L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2017-18
L 19
Offentligt

Trossamfundsudvalget

Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Peter Bangs Vej 1D

DK-2000 Frederiksberg

Danmark

Tel + 45 3543 2943

Fax + 45 3838 1793

[email protected]

www.danskekirkersraad.dk

Giro

605 5710

Frederiksberg d. 26. april 2017

Høringssvar over Betænkning 1564

–

En samlet lovregulering om andre trossamfund end

folkekirken

Danske Kirkers Råd (herefter DKR) takker for invitationen til at afgive høringssvar på

Trossamfundsudvalgets (herefter TU) betænkning. På baggrund af et omfattende arbejde med

netop trossamfundenes vilkår gennem flere år indgav vi desuden høringssvar til TUs

midtvejsoplæg i 2016. Vores høringssvar til den endelige betænkning vil således være formuleret

ud fra en læsning af, hvorvidt de bemærkninger DKR havde til midtvejsoplægget, stadig er

relevante for den endelige betænkning.

Indledningsvis vil vi også gerne udtrykke vores glæde over den grundighed

Trossamfundsudvalget har vist i arbejdet med betænkningen

–

herunder kontakten til

trossamfundene i den indledende fase, midtvejsfasen og den afsluttende fase.

Rettigheder og pligter (§2-6)

Forholdet mellem rettigheder og pligter er centralt for lovforslaget (i henhold til udfyldning af

Grundlovens §69), ligesom det også er tilfældet for DKRs diskussionsoplæg, som vi sendte til TU i

forbindelse med midtvejshøringen. Her lægger DKR vægt på, at pligter, som et trossamfund

pålægges ved en anerkendelse, nøje bør være afstemt med de rettigheder, der opnås.

Lovforslaget (§3) nævner specifikt retten til at udøve sin religion uden at være anerkendt som

trossamfund, men dog således at religionsudøvelsen ikke opfordrer til eller foretager noget, der

strider mod loven (jf. Grundlovens §67).

Anerkendelse af trossamfund (§7-12)

Med lovforslaget får vi for første gang en definition af et ’trossamfund’. I lovforslaget er der et

krav på 50 medlemmer for at kunne opnå anerkendelse (§7). Anerkendelsen tildeles på baggrund

af en ansøgning, der ligner den hidtil gældende. Der skal fx redegøres for vedtægter og

medlemstal, og trosgrundlag og ritualer skal beskrives.

L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren

DKR konstaterer med glæde, at TU har valgt at gå væk fra den historiske sondring mellem

’godkendte’ og ’anerkendte’ trossamfund, men i stedet fremover alene anvender termen ’anerkendte

trossamfund’. Desuden ser DKR det som en imødekommelse af vores ønske om, at der skal være

lovmæssig klarhed over, hvorledes et trossamfund kan ansøge om anerkendelse og evt. selv kan

tilbagekalde den givne anerkendelse (§11).

Organisationsformer (§8 jf. indledende afsnit 6.3.1 ff)

TU har navnlig drøftet krav om organisationsform som krav for at opnå anerkendelse som

trossamfund. Her er TU ikke kommet med en samlet anbefaling, men er delt i to grupper. Et flertal

anbefaler, at anerkendelsen af et trossamfund skal være betinget af, at trossamfundet ’er

organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling,

herunder ligestilling mellem kønnene’ § stk. . Et mindretal anbefaler, at der

ikke stilles

yderligere betingelser udover dem, der allerede følger Grundlovens §67 samt kravet om mindst 50

medlemmer.

DKR har i sit høringssvar til midtvejsoplægget understreget, at en kommende lovgivning ikke bør

nærme sig forhold, der vedrører trossamfundenes

indre

forhold. En opfyldelse af Grundlovens §69

bør alene handle om de

ydre

forhold

–

dvs. relationer til staten og det omgivende samfund.

DKR anbefaler

i overensstemmelse med mindretallet i TU, at de religiøse mindretals

frihedsrettigheder i overensstemmelse med den hævdvundne danske frihedstradition bliver

respekteret ved at udvise stor varsomhed i henseende til lovmæssig regulering. Et trossamfunds

indre anliggender og den organisatoriske form kan være tæt forbundne eller ligefrem viklet ind i

hinanden. Forslaget om et demokratisk valgt organ som et trossamfunds øverste myndighed er en

klar overskridelse af grænsen mellem ydre og indre anliggender og vil f.eks. kunne ramme flere af

de kirkesamfund under DKR, der har været i landet i århundreder og som desuden har virket

problemfrit som en del af det danske samfund i øvrigt. Det er således problematisk at følge

flertallets anbefaling om, at den hidtidige godkendelse/anerkendelse bortfalder, såfremt vedtægten

ikke ændres i retning af demokratisk valgte organer. Det vil i praksis være umuligt for f.eks. Den

katolske Kirke i Danmark, hvis styringsform er stærkt forbundet med verdenskirken og Rom.

Således anbefaler DKR, at man følger mindretallets anbefaling om at følge Grundlovens §67 med et

krav om mindst 50 medlemmer for at opnå anerkendelse som trossamfund. Dog kan der være hensyn

at tage til trossamfund, der grundet deres kongregationalistiske struktur ikke har et egentlig centralt

med i sammentællingen af medlemmer.

Desuden anbefaler DKR en tydeliggørelse af grænsen mellem indre og ydre anliggender, når det

gælder trossamfund og lovgivning på dette område.

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund (§13-15)

TU anbefaler,

at anerkendelse af trossamfund fortsat gives af Kirkeministeriet efter indstilling fra

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund.

DKR konstaterer med glæde, at TU anbefaler en lovfæstelse af bestemmelser vedr. udvalgets arbejde

og sammensætning samt en lovfæstelse af, hvorledes trossamfundene kan søge om anerkendelse (jf.

§7 stk. 2).

Vielsesbemyndigelse (§16-20)

TU anbefaler

i overensstemmelse med den nyligt vedtagne lov nr.

december

, at ’der

stilles krav til den pågældende vielsesforretter om at udvise en adfærd, der ikke gør den

pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed, det såkaldte decorumkrav’.

Desuden kræves der for tildeling af vielsesbemyndigelse, at vielsesforretteren gennemfører et

kursus i familieret, frihed og folkestyre.

DKR anbefaler

ligesom TU (§17), at der indføres et decorumkrav for alle vielsesforrettere.

Dog bør det tydeligt fremgå, at det er det samme decorumkrav for alle trossamfund

–

herunder også folkekirkens præster, således at der ikke kan opstå tvivl herom. Et lignende

decorumkrav bør ligeledes gælde for vor vielsesforrettere ved indgåelse af borgerligt

ægteskab.

DKR anbefaler

ligesom TU (§18), at der stilles krav om et obligatorisk kursus for

vielsesforrettere med mulighed for fritagelse, såfremt man allerede har relevante

akademiske eksamener el. lign. inden for de relevante områder. Vi vil foreslå, at sådanne

kurser gennemføres således, at alle vielsesforrettere

–

folkekirkelige, frikirkelige, andre

trossamfunds og kommunale vielsesforrettere

–

undervises på samme kurser. Det vil

generelt forhøje integrationen af udenlandske forkyndere samt skabe større mellemkirkelig

og interreligiøs forståelse.

DKR stiller sig undrende over

for TUs forslag om, at vielsesforretteren skal afgive en

erklæring om at ville overholde dansk lovgivning (§19). Ud fra samme lighedsbetragtning

som vores kommentarer for decorumkravet og det obligatoriske kursus ovenfor, anbefaler

DKR at en sådan erklæring må gælde for alle vielsesforrettere - såvel folkekirkelige,

frikirkelige og andre trossamfunds samt ved borgerlig vielse. Det er dog uklart, hvad

formålet med en sådan erklæring er, idet man stadig er forpligtet på at overholde dansk

lovgivning, uanset om man har underskrevet en erklæring eller ej.

Fradragsret for gaver mv. (§21-24) og Opholdstilladelse for forkyndere mfl. (§25)

DKR bemærker, at TU ikke anbefaler yderligere lovgivning eller ændringer i forhold til allerede

gældende lov.

Da den gældende fradragsret er afgørende for mange trossamfund uden for folkekirken,

forudsætter DKR, at Loven om trossamfund uden for folkekirken tages op til revision,

såfremt der ved evt. kommende ændringer i skattelovgivningen sker forringelser på dette

område.

Tilsyn og tilbagekaldelse af anerkendelse (§26-28)

TU har på forskellig måde overvejet øget tilsyn og kontrol med trossamfundene for at skabe mere

åbenhed og gennemsigtighed i forhold til trossamfundenes vedtægter og økonomi.

DKR anbefaler

ligesom TU et krav om åbenhed og gennemsigtighed for alle trossamfund.

Det glæder os, at der ikke som ved midtvejsoplægget gives mulighed for at bemyndige

Trossamfundsregisteret til at indhente fortegnelse over trossamfundenes myndige

medlemmer, idet det må være på kant med registerlovgivningen og hævdvundne dansk

praksis både på det religiøse og politiske område. Derimod anbefaler DKR, at der skal være

åbenhed om vedtægter og økonomi og overholdelse af kravet om et minimum antal

medlemmer af det pågældende trossamfund. Manglende overholdelse af krav samt svig

kan føre til tilbagekaldelse af anerkendelsen. Dog bør der tages hensyn til særlige forhold

omkring medlemsoversigt og økonomi i f.eks. kongregationalistisk opbyggede

trossamfund.

Afskaffelse af adgangen til Ministerialbogføring (jf. indledende afsnit 6.6)

TU anbefaler, at man over en periode på 5 år afskaffer adgangen til ministerialbogføring for andre

trossamfund end folkekirken.

DKR foreslår derimod, at alle anerkendte trossamfund, der hidtil har ført ministerialbøger kan

fortsætte hermed i samspil med CPR-registeret (personregistrering.dk). Også her gælder det som

overordnet princip, at der skal være overensstemmelse mellem trossamfundenes rettigheder og

pligter. Et trossamfund kan efter eget ønske og efter aftale med staten afstå fra fortsat at føre

ministerialbøger.

Afslutning

Danske Kirkers Råd er en sammenslutning af 15 kristne kirkesamfund, der hver især har deres

holdninger til dansk religionslovgivning. Ovenstående er Forretningsudvalgets høringssvar til

Betænkning 1564.

Danske Kirkers Råd er i løbende dialog med andre øvrige kirkelige organisationer og foreninger

samt andre religiøse interesseorganisationer. Har Trossamfundsudvalget spørgsmål eller kan vi på

anden måde være behjælpelige, hører vi gerne fra jer.

Biskop Henrik Stubkjær, formand

Mads Christoffersen, generalsekretær