L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 197 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af

lov om ændring af udlændingeloven, lov om ændring af lov om planlægning og

udlændingeloven

(Ophævelse af revisionsbestemmelser, forlængelse af udløbsbestemmelse og frist

for domstolsprøvelse i en suspensionsperiode m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

3. april 2018

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar 2018 til den 9. marts 2018

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

A. P. Møller

–

Mærsk A/S, Abildskou A/S, Advokatsamfundet, Air Greenland A/S,

Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, BARD

–

Board of Airline Representa-

tives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Besa Trans, Bil-

lund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU, Danes Worldwide, Danish Air Transport, Danish Biometrics, Danmarks Biblio-

teksforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureauforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Rib Charter Brancheforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Tog, Dansk Transport og Logistik, Dansk Turistfart Aps, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Advokater, Danske Bus- og vognmænd, Danske Færger, Danske Havne,

Danske Havnevirksomheder, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,

Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSB, Erhvervs-

flyvningens Sammenslutning, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet, Flygt-

ningenævnet, Fredsfonden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedi-

cinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, International Community, International Transport Dan-

mark, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Københavns Lufthavne A/S, Landsfor-

eningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisationen LO, Vestre Landsret, Østre Landsret, Midtjyllands Lufthavn, Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest,

Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Mindre Erhvervs-

fartøjer, Samtlige byretter, SAS Head Office, SOS Racisme, Statsforvaltningen,

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Trafikselskabet Movia, Udlændingenæv-

net, Ungdommens Røde Kors, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Eu-

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Brit Gotthard Jensen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

72 26 87 63

[email protected]

2017 - 6273

387581

Side

1/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

rope, UNICEF Danmark, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab Uden Græn-

ser, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatsamfundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatil-

synet, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervsstyrelsen, Flygtningenævnet,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Landsorganisationen LO, Vestre Landsret, Østre Landsret,

Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rø-

de Kors, SOS Racisme, Statsforvaltningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne

og Udlændingenævnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Bemærkninger, der henviser

til høringssvar afgivet i forbindelse med lovforslag nr. L 62 om ændring af udlæn-

dingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen), der blev fremsat

den 18. november 2015, indgår endvidere ikke i høringsoversigten. Udlændinge-

og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige syns-

punkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre,

KL, Landsorganisationen LO, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Statsforvaltningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udlændinge-

nævnet

har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Vestre Landsret og Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening

har oplyst, at lovforslaget falder uden for foreningens

område.

Erhvervsstyrelsen

vurderer, at høringen ikke er erhvervsrelateret.

2.1. Udlændingelovens regler om håndtering af flygtninge- og migrantsituatio-

nen

2.1.1. Generelle bemærkninger

Side

2/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatsamfundet

finder det særdeles bekymrende, at lovforslaget agter at gøre

en række retssikkerhedsmæssigt betænkelige midlertidige bestemmelser perma-

nente eller forlænge disse og opfordrer kraftigt til, at lovforslaget genovervejes i

lyset af, at behovet for denne retssikkerhedsmæssigt betænkelige regulering ikke

længere er til stede og måske aldrig har været det.

Datatilsynet

forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og supple-

rende bestemmelser i forordningen vil blive iagttaget i forbindelse med de be-

handlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslaget, ligesom

Datatilsynet anmoder om at blive hørt over bekendtgørelse om visitation på ind-

kvarteringssteder med adgangskontrol.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har stor forståelse for behovet for at

gennemgå en række lovændringer, der blev gennemført under nogle særegne

omstændigheder, og finder samtidig, at der derfor er behov for at overveje, om

lovændringerne har tjent noget formål, eller om de overhovedet har været nød-

vendige.

Retspolitisk Forening

finder som udgangspunkt, at reglerne bør ophæves, da nog-

le af reglerne er betænkelige i henseende til internationale konventioner, ligesom

andre af reglerne er urimelige i forhold til naboer til indkvarteringssteder, og da

evalueringen viser, at en god del af reglerne ikke har været anvendt eller kun an-

vendt i få tilfælde. Foreningen finder dog, at der kan være behov for fortsatte

evalueringer og flere afgørelser hos myndigheder og domstole som grundlag for

endelig stillingtagen til reglernes fortsatte eksistens. Foreningen foreslår på den

baggrund - og så myndighederne kan håndtere en given uventet situation - at

reglerne videreføres på kort sigt, men med en bestemmelse om, at reglerne skal

revideres igen i folketingsåret 2020-2021.

Røde Kors

er enig i, at det er fornuftigt at have den retlige ramme og beredskab

på plads, hvis der skulle opstå en situation, hvor antallet af indrejsende stiger

pludseligt eller markant, og finder det positivt, at danske myndigheder udviser

rettidighed i forhold til en situation, hvor antallet af indrejsende flygtninge og

migranter kan udfordre opretholdelse af ro og orden i samfundet, politiets kontrol

med indrejse og ophold samt kapaciteten til indkvartering af asylansøgere og

flygtninge. Røde Kors understreger dog samtidig vigtigheden af, at det netop kun

skal være i helt ekstraordinære situationer, at de særlige foranstaltninger bør

finde anvendelse, som det også følger af lovbemærkningerne.

SOS Racisme

finder det skræmmende, at en lovpakke beregnet på en undtagel-

sestilstand skal gøres til permanent lovgivning, der kan udløses, hvis der igen

kommer mange flygtninge hertil, og foreningen mener derfor, at disse særlove

bør ophæves nu.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det har været afgø-

rende for at kunne håndtere den ekstraordinære situation, som Danmark i efter-

året 2015 stod midt i, hvor et historisk stort antal flygtninge og migranter indrejste

Side

3/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

i Danmark, at myndighederne havde mulighed for at anvende de ekstraordinære

redskaber, som Folketinget vedtog i 2015.

Situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret 2015, da Danmark lige nu

oplever lave indrejse- og asyltal, men situationen kan ændre sig med meget kort

varsel. Presset på EU’s ydre græ ser er fortsat højt, og a tallet

af flygtninge og

migranter, der kommer til EU over Middelhavet, er fortsat stort. Der må derfor

udvises rettidig omhu for at sikre, at Danmark også fremadrettet kan håndtere en

situation med markant højere indrejsetal og et øget antal asylansøgere.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det fortsat er

nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at anvende de redskaber, som

Folketinget vedtog i 2015, hvis der skulle opstå behov for det. Det bemærkes i den

forbindelse, at anvendelsen af de ekstraordinære redskaber i loven i vidt omfang

er begrænset til særlige tilfælde og derfor ikke er anvendelige i en normalsituation.

Det er herunder Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der ikke er

behov for, at reglerne revideres igen i folketingsåret 2020-2021. Frihedsberøvelse

er dog en indgribende foranstaltning, og det foreslås, at der fastsættes en fast frist

på 4 uger for domstolsprøvelse, og at der indsættes en ny udløbsbestemmelse,

hvorefter denne bestemmelse i udlændingeloven ophæves den 1. december 2021.

For så vidt angår bemærkningen om databeskyttelsesforordningen skal Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet bemærke, at ministeriet iagttager reglerne i data-

beskyttelsesforordningen og supplerende bestemmelser i forordningen, ligesom

ministeriet vil høre Datatilsynet over udkast til bekendtgørelse om visitation på

indkvarteringssteder med adgangskontrol.

2.1.2. Fravigelse af planloven mv. i særlige tilfælde, brug af offentlig ejendom

uden ejerens samtykke og indkvarteringsoperatørpålæg til kommuner

Røde Kors

finder det positivt, at bestemmelserne fortsat vil have et snævert an-

vendelsesområde.

SOS Racisme

be ærker, at ordet ”telte” stadigvæk eksisterer

i lovforslaget, selv

om brugen af telte i 2015/2016 var en skamplet på Danmark, og at teltlejre om

vinteren var et synligt tegn på ydmygelse af asylansøgerene, der formentlig har

medvirket til megen fysisk og psykisk lidelse hos dem. Foreningen opfordrer til, at

man i stedet bør bruge private indkvarteringsmuligheder hos familier og enlige

samt samarbejde med frivillige på området.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det har været afgørende

for at kunne håndtere den ekstraordinære situation, som Danmark i efteråret 2015

stod midt i, hvor et historisk stort antal flygtninge og migranter indrejste i Dan-

mark, at myndighederne havde mulighed for hurtigt at etablere det antal indkvar-

teringspladser, der var behov for.

Side

4/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret 2015, da Danmark lige nu

oplever lave indrejse- og asyltal, men situationen kan ændre sig med meget kort

varsel. Presset på EU’s ydre

grænser er fortsat højt, og antallet af flygtninge og

migranter, der kommer til EU over Middelhavet, er fortsat stort. Der må derfor

udvises rettidig omhu for at sikre, at Danmark også fremadrettet kan håndtere en

situation med markant højere indrejsetal og et øget antal asylansøgere.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det fortsat er

nødvendigt, at myndighederne har mulighed for på kort tid at etablere indkvarte-

ringspladser til asylansøgere og frihedsberøvelsesfaciliteter i Danmark, hvis der

igen skulle opstå en akut krisesituation, som myndighederne skal være beredte på

at håndtere.

2.1.3. Bistand fra private aktører

Advokatsamfundet

finder det særdeles retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at

uddelegere politiets magtmonopol til private aktører, idet det er og altid har væ-

ret et grundlæggende princip i et retssamfund, at det er politiet/staten, der har

magtmonopolet. Advokatsamfundet finder endvidere bestemmelsen meget vidt-

gående, når henses til, at bestemmelsen under den ekstraordinære situation i

2015 end ikke kom i anvendelse. Advokatsamfundet finder desuden, at ordningen

rejser en række praktiske og principielle problemstillinger om bl.a. uddannelse og

den retlige ramme og foreslår, at man i stedet, hvis der igen skulle opstå en situa-

tion som i 2015, anvender de redskaber og ressourcer, som politiet efterfølgende

har fået, f.eks. politikadetter.

Røde Kors

finder det positivt, at bestemmelsen fortsat vil have et snævert anven-

delsesområde.

Som det fremgår af pkt. 2.1.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan

udlændingelovens § 37 i om bistand fra private aktører alene anvendes i særlige

tilfælde, hvorved forstås en akut situation, hvor tilstrømningen af flygtninge og

migranter bliver så voldsom, at det ikke er muligt for politiet eller udlændinge-

myndighederne inden for kort tid at fremskaffe de nødvendige personalemæssige

ressourcer til en effektiv opgavevaretagelse på anden vis. Private aktørers vareta-

gelse af myndighedsopgaver efter bestemmelsen skal ske under politiets hen-

holdsvis Udlændingestyrelsens ledelse og ansvar, ligesom politiet henholdsvis Ud-

lændingestyrelsen skal føre et tæt tilsyn med de private aktører i forbindelse med

den konkrete opgavevaretagelse.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.1.4.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, et det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændingelo-

vens § 37 i om bistand fra private aktører

–

set i lyset af det høje flygtninge- og

igratio spres på EU’s ydre græ ser –

bør opretholdes uændret, idet det er mini-

steriets vurdering, at det fortsat er nødvendigt, at private i særlige tilfælde kan

Side

5/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

bistå politiet og Udlændingestyrelsen, hvis der igen skulle opstå en akut krisesitua-

tion, som myndighederne skal være beredte på at håndtere.

2.1.4. Forbud til operatører af bus-, tog- og færgedrift

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at bestemmelsen bør ophæves,

idet de normale regler, som hidtil har været gældende, fuldt ud opfylder det be-

hov, der måtte være, ligesom det er svært at se, om der bliver brug for reglerne.

Røde Kors

finder det positivt, at bestemmelsen fortsat vil have et snævert anven-

delsesområde og understreger vigtigheden af, at den fundamentale folkeretlige

ret til at søge om asyl bliver overholdt.

Som det fremgår af pkt. 2.1.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det fortsat er nødvendigt,

at politiet i ganske særlige tilfælde kan meddele forbud mod bus-, tog- og færge-

drift over danske landegrænser, hvis der igen skulle opstå en akut krisesituation,

som myndighederne skal være beredte på at håndtere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke

ændres på reglerne i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter Udlændin-

gestyrelsen

–

hvis en udlænding ved indrejse i Danmark udtrykker ønske om asyl

–

snarest muligt træffer afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i ud-

lændingelovens kapitel 5 a eller 5 b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6

eller 7, eller § 28, stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25,

nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse. Lovforslaget ændrer endvidere ikke på

udlændingelovens § 48, stk. 1, 3. pkt., hvorefter udsendelse efter 1. pkt. kun må

finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen

af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure, eller på reg-

len i udlændingelovens § 48, stk. 1, 4. pkt., hvorefter udsendelse efter 1. pkt. end-

videre ikke må finde sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for døds-

straf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et

sådant land.

2.1.5. Øgt adgang til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og udlændinge

uden lovligt ophold

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at sårbare personer som det helt klare udgangs-

punkt ikke bør frihedsberøves. De i lovforslaget nævnte eksempler på sårbare

personer tyder efter flygtningehjælpens opfattelse på en meget snæver forståelse

af, hvem der bør betragtes som sårbare, og Dansk Flygtningehjælp finder, at psy-

kisk syge, visse fysisk syge, gravide samt ofre for menneskehandel og tortur bør

tilføjes som eksempler på sårbare personer.

Endvidere anfører Dansk Flygtningehjælp

–

støttet af

Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater

–

at frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstaltning så

Side

6/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vidt vides ikke har en effekt. Dansk Flygtningehjælp anbefaler derfor, at bestem-

melserne herom ophæves.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater bemærker, at deres klienter er i en de-

sperat situation, og at frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstalt-

ning ikke har en virkning.

Røde Kors

finder, at frihedsberøvelse skal begrænses mest muligt, at alternativer

til frihedsberøvelse altid skal overvejes aktivt, og at børn aldrig bør frihedsberø-

ves.

Endvidere anfører Røde Kors, at der efter deres opfattelse anvendes en vidtgåen-

de fortolkning

af, hvor år der er ”reel udsigt til udse delse”. Efter Råde Kors’ op-

fattelse bør der være konkrete grunde til at antage, at den pågældende person vil

kunne blive udsendt til hjemlandet for at kunne retfærdiggøre frihedsberøvelsen.

En generel forventning om, at udsendelse vil kunne ske, vil ikke være tilstrækkelig

konkret, idet det er udgangspunktet for de danske myndigheder, at hjemlandet i

alle tilfælde er folkeretligt forpligtet til at tillade deres statsborgere at indrejse i

hjemlandet.

Røde Kors anbefaler endvidere, at der indføres en formaliseret, obligatorisk og

mere omfattende screeningsprocedure eller helbredsundersøgelse forud for fri-

hedsberøvelsen, således at frihedsberøvelse af sårbare asylansøgere, herunder

ofre for tortur, undgås. Resultatet af denne undersøgelse skal inddrages i vurde-

ringen af, hvorvidt den pågældende kan frihedsberøves og under hvilke forhold.

SOS Racisme

bemærker, at asylansøgere efter foreningens opfattelse frihedsbe-

røves med hjemsendelse for øje, uanset at de ikke kan hjemsendes.

SOS Racisme bemærker endvidere, at der stædigt holdes fast i de motivations-

fremmende foranstaltninger for at få udlændinge til at rejse hjem, selv om det

sjældent virker, selv om hjemlandet måske ikke vil tage imod personerne, og selv

for de asylansøgere, som er statsløse. Foreningen bemærker endvidere, at lov-

forslaget opfordrer til øget brug af frihedsberøvelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvis anføre, at bestemmel-

serne i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., (om frihedsberøvelse med henblik på

udsendelse) og i § 36, stk. 5 og 6, (om frihedsberøvelse som motivationsfremmen-

de foranstaltning), som blev ændret ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om

ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen),

foreslås videreført uændret.

Ændringen af bestemmelsen i § 36, stk. 1, 1. pkt., har generelt til formål at sikre, at

der normalt skal ske frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og andre udlændinge

uden lovligt ophold med henblik på udsendelse, medmindre frihedsberøvelsen vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Side

7/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmarks internationale forpligtelser omfatter navnlig artikel 5 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Det følger i den forbindelse af praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at frihedsberøvelse af en person, mod

hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering, ikke kræver andet formål eller

anden begrundelse end, at der er taget skridt til udlevering eller udvisning. En så-

dan frihedsberøvelse vil dog kun være forenelig med EMRK, så længe processen

med udsendelse eller udlevering er i fremdrift. Der skal således foreligge en reel

mulighed for at gennemføre en udsendelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke enig i, at der anvendes en (for)

vidtgående fortolkning af, hvornår der er reel udsigt til udsendelse. Det er således

ministeriets vurdering, at bestemmelsen administreres inden for de rammer, der

følger af bestemmelsen og af Danmarks internationale forpligtelser.

Som der er redegjort for i lovforslaget, vil der for det første være reel udsigt til

udsendelse, hvis der er tale om udsendelse til lande, hvortil der løbende eller re-

gelmæssigt gennemføres tvangsmæssige udsendelser. Det er i den forbindelse

uden betydning, om udsendelsen i almindelighed gennemføres i forhold til få per-

soner ad gangen, så længe der løbende eller regelmæssigt sker tvangsmæssige

udsendelser.

Der vil for det andet være reel udsigt til udsendelse, hvis der er tale om udsendelse

til lande, hvortil der gennemføres tvangsmæssige udsendelser, men hvor udsen-

delserne ikke foregår regelmæssigt og typisk kræver en større myndighedsindsats.

Der kan her være tale om udsendelse til lande, hvor der er en længere sagsbe-

handlingstid, og gennemførelse af udsendelsen derfor går langsomt. Der kan end-

videre være tale om lande, hvortil kun bestemte grupper af afviste asylansøgere

kan udsendes.

Der vil for det tredje være reel udsigt til udsendelse, hvis der er tale om udsendelse

til lande, hvortil der er en forventning om, at der kan ske udsendelse, uanset at der

ikke er eller kun er begrænsede konkrete erfaringer med udsendelse til det pågæl-

dende land.

Er der tale om, at myndighederne er vidende om, at en beslutning om udsendelse

ikke kan gennemføres, vil udlændingen ikke (længere) kunne frihedsberøves. Der-

imod er det ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at

frihedsberøve en udlænding blot som følge af, at udsendelse er forbundet med

vanskeligheder. Der kan f.eks. være tale om en udlænding, der har fået afslag på

asyl, men nægter at samarbejde med myndighederne med henblik på udsendelse,

f.eks. ved ikke at oplyse rette identitet, nationalitet, fremskaffe de nødvendige

papirer mv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere

–

for så vidt angår de

skærpede regler om frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstaltning

efter § 36, stk. 5 og 6

–

anføre, at det ikke er acceptabelt, at afviste asylansøgere

ved at nægte at samarbejde om deres hjemsendelse kan hindre gennemførelse af

Side

8/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

deres udsendelse. Der bør således fortsat kunne gribes ind ved brug af motivati-

onsfremmende frihedsberøvelse for dermed i videst muligt omfang at motivere

den pågældende til at samarbejde.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget har reglerne om frihedsberøvelse

som motivationsfremmende foranstaltning været anvendt i et mindre omfang, og

der er ikke på baggrund af de indhentede erfaringer grundlag for ministeriet for at

antage, at frihedsberøvelse ikke har en sådan motiverende effekt på udlændinge,

der afviser at samarbejde om deres udrejse.

Som det også fremgår, er det regeringens opfattelse, at frihedsberøvelse har en

motiverende effekt og tilskynder til udrejse, ligesom der skal være en oplevelse af,

at det har klare konsekvenser ikke at medvirke til udrejse. Frihedsberøvelsen for-

udsættes opretholdt, så længe det kan motivere til udrejse, og det er op til dom-

stolene at vurdere dette. På den baggrund foreslås bestemmelserne herom opret-

holdet.

For så vidt angår Dansk Flygtningehjælps bemærkninger om frihedsberøvelse af

sårbare udlændinge skal Udlændinge- og Integrationsministeriet anføre, at mini-

steriet er enigt i, at der skal udvises tilbageholdenhed med frihedsberøvelse af

sårbare udlændinge. Ministeriet er endvidere enigt i, at de af flygtningehjælpen

nævnte persongrupper efter omstændighederne også kan anses for at være sårba-

re. Det må dog altid bero på en konkret vurdering af den enkelte persons forhold,

om en person skal frihedsberøves, eller om personens tilstand er af en sådan sår-

bar karakter, at der ikke kan ske frihedsberøvelse.

Endelig bemærkes

–

for så vidt spørgsmålet om indførelse af obligatorisk scree-

ningsprocedure eller helbredsundersøgelse inden iværksættelse af en frihedsberø-

velse

–

at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke finder grundlag for at indfø-

re en obligatorisk ordning. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet i dag efter

omstændighederne kan foranledige en lægeundersøgelse gennemført, hvis ud-

lændingen i forbindelse med iværksættelse af en frihedsberøvelse oplyser at være

syg, og hvis forholdene i øvrigt tilsiger dette. Endvidere kan politiet, hvis de i øvrigt

er besiddelse af oplysninger om den pågældendes sundhedstilstand, lade disse

oplysninger indgå i vurderingen af, om der skal ske frihedsberøvelse af den pågæl-

dende udlænding.

2.1.6. Frihedsberøvelse af asylansøgere ved indrejsen

Dansk Flygtningehjælp

finder i lyset af indgrebets meget alvorlige karakter, at det

bør præciseres, at frihedsberøvelse af asylansøgere i forbindelse med indrejsen

kun kan finde sted i perioder, hvor Danmark oplever en væsentlig forøgelse af

antallet af indrejsende flygtninge og asylansøgere. Der bør endvidere indføres en

øvre grænse - på f.eks. 7 eller 14 dage - for frihedsberøvelsens varighed. Det bør

præciseres i lovforslaget, at en vurdering af den enkeltes forhold altid skal tages

med i betragtningen af, om frihedsberøvelse er lovlig. Det skal således indgå i

vurderingen, om den pågældende person f.eks. er torturoffer eller en ung og frisk

Side

9/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

mand. Dansk Flygtningehjælp anfører videre, at frihedsberøvelse af asylansøgere

ved indrejsen bør være så kortvarig som mulig.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er af den opfattelse, at reglen om fri-

hedsberøvelse i forbindelse med en asylansøgers indrejse har været brugt i meget

begrænset omfang. Foreningen finder derfor, at bestemmelsen herom bør ophæ-

ves, da der ikke er et behov for bestemmelsen i øjeblikket, og det er svært at fore-

stille sig, at et sådan behov skulle opstå.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der redegøres for menneskeretten

i relation til frihedsberøvelse af asylansøgere ved indrejse, og at der indsættes en

øvre grænse for den tidsmæssige udstrækning af frihedsberøvelsen.

Røde Kors

bemærker, at der desværre ses en tendens til frihedsberøvelse af asyl-

ansøgere ved indrejsen i flere europæiske lande uden, at der sker en konkret og

individuel vurdering. Røde Kors anbefaler derfor, at der indsættes en øvre grænse

for frihedsberøvelsen, at det præciseres, at frihedsberøvelse altid forudsætter en

konkret vurdering, og at muligheden for at frihedsberøve asylansøgere ved indrej-

sen kun gælder i situationer, hvor Danmark oplever en voldsom stigning i antallet

af indrejsende asylansøgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at bestemmelsen blev ind-

ført med lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændingeloven

(Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen). Der lægges ikke ved nærvæ-

rende lovforslag op til at foretage ændringer af bestemmelsen, som således fore-

slås videreført.

Bestemmelsen har til formål at gøre det muligt for politiet at frihedsberøve asyl-

ansøgere ved indrejsen, hvis det er nødvendigt for den indledende registrering og

sagsbehandling.

Det er således ministeriets opfattelse, at muligheden for at frihedsberøve afviste

asylansøgere med henblik på registrering mv. er med til at sikre en grundig og

korrekt behandling af den pågældendes asylansøgning, ligesom det er med til at

sikre en effektiv og hurtig udsendelse af den pågældende i tilfælde af, at vedkom-

mende får afslag på asyl.

Udlændinge-

og I tegratio s i isteriet er ikke e ig i Røde Kors’ a befali g o , at

det bør præciseres, at frihedsberøvelse altid forudsætter en konkret vurdering.

Det er ministeriets opfattelse, at behovet for frihedsberøvelse med henblik på regi-

strering mv. kan gøre sig gældende både i perioder med et øget indrejsetal og i

perioder, hvor indrejsetallene er lavere. På den baggrund kan frihedsberøvelsen

opretholdes, så længe det er nødvendigt for at foretage de nævnte sagsskridt.

Side

10/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvor længe, det er nødvendigt at frihedsberøve udlændinge, varierer fra sag til

sag og afhænger bl.a. af, hvilke sagsskridt det er nødvendigt og muligt at foreta-

ge.

Det bemærkes endvidere, som det fremgår af lovforslagets punkt 2.1.7.3, at politi-

et i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering af, om det er nødven-

digt i den enkelte situation at foretage frihedsberøvelse.

Endvidere kan politiet alene opretholde frihedsberøvelsen, så længe det er nød-

vendigt for at foretage registrering mv.

Som anført er der ikke lovforslaget fastsat en bestemt øvre tidsgrænse for, hvor

længe en asylansøger kan frihedsberøves efter den foreslåede bestemmelse, og

det er fortsat ministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at indsætte en sådan

grænse.

Politiet (og retten, hvis sagen er indbragt herfor) kan således alene frihedsberøve

asylansøgere efter den foreslåede bestemmelse, hvis det er nødvendigt

–

og kun

så længe, det er nødvendigt

–

med henblik på at foretage de nævnte sagsskridt.

Varigheden af frihedsberøvelsen må ikke gå udover, hvad der med rimelighed kan

anses for nødvendigt af hensyn til det forfulgte formål, jf. Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols praksis om Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 5, stk. 1 litra f.

Som følge heraf vil en frihedsberøvelse med henblik på foretagelse af de nævnte

indledende sagsskridt

–

selv med et ekstraordinært stort antal indrejsende asylan-

søgere

–

alene kunne opretholdes af politiet (eller retten, hvis sagen er indbragt

herfor) i en væsentlig kortere periode, end hvis frihedsberøvelsen sker med henblik

på udsendelse, hvor tidsgrænsen som udgangspunkt er fastsat til 6 måneder.

Det er ministeriets opfattelse, at det herved sikres, at frihedsberøvelse ikke ud-

strækkes længere end nødvendigt.

Ministeriet har ikke fundet anledning til nærmere at redegøre for forholdet til

Danmarks internationale forpligtigelser, idet der i forslag til lov om ændring af

udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen) (L 62, af 18.

november 2015), punkt 3.1 er redegjort herfor. På den baggrund og under hensyn

til, at bestemmelsen foreslås videreført uændret, indeholder lovforslaget således

ikke en menneskeretlig redegørelse.

2.1.7. Suspension af domstolsprøvelse

Advokatrådet

finder det retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt, at det fo-

reslås at bemyndige ministeren til at suspendere retten til automatisk domstols-

prøvelse af frihedsberøvelse, jf. udlændingelovens § 37 k, stk. 1, og at denne mu-

lighed finder anvendelse indtil 1. december 2021. Det gælder også, selvom der nu

indføres regler om domstolsprøvelse inden 4 uger. Advokatrådet lægger vægt på,

Side

11/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

at retten til domstolsprøvelse i forbindelse med frihedsberøvelse er et helt grund-

læggende og meget afgørende princip i et retssamfund. Udgangspunktet i grund-

loven er således, at en anholdt inden 24 timer skal stilles for en dommer. Denne

bestemmelse gælder ikke i sager efter udlændingeloven, men det må stadig anses

for et grundlæggende princip, at en frihedsberøvet skal stilles for en dommer så

hurtigt som muligt. På den baggrund finder Advokatrådet det betænkeligt, at det

overlades til en minister

–

og ikke Folketinget

–

at suspendere adgangen til den

automatiske domstolsprøvelse.

Advokatrådet finder endvidere, at der bør lægges vægt på, at bestemmelsen ikke

har været i brug, heller ikke under den ekstraordinære situation i efteråret 2015,

hvorfor der ikke synes at være noget som helst behov for en så vidtgående og

retssikkerhedsmæssigt betænkelig bemyndigelse.

Advokatrådet opfordrer på den baggrund til at genoverveje lovforslaget set i lyset

af, at behovet for den retssikkerhedsmæssigt betænkelige regulering ikke længere

er til stede, og måske aldrig har været det.

Dansk Flygtningehjælp

anbefaler, at bestemmelsen ophæves hurtigst muligt. Hvis

bestemmelsen opretholdes, anbefaler Dansk Flygtningehjælp, at reglerne under

suspensionsperioden bør strammes, så den automatiske domstolsprøvelse finder

sted senest f.eks. 7 eller 14 dage efter frihedsberøvelsens iværksættelse. Den

foreslåede 4 ugers frist er således efter foreningens opfattelse for lang. Endvidere

finder Dansk Flygtningehjælp, at anvendelsesområdet for suspension bør begræn-

ses til at omfatte frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 6. pkt. Ved udløbet af suspen-

sionsperioden bør de almindelige gældende regler om automatisk domstolsprø-

velse træde i kraft umiddelbart. Dansk Flygtningehjælp finder også, at der bør

indføres en frist for, hvor længe den samlede suspensionsperiode kan gælde.

Dansk Flygtningehjælp finder i øvrigt forslaget om automatisk domstolsprøvelse

positivt.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

SOS Racisme

finder, at bestemmel-

sen bør ophæves. SOS Racisme anfører i den forbindelse, at foreningen ikke fin-

der, at det er juridisk eller retssikkerhedsmæssigt korrekt at ophæve retstilstan-

den midlertidigt og kunne indespærre udlændinge uden at fremstille dem for en

dommer inden tre døgn. Foreningen bemærker i den forbindelse, at ethvert men-

neske er et retssubjekt, også når der er kommet mange mennesker til Danmark på

én gang.

Institut for Menneskerettigheder

er af den opfattelse, at domstolsprøvelse af

frihedsberøvelsen efter 4 uger vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 5, stk. 4,

og anbefaler, at den øvre grænse for fremstilling af en frihedsberøvet udlænding

ikke overstiger 14 dage. Det er endvidere instituttets opfattelse, at ministeriet bør

redegøre for menneskeretten i relation til suspension af de almindelige regler for

domstolsprøvelsen af frihedsberøvelsens lovlighed.

Side

12/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

finder det positivt, at der er fastsat en tidsfrist, og at bestemmelsen

forventes ophævet den 1. december 2021.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at muligheden for i en

periode med et stort antal sager om frihedsberøvelse at suspendere den automati-

ske adgang til domstolsprøvelse inden for 3 døgn bør videreføres.

Bestemmelsen sikrer, at politiet har de nødvendige redskaber til at håndtere en

eventuel massetilstrømning af flygtninge og migranter, og at politiet ikke bliver

nødsaget til at løslade udlændinge, alene fordi det i praksis vil være umuligt at

fremstille et meget betydeligt antal udlændinge for en dommer inden for tre døgn.

Tilsvarende sikres domstolene tid til at behandle sager om frihedsberøvelse.

Det forhold, at bestemmelsen ikke har været anvendt, ændrer ikke herved. Be-

stemmelsen er således alene påtænkt at skulle finde anvendelse i særlige tilfælde,

hvor der sker en væsentlig stigning i tilstrømningen af flygtninge og migranter, og

hvor det bliver nødvendigt at frihedsberøve et større antal asylansøgere og ud-

lændinge, der indrejser ulovligt her i landet. Uanset at Danmark lige nu oplever

lave indrejse- og asyltal, og at situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret

5, ka situatio e æ dre sig ed eget kort varsel. Presset på EU’s ydre

grænser er fortsat højt, og antallet af flygtninge og migranter, der kommer til EU

over Middelhavet, er fortsat stort. Der må derfor udvises rettidig omhu for at sikre,

at Danmark også fremadrettet kan håndtere en situation med markant højere

indrejsetal og et øget antal asylansøgere.

Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at politiet og domstolene skal sik-

res den nødvendige tid til at gennemføre en domstolsprøvelse i en periode med

øget indrejsetal. Det ændrer dog ikke ved, at der i suspensionsperioden vil skulle

ske domstolsprøvelse så hurtigt som muligt i den konkrete situation. Det forudsæt-

tes endvidere, at ordningen administreres i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtigelser. Uanset den foreslåede frist på 4 uger vil der således

skulle ske domstolsprøvelse så hurtigt, at kravet ifølge EMRK artikel 5, stk. 4 - un-

der hensyn til omstændighederne i sagen og omfanget af tilstrømningen af flygt-

ningen og migranter - opfyldes. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 37 k, stk. 2, er i over-

ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel

Udlændinge- og Integrationsministeriet har bl.a. på baggrund af bemærkningerne

fra Institut for Menneskerettigheder fundet anledning til at præcisere forholdet til

Danmarks internationale forpligtigelser i lovforslaget (afsnit 2.1.8.4) i relation til

den foreslåede 4 ugers frist for domstolsprøvelse. Som det fremgår, må det efter

Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse antages, at hvis et usædvan-

ligt stort antal personer frihedsberøves, og dette medfører en uforudset stor byrde

for de relevante myndigheder, vil dette, efter en konkret vurdering, kunne medfø-

re, at der, uden at det er i strid med EMRK artikel 5, stk. 4, kan gå længere tid, før

der sker prøvelse af frihedsberøvelsen, end under normale omstændigheder. Det

Side

13/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vil efter ministeriets opfattelse kunne være tilfældet i den særlige situation, hvor

der er truffet beslutning om suspension af den normale domstolsprøvelse.

Udlændinge- og integrationsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fast-

sætte en frist for, hvor længe den samlede suspensionsperiode kan vare. Der er

således ikke nogen grænse for, hvor mange gange ministeren kan forlænge en

suspensionsperiode forudsat, at betingelserne herfor fortsat er til stede. Behovet

herfor må vurderes ud fra den konkrete situation. Hvis det i løbet af en suspensi-

onsperiode viser sig, at behovet for suspension ikke længere er til stede, skal su-

spensionen kaldes tilbage.

Udlændinge- og integrationsministeren skal dog i forbindelse med en beslutning

om suspension fastsætte en bestemt periode, for hvilken suspensionen skal have

virkning. Det forudsættes, at perioden fastsættes så kort, som omstændighederne

tillader, og at perioden i almindelighed ikke vil udgøre mere end 14 dage ad gan-

gen. Inden udløbet af en suspensionsperiode skal ministeren tage stilling til, om

der er grundlag for at træffe en ny beslutning om suspension efter den foreslåede

bestemmelse. Det er således muligt at forlænge tidsperioden, hvis grundlaget for

at suspendere den automatiske domstolsprøvelse fortsat er til stede.

2.1.8. Kortere udrejsefrist for asylansøgere

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at udrejsefristen bør være 4 uger, så frivillig ud-

rejse i højere grad bliver en mulighed.

Røde Kors

oplyser, at det er organisationens erfaring, at den korte udrejsefrist er

meget belastende for afviste asylansøgere, og at hvis der skal være en reel chance

for, at en afvist asylansøger skal rejse frivilligt hjem inden for en given frist, kræver

det en mere realistisk udrejsefrist på f.eks. 4 uger.

En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl, er forpligtet til at udrejse, og

skal udrejse så hurtigt som muligt. Derfor er der fastsat en så kort udrejsefrist som

muligt. Det forhold, at en række afviste asylansøgere ikke efterkommer myndig-

hedernes afgørelse om udrejse og den fastsatte udrejsefrist, ændrer ikke herved

og skal efter ministeriets opfattelse ikke føre til, at der fastsættes en længere ud-

rejsefrist.

2.1.9. Opholdspligt for afviste asylansøgere mv.

Dansk Flygtningehjælp

anbefaler, at det bør fremgå af udlændingelovens § 42 a,

at familier med børn kun pålægges opholdspligt på indkvarteringssteder, der er

egnede til børn. Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at Udrejsecenter Sjælsmark er

egnet til børn, medmindre en udrejse er ganske nært forestående. Derudover

opfordrer Dansk Flygtningehjælp til, at forholdene på udrejse- og hjemrejsecentre

generelt forbedres.

Side

14/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

mener ikke, at brugen af opholdspligt på

udrejsecentrene har en motiverende virkning, hvorfor bestemmelsen således ikke

tjener dette formål. Foreningen stiller sig kritisk over for det nye hjemrejsecenter.

Foreningen mener, at kombinationen af opholdspligt og meldepligt i realiteten

udgør en form for frihedsberøvelse. Endvidere anfører foreningen, at der ingen

retssikkerhed er i forhold til motivationsfremmende foranstaltninger, idet afviste

asylansøgere kan interneres på ubestemt tid under forhold, der er værre end

dem, som danske strafafsonere udsættes for. Foreningen mener således, at reg-

lerne om opholdspligt og meldepligt sammenholdt med muligheden for straf for

manglende overholdelse virker som en uhensigtsmæssig kriminalisering af deres

klienter.

Foreningen anfører videre, at det fremgår af lovforslaget, at mere end 100 afviste

asylansøgere er forsvundet fra Udrejsecenter Kærshovedgård, men at man mang-

ler at oplyse, at ganske få som følge af motivationsfremmende foranstaltninger er

rejst hjem. Foreningen anfører, at de forsvundne derimod er rejst til andre euro-

pæiske lande, hvilket

betyder, at Da ark idlertidigt er sluppet af ed ”pro-

ble et”, e se ere vil blive ødt ed krav o tilbagetagelse, år disse la de

finder fingeraftryk fra Danmark. Foreningen anfører videre, at den egentlig løsning

efter deres mening ikke er kriminalisering af deres klienter (hvilket er helt uden

effekt på deres motivation for at rejse hjem), men derimod at indgå aftaler med

de lande, der nægter at tilbagetage egne statsborgere.

Røde Kors

anfører, at de foreløbige erfaringer viser, at en del af de afviste asylan-

søgere ikke efterkommer myndighedernes pålæg. Røde Kors anfører, at det ikke

er undersøgt, hvor disse personer efterfølgende har taget ophold, og at det er i

samfundets interesse i forhold til at skabe parallelsamfund, at dette undersøges

nærmere. Røde Kors finder det positivt, at en udlænding fortsat ikke vil blive på-

lagt opholdspligt, hvis særlige grunde taler for det. Røde Kors anbefaler, at de

konkrete dispensationsgrunde for opholdspligt nævnes i bestemmelsen.

SOS Racisme

anfører, at

regeri ge stædigt holder fast i de såkaldte ” otivatio s-

fre

e de fora stalt i ger” for at få udlæ di ge til at rejse hje , selvo det

sjældent virker, og selvom hjemlandet måske ikke vil tage imod personerne, og

selv for statsløse asylansøgere.

Bestemmelsen i § 42 a, stk. 8, 2. pkt., der blev indført med lov nr. 1273 af 20. no-

vember 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og mi-

grantsituationen), foreslås videreført uændret.

Bestemmelsen omfatter udlændinge, som opholder sig ulovligt i landet, og som

nægter at efterkomme myndighedernes afgørelse om at udrejse. Det er således

Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at myndighederne har en klar

interesse i løbende at have kendskab til de pågældende udlændinges opholdssted,

ligesom det skal stå den enkelte udlænding klart, at den pågældende har pligt til

at udrejse og således skal motiveres hertil. Det forhold, at de foreløbige erfaringer

Side

15/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

med pålæg om opholdspligt viser, at en del af de afviste asylansøgere ikke efter-

kommer myndighedernes pålæg, ændrer ikke herved.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at pålæg om opholdspligt på et udrejse-

center ikke har en sådan intensitet, at der er tale om frihedsberøvelse omfattet af

EMRK artikel 5. Ministeriet har herved lagt vægt på, at den pågældende udlæn-

ding, bortset fra meldepligten, frit kan færdes uden for centret om dagen og have

kontakt med det omgivende samfund, ligesom den pågældende også i aften- eller

nattetimerne vil kunne opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, så

længe udlændingen vender tilbage til indkvarteringsstedet og har indkvarterings-

stedet som sit reelle opholdssted. Dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter.

Det forhold, at den pågældende tillige er pålagt meldepligt og kan være pålagt

underretningspligt, indebærer efter ministeriets opfattelse ikke, at pålæggene

–

hverken hver for sig eller samlet

–

har en sådan intensitet, at der er tale om fri-

hedsberøvelse omfattet af artikel 5. Det bemærkes i den forbindelse, at meldeplig-

ten som udgangspunkt kan afvikles i tidsrummet mellem kl. 9 og 15, og at opfyl-

delse af underretningspligten ikke forudsætter, at den pågældende opholder sig

på indkvarteringsstedet.

Der kan i øvrigt henvises til Højesterets dom af 1. juni 2012, optrykt i

UfR.2012.2874 H, hvor Højesteret fandt, at opholdspligten og meldepligten i det

konkrete tilfælde ikke kunne anses for at være frihedsberøvelse omfattet af EMRK

artikel 5.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder generelt, at indkvarteringsforholde-

ne for familier på Udrejsecenter Sjælsmark er både ordentlige og hensigtsmæssi-

ge, når henses til, at centret er et asylcenter, og at de indkvarteredes ophold i sa-

gens natur er midlertidigt, idet det påhviler dem at udrejse af Danmark.

På Udrejsecenter Sjælsmark er Røde Kors ansvarlig for undervisnings- og aktivi-

tetstilbud, børneundervisning og fritidstilbud, børnepasningstilbud samt sundheds-

tilbud til samtlige indkvarterede. Der er etableret børnehave på centret for børn i

alderen 3-6 år, og der er legepladser og en multibane (boldbane). Børn indkvarte-

ret på Sjælsmark er omfattet af samme forebyggende sundhedsordninger samt

vederlagsfri sundhedsbehandling som herboende børn.

Mindreårige asylansøgere i den undervisningspligtige alder har mulighed for at

modtage undervisning i en kommunal folkeskole, hvis de er blevet visiteret til det,

og de lokale skolemyndigheder ønsker at tage imod dem. Dette gælder, uanset om

børnene er indkvarteret på et opholds-, hjemrejse- eller udrejsecenter.

For så vidt angår muligheden for at dispensere fra et pålæg om opholdspligt skal

ministeriet anføre, at der i bemærkningerne til forslag nr. L 62 af 18. november

2015 til lov om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og mi-

grantsituationen), nærmere er redegjort for de tilfælde, hvor der kan dispenseres

Side

16/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

fra pålæg om opholdspligt. Ministeriet finder ikke, at der er anledning til i loven at

indføje disse dispensationsgrunde.

Ministeriet er i øvrigt enigt i, at det skal sikres, at de pågældende udlændinge sen-

des ud af landet, og at det undgås, at de opholder sig ulovligt her i landet i paral-

lelsamfund. Bl.a. på den baggrund arbejder ministeriet løbende på at styrke mu-

ligheden for udsendelse af afviste asylansøgere.

2.1.10. Meldepligt for afviste asylansøgere mv.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at der bør udvises en større fleksibilitet både i

forhold til vurderingen af, om meldepligt er nødvendig, omfanget af og den nær-

mere afvikling af meldepligten. Meldepligten bør ikke være til hinder for, at en

afvist asylansøger kan opretholde en meningsfuld hverdag og familieliv.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er meget kritiske overfor reglerne om

meldepligt og mener, at reglerne er stærkt skadelige for mennesker, der i forvejen

er i en uhyre vanskelig situation. Foreningen finder, at man med de nye regler om

opholdspligt bevæger sig tæt på Torturkonventionens artikel 12 og 16, og muligvis

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Røde Kors

bemærker, at det ikke er organisationens opfattelse, at meldepligten

bidrager til at fremme en hurtig udrejse. Røde Kors oplever videre, at meldeplig-

ten i konkrete tilfælde kan være meget indgribende i den enkeltes livførelse, og

Røde Kors skal understrege vigtigheden af, at adgangen til dispensation rent fak-

tisk benyttes, hvor det måtte være nødvendigt som følge af personens helbreds-

tilstand eller i tilfælde af vigtige familiemæssige grunde. og Røde Kors henstiller

til, at meldepligten afvikles på en hensynsfuld måde.

SOS Racisme

a fører, at regeri ge stædigt holder fast i de såkaldte ” otivatio s-

fre

e de fora stalt i ger” for at få udlæ di ge til at rejse hje , selvo det

sjældent virker, og selvom hjemlandet måske ikke vil tage imod personerne, og

selv for statsløse asylansøgere.

Bestemmelsen i § 34, stk. 3, der blev indført med lov nr. 1273 af 20. november

2015 om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsitua-

tionen), foreslås videreført uændret.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de skærpede

regler om pålæg af meldepligt over for afviste asylansøgere og andre udlændinge

uden lovligt ophold samt kriminelle udviste bør opretholdes uændret.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.10.3 vedrørende opholdspligt er der tale om

udlændinge, som opholder sig ulovligt i landet, og som nægter at efterkomme

myndighedernes afgørelse om udrejse. Det er

–

som anført ovenfor

–

Udlændinge-

og Integrationsministeriets opfattelse, at myndighederne har en klar interesse i

løbende at have kendskab til de pågældendes udlændinges opholdssted, ligesom

Side

17/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

det skal stå den enkelte udlænding klart, at den pågældende har pligt til at udrejse

og således skal motiveres hertil.

