Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 228
Offentligt
1894648_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 228, forslag om lov om projektering
og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse stillet den 7. maj 218 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 2 til L 228
”Hvad er det faglige grundlag for, at det foreslåede vildsvinehegn forhindrer, at vildsvinene kommer
ind i Danmark, herunder dokumentationen for hegnets effektivitet?”
Svar
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i marts 2018 Aftale om styrket indsats mod afrikansk
svinepest, som indeholder dels en veterinær indsats og dels en indsats for at udrydde vildsvin i den
danske natur, hvor et af initiativerne er opsætning af et vildsvinehegn langs den dansk/tyske grænse.
Fødevarestyrelsen oplyser, at grundlaget for vildsvinehegnet bygger på erfaringer fra Tjekkiet, hvor
hegning af et område har hindret en inficeret vildsvinebestand i at spredes.
Vildsvinehegnet er således et af en række initiativer mod afrikansk svinepest. Indsatsen for at udrydde
vildsvin i den danske natur indebærer, at jægerne har fået tilladelse til at skyde vildsvin døgnet rundt,
og at Naturstyrelsen gennemfører en intensiveret indsats på statens arealer i Sønderjylland, herunder
anvendes fælder og natsigtekikkerter. Vildsvinehegnet opsættes med det formål at forstærke denne
indsats ved at medvirke til at forebygge, at der løbende kommer nye vildsvin til Danmark fra
Nordtyskland.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk