Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 190
Offentligt
1884789_0001.png
Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. april 2018
J nr.
2017-3371
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. april 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 4 til L 190, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 4
Imellem tidspunktet for indgåelsen af stemmeaftalen mellem regeringen og DF og
udarbejdelsen af udbudsbetingelserne er der blevet ændret i de underliggende
antagelser om elproduktionen fra vindmøller og solceller (de såkaldte fuldlasttime-
tal) med den konsekvens, at man får 9 pct. mindre VE-kapacitet for det udbudte
budget, jf. høringssvar fra Vindmølleindustrien. Hvad er begrundelsen herfor?
Svar
Der er i udbudsbetingelserne for det kommende teknologineutrale udbud med vind
og sol i 2018 lagt følgende antal fuldlasttimer til grund:
-
-
-
Landvind: 3.400 fuldlasttimer p.a.
Solceller: 1.150 fuldlasttimer p.a.
Åben dør-havvind: 4.450 fuldlasttimer p.a.
Som anført i besvarelse af EFK spørgsmål 3 er ovenstående forventninger til antal
fuldlasttimer for de tre teknologier fastsat med henblik på at sikre retvisende bud-
gettering for det teknologineutrale udbud i 2018.
Det vurderes, at projekter med højere antal fuldlasttimer alt andet lige kan have
gode vinderchancer i udbuddet på grund af bedre økonomi i projektet. Regeringen
og Dansk Folkeparti har derfor valgt at opjustere forventningen til antallet af fuld-
lasttimer for landvindmøller, der deltager i det teknologineutrale udbud, svarende til
antallet af fuldlasttimer for de 50 pct. mest producerende møller, der er etableret i
perioden fra 2005-2015, samt en mindre opjustering som følge af en forventet tek-
nologiudvikling. Forventningen til antallet af fuldlasttimer for solceller i det teknolo-
gineutrale udbud i 2018 er opjusteret med samme procentsats, mens antallet af
fuldlasttimer for åben dør-havvind svarer til det, der blev brugt i forbindelse med
udbuddet af Kriegers Flak.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt