Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 225:

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 25.04.2018).

Vi går i gang, og derfor skal jeg bede om, at de, der kun skal samtale, gør det uden for Folketingssalen.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye.

Hvordan skal Danmark håndtere, at stadig flere mennesker, der er opvokset i andre lande, ønsker at bosætte sig i Danmark? Det er grundlæggende det spørgsmål, som vi her i Folketingssalen tager stilling til i over 100 forskellige udgaver gennem hver eneste folketingssamling.

I dag skal vi så forholde os til, om de studerende, udenlandske lønmodtagere og EU-borgere, der kommer til vores land, skal betale en del af deres frivillige danskuddannelse selv. Et modul på de her særlige danskuddannelser, hvor underviserne har den bedste uddannelsesbaggrund, koster ca. 16.000 kr. Regeringen foreslår, at deltagerne selv skal betale de 2.000 kr. Det vil give omkring 150 mio. kr. ekstra i statskassen hvert år – dels direkte fra deltagergebyret, dels fordi regeringen vurderer, at det vil få færre til at gennemføre uddannelserne. Flygtninge og familiesammenførte er forpligtet til at følge integrationsprogrammet og vil fortsat få danskundervisningen betalt fuldt ud af staten. Vi har diskuteret forslaget frem og tilbage i Socialdemokratiet. På den ene side ønsker vi, at flest mulige lærer dansk, på den anden side synes vi, det er rimeligt, at udenlandske studerende og folk, der kommer hertil for at arbejde, selv er med til at betale lidt af deres danskundervisning.

Men vi er endt med at støtte lovforslaget, og det er først og fremmest, fordi vi tror på, at det kan øge udlændinges vilje til at møde op og følge med i undervisningen. Hvis vi som danskere bosatte os i Grækenland, tror jeg også, at de fleste af os ville være taknemmelige for, at den græske stat betalte knap 90 pct. af sprogundervisningen i græsk. Endelig skal vi huske på, at tusindvis af danskere tager uddannelse ved siden af deres arbejde, som de betaler endog meget høje beløb for. Vi mener derfor, der er rimelighed i det fremlagte lovforslag.

Socialdemokratiets betænkeligheder går først og fremmest på den forventede nedgang i aktiviteten. Vi ønsker derfor at følge det her meget tæt, både omfanget af aktiviteten, men også hvilke grupper af kursister der vælger danskuddannelserne fra, hvis de bliver valgt fra. Herudover vil vi også være særlig opmærksomme på, hvorvidt det her lovforslag betyder ekstra administration for udbyderne af danskuddannelse, sådan som det påpeges af dem i nogle af høringssvarene.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Der er jo et høringssvar fra Uddannelsesforbundet, der ligesom fortæller, hvordan de grundigt har forsøgt at undersøge, hvad konsekvenserne af det her lovforslag kan være. På de 11 sprogcentre, der er, har de været rundt og spørge de studerende, hvad de vil gøre, hvis det her bliver vedtaget. 80 pct. af de studerende har planer om at blive i Danmark, fordi de har et arbejde, fordi de er i gang med at studere, men blot 30 pct. har tænkt sig at fortsætte på danskuddannelsen, hvis det her lovforslag går igennem. Og der kunne jeg bare godt tænke mig at høre fra Socialdemokraterne, nu man har haft de her betænkeligheder, som jeg godt forstår, om ikke man er bekymret for, at det her reelt vil skade integrationen på eksempelvis arbejdsmarkedet, hvor vi vil have mennesker, som bliver boende i Danmark, som har et arbejde, som kommer til at bo her i rigtig mange år, måske resten af deres liv, men som ikke får lært dansk og dermed bliver dårligt integreret på sigt. Er det virkelig smart jævnfør den store diskussion, vi ofte har, om, at vi bør være bedre til at sikre en integration af folk i Danmark?

Ordføreren.

Jeg har også godt læst høringssvaret fra Uddannelsesforbundet, og der er også flere andre høringssvar, der er inde på noget af det samme. Jeg tror, det er svært at foretage en præcis vurdering af, hvor mange der vil fravælge danskuddannelserne på baggrund af det her lovforslag. Men jeg vil sige det på den måde, at hvis den undersøgelse, Uddannelsesforbundet har lavet, ender med at holde vand, altså at 70 pct. vil droppe danskuddannelserne, så har vi et problem. Men jeg tror så heller ikke, at det vil få den betydning – trods alt. Jeg forestiller mig selv at være i den situation, at jeg selv tog til et andet land og studerede og fik mulighed for at tage et portugisiskkursus, som kostede 16.000 kr., men jeg kun skulle betale 2.000, og jeg havde planer om at bo i det land resten af mit liv – ville det så virkelig være de 2.000 kr., der ville gøre, at jeg ikke ville tage det kursus i portugisisk? Det tror jeg ville være virkeligheden for nogle, men dog for et lille mindretal og slet ikke 70 pct.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Lad os så sige, at det ikke bliver 70 pct., der fravælger, men kun bliver 50 pct., der fravælger, så er det jo også ganske mange. Og realiteten er jo nok, at for en hel del af de her mennesker er det ikke sikkert, at de har sat sig ned og gjort sig klart, at de 100 pct. sikkert vil blive i Danmark i al fremtid, men de har et job nu, de er glade for, og så udvikler livet sig, og så ender de med at blive i Danmark, ligesom rigtig mange gæstearbejdere tidligere gennem danmarkshistorien har gjort det, men det er så bare i en situation, hvor de ikke har lært dansk. Og der tænker jeg bare, om ikke det er at skyde os selv i foden. Er det ikke dumt ikke at få lært folk ordentligt dansk fra start jævnfør alle de erfaringer, vi har med problemer med integration?

Ordføreren, værsgo.

Jo, jeg synes, det er vigtigt, at folk får lært dansk, når de kommer til Danmark, men egentlig synes jeg heller ikke så meget, at det er det, vi diskuterer her, men mere, hvem der skal betale for det. Og her synes jeg godt, at der kan være rimelighed i, at ligesom andre voksne danskere, der er i beskæftigelse, efter fyraften betaler penge for at gå på aftenskole eller tage en diplomuddannelse, så kan de udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark og vil lære dansk, også godt være med til at betale lige godt 10 pct. af prisen på den uddannelse, som vi giver dem. Det synes jeg er rimeligt.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Vi går videre til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at der skal indføres deltagerbetaling for danskuddannelse til en række herboende udlændinge, og det kræver så en lovændring af danskuddannelsesloven. Med lovforslaget foreslås det at indføre deltagerbetaling for udenlandske arbejdstagere og EU-borgere, udenlandske studerende og også en række andre grupper, som i dag har ret til danskundervisning, på 2.000 kr. pr. modul. Og det kan Dansk Folkeparti naturligvis støtte, og vi ser gerne mere af det i den nærmeste fremtid.

Vederlagsfri danskuddannelse bibeholdes for eksempelvis flygtninge, for de vil fortsat have ret til danskuddannelse uden egenbetaling, når dette forslag er vedtaget. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti gerne havde set, at også flygtninge blev omfattet af deltagerbetaling, men det ændrer ikke på, at vi med dette lovforslag trækker tingene i den rigtige retning.

Det danske samfund bruger mange ressourcer på de mange indvandrere, som er kommet, og som løbende kommer til Danmark, og derfor har vi indført optjeningsprincipper på en række områder, og vi ser dagens forslag som en naturlig videreførelse af dette vigtige arbejde. Hvis folk ender med at blive permanent i Danmark – det kan der være forskellige årsager til – og de så har behov for at lære det danske sprog, så synes vi, det er rimeligt nok, at vi stiller krav om, at de gør en indsats, og vi synes også, at det er rimeligt nok, at der kommer et vist element af deltagerbetaling på undervisningen. Med disse bemærkninger kan vi støtte forslaget.

Tak til hr. Martin Henriksen. Vi går videre til hr. Marcus Knuth, Venstre.

Lovforslaget her kommer i forlængelse af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som bl.a. har som formål at sikre lavere skat på arbejdsindkomst. En del af finansieringen til den her aftale skal findes ved at indføre delvis deltagerbetaling på danskuddannelserne. Deltagerbetalingen vil fremover gælde for udenlandske arbejdstagere og studerende, og betalingen vil altså ikke berøre udsatte grupper som f.eks. flygtninge. Dermed kan vi slå to fluer med et smæk ved både at sikre et bedre incitament til at komme i arbejde og en mere effektiv danskuddannelse her i Danmark.

Den sidste pointe er baseret på, at vi desværre af og til ser et for stort fravær til disse danskuddannelser. Der er folk, der ganske enkelt ikke møder op, og der er klasselokaler, hvor der er flere tomme pladser end acceptabelt. Det er desværre det, man nogle gange ser. Når vi tilbyder gratis kurser, tager man ikke kurset lige så alvorligt, som hvis det er sådan, at man selv betaler for en del af omkostningen – og jeg understreger, at det er en del af omkostningen. Vi mener nemlig, at hvis man selv er med til at betale, er motivationen til at gennemføre et kursus langt højere. Derfor er min forventning med det her lovforslag, at vi får gennemførelsesprocenten på danskuddannelsen til at stige, og vi skulle også gerne have frafaldet til at falde.

Så har der været en bekymring for, at det også ville berøre herboende grønlændere og færinger, og den bekymring har jeg taget særdeles alvorligt. Jeg har undersøgt det meget, meget nært og har fået at vide, at den forberedende voksenuddannelse, hvor man også kan tage danskkurser, fortsat er gratis. Man kan også blive tilbudt danskundervisning som en del af aktiveringen af sin kommune, som også fortsat vil være gratis. Det vil sige, at det her altså ikke vil betyde, at man som herboende grønlænder eller færing altid vil skulle betale for sin danskundervisning.

Af den årsag støtter Venstre forslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter det.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg vil høre, om Venstre vil være indstillet på, at man arbejder videre med at udvide det her til at gælde andre grupper, bl.a. flygtninge. I Dansk Folkeparti mener vi jo, at det vil være fint, hvis flygtninge kunne holde fast i deres modersmål, fordi de skal sendes tilbage til deres hjemlande på et tidspunkt. Men der er jo et bredt flertal herinde, der mener, at flygtninge skal lære dansk. Og hr. Marcus Knuth sagde jo selv, at hvis man selv betaler for det, har man en ekstra motivation til at lære dansk. Så ud fra den argumentation, som hr. Marcus Knuth lægger for dagen, kan man så forstå, at Venstre også mener, at det skal udfoldes til at gælde andre grupper, herunder flygtninge.

Ordføreren.

Vi deler Dansk Folkepartis målsætning om, at flygtninge skal tilbage til hjemlandet hurtigst muligt. Og i det tidsrum, hvor de er i Danmark, mener vi at de skal styrke deres kvalifikationer, herunder deltage i det danske arbejdsmarked. Der er det danske sprog altså en styrke for en flygtning, der måske får et job på et slagteri eller et lager eller et job med rengøring. Og idet mange flygtninge kommer hertil med, lad os sige, svækkede forudsætninger, mener vi, at de danskkurser for flygtninge, der er lige nu, er passende, således at vi kan sørge for, at flest mulige kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver opkvalificeret og dermed er endnu bedre rustet til at tage hjem og genopbygge deres land, så snart muligheden er der for det.

Hr. Martin Henriksen.

Men hr. Marcus Knuth sagde jo selv, at der kunne være noget fornuft i at lægge noget deltagerbetaling ind. For de, der så deltager i undervisningen, bliver i højere grad forpligtet til at følge undervisningen og også lære det, som de bliver undervist i, altså i det her tilfælde det danske sprog. Og hvis nu hr. Marcus Knuth mener, at det er rigtig vigtigt, at flygtninge lærer det danske sprog, så må det vel med hr. Marcus Knuths egne ord være en fantastisk god idé at sørge for, at der så også kommer deltagerbetaling på den undervisning, som flygtninge deltager i, så de såkaldte flygtninge også får lov til at betale for den undervisning, som de deltager i, ligesom de her grupper, udenlandske studerende osv.? Er det ikke en god idé, hr. Marcus Knuth?

Ordføreren.

Jeg kan præcisere, at vi jo også mener, at flygtninge, i modsætning til tidligere, nu skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. For kombinationen af danskkurser og det at være på arbejdsmarkedet er noget, tror jeg, som ruster en til at kunne godt nok dansk, forhåbentlig inden for en kort periode, til at kunne indgå i arbejdsmarkedet. Men vi mener altså, at brugerbetaling for folk, der lige akkurat har fået opholdsstatus som flygtninge, og som måske har meget begrænsede midler, kan risikere at hindre adgangen til arbejdsmarkedet, og det vil ikke være hensigtsmæssigt.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak til ordføreren, og også tak for bemærkningerne om grønlændere i Danmark. Jeg har to meget korte spørgsmål – dels et principielt spørgsmål og dels et mere konkret spørgsmål.

Først til det principielle spørgsmål. Det her lovforslag sidestiller jo grønlændere med udlændinge. Jeg vil gerne høre, om det er Venstres politik, også som et regeringsbærende parti, at man gerne vil sidestille grønlændere med udlændinge. Vi mener i hvert fald fra Inuit Ataqatigiits side, at det er en glidebane.

Det andet mere konkrete spørgsmål handler om, at vi fra Inuit Ataqatigiit gerne ser, at flere kommer i arbejde, og her mener vi, at det at kunne det danske sprog er en vigtig forudsætning, og vi mener, at man med det her lovforslag desværre forringer adgangen til danskundervisning. Mener Venstre virkelig, at det her er et forslag, de kan støtte, når det forringer adgangen til at kunne få flere folk ud i arbejde? Det er jo noget, der egentlig bør være i fælles interesse. Mange tak.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det her forslag sidestiller grønlændere og færinger med udlændinge – tværtimod. Jeg har brugt utrolig meget tid på at sætte mig ind i, hvad situationen er med hensyn til undervisning for de få grønlændere i Danmark, som reelt har brug for danskundervisning, og det helt centrale for mig er, at der fortsat – og det er der gennem den forberedende voksenundervisning eller gennem aktivering til danskkursus gennem kommunen – er hundrede procent adgang til gratis sprogundervisning for herboende grønlændere og færinger.

Grønlændere og færinger er danske statsborgere på lige fod med alle andre i rigsfællesskabet, uagtet man kommer fra Nuuk, Bornholm eller Lolland. Så det vigtigste er, at vi alle sammen er ligeværdige statsborgere, og det udgangspunkt vil det her lovforslag ikke ændre på, og det ændrer heller ikke på, at der fortsat er gratis kurser for herboende grønlændere og færinger, hvor man kan få danskundervisning.

Spørgeren.

Mange tak for svaret – det må vi jo håbe at ordføreren også får fuld opbakning til fra sit eget parti. Men man må bare, når man kigger på de høringssvar, der ligger, hvor alle sådan set erklærer sig uenige i det her, særligt i forhold til grønlændere, konstatere, at regeringen i den kommenterede høringsoversigt skriver: »Disse grupper« – det vil sige grønlændere og færinger – »sidestilles derfor med udlændinge.«

Så jeg synes, man taler lidt med to tunger fra Venstres side, og jeg forstår ikke helt, hvad Venstres holdning egentlig er i det her spørgsmål, for jeg synes, det er en meget principiel sag, at grønlændere ikke skal sidestilles med udlændinge.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at jeg har forklaret vores holdning i mit svar lige før, men som jeg forstår, er der også noget lovteknisk i det i forhold til EU, altså at man ikke kan forskelsbehandle. Så det, jeg har fundet frem til, er, at det vigtigste er, at færinger og grønlændere stadig væk gennem alle mulige andre muligheder har adgang til danskundervisning, der er gratis, og der er den forberedende voksenundervisning et rigtig, rigtig godt alternativ. Det er jo det centrale i det her spørgsmål.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg skrev mig på, fordi jeg blev lidt forvirret over ordførerens svar til hr. Martin Henriksen lige før, fordi enten er Venstres holdning, at brugerbetaling er godt, og så burde det jo udbredes i alle dele af vores uddannelsessystem og sprogundervisning, eller også er det ikke godt, og så er det, som regeringen foreslår her, en spareøvelse, som kan skade integrationen. Så der kunne jeg bare godt tænke mig at høre et klart svar fra Venstres ordfører: Hvad er Venstres holdning til brugerbetaling? Er det godt, og hvis det ikke er, hvorfor skader man så integrationen med det her lovforslag?

Ordføreren.

Vi kan jo konstatere den virkelighed, der er, nemlig at vi ser, at på nogle af de her danskundervisningskurser står der er tomme pladser, selv om folk har meldt sig til, det er gratis, det koster ikke noget at blive væk, og der mener vi, at hvis man selv deltager i en del – og her understreger jeg en del – af betalingen, tror jeg, at motivationen for at møde op er noget større. Men der er jo altså visse grupper, som er udsatte i forhold til andre, f.eks. flygtninge, der lige er kommet hertil, hvor vi ikke mener, at det er den rigtige vej frem at opkræve betaling, for her er fokus, at man lige er kommet til Danmark, man skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, således at man kan blive opkvalificeret og hurtigst muligt komme hjem igen til sit hjemland, så snart der er fred og mulighed for det.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg kunne bare godt tænke mig så at høre fra ordføreren: Hvad bygger ordføreren påstanden, om at flere vil møde op til undervisning, hvis der er brugerbetaling, på? Det, vi jo har fra et høringssvar fra Uddannelsesforbundet, er, at blot 30 pct. har tænkt sig at dukke op, hvor Uddannelsesforbundet har været rundt og spørge de studerende, der på nuværende tidspunkt er på 11 sprogcentre. Det må man sige er en relativt grundig undersøgelse. Så hvad bygger ordføreren sin påstand på?

Ordføreren.

Jeg bygger min påstand på, at vi kan se, at der er mange, der melder sig til, som ikke dukker op, og så på sund logik i, at hvis folk selv har en del af betalingen, har de nok en lidt større interesse i ikke bare at blive væk på må og få.

Så er det Aleqa Hammond.

Vi har op til flere gange – også fra talerstolen, når vi har været oppe at komme med vores meninger om det danske sprog – kunnet høre ordføreren sige, hvor vigtigt det er for grønlændere også at lære dansk og have adgang til danskundervisning, eftersom man synes at rigsfællesskabet er en meget vigtig ting, man skal værne om. I den sammenhæng er jeg lidt overrasket over at se, at Venstres ordfører støtter forslaget, som i sidste ende i henhold til høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte siger, at det vil være med til at gøre de marginaliserede grønlændere endnu mere marginaliserede, end de er i dag, eftersom de nu skal til at brugerbetale for en 6-moduls danskundervisning, som den enkelte borger i sidste ende skal betale 12.000 kr. for.

Når Rådet for Socialt Udsatte kommer med sådan en udmelding, er det så ikke det samme som at sige, at de marginaliserede grønlændere, som bor i Danmark i dag, bliver endnu mere marginaliserede, når det her lovforslag bliver vedtaget?

Ordføreren.

Jeg synes, helt ærligt, at det er lidt af en skævvridning af debatten, og det er ikke en særlig objektiv måde at argumentere på. Nu så jeg også, at fru Aaja Chemnitz Larsen har været ude i grønlandske medier og komme med nogle af de synspunkter, som lige er blevet fremført her.

Når præmissen er, at man som grønlænder eller færing fortsat gennem den forberedende voksenuddannelse har adgang til gratis danskundervisning eller f.eks. gennem aktivering i sin kommune, så betyder det jo ikke, at man som grønlænder eller færing skal betale, for der er tilgængelige kurser, der er tilgængelige gratis kurser. Så at komme med en fremstilling om, at alle grønlændere og færinger, der ønsker et danskkursus, fremover skal betale, er jo ganske enkelt ikke rigtigt. Det lugter lidt mere af populisme, og at man nu kan udstille den danske regering som nogle, der ikke ønsker at støtte herboende, især udsatte grønlændere. Der er intet, der er fjernere fra sandheden.

Jeg har brugt meget tid på at sætte mig ind i det her, for jeg ville ikke selv kunne acceptere det her lovforslag, hvis det betød, at man altid skulle betale for danskundervisning – og det skal man ikke gennem den forberedende voksenundervisning.

Aleqa Hammond.

Men nu bliver det jo således, hvis man vedtager lovforslaget, at vi for det første bliver betragtet som udlændinge i den her sag, og for det andet, at der bliver egenbetaling for voksne udlændinge for at lære dansk her i Danmark. Det siger jo sig selv.

Vil Venstre ikke være med til at acceptere lovgivningen, men alligevel undlade at lade rigsfællesskabets borgere skulle betale egenbetaling?

Ordføreren.

Jamen som jeg har sagt, er det helt centrale for mig, at der stadig væk er adgang til gratis danskundervisning for herboende grønlændere og færinger, og det er der fremover. Dermed er hele den her problemstilling, altså om man fremover skal betale, ganske enkelt ikke rigtig. Der er adgang til gratis danskundervisning gennem f.eks. den forberedende voksenuddannelse.

Tak til hr. Marcus Knuth. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Regeringen ønsker med dette lovforslag at indføre brugerbetaling på danskundervisning for udenlandske arbejdstagere og studerende. Prisen bliver 12.000 kr. for en hel danskuddannelse. Vi taler altså om en gruppe mennesker, som har lovligt ophold i Danmark, som arbejder eller studerer her i landet, og som for en hel dels vedkommende vil komme til at bo her i landet i mange år frem eller resten af deres liv.

I høringssvaret fra Uddannelsesforbundet kan man se, at den her brugerbetaling vil få voldsomme konsekvenser. Forbundet har spurgt rundt blandt eleverne på 11 sprogcentre. 80 pct. af de 1.300 spurgte har planer om at blive i Danmark, men blot 30 pct. forventer at deltage i danskundervisningen, hvis der indføres brugerbetaling, som forslaget fra regeringen foreslår. Det vil med andre ord sige, at dette lovforslag kommer til at skade integrationen i Danmark. Det kommer til at medføre, at mange mennesker vil gå en fremtid i møde, hvor de bor her i landet fuldt lovligt, men uden at kunne dansk. Det er ikke godt for Danmark, det er ikke godt for vores sprog og kultur, og det er slet, slet ikke godt for integrationen.

Yderligere må jeg sige, at jeg er dybt bekymret over den kritik, som vores to grønlandske kollegaer har rejst af forholdene for grønlandske og færøske borgere, som frygter at blive forskelsbehandlet i forhold til danske borgere i rigsfællesskabet. Det er en bekymring, som jeg mener at hele Folketinget bør tage seriøst.

Fra Enhedslistens side kan jeg sige, at vi er imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Forslaget her medfører, som tidligere ordførere har været inde på, at vi indfører en brugerbetaling på danskundervisning for udenlandske arbejdstagere og studerende. I Liberal Alliance har vi den grundlæggende indstilling, at man er velkommen i Danmark, hvis man kan begå sig i det danske samfund, overholde de fælles spilleregler og forsørge sig selv. Udlændinges ret til danske velfærdsydelser bør derimod være stærkt begrænsede. Man bør bidrage, før man får adgang til ydelser finansieret af de danske skatteborgere.

Danmark har en selvstændig interesse i, at mennesker, som opholder sig her, lærer dansk, men det bør altså være helt uproblematisk at bede folk om at betale en mindre del af omkostningerne ved danskundervisning for både studerende og folk med et arbejde. Er man i Danmark, er det her altså en mindre omkostning. Som studerende kan man prioritere det, og ellers kan man jo vente med at prioritere danskundervisningen, til man er færdig og har fået sig et arbejde, hvis man vil blive her efter endt uddannelse. Vi synes, at det her er et sundt princip. Det er der nok ikke nogen der er i tvivl om. Liberal Alliance støtter grundlæggende brugerbetaling, og vi støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak til fru Laura Lindahl. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Josephine Fock.

Tak for det. Som flere ordførere også har været inde på, er det jo et lovforslag, der handler om at ændre, således at der i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. bliver indført deltagerbetaling.

Jeg kan indlede med at sige, at Alternativet stemmer imod det her lovforslag. Vi ser det som integrationsfremmende, at personer bosat i Danmark har mulighed for at lære dansk, det er en rigtig god idé. Vi mener, det er positivt for individets mulighed for at deltage aktivt i samfundet, være medborger og for at blive integreret i det danske samfund. Vi er bekymret for, at hvis der indføres deltagerbetaling, risikerer vi at udelukke personer fra danskuddannelse, og at udlændinge vil fravælge muligheden for at deltage i danskuddannelse. Derudover påpeger mange foreninger og organisationer i høringssvarene, at forslaget kan risikere at indvirke negativt på tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, fastholdelse af udenlandske forskere og studerende og særdeles negativt i forhold til integrationen.

Vi er heller ikke enige i, at fravær på danskuddannelserne kan oversættes direkte til et udtryk for manglende motivation. Der er netop tale om studerende og arbejdstagere, hvorfor der må forventes at være et vist fravær. Hvis der er fravær af andre årsager, mener vi, at der skal findes andre måder at reducere det problem på. Som det fremgår af høringssvarene, er samtlige organisationer og foreninger imod lovforslaget af ovenstående årsager og opfordrer til, at det ikke gennemføres, og det er bl.a. A2B, Akademikerne, Dansk Flygtningehjælp, Danske Universiteter m.fl.

Så er der hele problemstillingen omkring vores rigsfællesskab, i forhold til at grønlændere og færinger også vil blive omfattet af det her lovforslag, og alene det ville medføre, at Alternativet ville stemme imod. Jeg synes, det er voldsomt problematisk, og det mener jeg helt klart at Folketinget også bliver nødt til at tage alvorligt. Så med de ord skal jeg meddele, at vi stemmer nej.

Tak for det. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Holger K. Nielsen.

Det her lovforslag er meget uklogt. Det er uklogt i en situation, hvor det er nødvendigt at satse mere på integration af udlændinge i vores samfund. Det er der jo almindelig enighed om, i hvert fald mig bekendt. Okay, Dansk Folkeparti ønsker ikke at integrere, men sådan alle andre partier, som har en vis fornuft i sig, ved jo godt, at det er nødvendigt, at vi får en bedre integration. Hvis man har det som udgangspunkt, er det ikke klogt at kræve deltagerbetaling for danskundervisning, når man nu ved, at det kommer til at holde nogle væk fra at gå til danskundervisning.

Jeg synes da, at vi i stedet bør motivere så meget som overhovedet muligt, for at folk får bedre sprogkundskaber, og det gør man jo ikke, ved at man fremsætter det her forslag. Man kan så spørge sig selv: Er det ikke rimeligt, at man finder den her besparelse? Jeg ved det ikke, men besparelsen er jo en del af regeringens skatteaftale, og derfor synes jeg også, det er lidt underligt, at Socialdemokratiet forsvarer den her besparelse så offensivt, som de gør. Men det bliver jo deres sag. Men vi kan ikke støtte det her lovforslag, og ligesom de forskellige organisationer, der har udtalt sig i høringssvarene, er vi helt på det rene med, at det her vil få en negativ konsekvens for integrationen.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. Igennem min tid som folkevalgt medlem af Folketinget har jeg kunnet se en udvikling hen imod en mere ligeværdig og mere respektfuld relation mellem os i rigsfællesskabet. Det er en udvikling, som jeg mener er nødvendig, og som det er mig magtpåliggende fortsat at være med til at bidrage til. Af selv samme grund ser jeg også med bekymring på det her lovforslag, som vi behandler i dag, fordi det sidestiller grønlandske borgere, og det vil sige også danske statsborgere, med udlændinge i Danmark.

Personligt kan jeg være bange for, at når vi begynder at sidestille grønlændere med udlændinge, bidrager vi også til en følelse af ligeværd i rigsfællesskabet, som så bliver dalende. Derfor er der for mig at se rigtig, rigtig meget på spil, og jeg synes, det er en meget principiel sag. Der er en bekymrende ordlyd i lovforslaget, idet det indbefatter – og jeg citerer – »Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund«.

Set med grønlandske briller er det ikke en ligeværdig position, som grønlændere i Danmark tildeles med dette lovforslag. Samtidig bliver konsekvensen også med dette lovforslag, hvis det bliver stemt igennem, at grønlændere bosiddende i Danmark får forringet deres muligheder for at komme i arbejde og for at kunne deltage aktivt i samfundet. Det hverken kan eller bør accepteres.

Et ligeværdigt fællesskab fordrer, at vi alle er lige meget værd, og lovforslaget bevidner i min optik, at det ikke forholder sig sådan i alle aspekter af rigsfællesskabet, og det er jeg oprigtigt rigtig ærgerlig over. For det er meget muligt, at der er nogle alternative muligheder for danskundervisning for herboende grønlændere, bl.a. igennem forberedende voksenundervisning eller beskæftigelsesorienteret indsats, men ikke desto mindre er lovforslaget med til at forringe mulighederne for grønlændere, som bor i Danmark, og som ikke til fulde behersker det danske sprog.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi tværtimod gør en indsats for at sikre, at flere grønlændere kommer ud på arbejdsmarkedet og bidrager aktivt til det danske samfund, som de nu engang har valgt at bosætte sig i. Her i Folketinget har vi den opgave at sikre, at ligestilling og ligeværd tænkes ind i regnestykket, når der lovgives på områder, som gælder os alle i rigsfællesskabet. Vi har derfor også et arbejde i forhold til den del af lovforslaget, som jeg mener vi skal lede vores opmærksomhed hen imod.

Inuit Ataqatigiit kan således ikke støtte lovforslaget i den nuværende form, og vi vil fremsætte et ændringsforslag. Mange tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Anerkender ordføreren, at der gennem den forberedende voksenundervisning fortsat er adgang til gratis danskundervisning for herboende grønlændere?

Ordføreren.

Det gør jeg, og det var jeg også som ordfører inde på i min tale – at det er der selvfølgelig stadig væk mulighed for. Men det ændrer ikke ved det princip, at man med det her lovforslag gerne vil sidestille grønlændere med udlændinge. Det mener jeg er en glidebane, for hvad er det så for en masse andre lovforslag, der kommer, hvor man pludselig vil sidestille grønlændere med udlændinge? Det ændrer heller ikke ved det faktum, at selv om man har adgang til FVU-undervisning, som det jo også forkortes til, får man alligevel en forringet adgang i forhold til den mulighed, man har i dag som grønlænder i Danmark.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Jamen hvis det er sådan, at der fortsat er adgang til danskundervisning for herboende grønlændere, forstår jeg ikke, at man, for nu at bruge det udtryk, pisker en stemning op om, at fremover kan grønlændere ikke får gratis danskundervisning. Det kan man, og derfor forstår jeg det ikke. Det virker mere symbolsk, at man får det til at fremstå i medierne, som om grønlændere fremover skal betale for at lære dansk, når det ganske enkelt ikke er tilfældet, og når der er flere forskellige andre ganske udmærkede og rigtig gode måder at få gratis danskundervisning på.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet og for muligheden for også at kunne uddybe det. Nu kender spørgeren mig jo godt nok til at vide, at jeg ikke pisker en stemning op unødvendigt, men jeg synes, det er et principielt spørgsmål, som gør mig bekymret, og det gør det på vegne af de grønlændere, de mere end 16.000 grønlændere, som bor i Danmark. Rigtig mange er jo heldigvis gode til at snakke dansk, men når man kigger på tallene i forhold til, hvor mange grønlændere der er i arbejde, er det alt, alt for lavt. Og jeg har jo netop også været i dialog med regeringen, bl.a. beskæftigelsesministeren, i forhold til at vi kan lave en indsats for at få flere grønlændere ud på arbejdsmarkedet, og det her forringer altså mulighederne.

Der kom et spørgsmål fra Mattias Tesfaye. Værsgo.

Jeg skal bare lige være helt sikker: Kommer der et ændringsforslag fra IA om at undtage grønlændere og færinger fra det her lovforslag?

Ordføreren.

Vi har til hensigt at lave et ændringsforslag, fordi vi synes, det er bekymrende, at man principielt sidestiller grønlændere og færinger med udlændinge i Danmark.

Vi siger tak til fru Aaja Chemnitz Larsen. Og så er det fru Aleqa Hammond.

Mange tak. Det fremgår af forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at grønlændere her hører under udlændinge- og integrationsministeren og ikke under det med statsborgerskabet. I bemærkninger til lovforslaget, i afsnittet »3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning«, står der:

»Herved vil personkredsen for den foreslåede deltagerbetaling være udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier m.v. efter udlændingelovens regler, medfølgende familiemedlemmer til sådanne udlændinge, nordiske statsborgere og udlændinge med opholdsret i medfør af EU-retlige regler. Herudover vil det dreje sig om EU-grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af lovens § 2 a, og endelig grønlændere og færinger samt øvrige danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse efter loven i medfør af § 2 d, stk. 3.«

Der står også i bemærkningerne:

»Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.«

Vi er i et rigsfællesskab, inden for den samme stat. Grønland er ikke udlandet, men inden for rigsfællesskabets egne rammer. Vi er tre forskellige lande med tre forskellige sprog, tre forskellige historier og tre forskellige kulturer. Vi er et mangfoldigt rigsfællesskab af lande med hver vores historie. Nogle har det danske sprog som deres modersmål, mens andre har det som første fremmedsprog. Vi lærer officielt alle sammen dansk som første fremmedsprog, ligesom engelsk er det for danskerne. Vi har alle haft det i skolen, men de færreste bruger det i almindelig hverdag, ligesom jeg aldrig brugte det i min almindelige hverdag, da jeg voksede op. Jeg havde det kun i danske skoler, når jeg talte dansk med min dansklærer. Jeg havde ikke mulighed for at praktisere det, eftersom alle talte grønlandsk. Så i en voksen alder, da jeg var over 18 år, gik det virkelig op for mig, hvor vigtigt det var, at jeg beherskede det danske sprog, hvis jeg ville nå længere end folkeskolen. Her har det været meget vigtigt, og jeg har haft brug for at få mulighed for og adgang til at kunne beherske sproget, altså få adgang til undervisning, således at jeg kunne bruge det i en almindelig hverdag.

Der er så mange, der står i samme situation, som jeg gjorde – ikke bare socialt udsatte grønlændere, som har svært ved at beherske det danske sprog i Danmark, men også mange andre unge studerende, som har behov for et ekstra skub til måske at lære det akademiske danske for at kunne klare sig bedst muligt i det danske system, i uddannelsessystemet. Vi er mange grønlændere, der i forskellig grad har behov for at have adgang til modulopbygget danskuddannelse i Danmark. Den mulighed, vi har, vil man komme til at forringe i forbindelse med det her lovforslag, hvis det bliver vedtaget i sin foreliggende form. På trods af at man har adgang til videregående undervisning, vil det stadig væk betyde, at man forringer grønlændernes adgang til gratis undervisning i dansk. Det synes jeg ikke er en smart løsning. Det vil ikke være med til at fremme motivationen, sådan som hensigten med lovforslaget er. Tværtimod, tror jeg, vil mange af de marginaliserede grønlændere i Danmark blive endnu mere marginaliseret, sådan som Rådet for Socialt Udsatte også peger på at konsekvenserne af det muligvis kommer til at være.

De Grønlandske Huse har ikke været parter i den her høringsrunde, hvilket jeg synes er rigtig, rigtig ærgerligt, for de har en meget vigtig stemme og repræsenterer ofte tendenser og erfaringer inden for dansk lovgivning, som brugerne af De Grønlandske Huse også sætter spørgsmålstegn ved.

Vi i Nunatta Quitornai støtter ikke forslaget, eftersom flere undersøgelser af socialt udsathed, som bl.a. blev foretaget i 2014 og 2016, viser, at grønlændere, som tager til Danmark for at studere eller arbejde, kan blive ramt af kulturelle og sproglige barrierer, som kan øge risikoen for socialt udsathed. Og gratis danskuddannelse er i den sammenhæng helt afgørende.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Jeg er rigtig glad for at høre ordførerens kommentarer om vigtigheden af at lære det danske sprog, især i skolen som barn. Jeg tror, det er der, man lærer det hurtigst og bedst, altså når man får det ind fra de helt unge år. Derfor er jeg også glad for, at vi deler synspunktet om, at der fortsat skal være adgang til gratis danskundervisning for herboende grønlændere, og det er der jo fortsat, selv om man får det til at lyde på en anden måde i de grønlandske medier.

Men det, jeg vil spørge ordføreren om, er, hvordan ordføreren kan fremhæve vigtigheden af at lære dansk i skolen samtidig med at støtte op om den nye grønlandske regering, som jo her for et par dage siden har udtalt, at man vil nedprioritere dansk i de grønlandske skoler. Vi ser jo nogle forfærdelige statistikker fra gymnasier i Grønland, hvor op imod halvdelen af eleverne falder fra, bl.a. fordi de har så dårlige danskkundskaber, og dermed bliver de afskåret fra at tage en videregående uddannelse i Danmark. Kan ordføreren ikke se, at det er lidt ironisk, at ordføreren så støtter op om, at man skal nedprioritere dansk i de grønlandske skoler?

Ordføreren.

Det her lovforslag har intet at gøre med valget i Grønland. Det her lovforslag har ikke noget som helst at gøre med de grønlandske nationale anliggender og sprogpolitikken. Det her er et rent dansk forslag om, hvordan man vil behandle grønlændere fremover, der muligvis gerne vil have adgang til en danskuddannelse i Danmark bestående af seks moduler, og om den brugerbetaling, man vil indføre.

Vi taler tre sprog i Grønland, eller der kræves tre sprog af os. Først er der det grønlandske, som er det officielle sprog, som nummer to er der dansk, og som nummer tre engelsk. At man gerne vil opprioritere engelsk, synes jeg er en helt naturlig prioritering, for verden er mere globaliseret end nogen sinde før. Det samme kræves vel også i Danmark, altså at man behersker det engelske meget bedre, end man har gjort hidtil. Det betyder ikke, at vi fra grønlandsk side har sagt, at man vil fjerne danskundervisning. Tværtimod. Det danske sprog vil stadig væk have en meget stor betydning for os, så længe vi hører sammen, og så længe vi har et godt samarbejde, også hvad angår adgang til forskellige uddannelser. Men det her forslag forringer det.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg er jo så ikke enig i, at det forringer det, når man fortsat har adgang til gratis danskundervisning på en række forskellige måder. Jeg er enig i, at det her ikke er en debat om det grønlandske valg, men når vi taler om vigtigheden af det danske sprog, bl.a. så man kan komme videre på et gymnasium og på en videregående uddannelse f.eks. i Danmark, så synes jeg, det klinger lidt hult, at ordføreren fremhæver vigtigheden af det danske sprog i Danmark fra talerstolen her i Folketinget, sideløbende med at den nye regering i Nuuk vælger officielt at nedprioritere dansk i forhold til engelsk.

Ordføreren.

At Grønland er på vej mod selvstændighed, er en realitet. At Grønland også vil arbejde mere målrettet internationalt, end vi nogen sinde har gjort før, er en realitet. Og de sprogkundskaber, der kræves af os, er også en realitet. Danmark kommer til at fylde mindre og mindre i fremtiden, når Grønland bevæger sig i retning af selvstændighed. Det er også en realitet. Men uanset Grønlands vej mod selvstændighed er det her forslag ikke baseret på de tendenser, der er i Grønland. Det her er rent og skært et forslag om, hvordan man behandler sine egne statsborgere, og det er en forringelse.

Så er det hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ordføreren ikke er bekymret for, når nu der i hvert fald er flere, der har den opfattelse på Grønland, at man skal svække indsatsen i forhold til det danske sprog, at der, når grønlændere i fremtiden kommer til Danmark, vil være endnu flere, der har behov for danskundervisning, fordi man politisk på Grønland ønsker at svække indsatsen, i forhold til at sørge for, at grønlænderne får lært det danske sprog. Er ordføreren ikke bekymret for det?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi hver især har et ansvar for at sikre, at vi kan beherske det sprog, som vi synes er vigtigt for os. Det kan både læres hjemmefra, men det kan også læres ude i samfundet, og det kan læres alle andre steder. Uanset vores indsats hjemmefra er det her en indsats fra dansk side over for danske statsborgere, som er grønlændere. Her svækker man indsatsen og den frie adgang, som grønlænderne har i Danmark. Hvis man mener det alvorligt med, at man gerne vil styrke rigsfællesskabet, er det naturligvis også vigtigt, at man behandler rigsfællesskabets borgere med lige ret og ligeværdighed og ikke under udlændingelovgivningen.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg vil gerne understrege, at for Dansk Folkepartis vedkommende synes vi, det er utrolig vigtigt, at når grønlændere kommer til Danmark, har de også rigtig gode forhold, for det er jo fuldkommen rigtigt, som fru Aleqa Hammond siger, at vi er statsborgere i det samme kongerige, så vi skal behandles lige. Vi synes også fra Dansk Folkepartis side, at der skal være mulighed for danskundervisning, og hvis der kommer grønlændere til Danmark, som måske ikke har så gode danskkundskaber, skal vi selvfølgelig sørge for at hjælpe dem.

Jeg vil bare stille spørgsmålet en gang til, for jeg synes ligesom hr. Marcus Knuth, at det klinger en anelse hult: Er fru Aleqa Hammond ikke bekymret for, at der i fremtiden vil være flere grønlændere, som, når de kommer til Danmark, vil have behov for danskundervisning, fordi man politisk på Grønland arbejder på at svække det danske sprog? Er det i grønlændernes interesse?

Ordføreren.

Det synes jeg er et forsøg på at fordreje selve hensigten med lovgivningen, nemlig at dreje det til, at det er Grønlands problem. Det her drejer sig om ren dansk lovgivning, som vedtages af Folketinget. Det er ren og skær regeringens politik, som siger, at grønlændere skal sidestilles med udlændinge, og at de skal betale for at lære dansk på danskuddannelsen. Det er ikke at ligestille ens egne statsborgere, og det er at dreje det over i noget helt andet.

Tak til fru Aleqa Hammond. Så er det hr. Bjarni Hammer.

Tak, formand. Som det har været nævnt flere gange, er forslaget en del af den skatteaftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti tidligere på året. Kort sagt skal indførelsen af denne deltagerbetaling for danskuddannelse bruges til at finansiere en del af en politisk aftale. Dette er og bliver en ren dansk beslutning, som man naturligvis er i sin gode ret til at træffe.

Almindeligvis vil hverken jeg eller Javnaðarflokkurin blande os i, hvordan man vælger at finansiere en politisk aftale her i Danmark. Vi har tværtimod en lang og god tradition for, at vi netop ikke blander os i hinandens indre anliggender. Når jeg alligevel vælger at tage ordet, er det, fordi dette kan komme til at ramme såvel færinger som grønlændere. Det fremgår sådan set direkte af lovforslaget. Lige denne del af lovforslaget synes jeg at man burde overveje en ekstra gang. I det mindste burde man i udvalgsarbejdet få klarlagt, hvor mange henholdsvis færinger og grønlændere der bliver ramt af et krav om brugerbetaling, og hvor meget den danske stat sparer ved at udelukke denne gruppe af færinger og grønlændere, som måske i forvejen har det svært både økonomisk og socialt. Man burde måske også overveje at tage færinger og grønlændere ud af lovforslaget.

Derudover kommer lovforslaget lige oven i en meget nedslående beslutning om, at man nu ikke længere skal kunne studere færøsk som tilvalg på Københavns Universitet. Med dette lovforslag vil man så nu forringe visse færingers mulighed for at tilegne sig dansk. Det er en kedelig udvikling.

Derfor synes jeg, at man åbent og ærligt skal tage en diskussion om dette lovforslag, for det bliver man nødt til, da man vælger at nævne færinger og grønlændere i dette lovforslag, og da disse færinger og grønlændere muligvis kan blive ramt af lovforslaget. Man kan spørge, om det er det signal om rigsfællesskabet, som man vil sende, at det er et rigsfællesskab, hvor den, som har allermest brug for det, skal have penge op af lommen for at tilegne sig et andet af rigsfællesskabets sprog. Det synes jeg at vi skal sætte os ned og tale om, og så er jeg sikker på, at der nok skal findes en god løsning på det. Tak for ordet, formand.

