Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 206
Offentligt
1902736_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. maj 2018
2018-2325
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. maj stillet mig følgen-
de spørgsmål vedrørende L 206
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v. (finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af stats-
garanterede obligationer), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 13:
I lovforslaget får staten mulighed for at sælge garantier på indekslån, herunder
især IS-35. Ministeren bedes redegøre for en sådan statsgarantis betydning for
kursværdien (kontant indfrielse) af disse lån. Umiddelbart kan forslaget forstås
sådan, at en fremtidig omlægning af disse indekslån til statsgaranterede nomi-
nallån yderligere fordyres og vanskeliggøres, idet statsgarantien vil forhøje
kursværdien af disse indeksobligationer. Ministeren bedes redegøre for en
eventuel statsgarantis betydning for kursværdien af de involverede indeksobli-
gationer, herunder især IS-35.
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser:
”Det
tilstræbes generelt, at realkreditobligationer handles på markeder med
stor omsætning og høj grad af likviditet. Det sikrer velbestemte og relativt sta-
bile renter og en markedskonform kursdannelse.
Støttede indekslån er inkonverterbare, og kursfastsættelsen på indeksobligati-
onerne bag disse lån sker på et illikvidt marked. Ejerne af indeksobligationerne
betragter generelt denne type obligation for investeringer, der holdes til udløb
("buy and hold "), og derfor ønsker ejerne sjældent at sælge dem. Indekslån til
almene boliger kan derfor også være uforholdsmæssigt dyre at indfri.
Af den årsag er det ikke hensigten, at lånene skal omlægges. Den foreslåede
ordning giver således alene realkreditinstitutterne adgang til på frivillig basis at
”tilkøbe” statsgaranti
med mulighed for at opsige garantien igen hvert 5. år.
I forhold til indeksobligationerne er det vigtigt at være opmærksom på, at
statsgarantien alene er en garanti overfor realkreditinstituttet for det udlån,
som indeksobligationerne finansierer. Det betyder, at instituttet ikke behøver
L 206 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at redegøre for en eventuel statsgarantis betydning for kursværdien af de involverede indeksobligationer, til transport-, bygnings- og boligministeren
1902736_0002.png
at binde kapital til dækning af instituttets risiko ved de udstedte indeksobliga-
tioner. Omkostningerne til kapitaldækningen afspejles ikke i kursen på obliga-
tionerne, men i størrelsen på det administrationsbidrag, som låntager betaler.
I forhold til indeksobligationer bliver der derimod ikke mulighed for at opnå
statsgaranti på selve obligationen.
En statsgaranti påvirker kurserne i det omfang, lånene bliver mere sikre. Gene-
relt er indekslån til almene boliger meget sikre, og indeksobligationerne er, jf.
ovenfor, attraktive.
Da der alene gives statsgaranti for lånet som erstatning for realkreditinstitut-
tets nuværende kapitalbinding, er det forventningen, at påvirkningen af kur-
serne vil være meget begrænset og sandsynligvis nul.
Det er således ikke givet, at en statsgaranti på almene indekslån gør disse lån
og obligationerne bag (herunder IS35) mere sikre og mere attraktive end de er i
forvejen”.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen