L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 202 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af

avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov

om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse

af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om

produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2018 til den 21. februar 2018 været i høring hos

172 eksterne høringsparter. Lovforslagsudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 47 høringssvar fra høringsparter, hvoraf 23 indeholder bemærkninger. En oversigt

med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det bemærkes endvidere, at dette høringsnotat alene behandler de bemærkninger, som vedrører følge-

lovforslaget. Bemærkninger til udkast til forslag til lov om forberedende grunduddannelse, udkast til

forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. be-

handles særskilt, jf. de respektive høringsnotater herom.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende præciseringer i lovforslaget:



Det præciseres i ændringen af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at der indstilles 2 medlemmer

til bestyrelsen med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne. 1 medlem indstilles af Rå-

det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og 1 medlem indstilles på baggrund af en

samlet indstilling fra Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private

Skoler – grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Er-

hvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske HF & VUC samt VUC-bestyrelsesforeningen.



Der foretages endvidere en ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, hvorefter universitets-

loven bliver optaget i opregningen i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut om instituttets

ordinære virke.



Der foretages præciseringer i ændringen af avu-loven og lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne bl.a. med henblik på at tydeliggøre, at personer under 25 år

har adgang til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvis disse

personer ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for en

forberedende grunduddannelse, og er i målgruppen for den nævnte undervisning.



Der foretages en ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, hvorefter en ansøger, der gennem-

fører forberedende grunduddannelse og erhverver sig en eksamen efter § 13, stk. 2, i forslag til lov

om forberedende grunduddannelse, som svarer til en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-

loven, vil få retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i den førstkommende

optagelsestermin, efter at den sidste af de prøver, der indgår i eksamenen for den pågældende, er

bestået.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018



Sagsnr. 18/01700



Der foretages en ændring af lov om erhvervsuddannelser, hvorefter en elev, som gennemfører for-

beredende grunduddannelse og består den i § 13, stk. 2, i forslag til lov om forberedende grundud-

dannelse, nævnte eksamen med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og mate-

matik på niveau svarende 9. eller 10. klasseprøverne, vil have retskrav på direkte optagelse på en er-

hvervsuddannelse uanset, at den pågældende eventuelt ikke har bestået folkeskolens afgangseksa-

men. Ændringen indebærer også, at en tilsvarende direkte adgang vil gælde for elever, der har bestå-

et en prøve en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven med et karaktergennemsnit på

mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik.

Der er i lovforslaget indsat et nyt § 17 om ændring af lov om produktionsskoler, hvorefter under-

visningsministeren efter forhandling med finansministeren kan fastsætte regler om institutionernes

økonomiske dispositioner, som foretages indtil den 1. august 2019 (værnsregler).

Der indsættes i lovforslaget et nyt § 23 om ændring af folkeoplysningsloven, hvorefter lokaleanvis-

ningspligten i folkeoplysningsloven tillige vil omfatte lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddan-

nelse med godkendelse efter lov om forberedende grunduddannelse.

Det er tilføjet i lovforslaget, at optagelse til kombineret ungdomsuddannelse sker sidste gang til på-

begyndelse i januar 2019.

Lovforslaget er præciseret, så det klart fremgår, at elever, der har på begyndt en uddannelse efter

lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om pro-

duktionsskoler før den 1. august 2019, afslutter uddannelsen efter de hidtil gældende regler og føl-

ger med den institution, som leverer uddannelsen eller den/de relevante uddannelseselementer efter

de nævnte love.

Lovforslaget er endvidere justeret, så elever, der indskrives mhp. uddannelsesstart på almen vok-

senuddannelse, forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne fra den 1.

august 2019 eller senere, vil være omfattet af de nye regler. Elever og kursister, der er indskrevet

mhp. kursus- eller forløbsstart før den 1. august 2019, vil kunne gennemføre den påbegyndte ud-

dannelsesaktivitet efter de hidtil gældende regler.

Det er tilføjet i lovforslaget, at elever, der har på begyndt en uddannelse efter lov om erhvervs-

grunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om produktionsskoler før

den 1. august 2019, og elever, der indskrives mhp. kursus- eller forløbsstart på almen voksenuddan-

nelse, forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne før den 1. august

2019 fra og med den 1. januar 2019 har ret til at blive målgruppevurderet til den nye forberedende

grunduddannelse, uanset om eleven eller kursisten er fyldt 25 år.

Der foretages en ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter data på individ-

niveau fra Danmarks Statistik i AUB-registret skal være fortrolige, i det omfang disse data er impu-

terede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Oplysningerne anvendes ved beregningen af det

praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Forslaget indebærer en fravigelse af forvaltningsloven og of-

fentlighedsloven, idet arbejdsgivere og alle andre end de registrerede vil blive afskåret fra at blive

gjort bekendt med sådanne uddannelsesoplysninger.

Der foretages en ændring af i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om klageafskæring i tilfælde,

hvor undervisningsministeren har delegeret sine kompetencer efter loven til en styrelse under Un-

dervisningsministeriet.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

3. Generelle bemærkninger

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bemærker, at de fire lovforslag medfører ganske omfattende æn-

dringer, hvorfor det er vigtigt, at der i det påtænkte evaluerings- og følgeforskningsprogram afsættes til-

strækkelige ressourcer til, at evalueringen både belyser virkningerne af de enkelte lovændringer og i

hvilket omfang de samlede ændringer tilsammen medvirker til at nå målet om, at flere unge forsætter i

ungdomsuddannelse eller varig beskæftigelse. Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet bør igang-

sættes, inden de nye indsatser starter op, så det er muligt at gennemføre målinger af baseline af kom-

munernes og institutionernes udgangspunkt inden FGU-reformen samt belyse betydningen af den loka-

le organisering og implementering for målopfyldelsen. Endelig er det vigtigt også at få belyst samspillet

mellem FGU-reformen og de igangværende reformer på folkeskole-, gymnasie- og erhvervsuddannel-

sesområdet og betydning heraf for de unges forløb efter grundskolen.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) bakker op om de fire lovforslag og

anfører, at der henset implementeringsopgaven omfattende karakter skal sikres de fornødne ressourcer,

så det sikres, at de nye institutioner kan løfte deres meget vigtige opgave.

Danmarks Vejledningsforening hilser velkomment, at der i boligstøtteloven sker en ændring således, at

indtægter fra hjemmeboende børn under 18 år ikke indgår i den samlede husstandsindkomst i forbin-

delse med beregning af boligstøtte. Det er hensigtsmæssigt, at familiens økonomiske situation ikke be-

rører den unges uddannelsesvalg.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B), Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Lederne (DEG-L) og REU beklager den korte høringsfrist.

Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriets er enigt i, at det ville have været mere hensigtsmæssigt med fire ugers

høring i steder for tre. Baggrunden er, at der ønskes god tid til politisk behandling af lovforslagene i Folketinget, hvilket

gør det nødvendigt med fremsættelse allerede i marts måned.

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen stiller sig uforstående over for, at lovforslaget ikke

indeholder bestemmelser om specialpædagogisk støtte uden for forberedende grunduddannelse, men at

der først skal igangsættes et arbejde med at få afdækket relevante problemstillinger og løsninger. For-

eningerne anbefaler, at der indføres bestemmelser om specialpædagogisk støtte i forhold det specialpæ-

dagogiske støtteområde på almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse og ordblindeun-

dervisning samtidig med, at det indføres på forberedende grunduddannelse, men gerne før da behovet

efter foreningernes opfattelse er der og har været der i mange år.

Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslag om specialpædagogisk bistand i forhold til de udestående uddannelsesom-

råder forventes at ville blive fremsat i næste folketingssamling med henblik på ikrafttræden den 1. august 2019. Aftale-

kredsen vil blive inddraget, da der vil være tale om aftalestof.

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget

beskrevne aktiviteter vil ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og den kommende data-

beskyttelseslov, herunder princippet om dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c og e.

Undervisningsministeriet bemærker, at Datatilsynets høringssvar har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.

Udmøntning af de enkelte forslag såvel som behandling af personoplysninger senere i forbindelse med de i lovforslaget be-

skrevne aktiviteter vil naturligvis skulle ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behand-

ling af personoplysninger.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

4.1. § 1 om ændring af avu-loven

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen bemærker, at efter forslaget må eleverne ikke følge

dansk eller dansk som andetsprog sideløbende med hf-enkeltfag. Foreningerne anbefaler, at denne be-

grænsning fjernes, således at det bliver muligt at lave løsninger tilpasset den enkelte elev. Foreningerne

er grundlæggende enige i, at eleverne skal have et godt danskgrundlag for at kunne følge hf-enkeltfag,

men de oplever tilfælde, hvor det for den enkelte alligevel kan være den bedste løsning. I for mange af

de tilfælde vil et halvt år på forberedende grunduddannelse være en unødvendig omvej.

Undervisningsministeriet bemærker, at da det almindeligvis må anses for en forudsætning for at kunne følge hf-enkeltfag,

at man har et tilstrækkeligt danskgrundlag, giver bemærkningerne ikke anledning til ændring af den foreslåede bestem-

melse. Det følger endvidere af den politiske aftale, at der for målgruppen opstilles en undtagelse for muligheden for at læse

avu-fag i kombination med hf-enkeltfag, hvor der er angivet fx matematik og engelsk, samt at der højest kan tages et fag

på avu-niveau hvert halvår.

Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt at opretholde tilbuddene til forberedende voksenundervis-

ning, ordblindeundervisning og almen voksenuddannelse, hvorfor det også er hensigtsmæssigt, at voks-

ne over 25 år fortsat har muligheden for alle tre tilbud. De fleste af de unge må formodes fremover at

afgå til forberedende grunduddannelse, og den store spredning med mange driftsoverenskomster på

forberedende voksenuddannelse kan fremover udfordre kritisk masse i elevgrundlaget. Herved kan ud-

dannelsesdækningen blive udfordret. Det kan ifølge foreningen ikke afvises, at voksenuddannelsescen-

trene fremadrettet i højere grad bliver hf-institutioner.

Undervisningsministeriet bemærker, at man med den politiske aftale har ønsket at samle de forberedende tilbud under et,

og at der herved også er en erkendelse af, at dette medfører ændringer fx for voksenuddannelsescentrene. Det er imidlertid

opfattelsen, at der også efter oprettelse af institutioner for forberedende grunduddannelse vil være et bredt voksen- og efter-

uddannelsestilbud. Aftalepartierne er opmærksomme på, at den geografiske dækning af voksenuddannelsescenterudbud,

herunder særligt i landdistrikter, kan svækkes som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau)

i perioden 2019-2021 til nødlidende voksenuddannelsescentre, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle

objektive kriterier. På baggrund af ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelses anbefalinger og de igangværende

trepartsforhandlinger herom vil der skulle ske en samlet stillingtagen til voksen- og efteruddannelsestilbuddene.

DSB anfører, at de er yderst tilfredse med almen voksenundervisning og forberedende voksenunder-

visning og ordblindeundervisning for voksne, som de i benytter sig af. DSB vil derfor anbefale, at der

fremadrettet vil være fokus på, at der fortsat vil eksistere sammenlignelige forløb, som ikke yderligere

vil belaste DSB økonomisk, når sådanne uddannelsesbehov opstår blandt DSB’s ansatte, og at dette ik-

ke vil begrænse udbud af arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser til priva-

te uddannelsesinstitutioner, fx Hovedstadens Ordblindeskole og AOF.

Undervisningsministeriet bemærker, at der fortsat vil være mulighed for at blive optaget på almen voksenuddannelse, for-

beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter den 1. august 2019, uanset at man er under 25

år, hvis man er beskæftiget. De foreslåede ændringer vil heller ikke berøre muligheden for deltagelse i arbejdsmarkedsud-

dannelse.

KL finder det positivt, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at unge under 25 år, der ikke til-

bydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for en forberedende grund-

uddannelse, fortsat har mulighed for at få forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

hos voksenuddannelsescentre og andre udbydere. Den samme mulighed bør efter KL's opfattelse gælde

for almen voksenuddannelse. Der kan være unge, der fortsat ikke har forudsætningerne for at gennem-

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

føre en ungdomsuddannelse efter et forløb i forberedende grunduddannelse. Disse unge bør have mu-

lighed for at tage den nødvendige supplering i almen voksenuddannelse.

Undervisningsministeriet bemærker, at det med den politiske aftale har været en selvstændig pointe at omlægge en række

forberedende tilbud og uddannelser og erstatte dem med den nye forberedende grunduddannelse. I aftalen er der som en sær-

lig undtagelse lagt op til en mulighed for, at personer i målgruppen kan tilbydes forberedende voksenundervisning og ord-

blindeundervisning for voksne. Det ligger uden for den politiske aftale at udvide denne undtagelse.

4.2. § 4 om ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser

m.v.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) bemærker, at det følger af lovforslaget, at mulig-

hed for befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser

m.v. begrænses i forhold til gældende regler. Elever på forberedende grunduddannelse i aktivering vil

dog blive grebet af beskæftigelseslovens bestemmelser om befordring. STAR henleder opmærksomhe-

den på, at det ikke kan udelukkes, at reglerne om befordring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats stil-

ler borgeren ringere end de regler, der gælder for befordringsrabat efter Undervisningsministeriets reg-

ler.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget berører ikke de gældende regler befordringstilskud i forbindelse med aktivering efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår endvidere af det gældende § 3, stk. 3, i lov om befor-

dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at deltagere i produktionsskoleforløb

efter lov om produktionsskoler ikke har ret til befordringsrabat, hvis de er aktiveret i henhold til lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslag til lov om forberedende grunduddannelse og nærværende lovforslags bestemmelser om

ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse og lov

om produktionsskoler vil den foreslåede forberedende grunduddannelse træde i stedet for erhvervs-

grunduddannelse, kombineret ungdomsuddannelse og produktionsskoleforløb.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-

dannelser m.v. vil efter sin ordlyd indebære, at deltagere i afsøgningsforløb efter det fremsatte forslag til

lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller uddannelse efter det fremsatte forslag til lov om

forberedende grunduddannelse ikke vil have ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er i forhold til den eksisterende regel om deltagere i produkti-

onsskoleforløb en udvidelse, idet forberedende grunduddannelse vil komme til at bestå af tre uddannel-

sesspor, hvoraf produktionsgrunduddannelse vil være det ene. De to andre uddannelsesspor vil være

almen grunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. Den foreslåede ændring har baggrund i aftalens

præmis om at sikre så ubureaukratiske løsninger som muligt. Hvis eleven ikke er aktiveret i henhold til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil der efter forslaget være mulighed for befordringsrabat efter

lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

4.3. § 5 om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

EVA foreslår, at der i forbindelse med den foreslåede justering af sammensætningen af instituttets be-

styrelse foretages en opdatering af lovens bilag 1 i overensstemmelse med den gennemførte lovændring

af akkrediteringsloven i 2013.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at det foreslås, at § 5 stk. 2, nr. 2, i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut ændres, således at Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –

Lederne udpeger to medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne til EVA’s be-

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

styrelse. Dette følger af nedlæggelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser, jf. den politiske aftale om

bedre veje til uddannelse og job. Hidtil har Rådet for Ungdomsuddannelser udpeget et medlem. Før

indførelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser fulgte det af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at 2

medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne blev beskikket efter indstilling af

henholdsvis REU med 1 repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med 1 repræsentant.

DA støtter udpegningen af 2 medlemmer, som skal sikre viden og erfaring inden for ungdomsuddan-

nelsesområdet. DA kan dog ikke støtte den foreslåede ændring i udpegningsretten, idet DA finder det

uhensigtsmæssigt og betænkeligt, at DEG-L som organisation bliver de primære repræsentanter i

EVA’s bestyrelse for erhvervsuddannelsesområdet, idet størstedelen af erhvervsuddannelserne foregår

på praktikvirksomhederne, ligesom både struktur og indhold i uddannelserne i høj grad fastlægges af

arbejdsmarkedets parter. Den foreslåede udpegningsret bryder afgørende med den øvrige udpegning til

EVA’s bestyrelse, hvor det på alle øvrige områder er tillagt det relevante rådgivende organ at udpege et

medlem. DA foreslår i stedet, at udpegningen bør ske ved, at REU som det relevante rådgivende organ

for erhvervsrettede grunduddannelser, forberedende grunduddannelse og vejledning indstiller et med-

lem (svarende til praksis før oprettelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser), samt at ministeren derud-

over udpeger et medlem med indsigt i de gymnasiale uddannelser.

Dansk Industri (DI) tilslutter sig fuldt ud DA’s høringssvar.

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen anbefaler i relation til forslaget om at ændre EVA’s

bestyrelsessammensætning, at Danske HF & VUC også nævnes som udpegende myndighed på linje

med de andre to foreninger i forslaget.

DEG-B kan heller ikke støtte den foreslåede ændring af EVA’s bestyrelsessammensætning. DEG-B

finder, at det på ungdomsuddannelsesområdet, som på alle øvrige områder, bør være det kompetente

rådgivende organ, der indstiller et medlem til EVA’s bestyrelse. På erhvervsuddannelsesområdet bør

REU således have retten til at indstille et medlem, som har viden og indsigt i hele erhvervsuddannelses-

forløbet, og ikke kun den mindre del, som udgøres af skoleophold.

DEG-L kvitterer for og bakker op om den foreslåede ændring af EVA’s bestyrelsessammensætning.

DEG-L ønsker en formulering af lovteksten, der sikrer, at EVA’s bestyrelse får tilført viden og erfaring

fra de aktivt udøvende på erhvervsskolerne, da dette vil skabe en bedre sammenhæng til den virke-

lighed, der er på erhvervsskolerne, og derved styrke de analyser og konklusioner, EVA kan bidrage med

til ministeriet og offentligheden.

REU kan ikke støtte den foreslåede ændring af EVA’s bestyrelsessammensætning og foreslår i stedet, at

der sker en tilbagevenden til praksis før oprettelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser, hvor REU ud-

pegede 1 repræsentant til EVAs bestyrelse. Særligt taget i betragtning, at nedlæggelsen af Rådet for

Ungdomsuddannelser medfører, at REU’s rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede ud-

dannelser udvides til ud over erhvervsuddannelserne også at omfatte den samlede rådgivende kompe-

tence på vejledningsområdet og det forberedende område. REU finder ikke, at der er grundlag for på

ungdomsuddannelsesområdet at give enkelte leder-organisationer udpegningsret, da det er i modstrid

med udpegningsreglerne på alle øvrige uddannelsesområder, hvor udpegning til EVA’s bestyrelse sker

via det kompetente rådgivende organ.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har anbefalet, at der skal ske en forenkling af

rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet. Aftalepartierne er enige om, at Rådet for Ungdoms-

uddannelser nedlægges, og at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers rådgivning

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

samtidig udvides. De gymnasiale uddannelser bliver herefter ikke specifikt dækket af et råd. Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil med lovforslaget ikke få de gymnasiale uddannel-

ser som en del af sit virke.

Undervisningsministeriet finder det væsentligt, at sammensætningen af evalueringsinstituttets bestyrelse

i forhold til ungdomsuddannelsesområdet så vidt muligt afspejler hele instituttets virke. Ministeriet læg-

ger derfor vægt på, at der både udpeges et medlem med særligt kendskab til det gymnasiale område

samt et medlem med kendskab til erhvervsuddannelserne.

Da de gymnasiale uddannelser som nævnt ikke længere er dækket af et råd, foreslås det, at indstillings-

retten skal tillægges de gymnasiale foreninger. Lovforslaget er således ændret fra, at et medlem med vi-

den og erfaring inden for ungdomsuddannelserne indstilles af Danske Gymnasier, til at et medlem med

viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne indstilles på baggrund af en samlet indstilling fra de

gymnasiale foreninger (Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Sko-

ler – grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Erhvervs-

skoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske HF & VUC samt VUC-bestyrelsesforeningen). Forslaget

om at overlade opgaven til ministeren stemmer ikke med hensynet bag instituttets selvstændighed,

nemlig at sikre reel uafhængighed i evalueringsvirksomheden af Undervisningsministeriet.

Ministeriet har forståelse for synspunktet i flere af høringssvarene om, at størstedelen af erhvervsud-

dannelserne foregår uden for skolen på praktikvirksomhederne, ligesom både struktur og indhold i ud-

dannelserne i høj grad fastlægges af arbejdsmarkedets parter og det deraf afledte ønske om, at Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tillægges opgaven med at indstille et medlem til besty-

relsen med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne fremfor Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Lederne. Ministeriet har derfor ændret lovforslaget, så det fremgår, at der indstilles et

medlem til bestyrelsen med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne efter indstilling af Rå-

det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Undervisningsministeriet kan tilslutte sig Danmarks Evalueringsinstituts forslag om, at lovens bilag 1

opdateres i overensstemmelse med den gennemførte akkrediteringslov i 2013, så universitetsloven ud-

trykkeligt bliver optaget i opregningen i bilag 1 over instituttets ordinære virke. Forslaget er af lovtek-

nisk karakter og indebærer, at bilaget formelt ajourføres i overensstemmelse med de politiske beslutnin-

ger i forbindelse med vedtagelsen af akkrediteringsloven af videregående uddannelsesinstitutioner.

4.4. § 8 om ændring af lov om erhvervsuddannelser

Danske Regioner og KL anfører, overgangen til en erhvervsuddannelse kan blive vanskeliggjort for de

unge, der tilbringer mere end et år på uddannelse. Dette skal forstås på baggrund af, at elever, der har

holdt mere end et års pause efter endt grundskole, mister retten til optagelse på grundforløbets 1. del og

skal begynde direkte på grundforløbets 2. del. Det vil være en udfordring for mange elever at begynde

direkte på grundforløbets 2. del og herefter skulle være fagligt klar til at leve op til overgangskravene til

erhvervsuddannelsernes hovedforløb på bare to uger. Eleverne fra forberedende grunduddannelse er

netop kendetegnet ved at have brug for tid og for den uddannelsesafklaring, som grundforløbets 1. del

kan bidrage til. De to foreninger mener, at elever der kommer fra forberedende grunduddannelse bør

have mulighed for at starte på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 på samme måde som elever, der

kommer direkte fra grundskolen. Danske Regioner mener endvidere, at det bør være muligt, at grund-

forløbets 1. del kan udgøre det sidste halve år af et forløb i forberedende grunduddannelse. DLF anfø-

rer, at elever, der har gennemført forberedende grunduddannelse, har ret til optagelse på grundforløbets

1. del på erhvervsuddannelsen, hvis de ønsker det.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslagets sigte ikke er at ændre overgangskrav eller adgangs-

krav i relation til erhvervsuddannelserne. Det samlede lovforslagskompleks vedrører indførelse af den

nye forberedende grunduddannelse, hvorfor bemærkningerne ikke giver anledning til ændring af de fo-

reslåede bestemmelser. Undervisningsministeriet bemærker desuden, at det er intentionen, at et forløb

på forberedende grunduddannelse kan bidrage med samme afklaring og faglige kvalificering som grund-

forløbets 1. del. Dette kan bl.a. understøttes gennem inddragelse af erhvervstræning om kombinations-

forløb i forløbet.

4.5. § 10 om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne

AOF Danmark er betænkelig ved, at aldersgrænsen for adgang til forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne hæves fra 18 til 25 år, selvom der er undtagelser hertil. AOF Dan-

mark har gennem flere år haft samarbejde med virksomheder m.v. om forberedende voksenundervis-

ning og ordblindeundervisning for voksne, hvor arbejdsgiverne har medvirket aktivt til at motivere

medarbejderne til at blive testet for ordblindhed eller læse-/skrivevanskeligheder og modtage undervis-

ning heri. AOF Danmark har modtaget en større bevilling til projekt styrket indsats – PSI, som AOF

Danmark afvikler i samarbejder med bl.a. DI, KL, Dansk Erhverv og en række fagforeninger. Det vil

være ødelæggende for en ung, hvis vedkommende ikke kan deltage i uddannelsen sammen med deres

arbejdskolleger. AOF Danmark skal derfor henstille, at der i det lovforslagets § 10, nr. 2 (det foreslåede

§ 2, stk. 2), tilføjes nr. 7) Personer, som deltager i uddannelsesforløb sammen med kolleger fra en virk-

somhed.

Undervisningsministeriet bemærker, at målgruppen for forberedende grunduddannelse er unge under 25 år uden en ung-

domsuddannelse, der kan profitere af tilbuddets indhold. Det vil fortsat være muligt for unge under 25 år at deltage i for-

beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvis disse personer som minimum er i halvtidsbeskæf-

tigelse. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændring af de foreslåede bestemmelser.

Daghøjskoleforeningen og FORA bemærker, at unge under 25 år, der ikke er i målgruppen for forbere-

dende grunduddannelse, i overensstemmelse med den politiske aftale fortsat vil have ret til forbereden-

de voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter gældende bestemmelser. Unge under

25 år, der ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for forbe-

redende grunduddannelse, men som er ordblinde eller er i målgruppen for forberedende voksenunder-

visning, skal fortsat have mulighed for at få disse undervisningstilbud i regi af voksenuddannelsescentre

og andre udbydere. Dette bør fremgå klart af lovteksten.

Daghøjskoleforeningen og FORA anser det for afgørende, at en ung, der f.eks. henvises til andet tilbud

end forberedende grunduddannelse, fordi det pågældende tilbud bedst varetager den unges langsigtede

interesser, fortsat har mulighed for at modtage forberedende voksenundervisning og ordblindeunder-

visning for voksne, hvis behovet eksisterer. Foreningerne foreslår, at lovteksten bringes i overensstem-

melse med aftaleteksten.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og Dansk Oplysnings Forbund (DOF) bemærker, at der bør sik-

res mulighed for, at personer under 25 år, der ikke tilhører målgruppen for forberedende grunduddan-

nelse, også fremover har ret til tilbud efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne.

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen bemærker, at der i lovforslagets § 10, nr. 2, i det fo-

reslåede § 2, stk. 2, nr. 5, og igen i lovforslagets § 10, nr. 5, i det foreslåede § 2 a, stk. 2, nr. 5, og flere

andre steder i lovforslaget står ”personen har udtømt sine muligheder for en forberedende grundud-

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

dannelse, men er i målgruppen for forberedende voksenundervisning” eller ”personen har udtømt sine

muligheder for en forberedende grunduddannelse, men er i målgruppen for ordblindeundervisning for

voksne.” Foreningerne finder, at der ligger et uheldigt syn på mennesker med ordblindhed i brugen af

ordet ”men” i den forbindelse og anbefaler, at det i hele teksten erstattes med ordet ”og”.

KL finder det positivt, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at unge under 25 år, der ikke til-

bydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for en forberedende grund-

uddannelse, fortsat har mulighed for at få forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne hos voksenuddannelsescentre og andre udbydere.

REU bemærker i forhold til gruppen af unge, hvor kommunen vælger at give et andet tilbud end forbe-

redende grunduddannelse, at disse unge fortsat bør have ret til at benytte voksenuddannelsescentret el-

ler en af de private udbydere af ordblindeundervisning for voksne. Den ret er for disse unge forsvundet

i lovforslaget. Faktisk er deres adgang til ordblindeundervisning for voksne i det hele taget røget helt

ud. REU foreslår, at lovudkastet præciserer og sikrer, at unge, som den kommunale ungeindsats tilbyder

et andet tilbud end forberedende grunduddannelse, fortsat har ret til ordblindeundervisning for voksne

i regi af voksenuddannelsescentrene eller private udbydere.

STAR bemærker, at personer under 25 år ifølge lovforslagets § 10 følger undervisningen i regi af forbe-

redende voksenundervisning i en række situationer, blandt andet hvis personen er selvforsørgende eller

modtager dagpenge. Begge målgrupper er defineret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Ledige, der

modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Selvforsørgende er personer, der ikke er

i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herun-

der dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrationsydelse eller uddan-

nelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt perso-

ner, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven. Både dagpengemodtagere og selvforsørgende under

25 år kan være i målgruppen til en FGU.

STAR stiller sig uforstående over for baggrunden for at nævne selvforsørgende og dagpengemodtager i

lovforslagets § 10, nr. 2 og 5. Derudover vil det at definere målgruppen ud fra en forsørgelsesydelse

umiddelbart vil udelukke personer på andre forsørgelsesydelser.

Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslagets § 10, nr. 2 og 3, er præciseret i lyset af høringssvarene, så det står

klart, at personer under 25 år har adgang til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvis

disse personer ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for en forberedende grund-

uddannelse, og er i målgruppen for den nævnte undervisning. At personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse

vedrører den situation, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at den pågældendes langsigtede interesser varetages bedst ved

et andet tilbud fx et skoleophold på en fri fagskole, højskole, daghøjskole m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at den ju-

sterede ordlyd ikke er til hinder for, at en person på fx dagpenge kan være omfattet heraf. Endvidere er lovforslagets § 10,

nr. 2 og 3, justeret, således at selvforsørgende personer placeres i samme betingelse som personer i halvtidsbeskæftigelse.

Dagpengemodtagere udgår samtidig af ordlyden, jf. dog umiddelbart den foranstående bemærkning om dagpengemodtagere.

Daghøjskoleforeningen og FORA bemærker videre, at institutioner for forberedende grunduddannelse

ikke skal have særstatus i forhold til andre udbydere af forberedende voksenundervisning og ordblinde-

undervisning for voksne, men indgå på lige vilkår med andre driftsoverenskomstparter. Dette bør der-

for baseres på de almindelige bestemmelser om driftsoverenskomster efter lov om forberedende vok-

senundervisning og ordblindeundervisning.

Undervisningsministeriet bemærker, at den nye forberedende grunduddannelse inkluderer undervisning svarende til forbe-

redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne for elever i målgruppen for forberedende grunduddannelse.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

De nye institutioner for forberedende grunduddannelse vil således ikke udbyde forberedende voksenundervisning og ord-

blindeundervisning for voksne efter de gældende regler, men vil skulle dække de behov for undervisning i grundlæggende

færdigheder og tilegnelse af skriftsproget, som unge under 25 år i dag får dækket efter de gældende regler om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af de foreslåe-

de bestemmelser.

Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt at opretholde tilbuddene til forberedende voksenundervis-

ning, ordblindeundervisning og almen voksenuddannelse, hvorfor det også er hensigtsmæssigt, at voks-

ne over 25 år fortsat har muligheden for alle tre tilbud. De fleste af de unge må formodes fremover at

afgå til forberedende grunduddannelse, og den store spredning med mange driftsoverenskomster på

forberedende voksenuddannelse kan fremover udfordre kritisk masse i elevgrundlaget. Herved kan ud-

dannelsesdækningen blive udfordret. Det kan ifølge foreningen ikke afvises, at voksenuddannelsescen-

trene fremadrettet i højere grad bliver hf-institutioner.

Undervisningsministeriet henviser til bemærkningerne foran under punkt 4.1.

4.6. § 18 om ændring af lov om ungdomsskoler

Ungdomsskoleforeningen foreslår, at der indtænkes mulighed for at udvikle og udbyde et forberedel-

sesforløb til forberedende grunduddannelse, fx i de kommunale ungdomsskoler. Dette skal ses i sam-

menhæng med, at forberedende grunduddannelses linjer hovedsageligt vil have opstart to gange årligt.

Ungdomsskolerne vil kunne tilbyde en fleksibel løsning, evt. med løbende opstart, der giver de unge

kompetencer til at påbegynde og bedre forudsætninger for at gennemføre forberedende grunduddan-

nelse, samtidig med at de får et reelt undervisningstilbud uden afbræk.

Undervisningsministeriet bemærker, at det ligger uden for den politiske aftale, at ungdomsskolerne skal tilbyde egentlige

forberedelsesforløb for forberedende grunduddannelse. Ungdomsskolerne vil inden for lov om ungdomsskoler og kommunal-

bestyrelsens beslutninger om mål og rammer for kommunens ungdomsskolevirksomhed kunne gennemføre relevante forløb

både før og efter et forløb på forberedende grunduddannelse.

Ungdomsskoleforeningen ser de kommunale ungdomsskoler som oplagte partnere i forhold til at levere

aktiviteter med både fagligt, personligt og socialt indhold i sommerperioden. Samtidig tilbyder de

kommunale ungdomsskoler muligheden for at understøtte arbejdet på institutioner for forberedende

grunduddannelse, når særlige behov opstår. Det kunne være i form af aktiviteter, der skal fremme det

sociale sammenhold på uddannelserne, understøttelse af elevdemokratiet, inddragelse af relevante fri-

tidsaktiviteter, ordblindeundervisning m.v.

Ungdomsskoleforeningen påpeger, at ungdomsskolerne, der i forvejen er beliggende i alle kommuner,

vil have muligheden for i et samarbejde og under visse forudsætninger at udvikle uddannelses- og læ-

ringsmæssige ydelser ind i forberedende grunduddannelse for at afhjælpe de udfordringer, herunder af

geografiske karakter, der måtte opstå i landdistrikterne, herunder ikke mindst i ø-samfund.

Undervisningsministeriet bemærker, at ungdomsskolerne er positivt indstillede over for institutioner for forberedende

grunduddannelse og stiller sig til rådighed for samarbejde med institutionerne for forberedende grunduddannelse om en

række aktiviteter. Undervisningsministeriet noterer sig, at Ungdomsskoleforeningen stiller sig til rådighed for at afhjælpe

eventuelle udfordringer i ø-kommuner, men skal samtidig fastholde, at der med den politiske aftale ikke vil være mulighed

for, at institutionen for forberedende grunduddannelse kan udlægge undervisningen til andre skoler eller institutioner.

4.7. § 29 om ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser

KL bemærker, at personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse, opnår ret til dagpenge ef-

ter uddannelsens afslutning, hvorfor der bør ske en konsekvensændring af lov om arbejdsløshedsdag-

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

penge, sådan at erhvervsgrunduddannelsen fortsat er dagpengeberettigende, når lov om erhvervsgrund-

uddannelse m.v. ophæves.

Undervisningsministeriet bemærker, at Beskæftigelsesministeriet ved førstkommende lejlighed vil fremsætte lovforslag med

henblik på foretagelse af de nødvendige ændringer med henblik på ikrafttræden den 1. august 2019.

UU Danmark bemærker, at der fortsat vil være behov for en fortsat bonusordning til virksomheder, der

er villige til at etablere lønnede praktikaftaler for elever i erhvervsgrunduddannelse i forberedende

grunduddannelse. Dette behov til være stigende, hvis EGU integreres som det 3. spor i forberedende

grunduddannelse, hvor der kun er 2+2 ugers erhvervstræning til rådighed som træningsbane frem mod

at kunne fungere i et fuldtidsjob 37 timer om ugen med en arbejdsindsats, som en virksomhed vil betale

en almindelig lærlingeløn for.

Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er en del af den politiske aftale at videreføre bonusordningen. Bemærk-

ningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler (B-SOSU), Danske SOSU-skoler og DEG-L ser

med tilfredshed på de overgangsordninger, der i medfør af forslaget sikrer, at elever, der er påbegyndt

undervisning på hhv. erhvervsgrunduddannelse, produktionsskoleforløb og forberedende voksenun-

dervisning før indførelse af forberedende grunduddannelse får mulighed for at afslutte disse forløb ef-

ter hidtil gældende regler og på hidtil gældende vilkår.

Foreningerne forventer, at eleverne også vil kunne afslutte de pågældende uddannelser uden at være

tvunget til at skifte institution/uddannelsessted i den resterende del af det igangværende forløb.

REU anbefaler, at elever, der har påbegyndt kombineret ungdomsuddannelse på andre institutioner,

end de der vil indgå i institutioner for forberedende grunduddannelse, får mulighed for at færdiggøre

deres uddannelse på den nuværende institution, idet der er tale om en sårbar gruppe med stor risiko for

uddannelsesafbrud.

Tovholdernetværket for Kombineret Ungdomsuddannelse har i sit høringssvar til forslag til lov om in-

stitutioner for forberedende grunduddannelse bemærket, at netværket er glad for, at det af lovforslaget

fremgår, at de elever, der pr. august 2019 er i gang med et KUU-forløb, har ret til at færdiggøre dette

efter de gældende regler. Netværket anbefaler i den forbindelse, at igangværende KUU-elever, der måtte

ønske det, skal have mulighed for at overgå til og færdiggøre et forløb på forberedende grunduddannel-

se i stedet for at færdiggøre det igangsatte forløb på kombineret ungdomsuddannelse, og at elever i

igangværende forløb på kombineret ungdomsuddannelse så vidt muligt skal have mulighed for at fær-

diggøre deres forløb på kombineret ungdomsuddannelse på den nuværende institution, hvis institutio-

nen ikke skal indgå i en institution for forberedende grunduddannelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Elever, der påbegynder en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret

ungdomsuddannelse eller lov om produktionsskoler før den 1. august 2019, afslutter uddannelsen efter

de hidtil gældende regler. Ministeriet har præciseret lovforslaget, så det klart fremgår, at eleven følger

med den institution, som leverer uddannelsen eller den/de relevante uddannelseselementer efter de

nævnte love.

Dette betyder for en elev, der før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse efter lov om produk-

tionsskoler, at eleven følger med sin produktionsskole over i den nye institution for forberedende

grunduddannelse, hvor eleven vil skulle færdiggøre sin uddannelse efter de hidtil gældende regler.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

For en elev, der er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller lov om

kombineret ungdomsuddannelse før den 1. august 2019, betyder det, at alene de dele af elevens uddan-

nelse, der leveres af en institution, der følger med over i en institution for forberedende grunduddan-

nelse, vil skulle leveres af/afsluttes ved institutionen for forberedende grunduddannelse. De øvrige dele

vil skulle leveres/afsluttes som hidtil, fx hvor en efterskole skal levere et uddannelseselement til en elev

i kombineret ungdomsuddannelse.

Det at eleven følger med den institution, der leverer uddannelsen eller den/de relevante uddannelses-

elementer, betyder, at nogle elever ved overdragelse til en institution for forberedende grunduddannelse

kommer til at opleve, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse ved netop den skole, de er startet på.

Dette skyldes, at de nye institutioner for forberedende grunduddannelse kommer til at bestå af en eller

flere skoler. En overført elev vil således kunne blive placeret ved en anden af institutionens skoler end

den skole, eleven oprindeligt er kommet med, fx fordi eleven skal modtage undervisning på institutio-

nens værksted, som ved institutionens oprettelse placeres på en anden skole end elevens oprindelige

skole.

Undervisningsministeriet bemærker for så vidt angår almen voksenuddannelse og forberedende vok-

senundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at lovforslaget er justeret, så elever, der indskri-

ves mhp. uddannelsesstart fra den 1. august 2019 eller senere, vil være omfattet af de nye regler. Elever

og kursister, der er indskrevet mhp. kursus- eller forløbsstart før den 1. august 2019, vil kunne gennem-

føre den påbegyndte uddannelsesaktivitet efter de hidtil gældende regler, jf. herom ovenfor. Justeringen

er foretaget i lyset af, at der med lovforslaget indføres en aldersgrænse over/under 25 år for adgangen

til almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

5. Resterende paragraffer

Undervisningsministeriets bemærkninger

Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.

6. Øvrige ændringer

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-

sigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.

Nyt § 2, nr. 3

Der er i lovforslagets § 2 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsat forslag om,

at data på individniveau fra Danmarks Statistik i AUB-registret skal være fortrolige, i det omfang disse

data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Oplysningerne anvendes ved beregnin-

gen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Forslaget indebærer en fravigelse af forvaltningsloven og

offentlighedsloven, idet arbejdsgivere og alle andre end de registrerede vil blive afskåret fra at blive gjort

bekendt med sådanne uddannelsesoplysninger.

Nyt § 3, nr. 2

Der er i lovforslagets § 3 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indsat forslag om kla-

geafskæring i tilfælde, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer efter lov om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v. til en styrelse under Undervisningsministeriet. Ordningen svarer til den, som indgår i

forslag til lov om forberedende grunduddannelse og forslag til lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse. Tilsvarende bestemmelser er gennem årene indarbejdet i øvrige love på Under-

visningsministeriets område.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Nyt § 17

Der er i lovforslaget indsat et nyt § 17, hvorefter det foreslås, at der i lov om produktionsskoler indsæt-

tes bestemmelse om, at undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren kan fastsætte

regler om institutionernes økonomiske dispositioner, som foretages indtil den 1. august 2019. Forslaget

har baggrund i, at der som led i lukningen af produktionsskolerne og overdragelsen af aktiviteter til in-

stitutioner for forberedende grunduddannelse er behov for at kunne etableres værnsregler, der skal bi-

drage til, at der ikke bliver truffet uhensigtsmæssige beslutninger med store økonomiske konsekvenser

og forbedrede personaleforhold. Det bemærkes, at der allerede er udstedt lignende regler for så vidt an-

går institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for

erhvervsrettet uddannelse (bekendtgørelse nr. 101 af 9. februar 2018 om midlertidig regulering af bud-

get- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt ud-

spaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse og tilhørende institutioner).

Nyt § 23

Der er i lovforslaget indsat et nyt § 23, hvorefter det foreslås, at institutioner for forberedende grund-

uddannelse skal være omfattet af folkeoplysningslovens bestemmelser om anvisning af (til formålet eg-

nede) lokaler m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed. De gældende bestemmelser i folkeoplys-

ningsloven omfatter i dag lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddannelser med godkendelse efter lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., samt lokaler, der

benyttes til udbud af uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, syge-

plejerske og radiograf, og af den pædagogiske grunduddannelse og lokaler, der benyttes til aktiviteter ef-

ter lov om centre for undervisningsmidler m.v. (dvs. lokaler, som hidrører fra de gamle amter, som i

forvejen var omfattet af den kommunale lokaleanvisning). Institutioner for forberedende grunduddan-

nelse vil være omfattet af statsligt selveje ligesom institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v. og vil derfor med forslaget tilsvarende være omfattet af den kommunale

anvisning.

Nyt § 29, stk. 6, 2. pkt.

Der er i lovforslaget indsat et nyt § 29, stk. 6, 2. pkt., hvorefter optagelse til kombineret ungdomsud-

dannelse sker sidste gang til påbegyndelse i januar 2019.

Nyt § 29, stk. 15

Der er i lovforslaget indsat et nyt § 29, stk. 15, hvorefter elever, der har på begyndt en uddannelse efter

lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om produkti-

onsskoler før den 1. august 2019, og elever, der indskrives mhp. kursus- eller forløbsstart på almen vok-

senuddannelse, forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne før den 1.

august 2019 fra og med den 1. januar 2019 har ret til at blive målgruppevurderet til den nye forbere-

dende grunduddannelse.

Dette indebærer, at de nævnte elever og kursister får ret til at blive målgruppevurderet til en forbere-

dende grunduddannelse. Såfremt kommunen finder, at den pågældende er i målgruppen for en forbere-

dende grunduddannelse, skal eleven eller kursister have tilbud herom. Dette vil gælde uanset, om eleven

eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen.

7. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

Ændringer vedr. praktikbonus i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

DA opfordrer til, at der gennemføres en ændring af beregningen af praktikbonussen, jf. trepartsaftalen

om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser, så den fokuseres i tråd

med trepartsaftalen.

L 202 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Med vedtagelse af den seneste ændring af loven blev der fastlagt en beregning af praktikbonus, der

medfører, at virksomheder, som ligger under deres måltal for antal oprettede praktikpladser, kan blive

belønnet to gange for den samme ekstra praktikplads, når de forbedrer deres indsats.

Denne tilgang til beregningen af praktikbonussen er ifølge DA ikke i tråd med intentionen i trepartsaf-

talen fra august 2016, jf. punkt 39 og punkt 41 i trepartsaftalen fra august 2016. Derudover bidrager den

til et unødigt dødvægtstab. DA finder derfor, at formuleringen i § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag bør justeres, så praktikbonus alene udbetales for de oprettede praktikpladser, der ligger

ud over virksomhedens måltal.

Undervisningsministeriet bemærker, at en ændring af praktikbonussen vil være vanskelig uden enighed blandt parterne

bag trepartsaftalerne. Drøftelser med arbejdsmarkedets parter om DA’s forslag pågår.