Kulturudvalget 2017-18
L 230 Bilag 1
Offentligt
1885986_0001.png
DATO
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.)
Kulturministeriet sendte den 9. februar 2018 et udkast til forslag til lov om
ændring af lov om ophavsret i høring. Forslaget har til formål at gennemføre
Marrakeshdirektivet
1
mv. i dansk ret.
32 organisationer afgav høringssvar i forbindelse med høringen, jf. bilag 1, heraf 19
med bemærkninger. Nedenfor er hovedsynspunkter fra disse høringssvar gengivet,
dog således at synspunkter, der ikke angår lovforslaget, ikke er medtaget.
Høringssvar, hvori det tilkendegives, at høringsparten ikke har bemærkninger til
lovforslaget, er ikke nævnt i notatet ud over i den samlede liste over modtagne
høringssvar, jf. bilag 1.
Generelle bemærkninger
Danske Dramatikere, Danske Tegneserieskabere, Tegnerne/Tegnerforbundet af
1919, Copydan Tekst & Node, Danske Forlag/Musikforlæggerne, VISDA, UBVA,
Danske Skønlitterære Forfattere, Samrådet for Ophavsret, Foreningen af danske
Scenekunstinstruktører og Dansk Forfatterforening udtrykker alle forståelse for
formålet med Marrakesh-direktivet, eller at man har sympati for, at syns- og
læsehandicappede skal have adgang til bøger eller anden trykt tekst. Der
udtrykkes dog bekymring for, at dette sker tvangsmæssigt, ligesom det findes, at
forslaget kan betyde, at rettighedshaverne ikke får en rimelig betaling. I visse af
høringssvarene henvises der også til, at organisationer som Nota ikke bør kunne
producere tilgængelige formater, når sådanne allerede er udgivet kommercielt,
bl.a. fordi dette vurderes urimeligt og som værende udtryk for dårlig anvendelse af
samfundsressourcer. Der peges også på, at der i Danmark sker en stor offentlig
produktion af tilgængelige værker i forhold til andre lande, og at en undtagelse på
dette område derfor vil have stor påvirkning på rettighedshaverne i Danmark. I
visse høringssvar findes det, at forslaget er ubalanceret. Endelig bemærkes det i et
enkelt høringssvar, at direktivet kun giver et mindre manøvrerum for Folketinget
ift. implementeringen, og det beklages, at lovforslaget repræsenterer løsningen af
en meget bunden opgave.
Det Kongelige Bibliotek, Nota og Danmarks Biblioteksforening støtter lovforslaget.
Danmarks Biblioteksforening finder, at der med lovforslaget og
Marrakeshtraktaten skabes en lovramme, der gør det muligt for biblioteker og
lignende organisationer at lave og formidle tilgængelige formater af bøger og andre
trykte værker samt at dele disse kopier over landegrænser med andre lande, der
1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/1564 af 13. september 2017 om visse tilladte former for
anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, til gavn for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet.
Dok. nr. 17/03670-96
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0002.png
Side 2
har ratificeret traktaten. Det findes også overordentligt positivt med mulighed for
at sikre øget tilgængelighed samtidig med, at rettighedshaverne tilgodeses.
Blindefonden er overordnet bekymret for lovforslaget, som Blindefonden finder
ubalanceret og uklart. Der ønskes generelt mere klarhed i forhold til bl.a.
forpligtelser for de bemyndigede enheder og omfanget af undtagelsen.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at Marrakeshdirektivet og -forordningen kun giver
medlemsstaterne begrænset manøvrerum i forbindelse med den nationale
gennemførelse, hvilket også bemærkes i høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.
Selvom dette betyder, at det er vanskeligere at tilpasse direktivet til danske
forhold, så har en ensartet retstilstand på tværs af EU den fordel, at det bliver
nemmere for bemyndigede enheder at samarbejde på tværs af grænserne, hvilket
er et af de vigtigste formål med direktivet.
Kulturministeriet finder generelt, at det lovudkast, der har været sendt i høring,
indeholder en rimelig balance mellem hensynet til rettighedshaverne, personer
med syns- eller læsehandicap samt bemyndigede enheder. Lovforslaget giver på
den ene side personer med syns- og læsehandicap og bemyndigede enheder større
retssikkerhed ift. produktionen og distributionen af tilgængelige formater samtidig
med, at forslaget sikrer, at der går penge tilbage til rettighedshaverne i form af
kompensation. Samtidig er det ministeriets forventning, at der fortsat vil blive
indgået frivillige aftaler mellem de bemyndigede enheder, herunder Nota, og
rettighedshaverne om indkøb af litterært materiale, der er udgivet kommercielt i et
handicapegnet format.
Om definitionerne (§§ 17 a og 17 b – i høringsudkast § 17 a)
Rettighedsalliancen finder, at definitionen af, hvilken brugerkreds der vil kunne
anvende undtagelserne, er tilfredsstillende, idet det dog understreges, at
fortolkningen af omfanget af den udvidede brugerkreds, dvs. ”personer
med syns-,
læse- og hørehandicap m.v.”
bør foretages ud fra lovens grundintention om at sikre
syns- og hørehandicappede adgang til materiale, der er ophavsretslig beskyttet.
Copydan Tekst & Node finder, at det er forkert i lovteksten til § 17 a, stk. 1 og 2, at
definere et ”værk” m.v. i stedet for blot at skrive, at bestemmelserne finder
anvendelse på de nævnte værksarter.
Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at sætningen ”personer,
som en gang er
blevet indmeldt ved Nota, ikke efterfølgende bliver tjekket for, om de fortsat opfylder
kravene for at blive indmeldt”
i bemærkningerne bør slettes, da den skaber tvivl
om, hvorvidt en bemyndiget enhed overholder forpligtelsen til at iagttage
handicapkriteriet for at være omfattet af undtagelsen.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet konstaterer, at der ikke er modstand mod at gennemføre
direktivets definitioner direkte i lovteksten, hvorfor definitionerne fastholdes.
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0003.png
Side 3
Kulturministeriet har forståelse for bemærkningerne fra Copydan Tekst & Node.
Definitionen af ”værk” i forslagets § 17 a, stk. 1, udgår derfor, og der indsættes i
stedet som § 17 b, at de foreslåede regler i §§ 17 c-17 e finder anvendelse på
offentliggjorte værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type
skriftligt materiale, notation samt tilhørende illustrationer på ethvert medie.
Kulturministeriet er desuden enigt med bemærkningerne fra Danske
Forlag/Musikforlæggerne, hvorfor ovennævnte sætning slettes i lovforslaget.
---
Samrådet for Ophavsret foreslår, at der sker godkendelse af de omfattede
bemyndigede enheder for perioder af 3 år.
Blindefonden og Danske Handicaporganisationer finder, at det er uklart, hvordan
der skal ske godkendelse af de bemyndigede organisationer, og hvordan
organisationerne i så fald vil skulle forholde sig. Blindefonden finder, at det er
vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås ved tilgængelige formater og finder,
at der ikke i Danmark fremstilles formater, der kan siges at være tilgængelige.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at hverken direktivet eller lovforslaget efter
Kulturministeriets vurdering forudsætter en specifik godkendelse af hver enkelt
bemyndiget enhed. Dette fremgik også af lovbemærkningerne til høringsudkastet,
side 23f:
”Definitionen omfatter for det første en enhed, der er godkendt eller anerkendt af en
medlemsstat inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til at
forestå uddannelse, undervisning, tilpasset læsning eller adgang til information for
personer med syns- eller læsehandicap. Dette kan fx være Nota eller en tilsvarende
organisation i et andet land. Det er ikke en betingelse for at blive omfattet af
definitionen, at der er tale om en myndighed, men den pågældende enhed skal være
godkendt eller anerkendt, fx ved lov, til at forestå en eller flere af de oplistede
opgaver ift. personer med syns- eller læsehandicap. Herudover er det et krav, at
udøvelse af disse opgaver sker på ikke-kommerciel basis.
For det andet omfatter definitionen enheder, som ikke nødvendigvis er blevet
godkendt eller anerkendt til at udføre ovennævnte opgaver, men som leverer de
samme ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som en af deres primære
aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige
opgaver. Dette kan fx være landets uddannelses- og undervisningsinstitutioner – i
det omfang, at de ikke allerede er omfattet af den første del af definitionen – eller
private nonprofitorganisationer.”
Dette afsnit er også – med enkelte redaktionelle ændringer – medtaget i det
endelige lovforslag.
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0004.png
Side 4
En godkendelsesproces vil i øvrigt have administrative konsekvenser i form af
oprettelse og varetagelse af en egentlig ansøgningsproces, ligesom det vil forsinke
produktionen og distributionen af tilgængelige formater, hvis de bemyndigede
enheder skal afvente en godkendelse fra fx Kulturministeriet. Hertil kommer, at
direktivets betragtning 13 begrænser muligheden for medlemsstaterne til at
fastlægge godkendelsesprocedurer:
”De krav i forbindelse med bemyndigelse eller anerkendelse, som medlemsstaterne
kan stille til bemyndigede enheder, såsom krav vedrørende levering af
tjenesteydelser af generel art til målgruppepersoner, bør ikke have til følge, at
enheder, som er omfattet af definitionen på en bemyndiget enhed som fastlagt i dette
direktiv, forhindres i at foretage de anvendelser, der er tilladt i henhold til dette
direktiv.”
---
Blindefonden finder, at det er vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås ved
tilgængelige formater og finder, at der ikke i Danmark fremstilles formater, der
kan siges at være tilgængelige.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet henviser til bemærkningerne nedenfor til §§ 17 b og 17 c.
---
Samrådet for Ophavsret finder, at det fortaber sig, hvilke kriterier der skal lægges
til grund for vurderingen af, om en person opfylder kravene i definitionen af en
person med syns- eller læsehandicap.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet finder ikke, at der er behov for yderligere præcisering i
lovbemærkningerne, da dette ville forudsætte en egentlig stillingstagen til de
forskellige typer af handicap, som er omfattet af definitionen på en person med
syns- eller læsehandicap i lovforslagets § 17 a, nr. 1. Denne vurdering bør efter
ministeriets vurdering ske på baggrund af en lægelig vurdering eller som følge af
en konkret visitation af en offentlig myndighed – og i konflikttilfælde ved endelig
afgørelse ved domstolene.
---
Danske Medier finder, at det må bero på en fejl, når der i definitionen af
”bemyndiget enhed” står undervisning frem for ”undervisning af lærere”, hvilket
følger af den danske oversættelse af direktivet.
Kulturministeriets bemærkninger
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0005.png
Side 5
Den danske oversættelse af direktivet er efter ministeriets opfattelse en
fejloversættelse på dette punkt, da ”undervisning af lærere”, som er anført i den
danske oversættelse, ikke modsvarer fx den engelske tekst (”instructional
training”), den franske tekst (”de formation pédagogique), den tyske tekst
(”schulung”), den spanske tekst (formación pedagógica) og den svenske tekst
(”undervisning”). Kulturministeriet har derfor i lovforslaget valgt at anvende
samme ordlyd som i den svenske version af direktivet, der blot indeholder ordet
”undervisning”. Ministeriet bemærker, at omfanget af dette begreb i sidste ende vil
skulle fortolkes i overensstemmelse med direktivet. Ministeriet er enigt med
Danske Medier i, at ovennævnte bør præciseres i lovbemærkningerne, hvorfor
lovforslaget ændres i overensstemmelse hermed. Dette gøres i de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3.
Om omfanget af den nye undtagelse (§ 17 c – i høringsudkast § 17 b)
Danske Dramatikere anfører, at undtagelsen fra eneretten ikke bør give adgang til
at fremstille formater, der er tilgængelige for syns- og læsehandicappede, hvis der
allerede findes et tilgængeligt format til syns- og læsehandicappede. Når fx en
lydbog allerede findes på det kommercielle marked på en måde, så ordblinde kan
lytte til bogen, kan Danske Dramatikere ikke se grundlaget for, at der skal kunne
fremstilles andre særlige eksemplarer til syns- og læsehandicappede.
Danske
Forlag/Musikforlæggerne
finder,
at
implementeringen
af
Marrakeshtraktaten ikke skal gå videre end til at sikre lige behandling, og at dette
formål er opnået, når et værk er udgivet i et kommercielt tilgængeligt format. Der
er efter organisationens vurdering ikke hjemmel i direktivet til at producere et nyt
eksemplar, når det pågældende værk allerede findes i et tilgængeligt format.
Organisationerne finder derfor ikke, at der er belæg for følgende sætninger i
lovforarbejderne:
”Den pågældende person har dog i denne situation valgfrihed ift., om personen vil
indkøbe bogen på det kommercielle marked i det tilgængelige format, eller om
personen vil anvende de nye regler til selv at fremstille et tilgængeligt format på
baggrund af samme bogtitel i et ikke-tilgængeligt format – fx hvis bogen ligeledes
findes på markedet i papirformat.”
Organisationerne finder også, at denne sætning ikke er i overensstemmelse med en
anden passage i forarbejderne, ligesom det bemærkes, at det ikke klart anføres, at
undtagelsen kun omfatter ”nødvendige” handlinger, jf. direktivets artikel 3(1).
UBVA finder, at de nye regler i § 17 b kun giver hjemmel til at fremstille
eksemplarer, hvis dette er nødvendigt, og at dette ikke vil være tilfældet, hvis der i
forvejen findes et tilgængeligt format.
Danske Dramatikere, Danske Forlag/Musikforlæggerne, UBVA, Samrådet for
Ophavsret, Foreningen af danske Scenekunstinstruktører
og
Dansk
Forfatterforening ønsker direktivets artikel 3, stk. 3, (tretrinstesten) overført til
den danske lovtekst, bl.a. i lyset af stigningen af Notas brugerantal. Der henvises
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Side 6
også til, at tretrinstesten er rettet mod Nota og andre, der skal anvende
ophavsretsundtagelsen, hvorfor forbeholdet skal fremgå udtrykkeligt af den
danske lovtekst.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt bemyndigede enheder
må fremstille tilgængelige formater af en bog, hvis denne bog allerede er udgivet
kommercielt i et handicapegnet format, blev behandlet grundigt i forbindelse med
forhandlingerne af direktivet. Danmark var et af de lande, der ønskede at bevare
denne mulighed, men Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og de fleste andre
medlemslande var uenige. Det lykkedes i stedet Danmark at få sikret en adgang til
at give rettighedshaverne en kompensation, således at der på den måde kan sikres
en rimelig balance mellem hensynet til personer med syns- eller læsehandicap,
rettighedshaverne og de bemyndigede enheder. Kulturministeriet finder på den
baggrund, at der under forhandlinger blev gjort op med muligheden for at
fastsætte krav om, at undtagelsen i forslaget § 17 c ikke skal finde anvendelse, hvis
en bog mv. allerede er udgivet i et tilgængeligt format. Forbuddet mod at indføre
krav om forudgående verificering af, hvorvidt et værk er stillet kommercielt til
rådighed i tilgængelige formater, er udtrykkeligt anført i direktivets betragtning
14:
”I
betragtning af den særlige karakter og det særlige anvendelsesområde for den
undtagelse, der indføres med dette direktiv, samt behovet for retssikkerhed for
målgruppen, bør det ikke være muligt for medlemsstaterne at stille yderligere krav
for anvendelsen af undtagelsen, såsom forudgående verificering af, hvorvidt
værkerne stilles kommercielt til rådighed i tilgængelige formater, end dem, der er
fastlagt i dette direktiv”.
Kulturministeriet bemærker hertil, at henvisningen til behovet for retssikkerhed
for personer med syns- eller læsehandicap tilsiger, at der ikke kan indføres
begrænsninger som ønsket af de nævnte organisationer. Dette skyldes, at personer
med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enheder vil være tilbageholdende
med at anvende undtagelsen, hvis de efterfølgende kunne blive mødt med en
påstand om krænkelse af ophavsretten, fordi den pågældende bog fandtes i et
egnet format på det kommercielle marked. Dette ville forspilde en stor del af
formålet med direktivet – at sikre et større udbud af tilgængelige formater til
personer med syns- eller læsehandicap.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke, at der i loven kan fastsættes et
krav om, at personer med syns- eller læsehandicap og bemyndigede enheder ikke
må anvende undtagelsen, hvis et værk allerede er udgivet kommercielt i et egnet
format. Dette var også intentionen bag de specielle bemærkninger til § 17 b i det
lovforslag, som har været i høring, hvoraf bl.a. følger:
”Forslaget giver mulighed for at fremstille ”tilgængelige formater”, som defineret i
forslagets § 17 a, stk. 3. Det er således en betingelse for anvendelsen af undtagelsen,
at det pågældende værk gøres tilgængeligt for en person med syns- eller
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0007.png
Side 7
læsehandicap, dvs. at det pågældende ikke-tilgængelige værk skal præsenteres på en
alternativ måde eller i en alternativ form, som giver personen med syns- eller
læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til værket, som en person uden
funktionsnedsættelser eller handicap.
Dette betyder, at der ikke med de nye regler kan fremstilles et tilgængeligt format på
baggrund af fx en e-bog, der allerede er tilgængelig for en person med syns- og
læsehandicap, dvs. som er ”født tilgængelig”. Den pågældende person har dog i
denne situation valgfrihed ift., om personen vil indkøbe bogen på det kommercielle
marked i det tilgængelige format, eller om personen vil anvende de nye regler til selv
at fremstille et tilgængeligt format på baggrund af samme bogtitel i et ikke-
tilgængeligt format – fx hvis bogen ligeledes findes på markedet i papirformat.
Forslaget indeholder derimod ikke et krav om, at personen med syns- eller
læsehandicap skal afsøge markedet for, om der foreligger et tilgængeligt format af
det pågældende værk, før vedkommende anvender forslaget til § 17 b, stk. 1.
En person med én type syns- eller læsehandicap vil endvidere ikke være forhindret i
at fremstille et tilgængeligt format, selvom det pågældende værk er tilgængeligt for
personer med andre typer syns- eller læsehandicap.”
Kulturministeriet finder anledning til at præcisere, at en person med syns- eller
læsehandicap ikke er forhindret i at fremstille et tilgængeligt format af en for
vedkommende ikke-tilgængelig bog, selvom den pågældende bog også kan findes i
et tilgængeligt format på markedet. Personen behøver ikke foretage en afsøgning af
markedet, før personen anvender forslaget til § 17 c, stk. 1 (i høringsudkastet § 17
b). Dette indsættes i de specielle bemærkninger til forslagets § 17 c, stk. 1, i stedet
for den sætning, som rettighedshaverne har fundet problematisk.
Ift. tretrinstesten så vil den kunne få betydning for fortolkningen af omfanget af de
foreslåede regler. Kulturministeriet vil i de specielle bemærkninger til forslagets §
17 c uddybe forholdet til tretrinstesten, herunder ved at fastslå, at
Kulturministeriet finder, at lovforslaget opfylder kravene i tretrinstesten.
Endelig bemærker Kulturministeriet, at selvom det ikke er et krav efter
lovforslaget, så forventes det, at Nota mv. fortsat vil indgå aftaler med
rettighedshaverne om køb af tilgængelige formater, fremsendelse af masterfiler
mv. Dette skyldes, at det ofte vil være fordelagtigt eller billigere for de
bemyndigede enheder at samarbejde med rettighedshaverne. Hertil kommer, at
rettighedshaverne vil kunne modtage kompensation efter forslaget til § 17, stk. d,
når Nota mv. vælger at bruge undtagelsen i stedet for at indkøbe et tilgængeligt
format fra forlagene.
---
Blindefonden finder, at der ikke er klarhed over, hvad der forstås ved et
tilgængeligt format, og hvornår undtagelsen kan anvendes. Blindefonden læser
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0008.png
Side 8
bl.a. § 17 b således, at der normalt skal indgås en aftale med rettighedshaverne, før
der kan produceres tilgængelige formater.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministerier henviser til ovenstående, hvoraf følger, at brug af undtagelsen
ikke kræver, at der indgås en aftale med rettighedshaverne. Derimod forhindrer
lovforslaget ikke samarbejde mellem de bemyndigede enheder og
rettighedshaverne.
Om kompensation (§ 17 d – i høringsudkast § 17 c) og opgørelsen af de
økonomiske konsekvenser
Danske Tegneserieskabere og Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919 er imod, at der
ikke gives økonomisk kompensation til rettighedshaverne for fremstillingen af
tilgængelige formater. Der peges bl.a. på, at Notas brugerskare er stærkt stigende.
Copydan Tekst & Node, Danske Forlag/Musikforlæggerne, Danske Medier og
Dansk Forfatterforening tilslutter sig princippet om, at der gives kompensation til
rettighedshaverne, medmindre skaden for rettighedshaverne kan anses for at være
minimal.
Copydan Tekst & Node, Danske Dramatikere, Danske Forlag/Musikforlæggerne,
VISDA, UBVA, Danske Skønlitterære Forfattere, Samrådet for Ophavsret,
Foreningen af danske Scenekunstinstruktører og Dansk Forfatterforening finder
ikke, at beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser ved forslaget er dækkende, og
at der er grundlag for at fastslå, at forslaget vil føre til mindre betaling til
rettighedshaverne. Der peges bl.a. på, at Notas brugerskare er stigende, og at
lovændringen indebærer en væsentligt udvidet adgang til at fremstille materiale til
personer med syns- og læsehandicap. Der peges også på, at Nota ikke i dag betaler
for udlån af e-bøger fra Studieservice-ordningen, og at der sker flere udlån af e-
bøger gennem denne ordning end gennem Notas almindelige udlånsordning. Det
anføres også, at den nuværende aftale om betaling af vederlag pr. indlæst minut til
forfatterne er baseret på en forældet aftale, og at rettighedshaverne ønsker at
genforhandle denne aftale. Der rettes også kritik mod Kulturministeriets forståelse
af betragtning 14.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet har forståelse for, at en lang række organisationer ønsker en
uddybning af de forventede konsekvenser ved forslaget.
Kulturministeriet har således uddybet de forventede konsekvenser af forslaget i
afsnit 3 i de almindelige bemærkninger. Denne uddybning indeholder bl.a. en
beskrivelse af den nuværende betaling fra Nota til rettighedshaverne. Det vurderes
også, at det i lyset af betragtning 14 ikke kan afvises, at betalingen vil blive lidt
mindre end i dag, da Kulturministeriet læser betragtning 14 således, at
medlemsstaterne skal sikre, at kompensationsniveauet ikke bliver for højt.
Herudover beskrives det, at hvis Nota m.v. i fremtiden oplever en stigning i
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0009.png
Side 9
fremstillingen og distributionen af tilgængelige formater, vil betalingen til
rettighedshaverne samlet set kunne overstige betalingen i dag.
---
Danske Forlag/Musikforlæggerne finder ikke, at reglen om, at der ikke skal betales
kompensation, når der er tale om minimal skade, bør gælde lydbøger.
Kulturministeriets bemærkninger
Direktivets artikel 3, stk. 6, fastslår, at der kun må fastlægges
kompensationsordning inden for de begrænsninger, der er fastlagt i dette direktiv.
Disse begrænsninger er beskrevet i betragtning 14, hvor det bl.a. følger, at ”hvis
en
rettighedshavers skade er minimal, bør der ikke opstå nogen pligt til at betale
kompensation”.
K
ulturministeriet finder ikke, at der grundlag for at fastslå, at der
aldrig vil være minimal skade, når der fremstilles og distribueres lydbøger i
tilgængelige formater.
---
Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne henviser begge til
lovudkastets side 26, hvor det præciseres, at:
”Hvis det tilgængelige format f.eks. laves på baggrund af en bog i et ikke-
tilgængeligt format, som en skole har indkøbt fra rettighedshaverne med det formål
at give en elev med et syns- eller læsehandicap adgang til bogen i et tilgængeligt
format, vil dette kunne tale for, at der vil være skade af minimal karakter, da
rettighedshaverne må antages at have modtaget betaling på anden vis – nemlig ved
skolens indkøb.”
Organisationerne anfører, at det i det nævnte eksempel bør præciseres, at
manglende betaling af kompensation med den begrundelse, at rettighedshaverne
allerede har modtaget betaling, forudsætter et 1:1 forhold, dvs. at der kun er ét
fremstillet eksemplar til én elev. Ellers finder organisationerne, at man kan
udnytte fx et digitalt format langt bredere end en fysisk bog. Det anføres også, at
det bør præciseres, at der ved vurderingen af kompensationens størrelse ”skal”
tages højde for, om rettighedshaverne selv har udgivet et tilgængeligt format på
det kommercielle marked.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet finder ikke, at det bør præciseres i det nævnte eksempel, at
manglende kompensation med den begrundelse, at rettighedshaverne allerede har
modtaget betaling, forudsætter et 1:1 forhold, som foreslået af Copydan Tekst &
Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne. Dette skyldes, at størrelsen på
kompensation, herunder om der er minimal skade, vil afhænge af en række
kriterier, herunder det der er anført i de nuværende bemærkninger.
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0010.png
Side 10
Kulturministeriet finder endvidere ikke, at det bør præciseres, at der altid ”skal”
tages højde for, om rettighedshaverne selv har udgivet et tilgængeligt format på
det kommercielle marked, som ønsket af Copydan Tekst & Node og Danske
Forlag/Musikforlæggerne. Som det anføres i bemærkningerne til lovudkastet, bør
fastsættelsen af kompensationsniveauet tage højde for alle kriterier i direktivets
betragtning 14, herunder bl.a. rettighedshavernes mulige skade. Det har således
ikke været intentionen med forslaget, at der kan ses bort fra dette kriterium.
Lovforslaget giver dog samtidig rettighedshaverne og de bemyndigede enheder
fleksibilitet ift. indretningen af kompensationsbetalingen, og ministeriet finder, at
denne fleksibilitet vil blive begrænset, hvis ét af kriterierne blev tillagt en særlig
vægt.
---
Danske Dramatikere, Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne
finder, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at rettighedshaverne kan vælge at
rette individuelle kompensationskrav eller gå sammen i en kollektiv
forvaltningsorganisation og rejse et fælles krav gennem en sådan organisation,
herunder ift. sager for Ophavsretslicensnævnet.
Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at det bør
præciseres i lovbemærkningerne, at når der står ”ophavsmænd”, så dækker det
over såvel forfattere og oversættere som forlæggere, der lider økonomisk skade ved
de handlinger, der omfattes af undtagelsen fra eneretten.
Danske Medier foreslår, at beskrivelsen af direktivets betragtning 14 på s. 15 i
lovforslaget bringes i overensstemmelse med direktivteksten.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet er enigt i bemærkningerne fra Danske Dramatikere, Copydan
Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne om, at rettighedshaverne kan
vælge mellem individuelle krav eller kollektive aftaler. Det fastslås således i de
specielle bemærkninger til § 17 d, at lovforslaget ikke forhindrer kollektive aftaler
mellem rettighedshaverne og de bemyndigede enheder.
Kulturministeriet er også enigt i bemærkningerne fra Copydan Tekst & Node og
Danske Forlag/Musikforlæggerne om præcisering af begrebet ”ophavsmænd”. Det
præciseres således i de specielle bemærkninger til § 17 d, at såfremt
ophavsmanden har overdraget sine rettigheder til fx et forlag, og det derfor er
forlaget, som lider skade ved anvendelsen af undtagelsen, vil forlaget dog kunne
være berettiget til kompensation på samme måde som ophavsmanden.
Endeligt er Kulturministeriet enigt i bemærkningerne fra Danske Medier om
præcisering på side 14 og 15 i det lovudkast, der har været i høring. Lovforslaget
tilrettes i overensstemmelse hermed.
---
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0011.png
Side 11
Blindefonden finder, at det er afgørende, at Blindefonden er omfattet af
ansvarsfritagelsen i § 17 c, stk. 2, da de ellers vil skulle indgå aftale med
rettighedshaverne om betaling af kompensation. Blindefonden finder ikke, at
omfanget af denne bestemmelse er klar.
Danske Handicaporganisationer stiller spørgsmålstegn ved, om rettighedshaverne
vil lide skade, når de bemyndigede enheder fremstiller tilgængelige formater, og
henstiller til, at kompensationen ikke bliver for høj, hvilket efter organisationernes
vurdering er vigtigt, da kompensationen vil skulle tages fra de bemyndigede
organisationers budget. Dette ønskes afspejlet direkte i lovteksten. Danske
Handicaporganisationer støtter forslaget til § 17 c, stk. 2, om betalingsfritagelse
ved produktion i af materiale i punktskrift mv. Der udtrykkes derimod bekymring
over, at lovforslaget ikke forholder sig til opgørelsen af eller kompensationens
eksakte størrelse, da dette efter organisationernes vurdering kan føre til nedgang i
produktionen af tilgængelige værker. Der foreslås derfor indsat en tidsfrist for
sådanne aftaler om kompensationens størrelse.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet er enigt i, at betaling af kompensation til rettighedshaverne vil
kunne have en betydning ift. udbuddet af tilgængelige formater fra de
bemyndigede enheder. Dette synspunkt er allerede gengivet på side 20 i
høringsudkastet, hvoraf følger, at:
”Endelig vil en administrativ eller økonomiske besparelse for de bemyndigede
enheder kunne bidrage til, at flere titler end i dag vil blive stillet til rådighed for
personer med syns- eller læsehandicap.”
Denne sætning er bibeholdt i det endelige lovforslag under afsnit 3.
Som det dog beskrives i afsnit 2.3.3 i de almindelige bemærkningerne lægges der
op til kompensation til rettighedshaverne. Ministeriet finder derfor overordnet set,
at det fremsatte lovforslag indeholder en rimelig balance mellem hensynet til
personer
med
syns-
eller
læsehandicap,
bemyndigede
enheder
og
rettighedshaverne. Ministeriet bemærker endvidere, at der under forhandlingerne
var bredt politisk ønske om en sådan ordning.
Som det følger af de almindelige bemærkningerne i lovudkastet, afsnit 2.3.3, er
intentionen med § 17 d, stk. 2, at sikre, at produktionen af tilgængelige formater i
punktskrift mv. kan fortsætte med at ske uden, at der skal indgås aftale med
rettighedshaverne. Der er tale om et område, hvor værker kun anvendes i
begrænset omfang, men hvor de tilgængelige formater i punktskrift mv. er
uundværlige for visse grupper af personer med syns- eller læsehandicap, fx
døvblinde. Bestemmelsen giver derimod ikke hjemmel til gratis at fremstille
tilgængelige værker i e-bogsformater, som uden større vanskeligheder kan tilgås af
alle og enhver, herunder personer med syns- eller læsehandicap. For disse tilfælde
vil der skulle betales kompensation til rettighedshaverne i overensstemmelse med
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0012.png
Side 12
forslaget til § 17 d, stk. 1, hvilket også betyder, at der ikke vil skulle betales
kompensation, hvis skaden for en rettighedshaver er minimal. Kulturministeriet
bemærker, at forslaget til § 17 d ikke betyder, at der sker en indskrænkning af
retten til at fremstille værker i medfør af forslaget til § 17 c.
---
Dansk Forfatterforening foreslår, at kompensationen håndteres i regi af kollektiv
forvaltning, fx gennem Copydan Tekst & Node.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at der i dag indgås aftaler mellem Nota og
rettighedshaverne om fremstilling mv. af tilgængelige formater. Visse af disse
aftaler er kollektive, fx ift. fremstilling af e-bøger, der ikke er udgivet kommercielt
i tilgængelige formater, mens andre aftaler indgås på individuel basis, fx mellem
Nota og forlagene. Kulturministeriet finder ikke, at der er særlige hensyn, der
ellers danner grundlag for tvungen kollektiv forvaltning (et stort antal brugere af
materiale – fx musik – over for et stort antal rettighedshavere), som kan begrunde,
at alle rettighedshaverne, herunder forlag, skal underlægges tvungen kollektiv
forvaltning på dette område. Ministeriet finder dog som nævnt ovenfor, at det er
relevant at præcisere, at det vil være op til rettighedshaverne selv at vurdere, om
der indgås kollektive eller individuelle aftaler med de bemyndigede enheder om
produktion og distribution af tilgængelige formater.
Om forpligtelser for de bemyndigede enheder (§ 17 e – i høringsudkastet §
17 d)
Copydan Tekst & Node og Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at det bør
fastslås, at bemyndigede enheder, såsom Nota, skal forpligtes til at rapportere
brugen til rettighedshavernes organisationer.
Danske Forlag/Musikforlæggerne og UBVA opfordrer til, at kravene i § 17 d stilles
til alle bemyndigede enheder uanset, om der sker en grænseoverskridende
overførsel af de tilgængelige formater. Organisationerne har oplevet, at der i dag
sker ulovlig videredistribution af tilgængelige formater til andre studerende.