Tak til hr. Bjarni Hammer. Og så er vi nået frem til fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak. Og tak, formand, for lige at få lov til at tale her til sidst; jeg skulle også lige være et andet sted om regeringens politik, som der samtidig lige er blevet lavet en aftale om her. Men tak for ordet her i forbindelse med behandlingen af lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., altså indførelse af den her deltagerbetaling for danskuddannelse.

Nu har vi jo hørt, at det bl.a. gælder for grønlændere og færinger, altså dele af rigsfællesskabet, at de nu også skal betale for at blive en del af og få den fuldt sproglige del i vores samfund, når de kommer her. Men det gælder også alle de udenlandske studerende, og det gælder de udenlandske arbejdstagere, der kommer her, og som vi har så hårdt brug for. Det viser undersøgelse på undersøgelse.

I Radikale Venstre har vi det sådan, at når vi på den ene side stiller krav om, at når man er kommet her, og når man er blevet inviteret og har fået et job eller får en uddannelse, skal man også tilegne sig sproget, gøre en indsats for at blive integreret, og vi så på den anden side gør det sværere og for nogle umuligt ved at indføre det her gebyr, jamen så fremmer vi ikke integrationen, og vi gør det ikke nemmere at blive en del af vores danske samfund, men den del har vi behov for.

Derfor er vi imod det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er vi færdige med ordførerrækken, og så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for debatten om det her lovforslag. Med lovforslaget ønsker regeringen jo at styrke incitamentet til at lære dansk og også til at tage ansvar for egen integration.

Det er vigtigt, at alle udlændinge, der bor og lever i Danmark, også tager det danske sprog til sig. Sproget er vigtigt for at kunne begå sig både på arbejdspladsen, på studiet og i det helt almindelige hverdagsliv her i Danmark.

Med lovforslaget styrker vi incitamentet til selv at tage et ansvar, så kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede, starter på uddannelsen. Jeg synes, det er sund fornuft. For det er min faste overbevisning, at mennesker, der ønsker at komme til Danmark for at arbejde eller studere, selv skal gøre en indsats, for at deres ophold i Danmark bliver vellykket. Det er netop den indstilling, som regeringen ønsker at styrke med det her lovforslag. Jeg har en klar forventning om, at det er noget, man som udlænding tager højde for, når man ønsker at flytte til Danmark. Så må man også være villig til at betale noget for det. En vellykket integration hviler i høj grad på den enkelte udlændings motivation til at blive integreret, og her mener jeg slet ikke, at en deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul bør spille en afgørende rolle. Det er jo i høj grad en investering i ens egen fremtid i Danmark, når man tager en danskuddannelse.

Der er også rejst kritik af, at lovforslaget ikke bidrager til regeringens politik om at gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Der henvises her bl.a. til, at der er mangel på arbejdskraft i flere brancher, og at Danmark risikerer at blive fravalgt til fordel for andre lande. Der henvises også til, at forslaget især for medfølgende ægtefæller og internationale studerende vil mindske muligheden for og incitamentet til at påbegynde en dansk uddannelse.

Jeg kan sige, at jeg simpelt hen ikke er enig. Først og fremmest er det, fordi Danmark er et godt land og et attraktivt land både at arbejde i, men også at studere i, og det er et land med utrolig mange muligheder. Jeg tror, at det er helt andre og større ting end en delvis brugerbetaling på 2.000 kr. pr. modul for danskundervisning, der virkelig har betydning for, om man ønsker at bosætte sig i Danmark for at arbejde og studere. Og så bidrager forslaget jo også netop med ekstra midler, som vi så bruger på en rigtig god skattereform, der netop understøtter vækst og velstand.

Der har også været rejst kritik af og udtrykt bekymring for, at en deltagerbetaling på i alt 12.000 kr. for alle seks moduler danskuddannelse er så stort et beløb, at det vil medføre, at nogle slet ikke vil lære dansk, fordi de ikke har råd til det. Men jeg må altså sige, at jeg mener, at en deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul er et helt rimeligt og fornuftigt krav at stille. Når man er selvforsørgende kursist og f.eks. har et arbejde, er det altså ikke urimeligt, at man også betaler lidt for undervisningen.

Det er måske også vigtigt at sætte beløbet lidt i perspektiv, hvilket hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet i øvrigt også gjorde. I 2016 var den samlede gennemsnitspris for et enkelt danskmodul 16.000 kr., og det er jo i dag en udgift, der afholdes fuldt ud af det offentlige. Man skal så også huske på, at kursisterne har 5 år til at gennemføre deres danskuddannelse, og at de kan holde pause sammenlagt i op til 1½ år.

Den samlede udgift på op til 12.000 kr. for en danskuddannelse kan derfor også fordeles over en årrække, og det er altså heller ikke sådan, at forslaget om en vis egenbetaling er fuldstændig ukendt fra andre lande. Tager vi f.eks. et land som Norge, som jo er et land, vi normalt sammenligner os med, ja, så er det sådan, at alle arbejdstagere uden for EØS og EFTA selv betaler for deres norskundervisning, og det gør deres familier også fuldt og helt.

I Danmark foreslår regeringen nu, at man som selvforsørgende skal betale en mindre del af prisen for danskuddannelse, og det er jo også et frivilligt tilbud.

Jeg er derfor helt overbevist om, at Danmark også fremover vil være et attraktivt land for international arbejdskraft og internationale studerende. En begrænset egenbetaling for dansk for den her gruppe er grundlæggende et sundt princip.

Til afslutning vil jeg give en kommentar til de bekymringer, der har været rejst vedrørende børn af udenlandske forældre. Det er blevet påpeget, at det er afgørende, at børn af udenlandske forældre har et alderssvarende dansk, når de begynder i skolen, og det er jeg fuldstændig enig i er vigtigt. Det ligger regeringen på sinde, at børnene kommer hurtigt i gang med at lære det danske sprog, og det indgår bl.a. derfor også i en række initiativer i regeringens udspil om parallelsamfund, der netop har til formål, at børn har et alderssvarende dansk, når de begynder i skolen.

Når det er sagt, er det jo forældrene, der vælger at indrejse og bosætte sig her i Danmark for enten at arbejde eller studere, og børnene er altså først og fremmest forældrenes ansvar. Det er derfor forældrene, der beslutter, hvordan de bedst muligt støtter børnenes indlæring af det danske sprog, og hvordan de sikrer deres børns trivsel og daglig i Danmark, herunder selvfølgelig også i institutioner og skole. Vi taler altså igen om selvforsørgende, ansvarlige mennesker, der træffer ansvarlige valg for sig selv og familien.

Sluttelig har der jo også her i dag været rejst bekymring vedrørende især grønlændere og færinger, der er bosat i Danmark, for, at de kan blive ramt af kulturelle og sproglige barrierer, hvilket kan øge risikoen for marginalisering af udsatte grupper. Derfor er det også vigtigt med danskuddannelse, siger dem, der rejser kritikken her i dag.

Her vil jeg gerne slå fast, at det selvfølgelig er vigtigt, at grønlændere og færinger, der er bosat her i Danmark, fortsat har mulighed for at modtage danskundervisning, og det har de også. Grønlændere og færinger skal naturligvis fortsat have adgang til danskuddannelse, og det ændrer det her lovforslag altså ikke ved. Herudover vurderes danskundervisningen på FVU-start, der er gratis, som værende et brugbart alternativ for hovedparten af grønlænderne og færingerne i forhold til den danskundervisning, der er omfattet af det her lovforslag. Allerede i dag er der altså også mange både grønlændere og færinger, der netop deltager i FVU-undervisning.

