Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 225
Offentligt
1901482_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
28. maj 2018
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (L 225) efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12:
Hvilke muligheder har Danmark for at undtage forskellige grupper for kravet om
egenbetaling? Kan man eksempelvis undtage danske statsborgere, eller EU-
borgere generelt?
Svar:
Grønlændere, færinger og andre grupper af danske statsborgere over 18 år, der
ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det
danske samfund, er omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. og sidestilles med udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. Det betyder,
at såvel danske statsborgere, som udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. er
omfattet af bestemmelser i lov om danskuddannelse, der er specifikt rettet mod
såkaldte S-kursister, herunder det eksisterende krav om depositum og den
foreslåede deltagerbetaling.
Det følger af EU-retten, at der til sikring af arbejdskraftens fri bevægelighed ikke
må ske forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår
beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. Det betyder, at man ikke kan
forskelsbehandle danske arbejdstagere i forhold til EU/EØS-arbejdstagere, og at
alle skal have ret til de samme fordele.
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 9068
437087
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
1/1