Organisationerne finder endvidere, at dette er et krav efter direktivet. Endvidere
finder organisationerne, at der bør fastsættes en sanktion for overtrædelse af § 17
d. UBVA bemærker endvidere, at det som minimum bør skrives ind i
bemærkningerne, at forpligtelser for organisationerne – ud over at de kan skrives
ind i aftalerne med rettighedshaverne – vil skulle indgå i resultatkontrakter
mellem ministeriet og Nota.
Samrådet for Ophavsret ønsker, at direktivets ordlyd anvendes i § 17 d, stk. 1, nr.
3, og § 17 d, stk. 2. Samrådet for Ophavsret finder, at der bør indsættes en
lovhjemmel for kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om de
bemyndigede enheders forpligtelser i forbindelse med bl.a. at forhindre misbrug af
reglerne.
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0013.png
Side 13
Kulturministeriet bemærkninger
Kulturministeriet har noteret ønsket fra rettighedshaverne om at pålægge
bemyndigede enheder forpligtelser i forbindelse med produktionen og
distributionen af tilgængelige formater, alternativt at indsætte en hjemmel til, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Ophavsretsloven
indeholder ikke i dag et sådant krav, men sådanne forpligtelser kan bl.a. findes i
aftaler mellem rettighedshaverne og fx Nota.
Kulturministeriet vurderer, at direktivet ikke indeholder et krav om, at
medlemsstaterne skal indføre forpligtelser for de bemyndigede enheder ud over,
hvad der gælder efter forslaget til § 17 e, dvs. hvor en bemyndiget enhed
importerer eller eksportere tilgængelige formater fra eller til bemyndigede enheder
eller personer med syns- eller læsehandicap i andre lande. Såfremt bemyndigede
enheder, der udelukkende agerer nationalt, også bliver omfattet af reglerne i § 17
d, vil der være tale om en implementering, der går videre end minimumskravene i
direktivet. Såfremt man går videre end minimumskravene i direktivet på dette
punkt, så henleder Kulturministeriet opmærksomheden på, at de nævnte
forpligtelser vil omfatte både store og små bemyndigede enheder og dermed
medføre administrative konsekvenser for alle, der servicerer personer med syns- og
læsehandicap.
Kulturministeriet finder derfor, at der ikke behov for at fastsætte yderligere
forpligtelser for de bemyndigede enheder end dem, som kræves efter direktivet,
dvs. at der ikke fastsættes forpligtelser for bemyndigede enheder, der kun agerer
nationalt. Kulturministeriet forventer dog, at bemyndigede enheder, der anvender
de nye regler, på frivillig basis indfører foranstaltninger, der kan være med til at
forhindre misbrug af det materiale, der stilles til rådighed i medfør af reglerne,
herunder for at sikre at der ikke fremstilles tilgængelige formater på baggrund af
ulovlige kopier, at de tilgængelige formater kun bruges af personer med syns- eller
læsehandicap m.v. Som det følger af de specielle bemærkninger til § 17 e kan
sådanne krav evt. fastsættes i en samarbejdsaftale mellem de bemyndigede
enheder og rettighedshaverne, som det fx er tilfældet ift. Nota i dag. Dette vil efter
ministeriets vurdering give en mere fleksibel ordning, der sikrer, at de
administrative konsekvenser for de bemyndigede enheder begrænses.
Ift. ønsket om at indføre sanktioner bemærker Kulturministeriet, at bemyndigede
enheder efter omstændighederne vil kunne mødes med en påstand om krænkelse
af ophavsretten, hvis tilgængelige værker fx sendes ud til personer uden syns- eller
læsehandicap. En praksis ift. at undgå misbrug kan være et vigtigt redskab til at
mindske risikoen herfor.
---
Blindefonden bemærker, at det ikke er beskrevet, hvordan de bemyndigede
enheder i praksis skal overholde de forpligtelser, som følger af direktivet, og hvem
de skal drøfte overholdelsen af disse krav med.
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0014.png
Side 14
Danske Handicaporganisationer foreslår, at der udarbejdes en vejledning om
reguleringen af bemyndigede enheder.
Kulturministeriet bemærkninger
Kulturministeriet henviser til ovennævnte, hvoraf fremgår, at bemyndigede
enheder, som kun agerer nationalt, ikke er omfattet af § 17 e. Det følger også, at de
forpligtelser, der er beskrevet i § 17 e, kan, men ikke skal, være en del af aftaler
med rettighedshaverne. Da de lovmæssige forpligtelser således er af mindre
karakter for de bemyndigede enheder, finder Kulturministeriet det ikke
nødvendigt at udarbejde en vejledning om reguleringen af de bemyndigede
enheder, som ønsket af Danske Handicaporganisationer. Kulturministeriet vil stå
til rådighed for bemyndigede enheder mv., der måtte have spørgsmål til
fortolkningen af direktivet eller loven.
Om de tilbageværende regler i ophavsretsloven (§ 17)
Copydan Tekst og Node finder, at det må være en fejl, at den nye § 17, stk. 3,
fortsat kommer til at gælde for syns- og læsehandicappede.
Kulturministeriet:
Kulturministeriet er enigt med Copydan Tekst & Node i, at det forventede
anvendelsesområde for den nye § 17, stk. 3 (tidligere § 17, stk. 4) vil være yderst
begrænset. Som det følger af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3, har
intentionen med forslaget været at sikre, at der ikke foretages nogen begrænsning i
de nuværende regler i § 17 ud over, hvad der kræves efter Marrakeshdirektivet, og
at det ikke kan afvises, at der kan være situationer, hvor § 17, stk. 3, fortsat kan
være relevant, bl.a. fordi der er forskel i kredsen af bemyndigede enheder.
Kulturministeriet finder derfor ikke anledning til at foretage ændringer.
Andet
Danske Forlag/Musikforlæggerne finder, at det i lovforslaget bør præciseres, at
forlagene
ikke
generelt
er
forhindret
i
at
anvende
tekniske
beskyttelsesforanstaltninger, men alene at rettighedshaverne konkret i forhold til
en
læsehandicappet
kan
blive
pålagt
at
fjerne
tekniske
beskyttelsesforanstaltninger, så personen kan få adgang til et ellers beskyttet
værk.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet
er
enigt
med
bemærkningerne
fra
Danske
Forlag/Musikforlæggerne om tekniske beskyttelsesforanstaltninger, og lovforslaget
præciseres i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.
---
Samrådet om Ophavsret finder, at det bør præciseres, at lydoptagne fremførelser,
der før ændringslovens ikrafttræden er indlæst iht. en eneretsaftale, ikke i medfør
af lovændringen kan kopieres eller spredes uden samtykke fra indlæseren.
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0015.png
Side 15
Kulturministeriets bemærkninger:
Direktivets regler tager ikke udtrykkeligt stilling til i hvilket omfang, Nota mv.
kan anvende deres eksisterende bibliotek af tilgængelige formater med
udgangspunkt i de nye regler.
Et centralt element i direktivet er at sikre retssikkerhed for bemyndigede enheder
og personer med syns- og læsehandicap, herunder når værker distribueres over
grænserne til andre medlemslande. Såfremt aftaler mv., der er indgået under den
eksisterende lovgivning, kan begrænse anvendelsen af de nye regler, vil der efter
Kulturministeriets vurdering være risiko for, at formålet med direktivet vil
forspildes. Kulturministeriet finder derfor, at det i en overgangsbestemmelse bør
præciseres, at de nye regler tillige finder anvendelse på tilgængelige formater, som
en bemyndiget enhed har fremstillet under de eksisterende regler. Det vil også
blive præciseret, at anvendelsen af de nye regler vil kunne medføre, at
eksisterende aftaler om betaling af kompensation vil skulle revideres.
---
Samrådet for Ophavsret finder, at de nye regler bør revideres i 2023.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet finder det ikke nødvendigt at indsætte en revisionsklausul, som
foreslået af Samrådet for Ophavsret. I medfør af direktivets artikel 10 skal
Kommissionen senest d. 11. oktober 2023 evaluere direktivet og i den forbindelse
evt. fremsætte et forslag til ændring af direktivet. Medlemsstaterne er i den
forbindelse forpligtet til at forsyne Kommissionen med de nødvendige oplysninger
for udarbejdelsen af denne rapport, hvorfor det må påregnes, at der vil blive set på
området i den forbindelse.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke, at det er nødvendigt at indsætte en
revisionsklausul.
---
Blindefonden finder, at der pålægges rettighedshaverne at give adgang til digitale
udgaver af tekster, således at tilgængelige udgaver af værker kan produceres
billigere og mere effektivt. Blindefonden finder endvidere ikke, at det er klart,
hvem der skal sikre, at ”ethvert
tilgængeligt format respekterer værkets eller
frembringelsens integritet med behørigt hensyn til de ændringer, der er nødvendige
for at gøre værket eller frembringelsen tilgængeligt i det alternative format”.
Endelig
finder Blindefonden, at det er problematisk, at det foreslås, at lovforslaget allerede
skal træde i kraft den 11. oktober 2018.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet finder ikke, at der bør indføres forpligtelser for
rettighedshaverne til at give adgang til digitale udgaver af tekster, da dette efter
ministeriets vurdering bedst sker ved frivillige aftaler mellem rettighedshaverne
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1885986_0016.png
Side 16
og de bemyndigede enheder. Kravet om, at ”ethvert
tilgængeligt format respekterer
værkets eller frembringelsens integritet mv.”,
er gennemført ved henvisning til bl.a.
ophavsretslovens §§ 3 og 11. Det er ministeriets vurdering, at det vil være op til
den, som fremstiller et tilgængeligt format, at overholde disse bestemmelser. Ift.
lovforslagets ikrafttræden bemærker Kulturministeriet, at dette er den senest
mulige dato for gennemførelse af direktivet. Der var under forhandlingerne af
direktivet et stort politisk ønske om hurtig ikrafttræden af direktivet, hvorfor
implementeringsfristen blev på 12 måneder.
Bilag 1
Oversigt over organisationer mv., der har afgivet høringssvar
vedr. udkast til lov om ændring af lov om ophavsret
Dato:
12.2.2018
12.2.2018
14.2.2018
14.2.2018
15.2.2018
19.2.2018
22.2.2018
22.2.2018
23.2.2018
26.2.2018
7.3.2018
9.3.2018
9.3.2018
10.3.2018
12.3.2018
Organisation:
Rigsrevisionen
Rigsarkivet
Rettighedsalliancen
Østre Landsret
Forbrugerombudsmanden
Vestre Landsret
Sø- og Handelsretten
DR
Datatilsynet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Forbrugerrådet Tænk
Danske Dramatikere
Det Kongelige Bibliotek
Danske Tegneserieskabere
Copydan Tekst & Node
Bemærkninger:
X
X
X
X
X
 L 230 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Side 17
12.3.2018
12.3.2018
12.3.2018
12.3.2018
12.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
13.3.2018
14.3.2018
14.3.2018
22.3.2018
Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919
Danske Forlag/Musikforlæggerne
VISDA
UBVA
Danske Skønlitterære Forfattere
Statens Museum for Kunst
DBU
Blindefonden
DB
Samrådet For Ophavsret
Danske Medier
Danske Handicaporganisationer
Dansk Erhverv
Danske Sceneinstruktører
Dansk Forfatterforening
Nota
KL
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X