Jeg ser frem til den videre behandling af det her lovforslag, og så vil der givetvis blive rejst spørgsmål både i dag, men også under udvalgsbehandlingen.

Der er i hvert fald et par korte bemærkninger. Først er det fru Aaja Chemnitz Larsen.

Jeg vil sige tak til ministeren for de bemærkninger om at huske på grønlændere og færinger. Nu taler ministeren om sund fornuft, og jeg tror, det er vigtigt at understrege, at det fokus, som vi fra IA har, er de marginaliserede grønlændere. Det er også dem, som Rådet for Socialt Udsatte gør opmærksom på. For dem tror jeg ikke, at 12.000 kr. er småpenge. Jeg ved, at der er rigtige mange, som ikke har mulighed for at få kontanthjælp i dag, fordi der er nogle udfordringer med nogle cpr-numre og nogle forskellige andre ting internt i de grænsehindringer, der er mellem Grønland og Danmark.

Men jeg vil egentlig stille et mere principielt spørgsmål til ministeren, for det principielle i det her lovforslag handler jo om, at man gerne vil sidestille grønlændere og færinger med udlændinge, og jeg vil gerne høre, om det er noget, som ministeren har tænkt sig at gøre på et andet tidspunkt, på et andet område, for ellers vækker det i hvert fald rigtig meget bekymring hos mig, og så er det ikke sund fornuft. Mange tak.

Ministeren.

Nej, og jeg tror faktisk bare lige, at der er et eller andet, der er gået lidt skævt i den her debat. Det er jo rent faktisk også sådan, at hvis nu en anden dansk statsborger kommer tilbage til Danmark og har været udrejst i mange år og dermed på en eller anden måde har fortabt sproget, så er det fuldstændig efter samme regler. Det er altså ikke kun, fordi man kommer fra Grønland eller bor på Færøerne, at det her træder i kraft; det er alle, også andre danske statsborgere, der har været udrejst, som skal have frisket det danske op eller have lært det danske, der kommer ind under den her ordning. Og når det er sådan, er det jo ikke for at genere nogen, så er det rent faktisk, fordi vurderingen altså er, at når man vil stille de her krav til andre EU-borgere, så betyder det også, at andre danske statsborgere skal være omfattet.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak for svaret. Det fremgår meget klart af den høringsoversigt, som der er, og som regeringen har kommenteret på, at man sidestiller grønlændere og færinger med udlændinge. Så jeg forstår ikke helt den kritik, og som sagt synes jeg, der bliver talt lidt med to tunger hos regeringen i det her spørgsmål. Jeg synes, det er dybt bekymrende, og jeg synes, det er et principielt spørgsmål. Jeg må jo tage det for gode varer, men det er i hvert fald noget, som har vakt min bekymring, og som jeg ikke håber kommer til at ske igen.

Ministeren.

Med al respekt tror jeg altså, at der ligesom er en af to muligheder her. Den ene er, at man ønsker at prøve at starte en konflikt her, men den konflikt er der ikke. Den anden, og det er så den anden side, er, at det kan være, at vi ikke på en eller anden måde har fået det her forklaret ordentligt og godt nok. Jeg vælger så at tro på den anden mulighed. Men jeg vil bare lige igen sige: Hvis en dansk statsborger har været udrejst i en række år og kommer tilbage og skal have danskundervisning, så er man altså omfattet af nøjagtig samme regelsæt.

Så er det fru Aleqa Hammond.

Det danske kongerige består af Danmark, Færøerne og Grønland. Jeg vidste ikke, at man fra regeringens side betragter Grønland som udlandet. For som ministeren siger: De danskere, der har været i udlandet og haft ophold et vist antal år, og som kommer tilbage til Danmark og har behov for noget danskundervisning, skal til at betale for det. Men vi er jo stadig væk inden for den samme stat. Hvad er det, jeg har misforstået omkring konstitutionen af rigsfællesskabet? Og hvorfor skal grønlændere tilsidesættes som udlændinge?

Ministeren.

Igen, med al respekt: Altså, det virker, som om man lidt nu bare ønsker at køre en eller anden konflikt op, der simpelt hen ikke eksisterer. Den eksisterer ganske enkelt ikke – jeg beklager, at jeg må sige det så firkantet. Men det er sådan, at den juridiske vurdering er, at hvis det her skal omfatte EU-borgere, betyder det, at så skal det også omfatte andre danske statsborgere, der skal modtage danskundervisning under samme lovgivning. Og det betyder også, at hvis en anden dansk statsborger, der har boet i USA eller i Brasilien eller i Japan eller i Saudi-Arabien, eller hvor det nu end måtte være, kommer hjem og skal have undervisning efter samme lovgivning, så kommer vedkommende selv til at betale en del af det, fuldstændig ligesom alle andre EU-borgere.

Fru Aleqa Hammond.

Nu er vi jo ikke EU-borgere, vi er en del af det danske kongerige. Vi har ikke bevæget os ud af statens rammer. Det kan være, at det måske lyder lidt morsomt for integrationsministeren, men det her er bestemt ikke morsomt for os grønlændere, når vi er i samme rigsfællesskab, men bliver behandlet på lige fod med udlændinge med den begrundelse, at har man været i udlandet, bliver man behandlet på en anden måde end andre danskere, når man kommer tilbage.

Så jeg vil gerne spørge endnu en gang, om man betragter Grønland som udland?

Ministeren.

Nej!

Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Altså jeg må sige, at jeg synes, det er lidt bizart. For ganske kort tid siden havde vi statsministeren stående her i spørgetimen og udtrykke bekymring om den nye grønlandske regerings ændring af det danske sprog i forhold til skoleundervisning og andet sprog. Nu har vi så et lovforslag, som gør det sværere for grønlandske og færøske borgere i Danmark at lære dansk.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren har koordineret det her forslag med statsministeren, for det virker ikke sådan.

Ministeren.

Jeg kan sige, at det her lovforslag ikke gør det sværere for nogen at lære dansk. Det betyder, at der er en lillebitte egenbetaling i forhold til de udgifter, der er, ved at lære dansk – så det gør det ikke sværere at lære dansk.

I forhold til om det er koordineret? Naturligvis er det koordineret, i og med at det er en del af vores skattereform.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen det, som vi kunne høre fra vores to grønlandske kollegaer, var jo, at man er enormt bekymret for, hvad det vil have af konsekvenser for ikke mindst de udsatte grønlandske og færøske borgere i det danske samfund. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om ministeren tager den bekymring seriøst.

Ministeren henviser til nogle EU-regler, som kræver, at vi sidestiller grønlandske og færøske borgere med EU-borgere. Er det et EU-krav, at det skal være på den måde? Eller er det regeringen, der fører en politik, der sammenligner de to størrelser? Og hvis det er et EU-krav, hvad vil man så gøre for at ændre EU-kravet, sådan at EU respekterer rigsfællesskabet?

Så er det ministeren, værsgo.

Nu er det ikke et spørgsmål om grønlandske og færøske mennesker, der kommer til Danmark, men jeg nævnte netop danske statsborgere, så det er alle danske statsborgere, der jo så bliver omfattet af de her regler, hvis de har været udrejst og skal have danskundervisning under samme lovgivning. Nu bliver de omfattet af det fuldstændig ligesom EU-borgere, og det er, fordi man ikke kan forskelsbehandle.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)