L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 194 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Sagsnr. 2018-885

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om

udstationering af lønmodtagere m.v. (Styrket hånd-

hævelse af RUT, herunder administrative tvangsbø-

der)

Følgende høringsberettigede organisationer og myndigheder har afgivet hørings-

svar:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening (FA), FTF, Lederne og LO.

Derudover har ITD afgivet høringssvar.

Derudover har følgende organisationer haft lovudkastet i høring uden at afgive hø-

ringssvar:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Beskæftigelsesrådet

(BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Advo-

kater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finans-

forbundet, Forhandlingsfællesskabet (tidligere KTO), Frie Funktionærer, Forenin-

gen Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),

KL, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse

(KRIFA) og SMVDanmark (tidligere: Håndværksrådet)

Bemærkninger til lovforslaget

Generelt

bemærker indledningsvis, at DA støtter op om RUT og om registret som et re-

levant redskab, der bidrager til at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. DA

støtter derfor også op om en effektiv håndhævelse af RUT. DA finder, at håndhæ-

velsen af anmeldelsespligten til RUT allerede i dag er effektiv, og støtter derudover

forslaget om at indføre tvangsbøder over for virksomheder, der vedvarende undla-

der at anmelde sig i RUT. DA har imidlertid en række bemærkninger til lovforsla-

get, som gennemgås nedenfor i relation til de enkelte bestemmelser.

FTF

støtter det overordnede formål med forslaget, idet der savnes et værk-

tøj til at tvinge de modvillige virksomheder til at foretage korrekt og rettidig RUT-

registrering.

Lederne

støtter de foreslåede ændringer, da anmeldelsen af udenlandske virksom-

heder i RUT er afgørende for at sikre en overholdelse af de danske regler, som

gælder i forbindelse med udstationering og levering af tjenesteydelser til en modta-

ger i Danmark.

ITD

anerkender betydningen af RUT og bakker op om, at der indføres hjemmel til,

at Arbejdstilsynet kan udstede påbud om anmeldelse til RUT og om nødvendigt

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fremtvinge anmeldelse ved at pålægge administrative tvangsbøder. ITD finder, at

det vil sikre en mere effektiv og hensigtsmæssig håndhævelse af anmeldelsesplig-

ten over for udenlandske virksomheder, som bevidst og vedvarende undlader at

overholde anmeldelsespligten.

Arbejdstilsynets adgang til at udstede påbud og pålægge tvangsbøder (§ 7

f, stk. 1 og 2)

bemærker, at lovforslaget medfører øgede beføjelser til Arbejdstilsynet. DA

finder ikke, at disse forslag tager sigte på håndhævelse af anmeldelsespligten til

RUT over for de virksomheder, som bevidst og vedvarende undlader at anmelde

sig i RUT, og DA kan derfor ikke støtte forslagene, fordi de har et helt andet sigte

og er mere vidtgående.

stiller sig tvivlende over for, at lovforslaget overholder det EU-retlige propor-

tionalitetsprincip, og finder, at proportionalitetsvurderingen skal foretages i lyset

af, at forslaget

–

efter de foreliggende oplysninger

–

er rettet mod ganske få tilfæl-

de af vedvarende undladelse af at anmelde sig i RUT.

anerkender, at virksomheder, der har pligt til at anmelde sig i RUT, også fore-

tager denne anmeldelse. Dog mener FA, at hjemlen til at opkræve dagbøder i stør-

relsesordenen 1.000 kr. er for vidtgående. FA foreslår derfor, at der indføres en

nachfrist på fx 14 dage i den foreslåede § 7 f, stk. 2, så virksomheden får mulighed

for at rette for sig, inden dagbøder kan udstedes.

FTF

har den opfattelse, at Arbejdstilsynet skal udstede påbud til virksom-

heder, der uberettiget ikke er registreret i RUT, jf. § 7 f, stk. 1, og udstede tvangs-

bøder, indtil påbuddet efterkommes, § 7 f, stk. 2.

FTF

anfører afslutningsvis, at der savnes en nærmere vejledning til fastsæt-

telse af tvangsbødernes størrelse, der nødvendigvis må være størrelsesmæssigt til-

passet, så de på en proportional måde har den ønskede effekt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med det

EU-retlige proportionalitetsprincip.

Efter artikel 9

i EU’s direktiv om håndhævelse af udstationeringsreglerne

(2014/67/EU) (herefter håndhævelsesdirektivet) kan medlemsstaterne indføre ad-

ministrative krav og kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv

overvågning af overholdelsen af udstationeringsreglerne. En pligt til at anmelde

sig i et register som fx RUT er anerkendt som værende en af de muligheder, der

følger af artikel 9.

