Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 212:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og lov om kliniske forsøg med lægemidler. (Frit valg til genoptræning og gebyrlettelser for kliniske forsøg med lægemidler).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her handler om to ting.

Den første ting vedrører følgende: Forestil jer, at man er patient og har været inde på sygehuset, hvor man er blevet behandlet enten kirurgisk eller medicinsk. Eksperterne på sygehuset har gjort, hvad de ligesom skal, man har været nede ved fysioterapeuten eller ergoterapeuten, og der er blevet lagt en plan, og man skal hjem og videre med sit liv. Men man er ikke helt færdig med genoptræningen, og genoptræningen kræver, at kommunens fysioterapeut eller ergoterapeut tager over og kører videre med den plan, der er lagt fra sygehusets side, fra lægens side på sygehuset. Længe har det været en udfordring, at nogle kommuner kom for langsomt i gang med det, der er kommunens opgave i forbindelse med genoptræningen.

Regeringen fremsætter nu et lovforslag her, som vi støtter fra socialdemokratisk side, for det er ikke ret og rimeligt for den enkelte borger og patient, at man kommer til at gå i stå med sin genoptræning, fordi kommunen er for langsom til at tage over og sætte det kommunale tilbud op. Derfor er det rigtig godt at indføre en periode på 7 dage, som kommunen har til at lave sin planlægning inden for, og så skal man i gang med genoptræningen. Ellers gives borgeren og patienten mulighed for at gå ud til en privat fysioterapeut eller ergoterapeut, til en klinik, og der aflevere sin genoptræningsplan og komme i gang med den genoptræning, som er en forlængelse af og en færdiggørelse af det sygdomsbehandlingsforløb, man har været igennem på sygehuset.

Det er ret og rimeligt, og vi har fra socialdemokratisk side mange gange kritiseret kommunerne for ikke entydigt nok at få fulgt op på den her opgave. Det er et spørgsmål om at få afviklet den pukkel, man må have i den enkelte kommune. Og her skal siges, at vi er i den lykkelige situation, at vi i og for sig har fysioterapeuter og ergoterapeuter nok i Danmark. Der er mange andre sundhedsprofessionelle, vi mangler, men det gør vi ikke, hvad angår fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Den anden ting i lovforslaget her, som vi også fra socialdemokratisk side bakker op om, er, at man går ind og kigger på nogle af de barrierer – økonomiske barrierer, administrative barrierer – der kan ligge i at komme i gang med endnu flere kliniske forsøg omkring lægemidler i vores samfund. Det ved vi er noget af det, der kommer patienterne, borgerne til gode; det er, at der bliver foretaget kliniske forsøg på vores hospitaler og andre steder i sundhedsvæsenet, og det er rigtig godt. Her har man fra regeringens side været inde og sige, at man vil lave en gebyrlettelse i forhold til det her område. Og jeg synes, at rammesætningen for det er god, altså at det i høj grad er ikkekommercielle forsøg, altså ikke kommercielle forsøg, hvor der står store økonomiske interesser, medicinalindustri og andet bag, således at man letter adgangen for de kliniske forsøg, som ikke har den backup rent virksomhedsmæssigt og økonomisk.

Så samlet set er det et godt lovforslag, som vi glæder os over at støtte fra socialdemokratisk side, fordi det kommer patienterne til gode, borgerne til gode på både den ene og den anden måde. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, så det er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Som den forrige ordfører talte om, handler det her om to forskellige ting, og det, jeg nok vil beskæftige mig mest med, er frit valg til genoptræning.

Genoptræning er noget, som Dansk Folkeparti har arbejdet med i rigtig mange år. Allerede i 2008 fremsatte vi jo et forslag om, at vi skulle sikre en ordentlig genoptræning og rehabilitering af senhjerneskade, og siden da er der efterhånden blevet sat rigtig mange midler af, og der er kommet mange forslag, som vi altid har været inde om, fordi det har stor betydning for Dansk Folkeparti. Men vi har bare set, at der er nogle kommuner, der har haft svært ved at give den træning, og derfor gik man i stå og havde sværere ved at få genoprettet sin førlighed, som man havde brug for. Derfor hilser vi det jo rigtig velkomment, at vi i forhold til finansloven fik lavet et frit valg til genoptræning.

Men der er også nogle ting, som vi gerne vil arbejde lidt videre med, for det er ikke alt, der er klart, i forhold til at vi nu laver et frit valg til genoptræning. Her drejer det sig om folk, der har været indlagt på sygehuset og via sundhedsloven får en ret til genoptræning. Vi har altså også patienter, og det får vi mere og mere, som kommer hos en speciallæge eller hos en almenpraktiserende læge og har brug for en genoptræning. De har ikke samme rettigheder med den her lov, og det vil vi gerne tale med sundhedsministeren om, altså hvordan vi kan stille patienterne lige, uanset hvor de kommer fra, så længe en læge har sagt, at man har brug for en genoptræning.

Vi synes, det er rigtig godt, at private nu også kan komme ind og gøre en indsats, men vi skal så også sikre, at der er kvalitet i den indsats. Jeg har alt for ofte set, at hjerneskadede patienter ikke får genoptræning i deres talefærdigheder, altså logopædbehandling, eller at de ikke får den kognitive terapi, som de har brug for, for at kunne komme videre til deres daglige liv. Man ser hovedsagelig på arme og ben, altså bevægelighed, mens man ikke ser så meget på resten af rehabiliteringen. Og der skal vi sikre, at der er de kvaliteter med.

Hvordan KL så skal kunne kvalificere de forskellige kommuners private tilbud, ser vi også som en udfordring, som vi vil stille spørgsmål om. De skal jo vide lidt om, hvad det er for private træningssteder, der ligger i de enkelte kommuner. Og når man tænker på, at vi har 98 kommuner, så bliver det et stort stykke arbejde, der skal ske.

I forhold til vores andet forslag, der ligger i det her – nu sagde jeg vores, og det er jo nok, fordi det var nogle af de aftryk, vi satte på finansloven – er det gebyrlettelse, når vi taler om kliniske forsøg med lægemidler. Det er utrolig vigtigt, at vi har de her kliniske forsøg. Jeg husker, at jeg var på tur med sundhedsministeren, hvor vi var ude at se på immunterapi, for vi har nogle dygtige læger, som kommer med nogle forsøg, og vi skal blive ved med at hjælpe til med at presse på, og sådan har vi jo mange forskellige forsøg i vores behandlingssystem i sundhedsvæsenet. Det skal ikke bremses af, at der bliver store gebyrer på området. Så en minimering af den økonomiske barriere for godkendelse og gennemførelse af kliniske forsøg vil også gøre det mere attraktivt for både danske og udenlandske forskere at placere deres forsøg i netop Danmark.

Så et ja til forslaget, men der kommer en del spørgsmål under behandlingen, og så håber vi på, at vi kan justere nogle af tingene til det bedre. Tak.

Tak til ordføreren, og heller ikke her er der kommentarer. Fru Jane Heitmann, Venstre.

Vi førstebehandler i dag et lovforslag, som indeholder to dele. Den første del af lovforslaget giver borgerne bedre mulighed for at modtage hurtigere genoptræning efter et sygdomsforløb eller en ulykke. Anden del af lovforslaget skal give forskerne gebyrlettelser i forbindelse med udførelse af kliniske forsøg.

I dag er der betydelige forskelle på ventetiderne til genoptræning i landets kommuner. Det betyder, at nogle borgere venter længere end andre, før genoptræningen kan iværksættes, og det ændrer vi nu på. For det skal ikke være geografien, der afgør, hvor hurtigt man kommer i gang med et genoptræningsforløb. Det er kun rimeligt, at man sikrer en ensrettet praksis over hele landet, og derfor indfører vi nu en ny patientrettighed: ret til genoptræning, når man er udskrevet fra et sygehus med en genoptræningsplan, i et privat tilbud, hvis kommunen ikke kan levere inden for 7 kalenderdage. Det er og har været en vigtig prioritet for os i Venstre.

Vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen og stærke kommunale tilbud, men vi skal også sikre, at borgere får behandling eller genoptræning, når det er påkrævet, og kan det offentlige ikke levere, er det kun rimeligt, at en privat aktør får mulighed for at hjælpe borgeren, så han eller hun så hurtigt som muligt kan vende tilbage til et aktivt fritids-, familie- eller arbejdsliv. Venstre er på borgernes side, og frit valg er et markant fokuspunkt for os. For nylig offentliggjorde den svenske tænketank Health Consumer Powerhouse en rapport, som placerer Danmark som det land ud af 34 europæiske lande, der har det bedste sundhedsvæsen. Det er en flot placering, som vi kan være stolte af, særlig fordi et af målepunkterne netop er patientrettigheder. Her står vi stærkt i Danmark, ikke mindst fordi vi i Venstre i en årrække har insisteret på at sætte patienten først og både indført patientrettigheder og tilbagerullet de forringelser af de danske patientrettigheder, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering iværksatte. Det var triste år, men nu går det den rigtige vej for de danske patienter.

I Venstre er vi optaget af den enkeltes frihed. Uanset om vi taler dagpleje, skoler, valg af plejehjem eller som i dag sundhed, er det kun rimeligt, at der er noget at vælge imellem. Mennesker er forskellige og har forskellige præferencer. Hvad der er godt for den ene, kan være et fravalg for den anden og omvendt. Tilvalg og fravalg er også afgørende, når virksomheder skal iværksætte eller prioritere forskningsmidler, og fra Venstres side ønsker vi at gøre det så attraktivt som muligt at forske i Danmark. Vi ønsker også, at det skal være så attraktivt som muligt for virksomheder at forske og forbedre og udvikle nye lægemidler i Danmark, for det kommer også danske patienter til gode, når lægemidler udvikles på dansk jord.

I dag er der desværre en række gebyrer forbundet med at foretage kliniske forsøg. De høje gebyrer kan forhindre både danske og udenlandske forskere i at placere deres forsøg i Danmark, og det skal vi lave om på. Derfor indgår netop gebyrlettelser i lovforslaget her. Gebyrlettelser på kliniske forsøg kan bidrage til, at vi bevarer og styrker den kliniske danske forskning på lægemiddelområdet. Det er en win-win for både forskere og patienter og for vores samfund i det hele taget. Som led i finanslovsaftalen afsætter regeringen 4,7 mio. kr. i 2018 og 9,3 mio. kr. i 2019 til forskning i immunterapi. De ressourcer er primært rettet mod at fjerne eller nedsætte ansøgningsgebyrerne i forbindelse med kliniske forsøg og dermed bidrage til at fjerne nogle af de økonomiske barrierer, der er i forbindelse med netop de kliniske forsøg.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat.

Tak for det. Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Her har vi et lovforslag med to helt forskellige elementer i ét og tilmed et lovforslag, som sigter på forskellige love. Den ene del kan vi godt støtte. Den anden del kan vi ikke støtte, og derfor vil vi foreslå, at lovforslaget bliver delt i to, så vi kan stemme om de to forskellige forslag særskilt.

Men så til indholdet: Den første del af lovforslaget handler jo om genoptræning, efter at man har været indlagt på et sygehus. Regeringen foreslår en ny regel, som betyder, at de patienter, som har brug for genoptræning efter en operation eller en indlæggelse, skal kunne vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke har igangsat genoptræning inden for 7 dage.

Jeg er helt enig i, at vi har et problem, når det gælder genoptræning. Det er for mange rigtig vigtigt, at de kommer hurtigt i gang med deres træning, for at det bliver et vellykket forløb, og der er i dag er meget stor variation fra kommune til kommune i, hvor lang tid man skal vente. Men jeg er ikke enig i den måde, som regeringen vil løse problemet på, og jeg frygter, at det forslag, man kommer med her, vil betyde, at især de patienter, som har de mest komplekse behov, vil blive prioriteret ned til fordel for de patienter, som har de mest enkle behov, fordi det er dem, der vil være private tilbud til, og derfor tror jeg, at det her forslag vil betyde en ulighed i sundhed, uanset at intentionerne givetvis er gode. Jeg synes også, det er vigtigt, at ansvaret for genoptræning fortsat er forankret hos kommunerne. Vi har i dag allerede store problemer med at sikre en sammenhæng i indsatsen, men hvis det er den enkelte borger selv, der skal ud at efterspørge, hvem der skal levere genoptræningen, får vi fragmenterede forløb, og vi mister den sammenhæng, som er så vigtig for, at forløbene lykkes.

Vi kan se, at der for de patienter, som har brug for mange forskellige former for genoptræning – fysioterapi, ergoterapi og måske også psykologhjælp – stort set ikke vil være nogen reelle såkaldte frie valg. De vil altså ikke kunne bruge den her ret, og derfor tror jeg, vi kommer til at se det samme, som vi har set med det frie valg på sygehusene, altså at man vil koncentrere sin indsats om de patienter, der er konkurrence om at beholde, til ugunst for dem, som ikke kan bruge det frie valg. Det vil skævvride kommunernes indsats og øge uligheden i sundhed. I forlængelse heraf peger Lægeforeningen, Danske Patienter og Dansk Ældreråd også meget rigtigt på, at der er borgere, som ikke bliver henvist til genoptræning via sygehuset, men i stedet via deres egen læge. De borgere er heller ikke omfattet af de her regler, og det vil altså også være dem, som vil blive prioriteret længere ned på listen i kommunernes forsøg på at holde på de patienter, som kan vælge en privat leverandør i stedet.

Derfor er det vores konklusion – selv om der helt klart er et behov for at gøre noget for at sikre en hurtigere genoptræning – at det ikke er det her, der er den rette løsning. Jeg synes, det er klogt at sætte en frist på 7 dage, men jeg synes ikke, det er det rigtige at overlade ansvaret til den enkelte patient for, at det er dem, der skal vælge. Det er helt fundamentalt og helt afgørende, at det, man gør, er at sikre, at der er de rigtige rammer i kommunerne og de rigtige midler, så man kan sikre en hurtig genoptræning, og det gælder selvfølgelig både for de patienter, der kommer via sygehuset, og dem, der kommer via deres egen læge.

Anderledes positive er vi over for lovforslagets anden del, der handler om at sænke gebyrerne for klinisk forskning, herunder at fjerne gebyrerne for forsøg, som gennemføres uden indflydelse og finansiering for lægemiddelvirksomheder. Lovforslaget retter jo op på, at gebyrerne er steget voldsomt, efter at Rigsrevisionen krævede, at det skulle være nogle gebyrer, som afspejlede de omkostninger, der rent faktisk var.

Lovforslaget sikrer altså, at der fortsat kan laves de meget vigtige ikkekommercielle forsøg, og det er uhyre vigtigt, fordi den ikkekommercielle forskning jo drives af nogle helt andre hensyn end det, der gælder den kommercielle forskning, nemlig det, at man skal kunne tjene penge på den forskning, man laver. Derfor kan det være noget meget vigtig forskning, som patienter kan have stor gavn af, men som ellers ikke bliver gennemført, hvis ikke vi sikrer, at der er nogle gode rammer for at lave den ikkekommercielle forskning.

Derfor vil jeg gerne afslutte med at gentage min opfordring om, at vi deler det her lovforslag i to. Det burde jo være forholdsvis enkelt, i og med at der er tale om to helt forskellige love, der skal ændres i, og i så fald vil vi så kunne støtte den sidste del af forslaget.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det undrer mig egentlig, at ordføreren nævner ulighed som et argument for, at Enhedslisten ikke kan støtte, at alle danskere med en genoptræningsplan i hånden nu får ret til hurtig genoptræning inden for 7 kalenderdage. Det undrer mig virkelig, at Enhedslisten synes, at det er bedre, at dem, der har råd til at tegne en privat forsikring, kan komme forrest i køen, og så må de andre vente. For det er jo det, der er realiteten.

Så er der store geografiske forskelle kommunerne imellem, og der hørte jeg ikke ordføreren komme med en løsning. Hvordan løser vi den problemstilling?

Værsgo.

Jeg er helt enig med Venstres ordfører i, at vi har et problem, så status quo er jo på ingen måde godt nok, og der er ingen tvivl om, at der er patienter, afhængigt af hvilken kommune de bor i, som bliver stillet ringere end andre. Så derfor skal vi selvfølgelig gøre noget.

Men som jeg også sagde, mener jeg, at det her forslag skævvrider på den måde, at der reelt kun vil være en gruppe af patienterne, der vil kunne bruge den her rettighed, nemlig de patienter, hvor der er en privat leverandør, som kan træde til, hvis kommunen svigter. Der er en gruppe af patienter, som har meget komplekse genoptræningsbehov, og der findes eksempelvis stort set ikke nogen ergoterapeuter, der agerer i privat regi. De patienter, der har brug for ergoterapi som en del af deres genoptræning, har ikke noget reelt frit valg.

Derfor tror jeg, vi kommer til at se en skævvridning af kommunernes genoptræningsindsats, og det vil øge uligheden i sundhed. For det vil være de svageste patienter, dem med de mest komplekse behov, og så også de ældre patienter, som typisk er dem, der henvises via serviceloven, som altså ikke er omfattet af de her regler, som vil blive prioriteret lavere, og det synes jeg vil være en skam.

Fru Jane Heitmann.

Jeg må jo bare konstatere, at Enhedslisten tilsyneladende bakker op om den mulighed, at hvis man har penge på lommen, kan man gå ud og købe sig en privat sundhedsforsikring, og så kan man jo få hurtig genoptræning, mens dem, der ikke har råd til det, må sætte sig bagest i bussen. Jeg er ikke enig i den tilgang til det. Jeg synes sådan set, at alle patienter, uanset hvilken social status man har, og hvor mange penge man har i lommen, skal have den samme rettighed, og det er jo det, som man får: Har man en genoptræningsplan i hånden, får man også ret til hurtig genoptræning.

Så vil jeg også bare tørt konstatere, at jeg synes, det er ærgerligt, at Enhedslisten ikke kommer med en løsning, i forhold til hvordan vi løser de store geografiske forskelle, som der er derude.

Tak, og værsgo.

Det er jo svært at svare på begge ting på 1 minut, men jeg vil prøve at svare på den sidste del her i mit andet svar. For det er klart, som jeg også sagde før, at jeg ikke synes, vi kan være tilfredse med status quo. Det, som jeg mener er det rigtige svar, som også reelt vil omfatte de mest svage patienter, dem med de mest komplekse behov, de ældre, er, at vi tilfører kommunerne de ressourcer, der skal til. Jeg synes, det er fint at indsætte en rettighed på 7 dage, men jeg synes, det er vigtigt, at ansvaret stadig er hos kommunerne, og at vi sikrer, at der er de ressourcer, der skal til.

Så skal vi selvfølgelig forlange af kommunerne, at de reelt leverer over for alle borgere. Men jeg tror, man har givet en rettighed, som kun kommer en lille gruppe til gavn, men som altså vil være på bekostning af nogle andre grupper. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, og det vil øge uligheden i sundhed.

Fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Jeg undrer mig også over, at man fra Enhedslistens side ikke vil arbejde konstruktivt med et forslag, som faktisk ville gøre det bedre for mange af de borgere, som venter i lang tid på at få genoptræning. Nu har jeg selv arbejdet med genoptræning, jeg sidder også i kommunen, og jeg sidder nu her og skal være med til at forbedre den her indsats. Så jeg kan kun se, at man kan gøre det bedre for nogen.

Vi har arbejdet i rigtig mange år på, at kommunerne fik tilført midler for at sikre, at de overholdt de her ting, og at det kvalitetsmæssigt var i orden, men der er alligevel kommuner, der ikke lever op til det. Så jeg undrer mig over, at Enhedslisten ikke vil prøve på at arbejde konstruktivt med nogen af de steder, hvor man mener der kunne være noget forbedring på vej. Jeg ser det mere som en modstand mod, at der er private virksomheder, der kan komme ind, og det er det, jeg gerne vil spørge ind til. Er det kun, fordi det er private virksomheder?

En anden ting er også: Hvad gør det umuligt for en privat virksomhed at ansætte ergoterapeuter?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det var mange spørgsmål i et, og jeg skal prøve at svare på nogle af dem i hvert fald. Jeg er enig i, at vi skal gøre noget – det er jeg helt enig i – og jeg synes sådan set, det er fint at give patienterne en frist, altså at lægge et pres på kommunerne og sige, at der skal leveres inden for 7 dage. Men det forudsætter jo, at der er en økonomi, der kan gøre, at man kan nå det. Jeg synes jo, det er tydeligt, at når man skal tilføre så mange penge, ligger der også en klar erkendelse af, at man ikke har haft de midler, der skal til, for at kunne levere på genoptræningen. Men jeg undrer mig over, at man ikke kan se det her problem fra Dansk Folkepartis side og egentlig heller ikke fra Venstres side. Vi har jo set det, når det gjaldt privathospitaler.

Det, som privathospitalerne har interesseret sig for, har været de forholdsvis enkle operationer. De patienter, som ikke har haft mange andre sygdomme samtidig med, har været dem, der har haft en reel mulighed for at foretage et frit valg på bekostning af de patienter på de medicinske afdelinger eksempelvis, på bekostning af nogle af de grupper, som ikke havde en reel mulighed, og det er helt den samme skævvridning, jeg tror der kommer til at ske på det her område.

Hvad skal vi så gøre i stedet for? Jamen vi skal jo sige: En klar forventning til kommunerne om, at de skal levere inden for 7 dage, tilføre de ressourcer, de skal, og have en tæt monitorering. Og så skal vi selvfølgelig holde fast i, at det skal gælde alle patienter, også dem med de komplekse behov.

Fru Liselott Blixt.

Jamen jeg undrer mig over, at Enhedslisten har den holdning. Hvis vi kigger på, hvor mange kommuner det er, der ikke har levet op til en aftale om 7 dage, vil vi se, at det faktisk er langt størstedelen af kommunerne, der lever op til den her aftale. Vi har borgere i kommunerne, der siger, at de blev ringet op på vej hjem i taxaen og fik at vide, hvornår de kunne starte med genoptræningen. Så kommunerne kan faktisk godt løfte opgaven. Pengene er der jo, ved at man sikrer, at der bliver færre, der går på sygedagpenge, færre, der vil have behov for indlæggelse, færre, der skal have hjemmehjælp osv. osv. Så det her kan kun være en win-win-situation. Jeg synes, at man ser meget sort på det fra Enhedslistens side.

Så vil jeg tage et af de spørgsmål, der ikke blev svaret på: Er det muligt for private virksomheder at ansætte ergoterapeuter, så de også kan tilbyde ergoterapeutisk genoptræning?

Værsgo til ordføreren.

Ja, vi kan bare konstatere, at det ikke eksisterer i dag, og derfor peger Ergoterapeutforeningen jo også på, at de mener, at det her lovforslag vil gøre præcis det, jeg siger, altså være på bekostning af de patienter, der har de komplekse behov, de patienter, som f.eks. har behov for at få en ergoterapeut som en del af deres genoptræning.

Så vil jeg svare på et af de andre spørgsmål, jeg heller ikke nåede at svare på i første runde, nemlig om det handler om det med, at det er private leverandører. Kommunerne kan jo i vidt omfang, og de gør det i vidt omfang i dag, bruge private leverandører. Det er fint. Det, som jeg synes er vigtigt, er jo, at kommunerne stadig har hovedansvaret for at sikre, at der er en sammenhæng, så vi ikke får den her stærkt fragmenterede indsats, som vi desværre ofte ser, når det gælder sundhedsydelserne. Det tror jeg vi kommer til at se mere af, når man laver sådan en løsning, som man gør her.

Fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge fru Stine Brix, hvordan det kan øge uligheden, at man giver alle patienter mulighed for skattefinansieret frit valg til selv at vælge en privat leverandør, altså at det ikke kun er dem, der har råd, men at det er alle, fordi det nu er skattefinansieret. Hvordan kan det øge uligheden?

Værsgo.

Jeg kan jo godt gentage det, jeg har sagt før. Det vil jo øge uligheden, for én ting er, at du har en ret på papiret, noget andet er, om du har en ret i virkeligheden. Det, som jeg er overbevist om, og som jeg også kan læse mig til bl.a. hos Ergoterapeutforeningen – og egentlig også FOA, tror jeg, jeg kan ikke huske dem alle – er, at det ikke vil være alle, der har et reelt frit valg, fordi der ikke er et tilbud til dem. Det gælder især de patienter, som har komplekse behov. Det kunne være ergoterapi, jeg har peget på. Det kunne også være komplekse behov, hvor man har brug for mange forskellige indsatser på samme tid, hvor der ikke er et marked så at sige. Det kan også være i de dele af landet, hvor der på anden vis ikke er private leverandører. Man kan jo sagtens forestille sig, at de private leverandører primært vil være omkring de store byer, hvor der er mange patienter at tilbyde noget.

Det betyder, at det, jeg ser på, er, om der reelt er en mulighed for frit valg, eller om det kun er på papiret. Jeg tror, at det er det første, og så vil det betyde, at vi kommer til at se en ulighed i sundhed, fordi kommunerne vil prioritere de patienter, som de risikerer at miste, de indtægter, som de risikerer at miste. Det er i øvrigt fuldstændig parallelt til den udvikling, vi har set i forhold til det frie valg på sygehusområdet.

Fru May-Britt Kattrup.

Det lyder, som om ordføreren mener, at det øger uligheden, fordi man får en mulighed, som der ikke er. Selv om det ikke stiller nogen dårligere, men fordi man ikke kan bruge muligheden, så øger det uligheden. Det synes jeg er lidt ulogisk. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at det jo er klart nok, at der ikke er et marked i dag, fordi der er så få, der har mulighed for at bruge de private leverandører. Når nu der bliver mulighed for det, vil der jo komme et marked, og så vil der jo komme mange flere private leverandører, og så kan alle dem, som heller ikke har haft råd før, få mulighed for at bruge en privat leverandør, sådan at alle kan få hurtig rehabilitering. Hvordan er det en ulighed?

Tak. Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at det ikke vil være til skade for nogen. Jeg tror, at det vil være til skade for nogle, bl.a., som jeg siger, i forhold til den gruppe, jeg nævnte lige før, dem, der har komplekse behov, hvor der ikke vil være private leverandører, der er interesseret i at lave et tilbud. Det kan måske ikke betale sig, det er for dyrt at gøre det, det eksisterer i øvrigt ikke i dag, men også i forhold til den anden gruppe, jeg har nævnt tidligere, nemlig dem, der får genoptræning via serviceloven. Det er dem, der bliver henvist via deres egen læge. De er jo heller ikke engang omfattet af den her ret.

Det betyder altså, at kommunerne kommer til at stå i den situation, at de vil prioritere – det er lidt mærkeligt at svare en, der står heromme bagved, men det er helt okay; jeg ved godt, at May-Britt Kattrup skal på som den næste – den gruppe, som der er konkurrence om, den gruppe, som regeringen skaber et frit marked for, på bekostning af dem, som der ikke er et frit valg for, eller som ikke har et reelt frit valg. Derfor vil det være til skade for de to sidste grupper, de mest svage grupper, dem med de største behov og i øvrigt også de ældre patienter. Det synes jeg er ærgerligt.

Tak. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Socialdemokratiet støtter det her lovforslag, fordi vi ønsker at modarbejde den ulighed, der er, borgere imellem i dag, fordi kommunerne løser den kommunale opgave om genoptræning så forskelligt, som de gør. Det er uacceptabelt. Derfor støtter vi det her lovforslag.

Vi støtter ikke det her lovforslag for at lave en markedsgørelse af genoptræningsområdet. Vi støtter ikke det her, for at det skal være et tag selv-bord i forhold til de private udbydere. Vi støtter det her lovforslag, fordi vi ønsker at lægge pres på de 98 kommuner, som vi ønsker at gøre stærkere og mere robuste, og for at de skal levere en højere, entydig kvalitet for alle borgere, uanset om det er borgere, der har et genoptræningsbehov på et kompliceret niveau, eller om det er mere simpelt. Vi ønsker, at alle 98 kommuner skal tage den her opgave.

Mit spørgsmål til ordføreren handler om, at ordføreren får det til at lyde, som om det her lovforslag vil munde ud i en skævvridning, og kun en skævvridning. Vi oplever fra socialdemokratisk side, at der er en skævvridning i dag, og vi ønsker at tage hånd om den skævvridning ( Formanden : Ja tak!). For vi ønsker ikke et A- og et B-hold mellem kommunerne.

Ja tak! Værsgo, ordføreren.

Det var jo næsten en ny ordførertale. Jeg vil sige, at det jo er realiteten, at der er et tag selv-bord for private leverandører. Man vælger jo selv, hvem man vil tage ind. Altså, det er jo realiteten. Det gælder jo også for privathospitalerne i dag. Og det er jo en del af problemet; altså kan man f.eks. ikke håndtere komplekse patienter, eller ønsker man ikke at tage imod en patient, jamen så kan man jo lade være med at gøre det.

Derfor synes jeg, vi skal se på de erfaringer, vi har, med et udvidet frit sygehusvalg, hvor vi kan se, at det først og fremmest er de patienter med de mindst komplicerede lidelser – de mest ressourcestærke patienter – som benytter sig af det. Og jeg tror, der er en risiko for, at det samme sker igen.

Jeg undrer mig egentlig lidt over, at Socialdemokratiet slet ikke nævnte – det gjorde Dansk Folkeparti derimod – den bekymring, der bliver rejst fra bl.a. Lægeforeningen, Danske Ældreråd, Danske Patienter og – tror jeg også – KL, om, at der også er en stor gruppe patienter, som slet ikke er omfattet, og som på samme måde som de patienter, hvor der ikke reelt er mulighed for at bruge det frie valg, risikerer at blive prioriteret ned. Og det er jo derfor, at der er en mulighed for, at vi kommer til at se en skævvridning.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at vi skal gøre noget, og det har jeg også sagt mange gange. Vi kan ikke være tilfredse med status quo. Jeg tror bare ikke, det her er det rigtige at gøre.

Tak. Vær venlig at trykke jer ind, så kan jeg nemmere klare det heroppefra.

Men værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Jo, Socialdemokratiet ønsker, at dem, der henvises fra praktiserende læger og speciallæger, også skal med, ellers har vi ikke lighed. Det er fuldstændig korrekt, som det er præciseret i nogle af høringssvarene.

Jeg vil blot sige, at for mig at se er det her ikke et tag selv-bord. Kommunerne har 7 dage til at levere den kommunale service på det her område. Det ønsker vi fra socialdemokratisk side skal ske i 100 pct. af tilfældene. Det er vores ønske. Der er ingen grund til, at kommunen ikke kan levere inden for 7 dage. Der kan måske være nogle helt særlige grunde, der gør sig gældende, og så er det ligesom en særlig situation, og så forringer man i hvert fald ikke patientens genoptræningsforløb, for så kan man gå ud et andet sted. Det er bare for at skyde en pil igennem det. Det her er et spørgsmål om at reducere ulighed; det her er ikke et spørgsmål om at skabe mere ulighed.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, intentionerne er gode. Min vurdering af det her forslag er, at det vil have den anden effekt, at det vil øge uligheden, og den vurdering deler jeg jo med Ergoterapeutforeningen, som agerer på det her område til daglig. Mit ønske er også, at alle kommunerne skal kunne levere inden for 7 dage. Det mål tror jeg vi kunne nå meget bedre ved at sige, at det er en pligt for kommunerne, og at vi sørger for, at de ressourcer, de skal bruge til at løfte den opgave, er til rådighed. Og det er det, jeg mener man burde gøre på det område.

Tak. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative. Værsgo.

Tak. Det, der egentlig fik mig til at bede om ordet, var, da ordføreren nævnte det med ulighed, og at det her ville være til skade for de svageste. Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet, for jeg har lidt svært ved at se det. Hvis kommunerne ikke kan leve op til at levere genoptræning inden 7 dage og man så får mulighed for at få en privat leverandør til at levere, så man kan komme i gang med sin genoptræning efter 7 dage, hvordan kan det være til skade for de svageste?

Værsgo.

Jamen det kan det jo, hvis der reelt ikke er en mulighed for at vælge noget andet, enten fordi der ikke er nogen, der vil lave det genoptræningstilbud, du har brug for, eller ikke kan lave det genoptræningstilbud, du har brug for, eller fordi du får genoptræning via en anden paragraf, hvor du slet ikke kan vælge. De to store grupper vil reelt ikke have et frit valg. Hvad sker der så? Så vil kommunerne jo koncentrere deres indsats omkring de grupper, der er en konkurrence om. Det er det, vi har set, når det gælder det udvidede frie sygehusvalg. Det vil være til skade for de grupper, som så reelt ikke er omfattet, og derfor tror jeg, vi kommer til at se en øget ulighed i sundhed. Og jeg tror helt sikkert, der vil være en gruppe, som vil kunne komme hurtigere til, end de gør i dag, men det vil være dem med de mest enkle behov, de stærkeste af patienterne, og det vil være på bekostning af de ældre, de patienter, der har komplekse behov, de patienter, som er de svageste i den her sammenhæng.

Værsgo, fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Det er jo sådan i dag, at der er stor variation i, hvor lang tid kommunerne er om at starte genoptræning op. Nogle kommuner er 4 dage om det, nogle kommuner er 31 dage om det. Mener ordføreren ikke, at det er ulighed i sundhed for den enkelte borger, at nogle skal vente op til 31 dage, mens andre kan komme til efter 4 dage?

Værsgo.

Jo, det er uacceptabelt, at der er så stor forskel, for vi ved jo, at det har rigtig stor betydning for, hvordan ens videre forløb bliver, hvor godt man kommer sig. Det er rigtig vigtigt, at man kommer i gang med genoptræning hurtigt. Og af den grund er det jo også rigtig ærgerligt, hvis konsekvensen her bliver, at dem med de mest komplekse behov eller de patienter, som henvises via deres egen læge – det er f.eks. typisk ældre, der falder derhjemme – bliver prioriteret bagest i køen, for så er det jo dem, uligheden i særlig grad vil ramme.

Tak for det. Og så er der ikke flere kommentarer til ordføreren. Så er det den næste ordfører, fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det her er et rigtig godt forslag. For det første giver det borgerne bedre mulighed for hurtigere genoptræning efter et sygdomsforløb eller en ulykke. Hurtig genoptræning har stor betydning, altså at den ramte kan genvinde funktionsevnen og vende tilbage til et normalt hverdagsliv. Det betyder meget for den enkelte, og det betyder noget for samfundsøkonomien.

For det andet styrker dette lovforslag borgernes frie valg. Det må forventes med lovforslaget, at der kommer flere private aktører på markedet og dermed mere at vælge imellem. Jo mere der er at vælge imellem, jo større er konkurrencen mellem leverandørerne, hvilket erfaringsmæssigt skaber bedre kvalitet og innovation. Og vi skal selvfølgelig sikre, at kvaliteten er i orden. Forudsætningen for borgernes mulighed for hurtig genoptræning og det frie valg er dog, at borgerne kender til det frie valg. Det er derfor vigtigt, at vi følger op på, at oplysningerne til borgerne om det frie valg er tilgængelige og let overskuelige.

Liberal Alliance ser gerne mere frit valg, både på dette område og helt generelt. Og jeg mener modsat Enhedslisten, at det giver mere lighed, og at det giver bedre mulighed for alle, ikke kun dem, som har råd, og så giver det også geografisk lighed.

En anden del af det her forslag er at lette gebyrerne for kliniske forsøg. Formålet er at styrke udvikling og forbedring af nye lægemidler og behandlingsformer og gøre det mere attraktivt for både danske og udenlandske forskere at placere deres forsøg i Danmark.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for det. Fru Pernille Schnoor.

Tak. Som det er blevet nævnt, omhandler L 212 to meget forskellige ting. Første punkt handler om frit valg af genoptræning, og andet punkt handler om gebyrlempelser for kliniske forsøg med lægemidler.

