Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 Bilag 6
Offentligt
1898080_0001.png
Enhed
Finansiering
Sagsbehandler
Nils Majgaard
Jensen
Koordineret med
Sagsnr.
2017-3316
Doknr.
535786
Dato
22-05-2018
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner
som følge af indtægter fra parkering
(Mulighed for reduceret nedsættelse som følge af omkostnin-
ger til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg)
(L 236)
Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af….
1)
Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
Ӥ
3.
Økonomi- og indenrigsministeren kan efter ansøgning reducere nedsættelsen af
statstilskuddet til en kommune efter § 1, hvis kommunens omkostninger til afskrivning
og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg, jf. stk. 2, overstiger
kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering.
Stk. 2.
Parkeringsanlæg efter stk. 1 omfatter parkeringsanlæg, som er taget i brug in-
den den 2. maj 2018 eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommunen før 2.
maj 2018 har indgået bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlægget.”
§§ 3-10 bliver herefter §§ 4-11.
2)
I
§ 4
indsættes efter ”parkeringsafgifter” ordene: ”samt omkostninger til afskrivning
og forrentning af anlægskapital
vedrørende parkeringsanlæg”.
Bemærkninger
Til nr. 1
Der kan være kommuner, der er i den situation, at de har iværksat større investeringer
på parkeringsområdet
og indgået bindende kontrakt herom
i forventning om, at de
fremover ville kunne fradrage afskrivning og forrentning af investeringen i deres mod-
regning efter de hidtil gældende regler.
L 236 - 2017-18 - Bilag 6: Ændringsforslag fra økonomi- og indenrigsministeren
1898080_0002.png
Dette ændringsforslag indebærer, at disse kommuner får mulighed for at få nedsat
deres modregning, hvis de er i en situation, hvor omkostningerne til afskrivning og
forrentning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoindtægter fra betalings-
parkering. Denne mulighed omfatter afskrivning og forrentning af kommunens nuvæ-
rende parkeringsanlæg og afskrivning og forrentning af planlagte investeringer, som
tages i brug i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået bindende kontrakt
inden fremsættelsen af dette lovforslag, dvs. den 2. maj 2018.
Hvis de nævnte omkostninger til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg over-
stiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering, nedsættes modregningen
efter § 1 tilsvarende.
Kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering opgøres i denne sammenhæng
som kommunens bruttoindtægter fra betalingsparkering fratrukket nedsættelsen af
statens tilskud til kommunen efter § 1.
Til nr. 2
I
§ 4
foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren får hjemmel til at fastsætte de
nærmere regler om opgørelse af indtægter fra parkeringsbilletter og parkeringsafgifter.
Det kan herunder præciseres, hvilke indtægter der skal medregnes.
Dette ændringsforslag indebærer, at denne hjemmel udvides, således at ministeren
også kan fastsætte regler om opgørelse af omkostninger til afskrivning og forrentning
af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg.
Det skyldes, at dette ændringsforslags nr. 1 indebærer, at kommunerne får mulighed
for at få nedsat deres modregning, hvis de er i en situation, hvor omkostningerne til
afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoindtægter
fra betalingsparkering. Denne mulighed omfatter afskrivning og forrentning af kom-
munens nuværende parkeringsanlæg og afskrivning og forrentning af planlagte inve-
steringer, som tages i brug i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået
bindende kontrakt inden fremsættelsen af dette lovforslag, dvs. den 2. maj 2018.
Der kan derfor være behov for at fastsætte nærmere regler om afskrivning og forrent-
ning af disse parkeringsanlæg. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med reg-
lerne herom i kapitel 8 i budget- og regnskabssystem for kommuner.
2