Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 193 Bilag 1
Offentligt
1871805_0001.png
Marts 2018
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om social pension
(Ressourceforløb og dokumentationskrav for
tilkendelse af førtidspension)
J.nr. 18/01792
1. Indledning
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 6. februar 2018 med høringsfrist den
21. februar 2018 kl. 14.00.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE),
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Bedre Psykiatri,
Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark,
Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring &
Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af
førtidspensionister, LAFS- Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAP -
Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen,
Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND - De hjemløses organisation, SIND, Facebook-gruppen Stop
fleksjobreformen, Sundhedskartellet og Ældre Sagen.
Lovforslaget blev den 6. februar 2018 lagt på høringsportalen.dk.
Der er modtaget høringssvar fra:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Akademikerne, Arbejdsskadeforeningen AVS,
Arbejdsgiversiden i BER (Dansk Arbejdsgiverforening og Lederne), Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Faglige Hus,
Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), Finanstilsynet, Foreningen af kommunale social- sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og
 L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren
Pension, FTF, Hjernesagen, Institut for Menneskerettigheder, Jobcentrets ofre, KL,
LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,
Landsforeningen for Førtidspensionister, Landsforeningen LEV, LO,
Lægeforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses
landsorganisation, Statsforvaltningen og Ældre Sagen.
Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget: Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet,
Forhandlingsfællesskabet og Statsforvaltningen.
De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.
2. Generelle bemærkninger
Følgende har tilkendegivet, at de hilser forslaget velkomment, at forslaget er et
skridt i den rigtige retning, og/eller at de støtter hele eller dele af forslaget:
Akademikerne, Advokatsamfundet, Arbejdsgiversiden i BER (Dansk
Arbejdsgiverforening og Lederne), Danske Handicaporganisationer (DH), Danske
Patienter, Danske Regioner, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af kommunale social-
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forsikring og Pension, FTF,
Hjernesagen, Institut for Menneskerettigheder, KL, LAP – Landsforeningen af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LO, Lægeforeningen og Ældre Sagen.
Følgende peger på forskellige uhensigtsmæssigheder ved reformen af
førtidspension og fleksjob i 2013 og tilkendegiver, at de finder lovforslaget
utilstrækkeligt til at imødegå alle disse uhensigtsmæssigheder: Akademikerne,
Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Handicapforbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Det Faglige Hus, Forsikring og Pension, FTF,
Hjernesagen, Institut for Menneskerettigheder, Jobcentrets Ofre, Landsforeningen
LEV, LO, Rådet for Social Udsatte og SAND – De hjemløses landsorganisation.
Kommentar:
Ved vedtagelse af reformen af førtidspension og fleksjob blev det besluttet at
evaluere hele reformen efter 5 år. Den samlede evaluering af hele reformområdet
pågår aktuelt, og evalueringen forventes offentliggjort ultimo 1. kvartal 2018.
Evalueringens resultater skal herefter drøftes i forligskredsen, som vil tage stilling
til i hvilket omfang der er behov for lovændringer på forskellige dele af
reformområdet.
Nærværende lovforslag udspringer af resultaterne af den fremrykkede
delevaluering, som forligspartierne i august 2017 blev enige om at iværksætte.
Lovforslaget indeholder en præcisering, der skal skabe klarhed om
sammenhængen mellem iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet
i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, således at der fremover ikke
iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet for
tilkendelse af førtidspension, og således at borgere ikke kommer i klemme som
følge af uklarhed om dokumentationskravet.
2
 L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren
Det er således ikke hensigten med lovforslaget at ændre andre dele af
lovgivningen, som blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob.
3. Lovforslagets betydning for fremtidig praksis
Ankestyrelsen, Danske Patienter, Danske Regioner, og Foreningen af kommunale
social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) har vurderet, at
lovforslaget vil have betydning for kommunernes praksis ved iværksættelse af
ressourceforløb og tilkendelse af førtidspension.
Det fremgår af Ankestyrelsens høringssvar, at Ankestyrelsen har fortolket kravet til
dokumentation efter de gældende regler således, at en person er i målgruppen for et
ressourceforløb, hvis det ikke kan udelukkes, at den pågældendes arbejdsevne kan
udvikles.
Ankestyrelsen tilkendegiver, at de umiddelbart forstår det nye krav om
udviklingsperspektiv således, at der skal kunne peges på beskæftigelsesmål for
udviklingen.
Det fremgår desuden af Ankestyrelsens høringssvar, at den foreslåede lovændring
vil indebære, at Ankestyrelsen kasserer principafgørelserne 33-15 og 92-16.
Ankestyrelsen har samtidig peget på, at præciseringerne i lov om social pension
ikke giver anledning til bemærkninger, idet tilføjelserne i denne lov efter
Ankestyrelsens opfattelse ikke ændrer ved allerede gældende praksis.
Ankestyrelsen oplyser hertil, at det allerede efter nuværende praksis ikke er et
ubetinget krav for tilkendelse af førtidspension, at personen har været i
ressourceforløb.
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejdsskadeforeningen AVS, Danske
Handicaporganisationer (DH), FTF, Jobcentrets Ofre, Landsforeningen LEV og
LO udtrykker bekymring for, om lovforslaget vil ændre kommunernes praksis ved
iværksættelse af ressourceforløb og tilkendelse af førtidspension og/eller at den
ændring, som foreslås, ikke er tilstrækkelig til at modvirke, at der fortsat
iværksættes ressourceforløb til borgere, som burde have fået førtidspension.
Kommentar:
Intentionen med lovforslaget er blandt andet at præcisere, at ressourceforløb er
relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen. Det er
således en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på
indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af
indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på
arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Det vurderes at være helt i tråd med intentionerne i lovforslaget, at Ankestyrelsen
kasserer principafgørelserne 33-15 og 92-16.
Delevalueringen har vist, at der i praksis er forskellige forståelser af, om det er en
forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at kommunen kan fremlægge
konkret dokumentation for, at der er gennemført en indsats i form af et
3
 L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren
ressourceforløb. I sammenhæng hermed ses der forskellige forståelser af, hvorvidt
reglernes krav til dokumentation i sager om førtidspension betyder, at kommunerne
altid skal iværksætte et ressourceforløb, hvis det ikke kan udelukkes, at
arbejdsevnen kan udvikles gennem et ressourceforløb.
Lovforslaget vil medføre, at beslutningen om, hvorvidt der skal iværksættes et
ressourceforløb, fremover foretages på baggrund af en vurdering af om borgeren
vil kunne udvikle sin arbejdsevne og ikke alene på baggrund af, at det ikke kan
udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles gennem et ressourceforløb.
Det antages, at der med det anførte i Ankestyrelsens høringssvar om, at der
fremover skal ”kunne peges på beskæftigelsesmål” henvises til, at det bliver en
forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser,
hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen,
og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet,
fx i et fleksjob. Det er således ikke et krav for iværksættelse af et ressourceforløb,
at der allerede på dette tidspunkt kan peges på et konkret beskæftigelsesmål.
Ændringerne i lov om social pension skal ikke betragtes isoleret, da det netop er
sammenhængen mellem ændringerne i lov om social pension og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der tilsammen ændrer retstilstanden.
Det kan i øvrigt bemærkes, at Kammeradvokaten, som har været inddraget i
forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, har vurderet, at lovforslaget skaber
klarhed om betingelserne for at iværksætte ressourceforløb samt
dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension, og at praksis således vil blive
bragt i overensstemmelse med lovgivers intentioner, som lå til grund for
vedtagelsen af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og
forskellige andre love.
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
og KL har udtrykt bekymring for, om lovændringerne kan give anledning til en
forventning hos borgere og organisationer om en væsentligt mere lempelig praksis
for tilkendelse af førtidspension.
Kommentar:
Intentionen om, at en borger som udgangspunkt skal have deltaget i mindst ét
ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension, fastholdes.
Formålet med lovforslaget er at præcisere reglerne, således at der ikke iværksættes
ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet, og således at
borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet.
Kommunerne skal således både have fokus på at iværksætte ressourceforløb forud
for tilkendelse af førtidspension, når dette er relevant, og på at
dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse sager kan være
opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.
4
 L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren
Akademikerne, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Handicapforbund,
FTF, LO og Ældre Sagen har fremsat ønske om, at der særskilt følges op på, om
lovændringerne reelt fører til ændringer i praksis.
Kommentar:
Udviklingen i tilkendelse af ressourceforløb og førtidspension følges løbende, og
forligskredsen vil fortsat følge reformen tæt – herunder hvordan lovændringerne
udmøntes i praksis.
4. Kommunal variation
Arbejdsgiversiden i BER (Dansk Arbejdsgiverforening og Lederne) og Danske
Patienter vurderer at præciseringen af reglerne vil bidrage til at reducere de
kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension.
Advokatsamfundet, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk
Socialrådgiverforening og Det Faglige Hus har udtrykt bekymring for, at
lovforslaget ikke umiddelbart vil begrænse den kommunale variation.
Kommentar:
Ved tilkendelse af førtidspension skal kommunen foretage en individuel
helhedsvurdering og foretage et konkret skøn over borgerens arbejdsevne og
udviklingsmuligheder. Det forhold, at der er tale om skønsmæssige vurderinger,
betyder, at der vil være en vis kommunal variation.
Lovforslaget er en præcisering, som vil betyde, at der bliver mindre rum for
fortolkning og dermed også mindre rum for kommunal variation.
For at sikre en ensartet udvikling i den kommunale praksis spiller Ankestyrelsen en
vigtig rolle som uafhængig klageinstans for kommunernes afgørelser og ved at
koordinere praksis på landsplan.
Ankestyrelsens praksiskoordinering sker blandt andet ved vejledning i form af
offentliggørelse af principafgørelser og praksisundersøgelser samt ved temamøder,
telefonisk rådgivning og undervisningstilbud. Praksisundersøgelserne sendes til
kommuner, kommunalbestyrelser og andre interessenter.
5. Ressourceforløb
En række høringsparter peger – med varierende begrundelser – på, at lovteksten i
den foreslåede § 68 a, stk. 2, bør udformes anderledes og/eller, at det bør beskrives
nærmere i bemærkningerne, hvad der er ”relevant” og/eller hvordan det
dokumenteres, hvad der er relevant. Disse bemærkninger fremgår af høringssvar
fra: Advokatsamfundet, Akademikerne, Danske Handicaporganisationer (DH),
Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Det Faglige Hus, FTF,
Jobcentrets Ofre, Landsforeningen LEV, LO og Rådet for Socialt Udsatte.
Advokatsamfundet peger eksempelvis på, at der efter deres opfattelse fortsat vil
kunne opstå situationer, hvor en kommune iværksætter ressourceforløb med
henvisning til, at borgernes arbejdsevne kan forbedres, selvom arbejdsevnen ikke
5
 L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren
vil kunne forbedres i et tilstrækkeligt omfang til, at borgeren kan opnå
indtægtsgivende arbejde.
Efter Danske Handicaporganisationers og Dansk Handicap Forbunds opfattelse
skal jobcentret ved visitation til ressourceforløb kunne sandsynliggøre en konkret
og realistisk arbejdsmarkedstilknytning i borgerens lokalområde.
Det Faglige Hus og Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at der stilles krav om, at
kommunerne dokumenterer, at der er udviklingsmuligheder i borgerens
arbejdsevne.
Kommentar:
Det er ikke eksplicit anført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvornår et
ressourceforløb kan vurderes at være relevant.
Med den foreslåede ordning skal kommunen vurdere, om det kan forventes, at
borgeren vil kunne udvikle sin arbejdsevne i et ressourceforløb, og der skal kun
visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at borgerens
arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren vil kunne blive i stand til at
have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob ˗ eventuelt
efter gennemførelse af en uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen
vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension.
Selvom der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at
borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i
stand til at deltage på arbejdsmarkedet, vil det ikke i alle tilfælde være muligt at
pege på en konkret mulighed for arbejdsmarkedstilknytning. Derfor vil det være for
vidtgående at stille krav om, at kommunerne skal kunne pege på helt konkret
jobmuligheder ved iværksættelse af ressourceforløb.
6. Dokumentationskravet i lov om social pension
Advokatsamfundet, Akademikerne, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske
Regioner, Dansk Handicap Forbund, FTF og LO peger – med varierende
begrundelser og forslag – på, at det med fordel kan præciseres yderligere, hvornår
kravet om dokumentation for tilkendelse af førtidspension anses for opfyldt.
Danske Regioner foreslår f.eks. at det konkret beskrives, hvad det er for en
dokumentation, der skal tilvejebringes i stedet for et ressourceforløb.
Danske Regioner mener også, at formuleringen om, at der skal være ”objektiv
sammenhængende dokumentation” i praksis kan opfattes som ”lægeligt
sammenhængende dokumentation”, og at det derfor med fordel kan præciseres
hvordan subjektive erfaringer og resultater kan bidrage til en objektiv
sammenhængende dokumentation.
Kommentar:
Lovforslaget har til formål at skabe klarhed om, at kravet om dokumentation i
sager om tilkendelse af førtidspension ikke indebærer, at kommunen skal have
afprøvet alle indsatser – herunder ressourceforløb – i praksis.
6
 L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget ændrer ikke ved, at der alene kan tilkendes førtidspension, hvis der er
en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen
af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes
førtidspension.
Formuleringen er uændret fra gældende ret og betyder, at der skal være
fyldestgørende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et
sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Med lovforslaget præciseres
det, at dokumentation kan være fyldestgørende, uden at borgeren har deltaget i et
ressourceforløb.
Ved en objektivt sammenhængende dokumentation forstås ikke blot lægeligt
sammenhængende dokumentation, idet også øvrige faglige vurderinger om
f.eks. udbytte af tidligere indsatser vil indgå.
Med lovforslaget præciseres det, at kravet til dokumentation anses som opfyldt, når
-
helbredsoplysninger i sig selv dokumenterer, at der er ret til førtidspension
(helt åbenbart på grund af særlige forhold),
-
helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger om borgerens
ressourcer, personlige og faglige kompetencer, samt oplysninger om
resultatet af indsatser borgeren har modtaget for at udvikle arbejdsevnen,
uden at borgeren har deltaget i ressourceforløb, dokumenterer, at der er
ret til førtidspension (helt åbenbart på grund af dokumentation), eller
-
helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger om borgerens
ressourcer, personlige og faglige kompetencer, samt oplysninger om
resultatet af indsatser, herunder ressourceforløb, som borgeren har
modtaget for at udvikle arbejdsevnen, dokumenterer, at der er ret til
førtidspension (helt åbenbart på grund af dokumentation).
7. Lægefaglige oplysninger
Lægeforeningen opfordrer til, at det bliver præciseret i de vejledninger og
skrivelser, der knytter sig til lovforslaget, at det er afgørende, at der lægges vægt på
de praktiserende lægers beskrivelser, da de typisk vil have et indgående kendskab
til patienten.
Kommentar
Lovforslaget ændrer ikke på, at tilkendelse af førtidspension sker på baggrund af
en helhedsvurdering af borgerens samlede situation.
I alle sager skal der foretages en konkret helhedsvurdering af de helbredsmæssige
oplysninger samt øvrige oplysninger om borgerens ressourcer, personlige og
faglige kompetencer, samt oplysninger om resultatet af indsatser borgeren har
modtaget for at udvikle arbejdsevnen. I den sammenhæng er de praktiserende
lægers vurderinger naturligvis væsentlige.
7