Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 Bilag 9
Offentligt
1900570_0001.png
NOTAT
Talepapir
Arrangement: høring om lovforslag om parkeringsindtægter i Folketingets
Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Tid: Torsdag d. 24. maj 2018 kl. 12.15-13.30
Sted: Folketinget, Landstingssalen
Udvalget har afsat ca. 15 minutter og anbefaler, at oplægget varer 6-7
minutter for at give mulighed for spørgsmål fra udvalget.
Dato: 23. maj 2018
Sags ID: SAG-2018-02758
Dok. ID: 2538040
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Hovedpointer
Lovforslaget er et voldsomt angreb på kommunerne og savner
saglig begrundelse.
Kommunerne har ikke indført betalingsparkering for at lave en
"pengemaskine", men fordi betalingsparkering er et redskab til at
regulere bilisternes adfærd.
Lovforslaget vil medføre, at det bliver vanskeligere for
kommunerne at prioritere investeringer i p-pladser, p-huse mv.
fordi de fremover ikke kan finansieres af p-indtægterne.
Den hidtidige model, hvor parkeringsindtægterne i vid
udstrækning gik tilbage til parkeringsområdet, var rimelig og
velfungerende.
Indledning
Tak for muligheden for at komme til denne høring og fremlægge
KL's syn på lovforslaget om parkeringsindtægter, L236.
Helt overordnet er det vores opfattelse, at lovforslaget savner en
faglig begrundelse.
Af lovforslaget og økonomi- og indenrigsministerens udtalelser kan
man få det indtryk, at kommunerne spekulerer i at øge
parkeringsindtægterne på bekostning af bilisterne. Altså for at få
penge i kassen.
Den præmis mener jeg ikke passer, og jeg mener heller ikke, at der
findes undersøgelser eller andre former for fakta, der understøtter
den.
Tværtimod konkluderede et udvalg under Økonomi- og
Indenrigsministeriets Finansieringsudvalget tilbage i 2010, at det
"på
baggrund af arbejdsgruppens undersøgelse ikke kan konkluderes, at
kommunerne i forbindelse fastsættelsen af parkeringstaksterne og
opkrævning af parkeringsafgifter mv. har taget udgangspunkt i andre
hensyn end hensynet til trafikreguleringen.".
Nu er der jo løbet lidt vand i åen siden 2010, men der faktisk ikke
sket de helt store ændringer i parkeringsindtægterne. Derfor undrer
det også lidt, at man pludselig ser et behov for at ændre på reglerne.
 L 236 - 2017-18 - Bilag 9: Talepapirer og præsentation fra udvalgets høring 24/5-18
1900570_0002.png
NOTAT
Økonomien overordnet set
Som det også fremhæves i lovbemærkningerne, vil lovforslaget have
betydelige økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Som vi senest har kunnet se af Økonomi- og Indenrigsministerens
svar på udvalgets spørgsmål nr. 10, ville lovforslaget – hvis det
havde været gældende for indtægterne i 2016 – have medført en
øget modregning for kommunerne på 365 mio. kr.
Det er klart, at de økonomiske konsekvenser er meget skævt fordelt
kommunerne imellem.
Der er jo markant flere biler og mere trængsel i de store byer, og
derfor benytter de i højere grad end andre betalingsparkering som et
trafikregulerende redskab. Det er der ikke noget mærkeligt i.
Økonomiske konsekvenser for mange kommuner
Som man kan se af Økonomi- og Indenrigsministerens svar, så vil
lovforslaget have direkte økonomiske konsekvenser for de 29
kommuner, som i dag har parkeringsindtægter.
Men det vil sandelig også have konsekvenser for en lang række af
de øvrige kommuner.
Først og fremmest fordi lovforslaget reelt fjerner grundlaget for, at
hovedparten af kommunerne kan bruge betalingsparkering som
redskab til at regulere trafikken.
Men også fordi det rammer alle de kommuner, der i dag – efter
aftale med den lokale politimyndighed – varetager p-kontrollen.
Som hovedregel deler man i dag de indtægter, der kommer ind ad
den vej – altså fra parkeringsafgifterne. Eller bøderne, om man vil.
Den fordelingsnøgle ændrer lovforslaget også på, da kommunens
andel fremover reduceres til 30 pct. som hovedregel.
Problemet med dette er, at det dermed vil være meget vanskeligt at
få en ordning med parkeringskontrol til at løbe rundt.
Problemet for Nyborg Kommune
I min egen kommune – Nyborg – har vi præcis det problem.
Politiet mener ikke, at de har ressourcer til at foretage p-kontrol, så
det gør vi i kommunen for at undgå, at bycentrene sander til i ulovligt
parkerede biler til stor gene for både borgere og erhvervsdrivende.
Alle erfaringer viser jo, at hvis der ikke er risiko for at få en bøde, så
bliver parkeringerne desværre derefter. Men der er jo også et
generelt princip, at vi i Danmark straffer dem, der ikke kan finde ud
af at følge reglerne.
Og hvis politiet ikke kan afsætte ressourcerne til det, så må vi fra
kommunernes side jo gribe den opgave.
Det virker dog helt urimeligt, at vi fremover knap nok har mulighed
for at finansiere lønnen til parkeringsvagterne.
Og så kan jeg også lige tilføje, at vi i kommunerne jo faktisk vil blive
modregnet baseret på alle indtægterne fra p-afgifterne. Altså også
de p-afgifter, som ikke bliver betalt og derfor overgår til inddrivelse
hos SKAT. Så kan vi så håbe på, at SKAT klarer inddrivelsen!
Investeringer og trængsel
Med lovforslaget skrotter man blandt andet den balanceordning, der
i øjeblikket er med til at sikre, at parkeringsindtægterne i vid
udstrækning flyder tilbage til parkeringsområdet som investeringer.
Dato: 23. maj 2018
Sags ID: SAG-2018-02758
Dok. ID: 2538040
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
 L 236 - 2017-18 - Bilag 9: Talepapirer og præsentation fra udvalgets høring 24/5-18
1900570_0003.png
NOTAT
Det er investeringer i etablering af drift af p-pladser, p-huse og
forskellige former for skiltning, der guider bilisterne hen mod de
ledige p-pladser
I vores øjne vil det have den konsekvens, at kommunerne får
vanskeligere ved at prioritere investeringer på parkeringsområdet.
Parkeringsinvesteringer skal godt nok i forvejen prioriteres på linje
med andre investeringer, når vi snakker om de aftalte rammer om
kommunernes anlægsudgifter.
Men for kommunerne har det stor betydning, hvordan en investering
finansieres.
Og netop muligheden for at finansiere investeringer i
parkeringsområdet med indtægterne fra p-billetter og p-afgifter har
dels givet god mening, og dels medført, at investeringerne på
parkeringsområdet har haft en slags særstatus, der altså nu
forsvinder.
I KL har vi svært ved at se, at det ikke skulle føre til et fald i
investeringerne, når de – også i forhold til finansieringen – skal
prioriteres på linje med investeringer i skoler, daginstitutioner, kultur-
og fritidsfaciliteter og for den sags skyld også vejene.
Kommunerne har i forvejen et meget stort anlægsbehov, og når den
særlige finansiering forsvinder fra parkeringsområdet, så bliver
parkeringsinvesteringerne presset.
Det vil medføre øget trængsel i bycentrene, når bilisterne skal cirkle
rundt og lede efter ledige pladser.
Og den trængsel vil ikke bare irritere både bilister og andre
trafikanter, men også medføre en øget luftforurening og dermed
miljøbelastning i bycentrene.
Selvfølgelig vil vi i kommunerne fortsat knokle for at skabe gode
forhold for bilister og andre trafikanter til glæde for borgere og
erhvervsdrivende, men den opgave bliver markant vanskeligere,
hvis man vedtager en lovændring som den foreslåede.
Dato: 23. maj 2018
Sags ID: SAG-2018-02758
Dok. ID: 2538040
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3