Først og fremmest i forhold til frit valg af genoptræning er det blevet slået fast her i dag, at der er behov for hurtigere adgang til opstart af genoptræning. For en hurtig og effektiv genoptræning kan være afgørende for at vende tilbage til et normalt og godt hverdagsliv, og det er naturligvis helt centralt for patienterne, men også for de pårørende. Så jeg vil gøre det kort og sige, at Alternativet siger ja til forslaget for patienternes skyld og for de pårørendes skyld.

Anden del af lovforslaget omhandler ikkekommercielle kliniske forsøg og om at skabe bedre rammevilkår for kliniske forsøg med lægemidler i Danmark. Vi ønsker i Alternativet at understøtte forskningen, ikke mindst i ikkekommercielle kliniske forsøg, og vi ønsker at støtte, at der bliver de bedst mulige vilkår for gennemførelse af forskning. Vi støtter derfor L 212, hele lovforslaget, også den sidste del, for det handler om at gøre det nemmere for den forskning, som industrien ikke har en interesse i.

Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre har vi kigget på lovforslaget, og vi synes, det indeholder nogle fine elementer. Det er ganske fornuftigt at se på vilkårene for genoptræning. Det er det bl.a., når vi kan se, hvor store forskelle der er på ventetiderne i kommunerne. Nogle borgere oplever, at der går alt for lang tid, inden deres genoptræning påbegyndes. Der er simpelt hen kommuner, hvor det bare ikke er godt nok. Hvor man i Lemvig, Hjørring, Faxe og Solrød venter i gennemsnit mellem 4 til 7 dage på genoptræning, må man som borger i Slagelse, Egedal, Fredericia og Herlev vente et sted mellem 25 og 31 dage på at komme i et tilsvarende træningsforløb. Vi ved, at det er vigtigt at komme i gang med genoptræning hurtigt efter et sygdomsforløb, så derfor er det her lovforslag et skridt på den rette vej.

Dog er vi ligesom Lægeforeningen og Danske Patienter og Danske Ældreråd meget opmærksomme på, at patienter, der henvises til genoptræning fra alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger efter lov om social service, også bør omfattes af den samme ret til genoptræning. Derfor er jeg rigtig glad for, at Dansk Folkepartis ordfører også tidligere rejste den her problemstilling. Det vil vi følge op på i den kommende udvalgsbehandling og meget gerne i samarbejde med Dansk Folkeparti. Vi skal stille nogle spørgsmål til ministeren, for jeg synes faktisk, at ministeriets svar til høringssvarene fra de her foreninger er en lille smule uldne, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det er, der er den store problemstilling, men det finder vi forhåbentlig ud af i den kommende udvalgsbehandling. Det lyder, som om man er ret positiv hele vejen rundt, så det ser efter vores mening rigtig godt ud.

Så alt i alt er det et rigtig fint lovforslag, og Radikale Venstre er positive.

Tak for det. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF mener vi også, at det er vigtigt at sætte gang i genoptræningen så hurtigt som overhovedet muligt for de borgere, der har brug for det. Men det er også vigtigt at præcisere, at genoptræning jo ikke bare er genoptræning. Genoptræning efter et brækket lårben er eksempelvis anderledes end genoptræning efter en hjerneskade, og selv for patienter med en hjerneskade kan der være endda meget store forskelle på, hvad der er vigtigt for genoptræningen.

Jeg tænker, at det her forslag lider under en ganske bestemt mangel, nemlig svar på spørgsmålet om, hvorfor der er ventetider på genoptræning. Har vi den nødvendige kapacitet til det stigende behov for rehabilitering og genoptræning, og har vi ikke mindst de rette kompetencer? Genoptræning af borgere med eksempelvis hjerneskade er jo langtfra kun fysisk, men er i høj grad også kognitiv. Og genoptræning af hjertepatienter kan sådan set også handle om kost. Jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne stadig væk knokler for at leve op til det stigende behov, som bl.a. følger af, at flere og flere ældre får brug for genoptræning, men jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt alle kommunerne nogen sinde bliver i stand til at sammensætte de nødvendige teams, som kan tage sig af de mange forskellige genoptræningsopgaver.

Forslaget om at overlade en del af opgaverne til private behandlere løser desværre næppe problemet af to årsager. Ergoterapeuterne, som er meget vigtige fagpersoner i forhold til en række genoptræningsindsatser, har nemlig ikke mulighed for bare at oprette private behandlingstilbud. Jeg er også enig med Lægeforeningen i, at henviste patienter fra de praktiserende læger eller borgere, som kommunen selv vurderer har et genoptræningsbehov, risikerer at komme bagest i køen, og det er ganske enkelt skævt.

Vi har ikke i SF deltaget i forhandlingerne om det her forslag, men hvis vi var blevet inviteret, ville vi helt sikkert have foreslået en egentlig handlingsplan, hvor vi også gav os selv mulighed for at genoverveje indsatsen. Vi er nemlig enige i, at der er brug for forbedringer. Vi tror bare ikke på, at løsningen er flere private fritvalgstilbud. Vi har ingen bemærkninger til den del, der handler om gebyrlettelser. Det ville vi rigtig gerne stemme for. Derfor er der også fra mig en opfordring til at opdele det her forslag i to dele.

Tak for det. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, De Konservative. Værsgo.

Tak. Forslaget her er en opfølgning på finanslovsaftalen for 2018. Det ene initiativ i lovforslaget vedrører frit valg af genoptræning for borgere, der udskrives fra et sygehus med en genoptræningsplan, hvor det foreslås, at borgere skal kunne vælge en privat leverandør, hvis ikke kommunen kan begynde genoptræningen inden for 7 dage efter udskrivelse. Som det er i dag, er der stor variation i ventetiden fra kommune til kommune, op til 31 dage i kommunen med længst ventetid. Initiativet her er for at sikre, at borgerne undgår en lang ventetid på et genoptræningsforløb, og at de får de bedste forudsætninger for hurtigst muligt at genvinde deres funktionsevne og kunne vende tilbage til en normal hverdag.

Det andet initiativ i lovforslaget vedrører gebyrlettelser med det formål at forbedre rammevilkårene for kliniske forsøg med lægemidler. Det foreslås at fjerne eller nedsætte gebyrerne for nogle af de forsøg, som har særlig betydning for udviklingen af nye lægemidler, behandlingsformer, herunder immunterapi. Med en reducering af den økonomiske barriere for godkendelse og gennemførelse af kliniske forsøg vil det blive mere attraktivt for danske og udenlandske forskere at placere deres forsøg i Danmark. Det skal gerne være med til at sikre danske patienter de nyeste og bedst mulige behandlingstilbud.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne og den fra de flestes side også positive modtagelse af lovforslaget. Jeg er glad for, at der er så mange, der støtter op omkring lovforslagets elementer, og først og fremmest er jeg glad på patienternes vegne. For jeg mener sådan set, at det her lovforslag løfter markant i forhold til sikkerheden for den enkelte, altså at man oven på et godt behandlingsforløb også bliver sikret en hurtig og en god genoptræning.

Vi har fra regeringens side sammen med Dansk Folkeparti med finansloven 2018 afsat 2 mia. kr. over de næste 4 år til at forbedre danskernes sundhed, og det her lovforslag indeholder nogle af de konkrete elementer, der udmøntes som en del af finanslovsaftalen. Det gælder både delen om at styrke forskning i forhold til at afgifts- og gebyrlette de nonkommercielle forsøg, og hvor vi også efterfølgende med life science-planen er gået et skridt videre, fordi vi ved, at det er vigtigt at sikre forskning i lægemidler, udvikling af nye behandlingsformer. Og som DF's ordfører også sagde, kan det f.eks. helt konkret være immunterapi. De mange store fremskridt, vi ser på det område fra danske hospitaler, kunne være med til at understøtte det. Det er også med til at sikre en bedre patientbehandling. Derfor er det lovforslag, som vi behandler i dag, i høj grad et udtryk for den politiske aftale, som vi indgik med Dansk Folkeparti som en del af finansloven, og som skal være med til at styrke vores sundhedsvæsen.

De regler, som vi fastsætter nu, og som jo reelt set er en ny patientrettighed, er med til at sikre, at den enkelte skal vente kortere tid på behandling. Det betyder noget, når man er syg. Det betyder noget i forhold til den patientrettighed, vi har generelt på sundhedsområdet, om ret til hurtig behandling. Det betyder også noget, når vi taler genoptræning. Det handler om, at man får sikkerhed for at kunne vende tilbage hurtigst muligt til en situation, hvor man genvinder sit funktionsevneniveau og man dermed også kan vende tilbage til sin normale hverdag fra før operationer og fra før sygdomsforløb. Hvis man venter for længe, ved vi, at man risikerer, at vejen tilbage til hverdagen bliver alt for lang og besværlig, og at man for manges vedkommende helt mister noget af den funktionsevne, man havde tidligere. Det gælder, uanset om man er ung eller gammel.

Genoptræningsopgaven har ligget hos kommunerne siden kommunalreformen med få undtagelser, og kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre nærhed og tryghed i vores sundhedstilbud. Derfor kan man også undre sig over, at vi ser så store variationer landet over i forhold til at levere god genoptræning til tiden til borgerne. Jeg synes ganske enkelt ikke, at det er rimeligt, at vi ser så store variationer landet over, og jeg er også helt sikker på, at vi med det lovforslag, vi behandler i dag, vil sikre det pres på kommunerne, altså det, at man leverer hurtig og rettidig genoptræning til borgerne, sådan at man netop sørger for, at man følger op med god genoptræning på et vellykket behandlingsforløb.

Jeg synes sådan set, at vi med forslaget stiller kontante krav til kommunerne i forhold til at sikre, at sundhedstilbuddene, som betyder noget for borgerne ude i det nære sundhedsvæsen, også bliver endnu stærkere. Det er jo sådan set også et klart signal om, at hvis kommunerne, hvilket vi fra regeringens side ønsker, skal spille en større rolle på sundhedsområdet, så forpligter det. Derfor betyder det også, at man i højere grad skal kunne levere genoptræning hurtigere, så den enkelte borger ikke risikerer, at et manglende genoptræningsforløb egentlig gør, at den ældre borger ikke kan vende tilbage til eget hjem eller får behov for pleje og hjælp, eller at den yngre borger, der stadig væk er tilknyttet arbejdsmarkedet, oplever, at sygedagpengeperioden trækker i langdrag, fordi genoptræningen ikke kommer i gang, eller at man helt mister evnen til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Jeg glæder mig også over de positive tilkendegivelser, som jeg læser ud af høringssvarene, som jo grundlæggende peger på, at det her er et vigtigt og et rigtigt lovforslag.

Det gælder sådan set også hele den del, der handler om at gebyrlette på de nonkommercielle forsøg og på den måde fjerne nogle af de økonomiske barrierer for, at vi kan fremme et offentlig-privat samarbejde, som kan have betydning for patientbehandlingen, og som kan være med til at understøtte innovationen i Danmark. Det vil også være til gavn for patienterne, som i høj grad er dem, der nyder godt af, at den bedste medicin kommer hurtigt ind i patientbehandlingen.

Så bliver der fra flere af ordførernes side spurgt til en sag, og det skal vi selvfølgelig nok også fra ministeriets og fra min side svare på og uddybe i udvalgsbehandlingen. Der er det forhold, at der jo også i forhold til lov om social service er elementer her. Der synes jeg jo sådan set, at man måske bare kan citere Dansk Ældreråd, som i slutningen af sit høringssvar opfordrer til, at dette budskab bringes videre til Børne- og Socialministeriet til vurdering i forhold til tilsvarende tilpasning af § 86 i lov om social service.

Jeg tror, at det budskab er blevet bragt videre af adskillige af ordførerne, og jeg skal nok sørge for at bringe det videre til min ministerkollega. Men det er bare også for at sige, at det jo ikke er det lovforslag, som vi behandler i dag. I dag behandler vi sundhedsloven, hvor vi indfører en patientrettighed, som vil være en markant forbedring for patienterne i forhold til at sikre ret til hurtig og kvalificeret genoptræning.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.