Håndhævelsesdirektivets artikel 10 pålægger medlemsstaterne at sikre, at passende

kontrol- og overvågningsmekanismer er indført, og at myndighederne foretager ef-

fektiv og tilstrækkelig kontrol på deres område for at kontrollere og overvåge, at

udstationeringsreglerne overholdes. Medlemsstaterne skal i den forbindelse blandt

andet sikre, at kontrollen ikke er uforholdsmæssig.

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Med den foreslåede bestemmelse om, at Arbejdstilsynet kan påbyde en virksomhed,

at anmeldelse sker straks, benyttes et velkendt værktøj fra arbejdsmiljølovgivnin-

gen med henblik på at sikre et mere systematisk og effektivt tilsyn med anmeldel-

sespligten til RUT. Med påbuddet gøres virksomheden opmærksom på, hvad virk-

somheden skal foretage sig for at overholde lovgivningen, og hvilke konsekvenser

det kan have, såfremt virksomheden ikke efterkommer påbuddet. Opmærksomheden

henledes på, at anmeldelse i RUT-registret kan ske hurtigt og enkelt på

www.rut.dk,

og der er således ikke tale om, at virksomheden pålægges en admini-

strativ byrde udover, hvad der er anerkendt som værende inden for rammerne af

håndhævelsesdirektivets artikel 9 og 10, herunder det krav om proportionalitet,

som følger af disse bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse om, at Arbejdstilsynet kan pålægge en virksomhed

administrative tvangsbøder er, som det fremgår af lovforslagets almindelige be-

mærkninger, tiltænkt de situationer, hvor en udenlandsk virksomhed bevidst og

vedvarende undlader at overholde anmeldelsespligten til RUT. Tvangsbøder vil

alene blive relevant i den situation, hvor en mindre indgribende foranstaltning i

form af et påbud allerede er forsøgt, uden at dette imidlertid er resulteret i, at virk-

somheden har anmeldt sig i RUT. Det vurderes derfor, at også denne del af lov-

forslaget lever op til kravet om proportionalitet.

Beskæftigelsesministeriet har suppleret lovforslagets afsnit om forholdet til EU-

retten i overensstemmelse med ovenstående.

I forhold til FA’s

forslag om en ”nachfrist”

) bemærker Beskæftigelsesministeriet,

at det netop er hensigten med lovforslaget at indrette tilsynet med RUT-

anmeldelsespligten efter en systematik, hvorefter virksomheden først får et påbud

om at anmelde sig i RUT, og at det først kan komme på tale med pålæg af tvangs-

bøder, hvis virksomheden ikke retter for sig og efterkommer påbuddet. Idet anmel-

delse i RUT-registret kan ske hurtigt og enkelt vurderes en frist på 14 dage at være

unødigt lang.

I forhold til LO’s

og FTF’s

forslag om, at Arbejdstilsynet skal udstede påbud i si-

tuationer, hvor anmeldelsespligten til RUT ikke er overholdt, og at der tilsvarende

skal pålægges tvangsbøder, når påbud ikke efterkommes, bemærkes følgende: Det

skønnes hensigtsmæssigt at formulere de nævnte bestemmelser som fakultative, så

Arbejdstilsynet ikke er pålagt at udstede påbud eller pålægge tvangsbøder i situa-

tioner, hvor det fx ikke giver mening. Det kan fx være, hvis det er umuligt for virk-

somheden at anmelde sig straks, eller hvis Arbejdstilsynet skønner, at en anden til-

gang over for virksomheden end påbud er mere hensigtsmæssig, fx en konkret

hjælp til anmeldelse på stedet.

Til LO’s

og FTF’s forslag om nærmere vejledning om tvangsbødernes størrelse

bemærkes det, at den i bemærkningerne angivne bødestørrelse på ikke under 1000

kr. svarer til størrelsen af tvangsbøder i medfør af skattelovgivningen.

Registrering og videregivelse af oplysninger

En frist, inden for hvilken virksomheden kan anmelde sig til RUT og dermed komme i

overensstemmelse med lovgivningen, inden der skrides til yderligere foranstaltninger.

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bemærker, at lovforslagets bestemmelse om at videregive oplysninger til de

faglige organisationer ikke er konkret, og at det endvidere er uklart, hvilke oplys-

ninger der tiltænkes videregivet. Yderligere finder DA ikke, at der er grundlag for

at åbne for, at der videregives oplysninger til fagbevægelsen, der relaterer sig til et

strafbart forhold.

Datatilsynet

bemærker, at der i lovforslaget bør redegøres for, med hvilken hjem-

mel Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger i medfør af den foreslåede § 7 f,

stk. 3, vil ske. Datatilsynet anbefaler desuden, at det præciseres, at registrering og

videregivelse af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med både de al-

mindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler herom.

Datatilsynet

forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og

supplerende bestemmelser til forordningen vil blive iagttaget i forbindelse med de

behandlinger af personoplysninger, som vil ske som følge af lovforslagets bestem-

melser.

Afslutningsvis anmoder

Datatilsynet

om at blive hørt i forbindelse med udarbej-

delsen af bekendtgørelser i medfør af den vedtagne lov, hvis reglerne har betydning

for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 36, stk. 4, og § 28 i forslag til supplerende

databeskyttelseslov.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

På baggrund af de indkomne bemærkninger om den foreslåede bestemmelse om vi-

deregivelse af oplysninger har Beskæftigelsesministeriet i lovforslagets bemærk-

ninger til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 7 f, stk. 6, uddybet, hvilke

oplysninger der kan videregives til arbejdsmarkedets parter, herunder de faglige

organisationer.

Det fremgår således nu af lovbemærkningerne, at Arbejdstilsynet vil kunne videre-

give oplysninger om arbejdssted, det vil sige den adresse, hvor Arbejdstilsynet har

antruffet en virksomhed, der ikke har overholdt anmeldelsespligten til RUT, samt

det tidspunkt, hvor tilsynet er foregået. Yderligere oplysninger, herunder virksom-

hedens navn og ansatte samt oplysninger om enkeltmandsvirksomheder uden an-

satte, vil ikke blive videregivet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en sådan afgrænsning af, hvilke op-

lysninger der kan videregives, er proportional, henset til det formål som videregi-

velsen af oplysninger tjener, nemlig de faglige organisationers mulighed for at fin-

de frem til udenlandske virksomheder med henblik på at indgå i en dialog om even-

tuel overenskomstindgåelse.

Lovbemærkningerne er desuden blevet præciseret som foreslået af Datatilsynet.

Klageadgang

finder det betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at en klage

eller et påbud eller indbringelse af et påbud for domstolene ikke har opsættende

virkning, og at dette i praksis vil betyde, at virksomheder reelt ikke vil have mulig-

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hed for at få prøvet, om der i den konkrete sag er anmeldelsespligt. Det betyder

yderligere, at RUT-registret vil blive fejlbehæftet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

For at sikre håndhævelsen af danske regler og for at imødegå situationer, hvor en

udenlandsk virksomhed vedvarende kan unddrage sig anmeldelse i RUT er det Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at det er nødvendigt at fastsætte, at en klage el-

ler indbringelse for domstolene ikke har opsættende virkning. Anmeldelsen kan ske

nemt og enkelt og er ikke en så indgribende foranstaltning, at der efter Beskæfti-

gelsesministeriets vurdering ses noget retssikkerhedsmæssigt betænkeligt ved en

sådan bestemmelse.

Øvrige bemærkninger

fremhæver, at virksomheder på DA-området oplyser, at de er i tvivl om, hvor-

når de skal anmelde deres udenlandske medarbejdere i RUT, fx deres koncernin-

terne udstationerede medarbejdere, selvom de ikke er omfattet af tjenesteydelses-

begrebet, og medarbejdere, der i øvrigt ikke er omfattet af tjenesteydelsesbegrebet

(sælgere, specialister m.v.). DA peger på, at indførelse af påbud om anmeldelse og

risiko for tvangsbøder alt andet lige vil føre til, at virksomheder ud fra et forsigtig-

hedsprincip anmelder sig i RUT, selv om de ikke er omfattet af pligten, og at der

derfor er behov for at gøre vejledningen langt mere præcis.

peger desuden på, at jo lettere og mindre bebyrdende det er at foretage anmel-

delse til RUT-registret, desto større sandsynlighed er der for, at udenlandske tjene-

steydere overholder anmeldelsespligten og anmelder sig rettidigt. Jo flere oplys-

ningskrav, der er indført, desto mere byrdefuldt vil RUT blive anset for at være, og

desto vanskeligere vil kravet om anmeldelse i RUT blive oplevet.

bemærker afslutningsvis, at det er problematisk, at lovforslaget er sendt i hø-

ring med en ganske kort høringsfrist.

ITD

benytter lejligheden til at henlede opmærksomheden på bidragssatserne i Ar-

bejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). ITD peger på, at såfremt de verse-

rende forhandlinger om vejpakken fører til, at cabotage betragtes som udstatione-

ring, vil transportvirksomhedernes bidrag til AFU stige, og at ITD i den henseende

grundlæggende er imod højere bidragssatser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det kan oplyses, at der både på Arbejdstilsynets og på Erhvervsstyrelsens hjemme-

side findes vejledning om, hvornår der skal ske anmeldelse i RUT. I tvivlstilfælde

kan virksomheden rette henvendelse til Arbejdstilsynet for at få yderligere indivi-

duel vejledning, og Arbejdstilsynet kan, hvor der er tvivl om fortolkning af regler-

ne, få bistand fra Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet kan oplyse,

at ministeriet kun modtager få af sådanne henvendelser.

Beskæftigelsesministeriet

har noteret sig ITD’s bemærkninger om AFU-bidraget,

som ikke relaterer sig til lovforslaget.