke er klart, om denne vil in-
debære fast driftssted i Danmark
for de eksisterende fondsstruktu-
rer.
Det er ikke hensigten med lov-
forslaget at lempe gældende regler
om, hvilken tilknytning til Dan-
mark der medfører fast driftssted
her i landet. Lovforslaget indebæ-
rer således ikke en lempelse af de
betingelser, der ifølge OECD’s
Modeloverenskomst er afgørende
for, om der foreligger fast drifts-
sted. Når der i bemærkningerne er
henvist til den nye affattelse af
modeloverenskomstens artikel 5,
stk. 5, skal det ses i lyset af, at
denne bestemmelse
når den er
implementeret i dansk ret
for
visse fondsstrukturer vurderes at
kunne medføre fast driftssted i vi-
dere omfang end efter hidtidig
praksis. En gennemførelse af for-
slaget vil sikre, at passive investo-
rer ikke i kraft af investeringerne
vil opnå fast driftssted her i landet,
selv om bedømmelsen sker i over-
ensstemmelse med den nye affat-
telse af modeloverenskomsten.
Forsikring & Pension bemærker
videre, at det praktisk relevante er,
at en udenlandsk investor, der væl-
ger at investere i en dansk kapital-
eller infrastrukturfond, vil gøre
dette som en passiv investor og
med langsigtet investering for øje.
Udenlandske passive investorer
forstået som investorer, der ikke
foretager investeringerne som led i
udøvelse af næringsvirksomhed
vil ved en gennemførelse af forsla-
get ikke få fast driftssted her i lan-
det som følge af investeringerne.
Side 19 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Forsikring & Pension anser det
derfor for uheldigt, at en uden-
landsk næringsdrivende investor
som udgangspunkt vil få fast
driftssted efter forslaget.
Det er korrekt, at næringsdrivende
investorer fortsat vil kunne få fast
driftssted her i landet.
Forsikring & Pension opfordrer til,
at næringsvurderingen foretages i
forhold til fondens virksomhed og
ikke i forhold til den enkelte inve-
stor. Ellers vil danske fonde i hvert
enkelt tilfælde skulle tage forbe-
hold i relation til, om udenlandske
investorer i form af eksempelvis
banker vil få fast driftssted i Dan-
mark. Dette vil give anledning til
uklarhed og fortolkningstvivl og
kan i værste fald bremse for uden-
landske institutionelle investorers
investeringer i danske fonde. Al-
ternativt opfordres Skatteministe-
riet til at opstille nogle konkrete
formodningsregler for, hvornår
udenlandske investorers investe-
ringer i danske fonde ikke vil være
omfattet af næringsbegrebet. En-
deligt bedes Skatteministeriet be-
kræfte, at en udenlandsk investor,
hvis moderselskab er næringsdri-
vende, ikke er omfattet af formod-
ningsreglen om næringsaktivitet.
Det kan oplyses, at næringsvurde-
ringen skal foretages for hver en-
kelt (potentielt) skattepligtige fysi-
ske eller juridiske person, og at et
selskab derfor ikke bliver nærings-
drivende udelukkende som følge
af, at fx moderselskabet driver næ-
ring. Derudover bemærkes, at det
som nævnt ikke er hensigten med
lovforslaget at gennemføre en lem-
pelse af de betingelser, der gælder
for, hvornår en erhvervsvirksom-
hed skal anses for udøvet fra et
fast driftssted her i landet. Det
ville stride fundamentalt mod
dansk praksis om næringsvirksom-
hed, såfremt næringsbedømmelsen
skulle foretages i relation til en
transparent enhed frem for i rela-
tion til hver enkelt investor, og det
er ikke hensigten med forslaget at
fravige grundlæggende skatteretlige
principper. Det er heller ikke hen-
sigten, at der i relation til reglerne
om fast driftssted skal gælde sær-
lige formodningsregler, som ikke
kan udledes af gældende praksis.
Forsikring & Pension anfører, at
hvis forslaget ikke justeres, således
at næring ikke skal vurderes i for-
hold til den enkelte investor, vil
det medføre en skærpelse i forhold
til gældende ret for næringsskatte-
pligtige investorer.
Der findes ikke at være grundlag
for at anse lovforslaget for at inde-
bære en skærpelse for næringsskat-
tepligtige investorer.
Side 20 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvad angår den foreslåede værns-
regel, der skal finde anvendelse, så-
fremt den udenlandske investor er
koncernforbundet, jf. ligningslo-
vens § 2, med en fysisk eller juri-
disk person, som udøver erhvervs-
virksomhed i Danmark, der står i
forbindelse med den passive inve-
steringsvirksomhed, forstår For-
sikring & Pension, at den sigter
mod at forhindre udnyttelse af reg-
len ved fragmentering, eksempel-
vis ved opsplitning af en sammen-
hængende virksomhed i flere min-
dre aktiviteter.
Dette er korrekt forstået.
Henvisningen til ligningslovens § 2
synes imidlertid at gøre lovændrin-
gen vedrørende fast driftssted stort
set uvirksom, idet der er koncern-
forbindelse mellem investorer i ka-
pitalfonde og deres porteføljesel-
skaber. De af fonden forvaltede
porteføljeselskaber vil umiddelbart
"stå i forbindelse med den i 1. pkt.
omhandlede virksomhed".
Det er ikke hensigten med værns-
reglen, at de erhvervsmæssige akti-
viteter, der udøves af et selskab,
hvori der er foretaget (passive) in-
vesteringer, i sig selv skal medføre
fast driftssted for de udenlandske
investorer. Værnsreglen og be-
mærkningerne hertil er på den bag-
grund præciseret i lovforslaget.
Da danske kapital- og infrastruk-
turfonde oftest struktureres som
danske kommanditselskaber, vil in-
vestorerne være koncernfor-
bundne med de selskaber, som ka-
pital- og infrastrukturfonden inve-
sterer i. Eksempelvis vil en uden-
landsk investor ud fra en ordret
læsning af forslaget falde uden for
fritagelsen for fast driftssted som
følge af, at fonden har aktiviteter i
underliggende selskaber uden til-
knytning til fondens aktivitet med
investering i aktier og erhvervelse
Som Forsikring & Pension selv
gør opmærksom på, har aktivite-
terne i de underliggende selskaber
typisk ikke forbindelse med fon-
dens investeringsaktiviteter, jf.
også ovenfor. Det er som nævnt
præciseret i lovforslaget. Det er
heller ikke hensigten med værns-
reglen, at aktiviteter, der udeluk-
kende består i at sikre, at investe-
ringerne varetages på den mest
hensigtsmæssige måde, skal være
omfattet. Dette er der også taget
Side 21 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af fordringer, gæld og finansielle
kontrakter, eksempelvis hvor en
infrastrukturfond har et underlig-
gende driftsselskab, eller hvor en
infrastrukturfond etablerer et ser-
viceselskab til servicering af fon-
dens projekter.
højde for ved en præcisering af
værnsreglen.
Det er endvidere ifølge Forsikring
& Pension uklart, hvilke konstruk-
tioner, som Skatteministeriet for-
søger at undtage med værnsreglen.
Forsikring & Pension spørger, om
en udenlandsk investor med et sø-
sterselskab i Danmark bør få fast
driftssted i Danmark, når den
udenlandske investor foretager en
investering i en dansk kapital- eller
infrastrukturfond som passiv inve-
stor med en langsigtet investe-
ringshorisont. Efter Forsikring &
Pensions opfattelse er det netop
sådanne investorer, som lovforsla-
get har til formål at fritage for fast
driftssted?
Som nævnt vil der i en situation
som den af Forsikring & Pension
beskrevne ikke opstå fast driftssted
her i landet udelukkende som følge
af søsterselskabets aktiviteter her i
landet. Der er derfor i lovforsla-
gets bemærkninger indsat et ek-
sempel på en kunstig opsplitning,
som værnsreglen har til hensigt at
hindre.
Forsikring & Pension anfører, at
Skatteministeriet, såfremt henvis-
ningen til ligningslovens § 2 opret-
holdes, bør 1) præcisere, at henvis-
ningen udelukkende finder anven-
delse, når den udenlandske inve-
stor har koncernforbindelse med
en fysisk eller juridisk person, som
hverken er den pågældende fond
eller er fysisk eller juridisk kontrol-
leret eller på anden vis beslægtet
med den pågældende fond, og 2)
opstille konkrete eksempler på,
hvornår en fysisk eller juridisk per-
son, hvormed den udenlandske in-
Der henvises til kommentarerne
ovenfor. Som nævnt er værnsreg-
len i lovforslaget præciseret.
Side 22 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vestor har en forbindelse som om-
handlet i ligningslovens § 2, udø-
ver erhvervsvirksomhed i Dan-
mark, der kan siges at stå i forbin-
delse med investeringen i den dan-
ske kapital-eller infrastrukturfond.
Forsikring & Pension fremhæver
endelig, at visse fonde, eksempel-
vis infrastrukturfonde, også har in-
vesteringer (i form af eksempelvis
vindmølleparker) i skattemæssigt
transparente strukturer i udlandet.
Sådanne skattemæssigt transpa-
rente strukturer vil have fast drifts-
sted i udlandet qua infrastrukturak-
tiverne jf. Modeloverenskomstens
artikel 5. Forsikring & Pension op-
fordrer Skatteministeriet til at be-
kræfte, at udenlandske investorers
investeringer i danske kapital- eller
infrastrukturfonde med investerin-
ger i udenlandske skattemæssigt
transparente strukturer ikke vil
give anledning til fast driftssted i
Danmark, når sådanne udenland-
ske skattemæssigt transparente
strukturer har fast driftssted i ud-
landet. Såfremt Skatteministeriet
anser danske fondes investeringer i
udenlandske skattemæssige trans-
parente strukturer med faste drifts-
steder i udlandet som værende
uden for anvendelsesområdet af
den foreslåede regel, eksempelvis
fordi der ikke kan statueres fast
driftssted i Danmark af et fast
driftssted i udlandet, anmoder For-
sikring & Pension Skatteministe-
riet om at præcisere det i forarbej-
derne.
Lovforslaget vedrører udeluk-
kende spørgsmålet om, hvornår in-
vesteringer i aktier samt fordringer
mv. omfattet af kursgevinstloven
udgør erhvervsmæssig virksom-
hed. Investeringer (via transpa-
rente strukturer) i infrastrukturpro-
jekter, hvor dette anlæg mv. i sig
selv udgør et fast driftssted, er ikke
berørt af forslaget. Det bemærkes
dog, at der ved fx investeringer via
en dansk transparent fond i infra-
strukturprojekter med fast drifts-
sted i udlandet vil foreligge et fast
driftssted i det pågældende land
for de deltagende investorer og
ikke for den danske (transparente)
fond.
Side 23 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Endelig bemærker Forsikring &
Pension, at det for en sikkerheds
skyld bør præciseres, at anskaffel-
ses- og afståelsessummer i relation
til den foreslåede § 13 J i selskabs-
skatteloven skal opgøres efter skat-
temæssige principper.
Det er opfattelsen, at det er ud-
gangspunktet i skattelovgivningen,
at skattemæssige værdier
i dette
tilfælde anskaffelses- og afståelses-
summer i relation til den foreslå-
ede § 13 J i selskabsskatteloven
skal opgøres efter skattemæssige
principper
med mindre andet
fremgår.
Bemærkningerne til den foreslåede
§ 13 J i selskabsskatteloven er dog
præciseret for, at der ikke skal være
tvivl om, at anskaffelses- og afstå-
elsessummer i relation til den fore-
slåede § 13 J i selskabsskatteloven
skal opgøres efter skattemæssige
principper.
EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd
kapitalisering
Forsikring & Pension har vurderet
denne del af lovforslaget, men har
ingen bemærkninger hertil.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Forsikring & Pension er enig i, at
EU-Domstolens domme nødven-
diggør en tilpasning af den danske
bestemmelse om selvstændige
grupper.
Forsikring & Pension er af den op-
fattelse, at dommenes udfald er
kommet bag på både medlems-
lande og EU-Kommissionen. Der
er derfor overvejelse på EU-plan
om, hvorvidt momsdirektivet skal
Den hidtidige praksis i relation til
momsfritagelsen for selvstændige
grupper har ikke været ens i alle
EU-lande. Nogle lande har, som
Danmark, fortolket bestemmelsen
bredt, mens andre
herunder
Side 24 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ændres. Forsikring & Pension me-
ner, at det bør vurderes, om Dan-
mark bør løbe forrest i tilpasnin-
gen til den nye retstilstand.
Tyskland
har fortolket den rela-
tivt snævert. Alle EU-lande skal
hurtigst muligt tilpasse deres natio-
nale lovgivning efter Domstolens
afgørelser. Danmark vil opfylde
denne forpligtigelse ved gennem-
førelse af lovforslaget. Herudover
er det vurderingen, at såfremt der
skal ske ændringer i momsreglerne
for den finansielle sektor, bør dette
ske ved en generel revision af reg-
lerne, jf. kommentaren til Finans
Danmark.
Forsikring & Pension opfordrer til,
at ikrafttrædelsestidspunktet for
ændringen i gruppereglen udsky-
des til 1. januar 2020 eller subsidi-
ært 1. januar 2019.
Det anerkendes, at ændringen vil
medføre visse tilpasninger i de be-
rørte virksomheder. Ikrafttrædel-
sestidspunktet er derfor foreslået
ændret til 1. januar 2019.
Tilbagesalg til det udstedende selskab
Forsikring & Pension har vurderet
denne del af lovforslaget, men har
ingen bemærkninger hertil.
Lovforslagets øvrige elementer
Forsikring & Pension har ikke vur-
deret de øvrige dele af lovforslaget.
FSR
danske revisorer
Justering af reglerne om fast driftssted
FSR
danske revisorer
(”FSR”)
bemærker vedrørende fast drifts-
sted, at det er positivt, at der ind-
føres regler, der hindrer, at passiv
investeringsvirksomhed medfører
etablering af et fast driftssted, men
mener, at begrebet næringsvirk-
somhed ikke i alle tilfælde er klart
defineret. FSR rejser navnlig
spørgsmålet, om funktioner i en
Forslaget har ikke til formål at ind-
føre en undtagelse fra fast drifts-
stedsbegrebet for næringsdrivende,
jf. herom også kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Lovforslagets bemærk-
ninger er forsøgt uddybet vedrø-
rende afgrænsningen af næringsbe-
grebet. Det beror dog på en vurde-
ring af de konkrete aktiviteter, der
Side 25 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
afdeling af et udenlandsk koncern-
selskab, der går ud på at håndtere
indlån og udlån til samtlige selska-
ber i koncernen, skal anses for
udøvelse af erhverv (finansierings-
næringsvirksomhed).
udøves af den pågældende, om der
konkret udøves næring, og det af
FSR rejste spørgsmål kan derfor
ikke besvares abstrakt.
FSR er desuden af den opfattelse,
at det vil kunne give anledning til
usikkerhed, at det ved investerin-
ger via transparente enheder ifølge
bemærkningerne er den enkelte
deltagers forhold/hensigt, der er
afgørende for, om investeringerne
foretages som led i næring. FSR
rejser i den forbindelse spørgsmå-
let, om eventuelle næringsdrivende
investorer skal anses for at drive
næringsvirksomhed i fællesskab i
den transparente enhed, eller om
der ses der bort fra den transpa-
rente enhed, således at der består
flere faste driftssteder. Dette kan
have betydning, hvis en investor
først anses for at være i næring ef-
terfølgende med sin andel af den
transparente enhed, idet spørgsmå-
let er, om denne ændring vil have
konsekvenser for de investorer,
der hele tiden har udøvet næring.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Det er ved investering via
transparente enheder ikke denne
enhed, der er relevant ved bedøm-
melsen af, om der udøves næring,
men derimod den enkelte investor.
Eventuel næringsvirksomhed dri-
ves derfor også af hver enkelt in-
vestor, og det er derfor den en-
kelte investor, der i tilfælde af næ-
ringsvirksomhed kan få fast drifts-
sted i Danmark, såfremt betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt.
Den enkelte investors forhold har i
sådanne tilfælde ikke betydning for
de øvrige investorer.
Endvidere rejser FSR spørgsmålet,
om investorer, der bedømt efter
deres egne forhold ikke er næ-
ringsdrivende, kan risikere at blive
anset for næringsdrivende som
følge af afsmitning, fordi aktivite-
terne udøves sammen med næ-
ringsdrivende investorer i en skat-
tetransparent enhed.
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor.
Side 26 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvad angår den nye affattelse af
fast driftsstedsbegrebet i artikel 5 i
OECD’s modeloverenskomst fra
2017 er det FSRs opfattelse, at
denne ikke har betydning for for-
tolkningen i intern dansk skatteret,
idet OECD i 2017 har ændret ind-
holdet af fast driftsstedsbegrebet,
og ikke blot præciseret indholdet.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Kromann Reu-
mert.
FSR bemærker, at de ændrede kri-
terier for, hvornår der er tale om
udøvelse af erhverv, også får be-
tydning for danske selskaber, hvis
de hidtil har foretaget passive inve-
steringer via et udenlandsk fast
driftssted, idet sådanne passive in-
vesteringer fremover vil være om-
fattet af skattepligten her til landet.
FSR er usikker på, om det er kor-
rekt, når det i bemærkningerne er
anført, at dette ikke vil medføre
øget beskatning, fordi der allerede
nu sker dansk CFC-beskatning af
indkomsten i det faste driftssted.
Hvis de lande, hvor danske selska-
ber hidtil har haft faste driftssteder
efter dansk ret, fortsat anser aktivi-
teten for skattepligtig virksomhed i
et fast driftssted i det pågældende
land, vil indkomsten blive dobbelt-
beskattet. Hidtil har det danske
selskab kunnet opnå lempelse via
CFC-reglernes adgang til dobbelt-
beskatningslempelse, men frem-
over vil eventuel lempelse skulle
ske efter ligningslovens § 33 eller
efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst. FSR opfordrer derfor
Skatteministeriet til at bekræfte, at
bestemmelsen i ligningslovens §
33, stk. 2 ikke er til hinder for, at
Det er korrekt, at det ikke kan
udelukkes, at der kan være tilfælde,
hvor passive investeringer efter
forslaget vil være skattepligtige her
i landet, mens de tidligere har væ-
ret henført til et fast driftssted i
udlandet. Det er også korrekt, at
dette kan medføre dobbeltbeskat-
ning, hvis det pågældende andet
land anser aktiviteterne for udøvet
gennem et fast driftssted dér. En
eventuel dobbeltbeskatning vil kun
kunne lempes efter ligningslovens
§ 33, såfremt den vedrører ind-
komster med kilde i udlandet. Det
vil f.eks. ikke være tilfældet med
hensyn til aktieavancer. Efter lig-
ningslovens § 33, stk. 2, vil lem-
pelse endvidere kun kunne ind-
rømmes i det omfang, det pågæl-
dende land har en ubetinget ret til
at beskatte indkomsten ifølge en
eventuelt indgået dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Dette vil ikke
være tilfældet, såfremt Danmark
og det pågældende land ikke har
samme fortolkning i relation til
spørgsmålet, om der er udøvet er-
hverv i det pågældende land. I så
fald vil eventuel lempelse bero på
en gensidig aftaleprocedure efter
Side 27 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der kan opnås lempelse for even-
tuel udenlandsk skat, enten efter
ligningslovens § 33 eller efter en
eventuel dobbeltbeskatningsover-
enskomst, uanset at indkomsten
efter dansk ret fremover ikke anses
for at vedrøre et udenlandsk fast
driftssted.
overenskomsten. Lovforslagets be-
mærkninger er tilrettet i overens-
stemmelse hermed.
Det bemærkes, at det må anses for
særdeles teoretisk, at der vil kunne
opstå sådanne dobbeltbeskatning-
stilfælde, da det netop er typisk for
passive investorer, at de ikke øn-
sker at indrette sig sådan, at der er
fast driftssted i investeringslandet,
jf. også den hidtidige praksis fra
Skatterådet, der er omtalt i lov-
forslagets bemærkninger. Ønskes
aktiviteten undtagelsesvist udøvet
på en sådan måde, at den beskattes
i det land, hvor investeringerne fo-
retages, vil dette kunne opnås ved
at lade investeringerne foregå gen-
nem en juridisk person, der er op-
rettet og har sin ledelse i det på-
gældende land.
FSR gør opmærksom på, at en til-
svarende problemstilling er aktuel i
forhold til fysiske personer
Det er korrekt i relation til pro-
blemstillingerne vedrørende lem-
pelse for eventuel dobbeltbeskat-
ning, og der henvises derfor til
kommentarerne ovenfor.
FSR opfordrer endvidere Skatte-
ministeriet til at bekræfte, at hvis et
dansk selskab efter de foreslåede
regler ophører med at have et fast
driftssted i udlandet, da vil aktiver
og passiver, der kommer under
dansk beskatning, enten indgå med
de anskaffelsessummer mv., der er
fastlagt ifølge den tidligere CFC-
beskatning, eller hvis der ikke er
Det vil være de sædvanlige regler
om overgang af aktiver og passiver
fra et fast driftssted i udlandet til
beskatning her i landet, jf. sel-
skabsskattelovens § 8, stk. 4, der
finder anvendelse. Det betyder, at
overgangen betragtes som erhver-
velse fra et koncernforbundet sel-
skab.
Side 28 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sket CFC-beskatning, da vil an-
skaffelsessummen være handels-
værdien på overførselstidspunktet.
Hvad angår den foreslåede værns-
regel, der skal imødegå en kunstig
udskillelse af investeringsaktivite-
terne, når de vedrører erhvervs-
mæssige aktiviteter her i landet,
finder FSR umiddelbart, at der fo-
religger en forskelsbehandling, når
værnsreglen ikke skal gælde for
danske selskaber, der ikke driver
næring med investeringer i udlan-
det, men hvor investeringsaktivite-
terne har forbindelse til en virk-
somhed, der udøver erhvervsvirk-
somhed i udlandet.
Den foreslåede værnsregel i sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 7, 2.
pkt., skal sikre mod kunstig op-
splitning af erhvervsmæssige akti-
viteter her i landet. I det omfang
samme problemstilling gør sig gæl-
dende med hensyn til danske sel-
skabers investeringer i udlandet, vil
det være det pågældende land, der
vil skulle indføre en eventuel
værnsregel mod kunstig opsplit-
ning af aktiviteter i det pågældende
land.
Efter den foreslåede værnsregel
kan det anses for udøvelse af er-
hverv (og dermed eventuelt etable-
ring af fast driftssted i Danmark),
selv om investeringsaktiviteterne
ikke udgør næringsvirksomhed,
når det udenlandske selskabs inve-
steringsaktiviteter i Danmark har
forbindelse med en erhvervsvirk-
somhed, der udøves i Danmark af
et selskab, der er interesseforbun-
det med det udenlandske selskab
efter ligningslovens § 2. FSR øn-
sker oplyst, om værnsreglen kun
gælder, hvis denne virksomhed ud
fra en selvstændig vurdering har
fast driftssted i Danmark, jf. sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a, i Danmark, eller om værnsreglen
også gælder, hvis den udenlandske
Værnsreglen efter forslaget vil
kunne gælde i alle tilfælde, hvor
den fysiske eller juridiske person,
hvormed investoren har en forbin-
delse som omhandlet i ligningslo-
vens § 2, udøver erhvervsmæssig
virksomhed her i landet. Det er i
den forbindelse uden betydning,
om denne fysiske eller juridiske
person er fuldt skattepligtig her til
landet eller udøver virksomheden i
et fast driftssted her i landet.
Side 29 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
virksomhed, som ikke driver næ-
ring i Danmark, har en forbindelse
som omhandlet i ligningslovens §
2 med et dansk selskab, der er
fuldt skattepligtigt i Danmark.
FSR anser værnsreglen for meget
uklar og beder Skatteministeriet
fremkomme med nogle eksempler
på, hvornår den ”kvalificerede”
forbindelse mellem investeringsak-
tiviteterne og erhvervsvirksomhe-
den er til stede, således at anlægs-
aktier, besiddelse af fordringer og
udlån skal anses for at vedrøre er-
hvervsaktiviteterne. FSR anmoder
endvidere om, at det bekræftes, at
hvis værnreglen gælder, og investe-
ringsaktiviteter, der ikke selvstæn-
digt udgør næring, kan udgøre et
fast driftssted, vil dette så udgøre
et selvstændigt fast driftssted for
det udenlandske selskab, der driver
investeringsaktiviteterne.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Som omtalt i disse kom-
mentarer er værnsreglens ordlyd
præciseret, ligesom bemærknin-
gerne er uddybet for at præcisere
reglens anvendelsesområde. Når
reglen finder anvendelse, vil inve-
steringerne kunne udgøre et fast
driftssted her i landet, selv om de
ikke
isoleret set
kan betragtes
som værende led i investors næ-
ringsvirksomhed. I så fald vil inve-
stors aktiviteter kunne udgøre et
fast driftssted her i landet, men
dette forudsætter dog fortsat, at de
øvrige betingelser for fast drifts-
sted her i landet er opfyldt.
Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning
FSR udtrykker forståelse for, at
yderligere værnsregler må indføres,
hvis der sker omgåelse. Imidlertid
er det FSRs opfattelse, at den fore-
slåede stramning rækker langt ud
over det nødvendige. FSR anfører,
at kontant overdragelse af porte-
føljeaktier til et tomt søsterselskab
efter forslaget åbenbart vil udløse
udbyttebeskatning, og at denne
udbyttebeskatning vil finde sted,
selv om vederlaget, der kvalificeres
som udbytte, modtages fra et sø-
sterselskab. Reglerne om skattefri
Det er korrekt, at en situation som
den af FSR beskrevne efter lov-
forslaget vil være omfattet af
værnsreglen. Det har vist sig nød-
vendigt at udvide værnsreglen på
ny, fordi det selv efter den seneste
udvidelse er konstateret, at reglen
er søgt omgået. Det kan ikke afvi-
ses, at der vil kunne være tilfælde,
hvor den foreslåede værnsregel
medfører en udbyttebeskatning,
som konkret kan forekomme util-
sigtet, men det vurderes imidlertid
ikke at være muligt at udforme
Side 30 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilskud fra søsterselskaber vil nem-
lig næppe kunne finde anvendelse,
når vederlaget kvalificeres som ud-
bytte.
værnsreglen på en sådan måde, at
den opfylder sit formål om at hin-
dre omgåelse af udbyttebeskatnin-
gen og samtidig udelukkende inde-
bærer beskatning af netop de til-
fælde, hvor transaktionerne har
haft dette formål. Reglen er søgt
udformet, således at den så vidt
muligt omfatter de tilsigtede situa-
tioner. Det bemærkes, at præcise-
ringer af værnsreglens anvendel-
sesområde ikke må kunne under-
minere reglens formål om at hin-
dre omgåelser af udbyttebeskatnin-
gen.
Også i relation til fusioner anser
FSR udvidelsen for at ramme me-
get bredt. For at ændre en kon-
cernstruktur kan det være nødven-
digt at yde kontantvederlæggelse i
forbindelse med en fusion, men
når fusionen foretages koncernin-
ternt, vil den foreslåede udvidelse
altid udløse udbyttebeskatning,
hvis der udelukkende ydes kontant
salgsvederlag, fordi koncernselska-
ber efter fusionen ejer aktier i det
modtagende selskab. FSR foreslår,
at situationer, hvor der ikke er sket
ændringer i ejerforholdene op til
fusionen mv., undtages fra den fo-
reslåede udvidelse, idet det i disse
tilfælde vil være klart, at fusionen
mv. ikke gennemføres for at undgå
udbyttebeskatning.
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor. Derudover
vurderes det umiddelbart ikke, at
det forhold, at der ikke er sket æn-
dringer i ejerforholdene op til fusi-
onen mv., vil gøre det klart, at fusi-
onen mv. ikke gennemføres for at
undgå udbyttebeskatning.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Side 31 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR har ingen bemærkninger til
hensigten med at tilpasse lovgiv-
ningen i overensstemmelse med
EU-Domstolens afgørelser.
FSR bemærker dog, at personbe-
fordring er momsfritaget i Dan-
mark efter en særlig bestemmelse i
momsdirektivet, hvorefter med-
lemslandene kan fortætte med de
anførte fritagelser på de betingel-
ser, der var gældende ved 6.
momsdirektivs indførsel. FSR be-
mærker, at formålet med, at Dan-
mark valgte at beholde fritagelsen,
må anses for at være båret af de
samme hensyn af almen interesse,
som de momsfritagelser, der frem-
går af direktivets kapitel 2. FSR be-
mærker, at EU-Domstolen natur-
ligt ikke forholder sig til denne
særlige bestemmelse, som Dan-
mark benytter sig af. FSR opfor-
drer Skatteministeriet til at
genoverveje udelukkelsen af per-
sonbefordring fra anvendelsesom-
rådet for fritagelsen for selvstæn-
dige grupper.
Det er korrekt, at Danmark har til-
ladelse til at opretholde momsfrita-
gelsen for indenrigs personbefor-
dring på de betingelser, der var
gældende ved ikrafttrædelsen af 6.
momsdirektiv. Det er dog alene
personbefordringen, der er omfat-
tet af denne særlige stand still be-
stemmelse. Momsfritagelsen for
selvstændige grupper momsfritager
ikke personbefordring, men der-
imod leveringer, der efter normale
regler er momspligtige
for ek-
sempel administrative ydelser og
it-ydelser.
Herudover bemærkes, at person-
befordring efter de normale EU-
regler er en momspligtig ydelse, og
således ikke på EU-plan betragtes
som en ydelse af almen interesse,
der generelt bør friholdes for
moms. Kun den del af personbe-
fordringen, der vedrører
transport
af syge eller tilskadekomne perso-
ner med transportmidler specielt
konstrueret til dette formål, er om-
fattet af EU-reglernes momsfrita-
gelser af almen interesse, hvorfor
momsfritagelsen for selvstændige
grupper fortsat kan anvendes i re-
lation til denne særlige transport.
FSR finder, at ikrafttrædelsestids-
punktet 1. juli 2018 vil give betyde-
lige administrative udfordringer
for de selvstændige grupper, der
Det anerkendes, at en overgang til
at opkræve moms af de leverede
ydelser vil medføre visse tilpasnin-
Side 32 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke længere kan anvende moms-
fritagelsen. FSR mener, at de be-
rørte kan imødekomme ændrin-
gerne med begrænsede merom-
kostninger, hvis ikrafttrædelses-
tidspunktet udskydes til 1. januar
2019.
ger
f.eks. i relation til fakture-
ringssystemet. Ikrafttrædelsestids-
punktet er derfor foreslået ændret
til 1. januar 2019.
Tilbagesalg til udstedende selskab
FSR beder Skatteministeriet om at
bekræfte, at afståelsessummer, der
efter ligningslovens § 16 B, stk. 2,
4 eller 5, undergives en særlig be-
handling
beskatning efter aktie-
avancebeskatningsloven eller skat-
tefrihed
ikke anses for afståelses-
summer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1.
Det kan bekræftes.
FSR anfører, at det kan overvejes
at ændre ordlyden af den foreslå-
ede ændring, således at ovenstå-
ende fremgår eksplicit
for at
fjerne enhver tvivl.
Det fremgår udtrykkeligt af lig-
ningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4 og
5, at de udgør undtagelser til § 16
B, stk. 1, og det findes derfor hver-
ken nødvendigt eller hensigtsmæs-
sigt at ændre ordlyden af den fore-
slåede bestemmelse.
FSR spørger, hvorfor man ikke har
benyttet lejligheden til at lappe det
hul, at skattepligtige afståelsessum-
mer efter selskabsskattelovens § 2
D og kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, 3. og 4. pkt., ikke er omfattet
af udbyttebegrebet i kildeskattelo-
vens § 65 og ligningslovens § 16 A,
stk. 2.
Det følger af den gældende sel-
skabsskattelovs § 2 D, at kontante
vederlag, der modtages ved de af
bestemmelsen omfattede overdra-
gelser af aktier, anses for udbytte.
Derudover indeholder lovforslaget
et forslag til justering af kildeskat-
telovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3., 4. og
5. pkt., således at det af bestem-
melserne fremgår, at de vederlag,
Side 33 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der efter bestemmelserne er be-
grænset skattepligtige, anses for
udbytte. De nævnte afståelsessum-
mer er således enten allerede om-
fattet af udbyttebegrebet eller vil
med lovforslaget blive omfattet af
udbyttebegrebet. Og forslaget til
ændring af ligningslovens § 16 A,
stk. 2, nr. 1, betyder yderligere, at
det tydeligt fremgår, at afståelses-
summer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, falder ind under de-
finitionen af udbytte.
Tilbagebetalte provisioner mv.
FSR beder Skatteministeriet om at
bekræfte, at pligten til indberetning
af beløb, der videregives til kunder
efter § 46 b i lov om finansiel virk-
somhed, gælder med virkning for
refusioner, der foretages fra den 1.
juli 2018 og senere, og dermed at
refusioner foretaget før dette tids-
punkt ikke skal indberettes til
SKAT.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Finans Danmark.
Derudover har FSR et forslag til
en mindre ændring af den foreslå-
ede lovtekst i personskatteloven
vedrørende tilbagebetalte provisio-
ner mv.
Lovforslaget er rettet i overens-
stemmelse med FSR’s forslag.
EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd
kapitalisering
FSR har forskellige konkrete fore-
spørgsler til, hvordan det skal vur-
deres, om et dansk selskab kan få
fritagelse for beskatning efter den
foreslåede bestemmelse, herunder
hvordan det skal vurderes, om det
Reglerne skal anvendes, som om
det udenlandske selskab var et
dansk selskab, dvs. at der skal ske
konsolidering efter selskabsskatte-
lovens § 11, stk. 4, i samme om-
fang, som hvis der var tale om et
Side 34 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udenlandske selskab ville have væ-
ret omfattet af de danske regler
om tynd kapitalisering, jf. eksem-
pelvis om det udenlandske selskab
skal vurderes for sig selv, eller om
der skal foretages en konsolidering
i overensstemmelse med konsoli-
deringsreglen i selskabsskattelo-
vens § 11, stk. 4.
dansk selskab. Tilsvarende skal 10
mio. kr. grænsen, som bestemmer,
om der skal ske fradragsbegræns-
ning, vurderes, som havde det væ-
ret et dansk selskab, dvs. med kon-
solidering i samme omfang som et
dansk selskab.
Endvidere spørges til, i hvilket
omfang den udenlandske fradrags-
begrænsning skal svare til de dan-
ske regler om tynd kapitalisering,
herunder om udenlandske regler,
der minder om de danske regler i
selskabsskattelovens § 11 C, og
som er baseret på en EBIT-regel,
vil opfylde de krav, der stilles til en
udenlandsk fradragsbegrænsning.
De udenlandske regler skal svare
til de danske regler om tynd kapi-
talisering, dvs. selskabsskattelo-
vens § 11. En udenlandsk fradrags-
begrænsning, der svarer til en be-
grænsning efter en EBIT regel lig
selskabsskattelovens § 11 C, er så-
ledes ikke omfattet. En uden-
landsk regel, hvorefter der ikke
sker fradragsbegrænsning, idet ren-
teudgifterne kan fremføres til se-
nere år, er heller ikke omfattet.
Til slut foreslås virkningstidspunk-
tet for ændringen ændret til ind-
komståret 2018, uanset hvornår
dette påbegyndes.
Forslaget om et ændret virknings-
tidspunkt for ændringen vedrø-
rende tynd kapitalisering er imøde-
kommet i lovforslaget.
EU-retlig tilpasning af beskatning af
ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom
FSR har kommenteret bemærknin-
gerne til den foreslåede genopta-
gelsesregel vedrørende lagerbe-
skatning, herunder anvendelses-
området for den konkrete bestem-
melse, dels i forhold til hvilke situ-
ationer, der er omfattet, og dels i
forhold til, hvilke pensionsinstitut-
ter, der er omfattet. I bemærknin-
gerne til lovforslaget er der henvist
Indledningsvis skal bemærkes, at
det ikke er hensigten at ændre an-
vendelsesområdet for den tilsva-
rende genoptagelsesregel vedrø-
rende aktieavancebeskatningsloven
eller kursgevinstloven. Dernæst
bemærkes, at den foreslåede gen-
optagelsesregel finder anvendelse,
hvor en skatteyder omfattet af den
Side 35 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til den tilsvarende genoptagelsesre-
gel vedrørende aktieavancebeskat-
ningsloven eller kursgevinstloven.
foreslåede § 13 J har anvendt reali-
sationsprincippet, men skulle have
anvendt lagerprincippet, jf. ordly-
den af den foreslåede bestem-
melse. Dette er præciseret i lov-
forslaget.
Reglen vedrører de foreslåede æn-
dringer af beskatninger af uden-
landske pensionsinstitutters faste
ejendom i Danmark og er således
ikke udvidet til danske pensionsin-
stitutters faste ejendomme. For
danske pensionsinstitutter er det
helt sædvanligt at opgøre gevinst
og tab efter et lagerprincip, hvor-
for den foreslåede regel ikke vur-
deres at være relevant i forhold til
danske pensionsinstitutter.
I forlængelse af disse kommentarer
har FSR nævnt, at de særlige regler
i selskabsskattelovens § 3 A for in-
direkte ejerskab af fast ejendom
også bør tilrettes en ensartet be-
handling.
Lovforslaget er foranlediget af en
henvendelse fra Kommissionen,
der alene vedrørte udenlandske
pensionsinstitutters direkte ejer-
skab af fast ejendom i Danmark,
hvorfor det er denne beskatning,
som foreslås ændret i lovforslaget.
FSR har tillige nævnt, at da over-
trædelsen vedrører en overtrædelse
af den fri bevægelighed af kapital,
bør den foreslåede regel udvides til
også at gælde for pensionsinstitut-
ter i tredjestater.
For så vidt angår FSR’s kommen-
tarer om kapitalens frie bevægelig-
hed og virkningen i forhold til
tredjestater, skal henvises til lov-
forslagets afsnit 9.1., hvor række-
vidden af EU-retten er beskrevet.
Utilsigtet dobbeltbeskatning af uden-
landske personer og selskabers faste
driftssteder beliggende i Danmark
FSR har foreslået en ændring af
virkningstidspunktet for den fore-
Forslaget om et ændret virknings-
tidspunkt for bestemmelsen er
Side 36 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
slåede ændring, hvorefter inde-
holdt udbytteskat modregnes i
årets endelige skat for faste drifts-
steder af udenlandske personer og
selskaber, der ejer danske aktier,
således at ændringen gives tilbage-
virkende kraft.
imødekommet i lovforslaget, da
der er tale om en ren lempelse.
Kromann Reumert
Kromann Reumert bemærker ved-
rørende justeringerne af reglerne
om fast driftssted, at lovforslaget
forudsætter, at den nye definition
af fast driftssted i 2017-udgaven af
OECDs modeloverenskomst uden
videre er blevet en del af fast
driftsstedsbegrebet i selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra a.
Efter Kromann Reumerts opfat-
telse udgør OECDs reviderede
2017-udgave en væsentlig materiel
ændring af fast driftsstedsbegrebet,
der nødvendiggør en implemente-
ring i intern dansk ret.
Hvis den ændrede udgave af fast
driftsstedbegrebet i OECDs 2017-
udgave skal finde anvendelse ved
fortolkningen af fx selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra a, opfordrer
Kromann Reumert Skatteministe-
riet til at fremsætte lovforslag
herom.
Kromann Reumerts opfattelse kan
tiltrædes, og lovforslaget er ændret,
således at det ikke i bemærknin-
gerne er lagt til grund, at den nye
definition af fast driftssted i 2017-
udgaven af OECDs modelover-
enskomst uden særskilt implemen-
tering vil kunne indfortolkes i fast
driftsstedsbegrebet i selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra a.
Plesner
Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatningen
Plesner bemærker, at forslaget vil
udvide værnsreglen i selskabsskat-
telovens § 2 D, stk. 2, betydeligt.
Bestemmelsen medfører udbytte-
Det har vist sig nødvendigt at ud-
vide værnsreglen på ny, fordi det
selv efter den seneste udvidelse er
konstateret, at reglen er søgt om-
gået. Der kan ikke afvises, at der
Side 37 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskatning af de kontante udlig-
ningssummer, som aktionærerne
modtager, når der indskydes
tomme selskaber. Bestemmelsen
rammer også tilfælde, hvor fx en
ledende medarbejder gennem et
personligt ejet holdingselskab har
foretaget en medinvestering i det
selskab, hvor vedkommende er an-
sat, og hvor en køber, fx en kapi-
talfond, køber dette selskab gen-
nem et nystiftet køberselskab og
ønsker, at medarbejderen skal gen-
investere en andel af salgsprove-
nuet i det købende selskab.
Hidtil har medarbejderen for ikke
at blive ramt af værnsreglen kun-
net foretage den efterfølgende
nyinvestering personligt, dvs. for
beskattede midler. Den mulighed
vil ikke længere være til stede, så-
fremt lovforslaget vedtages, da han
som fysisk person vil være aktio-
nær i køberselskabet. Det ses ikke,
hvordan der skulle kunne ske om-
gåelse af reglen ved at lade en fy-
sisk person eje aktier i et købersel-
skab efterfølgende, da de ikke har
mulighed for at modtage skattefrit
udbytte, ligesom de som udgangs-
punkt vil skulle geninvestere for
beskattede midler. På den bag-
grund opfordrer Plesner til, at for-
slaget ændres således, at udvidel-
sen af selskabsskattelovens § 2,
stk. 2, alene gælder i forhold til in-
teresseforbundne juridiske perso-
ner, der efterfølgende ejer aktier i
det "tomme" selskab.
vil kunne være tilfælde, hvor både
den gældende værnsregel og den
foreslåede udvidelse heraf kan
medføre en udbyttebeskatning,
som konkret kan forekomme util-
sigtet. Det bemærkes, at det i vi-
dest mulig omfang er tilstræbt at
anvende et så præcist indgreb som
muligt. Der henvises i øvrigt til
kommentarerne til høringssvaret
til FSR.
EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd
kapitalisering
Side 38 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Plesner anfører, at Skatteministeri-
ets fortolkning af og dermed ind-
holdet af lovforslaget ikke er i
overensstemmelse med EU-Dom-
stolens dom. Det anføres således,
at der skal foretages en sammenlig-
ning med et dansk selskab uden at
anvende konsolideringsreglen, så-
fremt denne medfører, at selskabet
ikke ville være blevet fradragsbe-
grænset.
Endvidere anføres, at lovforslaget
vil indebære, at reglernes anven-
delse vil være vilkårlig, idet regler-
nes anvendelse vil afhænge af, om
de danske regler ville indebære en
fradragsbegrænsning.
Af ordlyden af EU-Domstolens
dom fremgår, at EU-retten er til
hinder for lovgivning i en med-
lemsstat,
”der
indrømmer et hjem-
mehørende selskab skattefritagelse
for renteindtægter fra et hjemme-
hørende datterselskab, i det om-
fang sidstnævnte selskab ikke har
fået fradrag for de korresponde-
rende renteudgifter som følge af
regler om rentefradragsbegræns-
ning i tilfælde af tynd kapitalise-
ring, men udelukker en sådan frita-
gelse, som ville følge af en anven-
delse af medlemsstatens egen lov-
givning om tynd kapitalisering, når
datterselskabet er hjemmehørende
i en anden medlemsstat.”
Af denne formulering fremgår, at
den danske fritagelse for renteind-
tægter skal udvides til de situatio-
ner, hvor et selskab i et andet EU-
land er blevet fradragsbegrænset
efter dette lands regler om tynd ka-
pitalisering, og som samtidig ville
have været omfattet af de danske
regler om tynd kapitalisering, hvis
selskabet havde ligget i Danmark.
Dvs. at Danmark skal give frita-
gelse for renteindtægter og kursge-
vinster i de situationer, hvor de
danske regler ville have medført en
rentefradragsbegrænsning og som
følge heraf en fritagelse for rente-
indtægter og kursgevinster.
Såfremt Domstolen ikke havde in-
kluderet den sidste betingelse om
de danske regler ville Danmark
skulle give fritagelse i alle de situa-
tioner, hvor et udenlandsk selskab
Side 39 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
var blevet udsat for en fradragsbe-
grænsning i et andet EU-eller
EØS-land. Det vurderes, at dette
ikke har været EU-Domstolens
hensigt.
SEGES
SEGES bemærker til den foreslå-
ede udvidelse af værnsreglen mod
omgåelse udbyttebeskatningen, at
de foreslåede ændringer er en ud-
videlse af værnsregler, der i forve-
jen er meget komplicerede og
nemme at ”fare” vild i.
SEGES opfordrer derfor Skatte-
ministeriet til, at der i bemærknin-
gerne lægges op til, at der bør være
en lempelig adgang til omgørelse i
de situationer, hvor rækkevidden
af reglerne er overset.
Det er konstateret, at det fortsat er
muligt at omgå udbyttebeskatnin-
gen. Med lovforslaget sikres det, at
udbytter beskattes, som det er til-
tænkt, nemlig som udbytter. Det
bemærkes, at det i videst mulig
omfang er tilstræbt at anvende et
så præcist indgreb som muligt. Der
henvises i øvrigt til kommenta-
rerne til høringssvaret til FSR.
De almindelige omgørelsesregler
vil finde anvendelse.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF takker for det modtagne lov-
forslag, men har ingen kommenta-
rer til lovforslaget.
Tax Room
Justering af reglerne om fast driftssted
TAX ROOM finder, at lovforsla-
gets overordnede sigte er særdeles
positivt, men at der er behov for at
lovteksten, bemærkningerne og
høringssvarene bliver så klare og
entydige som muligt, hvis de sam-
fundsmæssige fordele for etable-
ring af kapitalfonde med uden-
landsk deltagelse skal kunne opnås.
I den forbindelse finder TAX
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra henholdsvis
Forsikring & Pension og FSR. Det
bemærkes endvidere, at spørgsmå-
let om, hvad der gælder, hvis inve-
stor ikke er den retmæssige ejer af
de aktier, der er investeret i, ikke
kan besvares abstrakt. Udgangs-
punktet efter dansk ret er dog, at
det i relation til f.eks. aktieavancer
er den juridiske ejer af aktierne,
Side 40 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ROOM, at der ikke opnås tilstræk-
kelig klarhed, hvis bedømmelsen
af, om der foreligger næringsvirk-
somhed, skal foretages individuelt
for hver enkelt investor. Der vil al-
tid være en iboende usikkerhed
ved en sådan bedømmelse, og det
synes ikke fornuftigt at behandle
udenlandske investorer forskelligt,
når de deltager på samme betingel-
ser i en dansk kapitalfond. Endvi-
dere kan man rejse spørgsmålet,
om der vil ske afsmitning, hvis der
stiftes et selskab specifikt til at eje
investeringen i den danske kapital-
fond. TAX ROOM rejser desuden
spørgsmål om, hvordan nærings-
vurderingen skal foretages, hvis in-
vestor ikke er ”beneficial owner”.
Endelig tvivler TAX ROOM på, at
Danmark vil gå glip af skattepro-
venu ved at friholde næringsdri-
vende fra dansk beskatning, idet
de så blot vil foretage investerin-
gerne med base i f.eks. Luxem-
bourg, Irland eller England.
der beskattes, og det er derfor også
dennes aktiviteter, der er afgø-
rende for, om der foreligger næ-
ring.
Derudover bemærkes vedrørende
TAX ROOMs henvisning til, at in-
vestorer fx vil kunne vælge at inve-
stere med base i England, at lov-
forslaget vil indebære, at retstil-
standen i Danmark i relation til
fast driftssted vil blive meget lig
den, der gælder i Storbritannien.
TAX ROOM bemærker desuden,
at Skatterådet i SKM 2013.899 af-
viste at besvare en række spørgs-
mål vedrørende en kontoførende
investeringsforening, der påtænkte
at investere i bl.a. udenlandske
skattetransparente strukturer ved-
rørende fast ejendom, idet Skatte-
rådet henviste til, at foreningen
blev anset for at udøve erhvervs-
mæssig aktivitet i Danmark på
grund af den erhvervsmæssige ak-
tivitet i udlandet. Skatteministeriet
bør derfor bekræfte, at udenland-
ske aktiviteter ikke medtages i be-
dømmelsen af, om der foreligger
Lovforslaget vil ændre den praksis,
der blev fastlagt i den af TAX
ROOM omtalte skatterådsafgø-
relse, hvorefter passive investerin-
ger udgør udøvelse af erhverv. Det
kan ikke bekræftes, at udenlandske
aktiviteter ikke kan indgå ved be-
dømmelsen af, om der udøves er-
hvervsmæssig virksomhed her i
landet. Hvis fx en udenlandsk næ-
ringsdrivendes aktiviteter med køb
og salg af aktier udøves fra et fast
forretningssted her i landet, vil
denne aktivitet også efter forslaget
medføre fast driftssted her i landet.
Side 41 af 42
L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888792_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
erhvervsmæssig virksomhed, idet
ministeriet eller ikke vil kunne
opnå de tilsigtede samfundsmæs-
sige fordele.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvaret fra Forsik-
ring & Pension.
TAX ROOM anmoder Skattemi-
nisteriet om at bekræfte, at uden-
landske transparente kapitalfonde
vil blive bedømt på lige fod med
en dansk transparent kapitalfond,
når fonden drives af et dansk-ba-
seret managementselskab.
Det kan bekræftes.
TAX ROOM anmoder endvidere
Skatteministeriet om at bekræfte,
at investor ikke deltager i erhvervs-
mæssig virksomhed her i landet,
blot fordi investor kan kræve tilba-
gebetaling af eller modregning i
management fee, når management-
selskabet har modtaget honorarer
mv. for gennemførte transaktio-
ner.
Det er ikke muligt at bedømme
denne problemstilling på basis af
TAX ROOMs (korte) beskrivelse.
Det bemærkes dog, at investors af-
taler med managementselskabet
om, hvordan managementselska-
bet vederlægges, som udgangs-
punkt forekommer at være uden
relevans for spørgsmålet om,
hvorvidt investor udøver næring
med aktier og/eller fordringer mv.
omfattet af kursgevinstloven.
TAX ROOM foreslår, at det over-
vejes i stedet at indføre en regel
om skattefrihed for passive inve-
storer i skattetransparente investe-
ringsstrukturer, der ikke investerer
i fast ejendom eller i virksomhe-
der, der i sig selv udgør en er-
hvervsmæssig virksomhed, f.eks.
en vindmølle.
Det bemærkes, at det netop ikke er
hensigten med lovforslaget at ind-
føre en generel bestemmelse om
skattefrihed for udenlandske inve-
storers aktiviteter i Danmark, når
de er næringsdrivende med de på-
gældende aktiviteter. Der henvises
i øvrigt til kommentarerne til hø-
ringssvaret fra DVCA.
Side 42 af 42