Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 228
Offentligt
1898701_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 33 til L 228, forslag til lov om projektering
og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse stillet den 18. maj 2018 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 33 til L 228
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 10 foreslå, at loven annulleres i den kommende
samling, hvis EFSA’s rapport med deadline juni/juli ikke anbefaler hegn som et effektivt middel og i
stedet peger på andre tiltag, som f.eks. tiltag som i L 229?"
Svar
Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse er ét af en række tiltag, der samlet set har til formål at
reducere risikoen for, at afrikansk svinepest introduceres til Danmark. Miljø- og Fødevareministeriet
holder sig løbende orienteret i forhold til EFSA’s
anbefalinger vedrørende håndtering af afrikansk
svinepest, og vil i størst muligt omfang indarbejde disse anbefalinger i arbejdet med at holde Danmark
fri for afrikansk svinepest.
Det fremgår allerede af bemærkningerne til lovforslaget (s. 9), at vildsvinehegnet er en midlertidig
foranstaltning, og at miljø- og fødevareministeren kan beslutte, at hegnet skal nedtages, hvis afrikansk
svinepest kommer under kontrol i Europa, og der således ikke længere er behov for - som led i den
forebyggende indsats for at forhindre afrikansk svinepest i at komme til Danmark - at forhindre, at
vildsvin fra Tyskland kommer til Danmark.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk