Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 20), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 3:
21. november 2017
J.nr. 20165000611
”Der
ønskes en redegørelse for konsekvenserne af ressortomlægningen set i lyset
af, at regeringen har foreslået at beskære Arbejdstilsynet med 24 årsværk og for,
hvorledes ressortomlægningen bliver finansieret? Skal Arbejdstilsynet nedpriorite-
re andre opgaver som følge af lovforslaget? Af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at det ingen administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.
Hvordan hænger det sammen med den øgede belastning af Arbejdstilsynet?
”
Svar:
Lovforslaget indebærer ikke en øget belastning af Arbejdstilsynet.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget, ad-
ministreres reglerne om sikkerhedszoner administreres allerede i dag reelt af Ar-
bejdstilsynet, der i 2015 fik overført alle de ressourcer, som Energistyrelsen an-
vendte på offshoresikkerhedsområdet.
Den sagsbehandling, der knytter sig til reguleringen af sikkerhedszoner, udføres så-
ledes allerede i dag af Arbejdstilsynet. Sagsbehandlingen angår navnlig forberedel-
se af politianmeldelser vedr. overtrædelse af forbuddet mod sejlads i sikkerhedszo-
ner. Efter Arbejdstilsynets sagsbehandling indgives politianmeldelser til politiet via
Energistyrelsen, der rent formelt er ressortmyndighed for sikkerhedszoner i medfør
af kontinentalsokkelloven. Der er ganske få sager hvert år, og der er derfor tale om
et begrænset ressourceforbrug.
Overførelsen af det formelle ansvar for sikkerhedszoner til Arbejdstilsynets ressort
giver således god mening og vil i øvrigt indebære en forenkling af sagsgangene på
området.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen