Skatteudvalget 2017-18
L 226 Bilag 4
Offentligt
1894860_0001.png
16. maj 2018
J.nr. 2018-2
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 226 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld
til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til
det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.)
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte
lovforslag.
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
L 226 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1894860_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af
gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om
inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) (L
226)
Til § 1
1)
Nr. 11
affattes således:
»11.
I
§ 10 a, stk. 1,
indsættes efter »og af beløb til dækning af«: »tilbagebetalings-
krav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt lønindeholdelse samt«.
[Lovteknisk præcisering]
2)
I de under
nr. 13
foreslåede
§§ 16 a-16 c
ændres i
§ 16 b
»der« til: »som«.
[Ændret strafudmåling]
3)
I det under
nr. 15
foreslåede
§ 18 a, stk. 2,
indsættes i
1. pkt.
efter »til restance-
inddrivelsesmyndigheden«: »af fordringshaveren eller den, der på vegne af for-
dringshaveren opkræver fordringen«.
[Tydeliggørelse af, at fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden selv danner
som led i inddrivelsen, ikke overdrages]
Til § 11
4)
Stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»§ 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 6, finder ikke anvendelse på fordringer m.v., der modtages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden før 1. juni 2018, og § 18 a, stk. 2, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder ikke
anvendelse på fordringer m.v., der første gang modtages til inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden før 1. juni 2018.«
[Ingen foreløbig afbrydelse af forældelsen for fordringer, der er modtaget til inddri-
velse inden ikrafttrædelsen, men returneres til fordringshaver og efter ikrafttrædel-
sen atter kommer under inddrivelse]
5)
I stk.
3
indsættes som
3.
og
4. pkt.:
»For fordringer, der modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssy-
stem DebitorMotorInddrivelse (DMI) fra og med 1. juni 2018, finder § 18 a, stk. 2,
Side 2 af 7
L 226 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1894860_0003.png
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
15, dog også anvendelse, selv om fordringerne første gang er modtaget til inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før 1. juni 2018. For sådanne fordrin-
ger, der modtages til og med den 31. december 2020, gælder § 18 a, stk. 2, 3. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15,
ikke.«
[Særregel for fordringer, der modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens paral-
leldriftssystem DMI]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der foreslås en lovteknisk præcisering af, hvor udvidelsen med »tilbagebetalings-
krav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt lønindeholdelse samt« skal indsættes
i § 10 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ifølge lovforslagets §
1, nr. 11, skal indsættelsen ske efter »til dækning af«, som dog optræder to steder i
§ 10 a, stk. 1. Den lovtekniske præcisering har til formål at præcisere, at indsættelsen
skal ske efter den anden forekomst af ordene.
Til nr. 2
Efter forslaget til ny § 16 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 13, straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, en skyldner, der har gæld på mindst 100 kr. under inddrivelse hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, og som for forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1)
undlader at opfylde adresseoplysningspligten efter § 16 a, stk. 1 eller 7, 2) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger efter § 16 a, stk. 2 eller 3, om henholdsvis
indholdet af de oplysninger, som adresseoplysningspligten omfatter, og oplysning
om kontaktadresse for en skyldner, der er uden fast bopæl i udlandet og ikke er
tilsluttet Digital Post, eller 3) undlader at opfylde pligten efter stk. 16 a, stk. 4, om
opdatering af oplysningerne efter stk. 2 og 3, senest 14 dage efter at forholdene har
ændret sig.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 16 b, at bødeniveauet for overtræ-
delse af sådanne ordensforskrifter på skatteområdet typisk ligger i størrelsesordenen
800-2.000 kr., og at bødeniveauet for ordensbøder fastsættes ved prøvesager ved
domstolene og vil indgå i det såkaldte ordensbødekatalog på Skatteministeriets om-
råde, når der foreligger domspraksis for overtrædelse af de pågældende bestemmel-
ser.
Side 3 af 7
L 226 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1894860_0004.png
Det fremgår endvidere, at det med lovforslaget er forudsat, at der ved fastsættelse af
bødens størrelse inden for det angivne interval ud over de almindelige regler i straf-
felovens kapitel 10 skal tages hensyn til størrelsen på skyldners gæld under inddri-
velse.
Formålet med den foreslåede sproglige justering i § 16 b er at ændre de forudsæt-
ninger, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, om bødeudmålingen ved en
overtrædelse af bestemmelsen.
Med ændringsforslaget forudsættes det således, at der ved udmålingen af bødestraf-
fen i stedet skal tages udgangspunkt i en standardbøde på 5 pct. af gældens størrelse.
Det beløb, der fremkommer herved, afrundes opad til nærmeste hele beløb, der kan
deles med 1.000. Det vil sige, at bøden mindst skal udgøre 1.000 kr. Bøden kan dog
højst udgøre 10.000 kr. Det betyder f.eks., at hvis en skyldner på overtrædelsestids-
punktet har en gæld under inddrivelse på 105.689 kr., får skyldneren en bøde på
6.000 kr.
Denne ændring i den forudsatte bødeudmåling vil indebære, at restanceinddrivel-
sesmyndigheden til brug for udstedelsen af bødeforelæg efter den foreslåede be-
stemmelse i § 16 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets §
1, nr. 13, ikke vil være afhængig af et erfaringsgrundlag i form af prøvesager ved
domstolene. Hvis skyldneren vælger ikke at vedtage bødeforelægget fra restance-
inddrivelsesmyndigheden, vil det stadig være sådan, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden herefter vil kunne overgive sagen til anklagemyndigheden, med henblik på at
anklagemyndigheden selv udsteder et bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832, eller
at sagen om overtrædelsen indbringes for domstolene.
Fastsættelsen af straffen i de tilfælde, hvor en skyldner ikke accepterer bøden, vil
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-
digheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til nr. 3
Der er tale om en præcisering af ordlyden, således at det tydeliggøres, at fordringer,
som restanceinddrivelsesmyndigheden selv danner som led i inddrivelsen, dvs.
navnlig gebyrer og inddrivelsesrenter, ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyn-
digheden i relation til den foreslåede regel i § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om foreløbig afbrydelse, idet
reglen alene omfatter fordringer, der overdrages af fordringshaveren eller den, der
på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen.
Restanceinddrivelsesmyndighedens gebyrer tilhører restanceinddrivelsesmyndig-
heden, mens inddrivelsesrenter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det
Side 4 af 7
L 226 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1894860_0005.png
offentlige tilhører fordringshaver. Inddrivelsesrenter kan af restanceinddrivelses-
myndigheden blive sendt til fordringshaveren eller den, der på dennes vegne forestår
opkrævningen. Hvis den rentebærende fordring
hovedfordringen
i medfør af §
2, stk. 2, 4. pkt., eller § 2, stk. 7 eller 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
sendes til fordringshaveren eller den, der på dennes vegne forestår opkrævningen,
følger inddrivelsesrenterne således med, jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 300 af
29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Hvis inddrivelsesrenter efter at være sendt til fordringshaveren eller den, der på den-
nes vegne forestår opkrævningen, herefter overdrages til restanceinddrivelsesmyn-
digheden med henblik på atter at komme under inddrivelse, vil inddrivelsesrenterne
blive modtaget første gang og dermed opnå en foreløbig afbrydelse af forældelsen,
således at forældelse tidligst indtræder 3 år efter modtagelsen, jf. den foreslåede
regel i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Til nr. 4
Det foreslås, at fordringer, der modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden inden den foreslåede ikrafttrædelse den 1. juni 2018, men returneres
til fordringshaver eller den, der på dennes vegne forestår opkrævningen, og efter
ikrafttrædelsen atter modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
ikke skal opnå en foreløbig afbrydelse efter den foreslåede regel i § 18 a, stk. 2, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Forslaget skyldes, at der systemmæssigt er forskel på behandlingen af første over-
sendelse af en fordring og en genindsendelse af samme fordring, efter at den er ble-
vet returneret til fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræ-
ver fordringen.
Som lovforslaget er fremsat, vil systemet derudover skulle kunne kende forskel på,
hvorvidt en fordring, der genindsendes, er modtaget til inddrivelse første gang før
eller fra og med 1. juni 2018, fordi genindsendte fordringer, hvis første modtagelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden er sket den 1. juni 2018 eller senere, ikke op-
når en ny foreløbig afbrydelse af forældelsen ved genindsendelsen, jf. den foreslå-
ede regel i § 18 a, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Et sådant behov for at
kunne kende forskel vil udgøre en kompleksitet i systemet.
Der foreslås derfor en ændret affattelse af den foreslåede ikrafttrædelsesbestem-
melse i § 11, stk. 3, 1. pkt., således at § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 15, ikke finder anvendelse på
fordringer m.v., der første gang modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden før 1. juni 2018.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til nr. 3 kan inddrivelsesrenter alene »mod-
tages« til inddrivelse, hvis de genindsendes af fordringshaver eller den, der på vegne
af denne forestår opkrævningen. § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
Side 5 af 7
L 226 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1894860_0006.png
offentlige, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 15, finder således ikke anvendelse
på inddrivelsesrenter, der som følge af en genindsendelse første gang modtages til
inddrivelse før 1. juni 2018.
Til nr. 5
Det foreslås, at § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 15, om foreløbig afbrydelse af forældelsen for fordringer, der
modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, hvorefter forældel-
sen tidligst indtræder 3 år efter modtagelsen, også skal finde anvendelse på fordrin-
ger, der modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssystem Debitor-
MotorInddrivelse (DMI) fra og med 1. juni 2018, selv om fordringerne første gang
er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før 1. juni 2018,
dvs. lovens ikrafttrædelsesdato. Ændringsforslaget, der skal ses i sammenhæng med
nr. 4 ovenfor, skyldes, at det for fordringer, der modtages i DMI, ikke vil være mu-
ligt at konstatere, om fordringen modtages første gang eller er blevet genindsendt
efter en tilbagesendelse til fordringshaver eller den, der på vegne af denne forestår
opkrævningen. Dermed vil det ikke i praksis være muligt at afgøre, om disse for-
dringer første gang er modtaget til inddrivelse før 1. juni 2018, jf. ændringsforsla-
gets nr. 4.
I bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1161 af 27. oktober 2017, er der i kapitel 15
indsat særlige regler for paralleldriftsperioden fra og med den 1. april 2017, hvor
fordringer registreres til inddrivelse i enten DMI eller i det nye inddrivelsessystem,
som fordringshaverne bliver tilkoblet, i takt med at fordringshaverne har dokumen-
teret at kunne overholde de krav til datakvalitet m.v., som er nødvendige for at sikre
en lovlig inddrivelse af modtagne fordringer via det nye inddrivelsessystem.
Fordringshavere, der endnu ikke er blevet tilkoblet det nye inddrivelsessystem, skal
således fortsat have mulighed for at overdrage fordringer til restanceinddrivelses-
myndigheden med henblik på inddrivelse. Fordringerne bliver dog først konverteret
til det nye inddrivelsessystem, i forbindelse med at fordringshaverne kan tilkobles
dette, og efter at fordringerne er blevet godkendt til at kunne indgå i en inddrivel-
sesindsats.
I bekendtgørelsens § 47 a er det bestemt, at bekendtgørelsens §§ 4-7 og § 8, stk. 3,
samt § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke gælder for DMI.
I stedet gælder bl.a. reglen i § bekendtgørelsens 47 a, nr. 2, hvorefter en fordring
anses for modtaget, den dag fordringen registreres i modtagelsessystemet for DMI.
Det foreslås endvidere, at § 18 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter fordringer, der efter at være blevet
tilbagesendt til fordringshaveren eller den, der på vegne af denne opkræver fordrin-
gen, ikke på ny får afbrudt forældelsen foreløbigt, hvis fordringerne atter modtages
til inddrivelse, ikke skal finde anvendelse på fordringer, der fra lovens ikrafttræden
Side 6 af 7
L 226 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1894860_0007.png
og til og med den 31. december 2020 modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens
paralleldriftssystem EFI/DMI.
Også dette ændringsforslag skyldes, at det for fordringer, der modtages i DMI, ikke
vil være muligt at konstatere, om modtagelsen skyldes en genindsendelse. Dermed
vil det for disse fordringer ikke være muligt at overholde den foreslåede regel i § 18
a, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1,
nr. 15.
Ændringsforslaget indebærer, at fordringer, der fra og med den 1. juni 2018, dvs.
ikrafttrædelsesdatoen for loven, overdrages af en fordringshaver, der endnu ikke er
tilkoblet det nye inddrivelsessystem, og som følge af den foreslåede regel i § 18 a,
stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr.
15, får forældelsen foreløbigt afbrudt, idet forældelsen tidligst vil indtræde 3 år efter
fordringens modtagelse, på ny vil få forældelsen foreløbigt afbrudt, hvis fordrin-
gerne efter at være tilbagesendt til fordringshaver atter modtages hos DMI med hen-
blik på inddrivelse. Som i de øvrige tilfælde forudsætter en foreløbig afbrydelse af
forældelsen, at fordringen ikke allerede er forældet ved modtagelsen i DMI.
Ændringsforslaget vedrører alene perioden til og med den 31. december 2020, inden
for hvilken periode alle fordringshavere forventes at være blevet tilkoblet det nye
inddrivelsessystem.
Side 7 af 7