Det forhold, at nogle afviste asylansøgere ikke efterkommer myndighedernes på-

læg, ændrer ikke herved.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at et pålæg om melde-

pligt ikke kan anses for så belastende, at EMRK artikel 3

–

eller reglerne i Tortur-

konventionen

–

krænkes. For at være omfattet af EMRK artikel 3 kræves, at den

behandling, som vedkommende har været udsat eller udsættes for, overstiger et

vist minimum af alvor, og det er ministeriets opfattelse, at et pålæg om meldepligt

ikke har karakter af en behandling i strid med EMRK artikel 3 eller Torturkonventi-

onen.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at meldepligten afvikles på en hensyns-

fuld måde, ligesom der kan dispenseres fra meldepligten, hvis særlige grunde taler

imod pålæg om meldepligt. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at melde-

pligten afvikles mellem kl. 9 og 15 og dermed giver mulighed for, at den enkelte

udlænding kan afvikle meldepligten på et af den pågældende besluttet tidspunkt,

så længe det sker inden for den nævnte tidsramme.

2.1.11. Skærpet adgangskontrol og adgang til visitation i udrejsecentrene

Røde Kors

anerkender behovet for at opretholde ro og orden gennem f.eks. ad-

gangskontrol, men anfører, at det bør ske på en måde, så beboerne ikke føler sig

kri i aliseret. I øvrigt er det Røde Kors’ opfattelse, at visitatio og optagelse af

fingeraftryk bør være en myndighedsopgave.

Det er ikke formålet med den skærpede adgangskontrol og adgang til visitation på

udrejsecentrene at kriminalisere udlændinge. Ministeriet er imidlertid af den op-

fattelse, at adgangskontrol med fingeraftryk og visitation kan medvirke til, at

uvedkommende ikke får adgang til centrene, og det er således med til at oprethol-

de ro, orden og sikkerhed på centrene af hensyn til beboere, gæster og personale.

2.1.12. Afskæring af klageadgang i forbindelse med Udlændingestyrelsens afgø-

relser om opholdspligt for afviste asylansøgere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er kritisk overfor den manglende klage-

adgang. Foreningen mener, at det bestyrker oplevelsen af totalt fravær af retssik-

kerhed, herunder at der reelt diskrimineres i forhold til de regler med klagead-

gang, der ellers findes i det danske samfund.

Røde Kors

mener, at det vil være hensigtsmæssigt at give klageadgang til Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, idet proportionalitetsvurderingen i konkrete

sager har vist sig ikke at være opfyldt sammenholdt med, at overtrædelse af et

pålæg om opholdspligt er strafbelagt.

Side

18/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke anledning til at indføre en kla-

geadgang for udlændinge, der pålægges opholdspligt. Sager om pålæg om op-

holdspligt behandles af Udlændingestyrelsen, der foretager en grundig vurdering

af, om betingelserne for pålægget er opfyldt. Dertil kommer, at den enkelte ud-

lænding har mulighed for at indbringe en sag om meldepligt for domstolen og

således få prøvet sagens lovlighed.

2.1.13. Straf for overtrædelse af opholdspligt for afviste asylansøgere pålagt

efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt.

SOS Racisme

anfører, at lovforslaget opfordrer til øget straf for ikke at overholde

meldepligt og opholdspligt, og at det er straf for straffens skyld og helt usmage-

ligt.

Ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndte-

ring af flygtninge- og migrantsituationen) blev straffebestemmelsen i udlændinge-

lovens § 60 ændret, således at der kan idømmes straf for manglende overholdelse

af et pålæg om opholdspligt for afviste asylansøgere. Den gennemførte ændring

foreslås videreført uændret.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmelsen for

straf for overtrædelse af opholdspligt pålagt efter § 42 a, stk. 8, 2. pkt., bør opret-

holdes uændret. Det er således ministeriets opfattelse, at der skal være klare kon-

sekvenser i form af straf, hvis en afvist asylansøger eller en udlænding uden lovligt

ophold ikke overholder sin opholdspligt.

2.2. Planlovens regler om midlertidige opholdssteder til flygtninge

Røde Kors

har forståelse for kommunernes behov for at kunne udvide mulighe-

derne for at tilvejebringe midlertidige indkvarteringsmuligheder og opholdsste-

der. Det er vigtigt, at kommunerne kan håndtere opgaven med midlertidig ind-

kvartering, så overgangen til permanent bolig bliver så god som mulig

–

også un-

der yderligere pres. Røde Kors anerkender derfor ønsket om at opretholde be-

stemmelsen uændret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Røde

Kors’ be ærk i ger.

2.3. Ændring af udlændingelovens § 37 f for så vidt angår støjbelastning

Røde Kors

bemærker, at en længerevarende

–

om end midlertidig

–

boligplacering

eller frihedsberøvelse med daglig støjpåvirkning kan udgøre et stresselement i

hverdagen, særligt for sårbare eller traumatiserede flygtninge. Røde Kors anbefa-

ler derfor, at disse og familier med børn ikke indkvarteres på støjbelastede area-

ler.

SOS Racisme

bemærker, at man ikke tænker på udlændinges helbred, når man

efter lovforslaget ikke behøver at overholde diverse støjgrænser, når man place-

Side

19/20

L 197 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

rer midlertidige opholdssteder for udlændinge, men at det er nok, at det snarest

muligt drøftes med en entreprenør, hvordan man kan skærme for støjen.

Som det fremgår af pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan

adgangen til efter udlændingelovens § 37 f at fravige planloven alene anvendes i

særlige tilfælde, hvorved forstås en situation, hvor indkvarteringsbehovet afledt af

tilstrømningen af flygtninge og migranter er så voldsomt, at det ikke kan håndte-

res inden for de rammer, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har for at tilvejebringe

indkvarteringspladser til asylansøgere mv., eller som politiet har for tilvejebringel-

se af frihedsberøvelsesfaciliteter.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

følger det af den foreslåede bestemmelse, at der snarest muligt skal etableres

passende afskærmningsforanstaltninger. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis

der f.eks. er tale om en lokalitet, hvor det forventes, at de pågældende personer i

praksis vil opholde sig i en længere periode, vil kravene til passende afskærmnings-

foranstaltninger være større, end hvis der er tale om en lokalitet, hvor de pågæl-

dende personer i praksis alene forventes at opholde sig for en kortere periode.

3. Lovforslaget

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-

ringer og præciseringer af lovudkastet.

Lovudkastet adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i hø-

ring, på følgende punkter:

Den foreslåede ændring af § 37 k, stk. 2, er præciseret af lovtekniske

gru de, heru der er friste på ” 0 dage” erstattet af e frist på ” uger”.

Den foreslåede ændring af § 37 k, stk. 3, er justeret således, at fristerne

for indbringelse af spørgsmål om frihedsberøvelsens opretholdelse for

retten fremgår af bestemmelsen dels i de tilfælde, hvor spørgsmålet om

frihedsberøvelsens lovlighed ikke tidligere har været forelagt retten, dels i

de tilfælde, hvor spørgsmålet om frihedsberøvelsen lovlighed og fortsatte

opretholdelse tidligere har været forelagt retten.

Side

20/20