L 183 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 1
Offentligt

Notat

Udkast til kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af uni-

versitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,

lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige an-

dre love (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannel-

ser m.v.)

1. Indledning

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden fra den 14. december 2017

til den 17. januar 2018 haft udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutio-

ner og organisationer. Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

24. januar 2018

Ministeriet har modtaget 29 høringssvar, hvoraf 22 indeholder bemærkninger til

lovforslaget. I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

Hovedelementerne i lovudkastet er bevaret, men der er foretaget enkelte justerin-

ger af det lovudkast, der var sendt i ekstern høring. De væsentligste ændringer er

sammenfattet under pkt. 4.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Marianne Madsen

Tel. 72 31 79 73

[email protected]

Ref.-nr.

Dokument nr.

2. Generelle bemærkninger til det nye bevillingssystem

Der gives i høringssvarene udtryk for en generel tilslutning til den brede politiske

aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, som indebæ-

rer, at tilskudsberegningen og tilskuddenes størrelse fremover vil blive fastsat på

de årlige finanslove.

Mange af høringsparterne har med deres høringssvar benyttet lejligheden til at

fremføre synspunkter om det videre arbejde med implementeringen af det nye

bevillingssystem.

3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

Det nye bevillingssystem

Syddansk Universitet (SDU)

ser det som en forenkling, at fastsættelsen af tilskud

og tilskuddenes størrelse fremover sker på finansloven fremfor i de institutions-

specifikke love.

Efter

Dansk Industris

(DI) opfattelse vil det øge gennemsigtigheden, at både til-

skudsberegningerne og størrelsen af tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.

Akademikerne, Dansk Magisterforening, Århus Universitet (AU)

Djøf

finder dog,

at det nye bevillingssystem er yderst komplekst, idet bevillingssystemet kommer til

at indeholde forskelligartede bevillingskomponenter, hvor nogle udløses efter akti-

viteter og nogle efter resultater.

Dansk Byggeri

finder det dog afgørende, at de positive incitamenter ikke forsvin-

der i indviklede administrative processer og indberetninger.

Side 1/7

L 183 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet

bemærker, at det nye bevillingssystem samlet set er mere enkelt end

det nuværende. Det nuværende bevillingssystem består af et meget højt antal

takster, et færdiggørelsestilskud og en række mindre tilskud. Herudover udmøntes

elementerne i det nuværende system forskelligt på henholdsvis universiteterne og

de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Med

det nye bevillingssystem vil der fremadrettet være tre grundelementer: 1) grundtil-

skud, 2) aktivitetstilskud og 3) resultattilskud. Samtidig vil der være færre takster

end i det nuværende og en ensartet udmøntning på tværs af de videregående

uddannelser.

Med det nye bevillingssystem etableres et fælles bevillingssystem for både univer-

siteterne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitu-

tioner. Antallet af takster for de erhvervsrettede videregående uddannelser redu-

ceres fra 49 til 10, og en række mindre tilskud afskaffes.

Det er

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Copenhagen Business

School (CBS)

MARTEC´s

opfattelse, at det nye bevillingssystem, som indebæ-

rer, at tilskuddene fastsættes på finansloven, giver en større budgetusikkerhed

samt usikkerhed om, på hvilket grundlag tilskuddene udmøntes.

Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Danske Revisorer

vurderer, at det nye grundtilskud vil øge uddannelsesinstitutionernes økonomiske

stabilitet.

finder det umiddelbart positivt, at institutionerne gennem en markant øget

grundbevilling får en længere planlægningshorisont, som også understøtter ud-

dannelser i alle egne af landet.

Dansk Byggeri

FTF

finder det væsentligt med en flerårig bevillingssikkerhed.

FTF

støtter intentionen om at øge kvaliteten i undervisningen, men vurde-

rer, at regeringens omprioriteringsbidrag, som indebærer store besparelser, er en

udfordring for uddannelseskvaliteten. Også

Akademikerne

Dansk Magisterfor-

ening

finder disse besparelser problematiske.

Ministeriet

bemærker, at det nye bevillingssystem overordnet giver en større be-

villingssikkerhed, da aktivitetstilskuddet er reduceret sammenlignet med det nuvæ-

rende system.

Den nuværende færdiggørelsesbonus medfører f.eks. en bevillingsusikkerhed, da

det enkelte universitets bevilling er betinget af de øvrige universiteters præstatio-

ner. Med det nye system nedlægges den nuværende pulje til færdiggørelsesbo-

nus, og det vil det være den enkelte institutions egne præstationer, der vil blive

lagt til grund for beregningen af tilskud.

Det er samtidig allerede meldt ud, at de midler, der ikke udmøntes på baggrund af

færdiggørelse eller beskæftigelse, fordeles på baggrund af studenterårsværk i

2019 og 2020. Det fremgår endvidere af aftalen, at ”ministeren drøfter med parti-

erne inden for hvilke områder, midlerne skal anvendes og over hvilken årrække”.

Der er således lagt op til en udmøntning af midler i en længerevarende periode.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/7

L 183 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

finder, at der er behov for mere fleksibilitet inden for udvalgte prioriterede ud-

dannelser som f.eks. ingeniør- og it-uddannelser, idet aktivitetsstigninger inden for

disse områder ikke udløser ekstra grundtilskud, hvilket vil give finansieringsudfor-

dringer. En øget fleksibilitet kunne sikres ved, at der åbnes for konkrete aftaler om

øget grundtilskud.

Akademikerne

tilslutter sig, at der indsættes en udsvingsgrænse ved genfastsæt-

telsen af grundbevillingen, men er i tvivl om, hvorvidt grænsen er tilstrækkelig til at

sikre, at institutionerne øger optaget på uddannelser med stigende efterspørgsel.

finder det hensigtsmæssigt, at aftaler om puljemidler, der udmøntes politisk,

fastsættes for en længere periode og f.eks. prioriterer STEM-uddannelser.

Danske Regioner

vurderer endvidere, at det nye resultattilskud vil øge incitamen-

tet til at optage studerende på områder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft,

herunder bl.a. STEM-uddannelserne. Også

finder det væsentligt, at det nye

bevillingssystem giver mulighed for kapacitetsopbygning af STEM-uddannelserne.

Ministeriet

bemærker, at det fremgår af punkt 20 i aftalen om nyt bevillingssy-

stem, at ”partierne er enige om at genoverveje fastsættelsen grundtilskuddet eller

fordelingen af kvalitetsmidlerne, hvis der i perioden frem til genfastsættelsen af

grundtilskuddet sker markante ændringer (+/-15 pct.) i den samlede aktivitet på de

enkelte institutioner”.

Samtidig har aftalepartierne allerede besluttet, at de nye midler, der ikke benyttes

til kompensationer, skal prioriteres til STEM-uddannelser i perioden 2019-2022.

Akademikerne, AU, Djøf og Dansk Magisterforening

finder det problematisk at

bruge studentersurveys som et redskab til at fastsætte bevillingernes størrelse.

DSF

forholder sig kritisk til koblingen af kvalitetsmålinger til genfastsættelsen af

grundtilskuddet, da de frygter en negativ spiral for de institutioner, der oplever

kvalitetsudfordringer.

Ministeriet

bemærker, at kvalitetsmålingen vil indeholde indikatorer, som mange-

årig forskning har vist, har betydning for læring og vil således ikke alene være et

udtryk for de studerendes tilfredshed. Der er i udviklingen af kvalitetsmålingen

fokus på at samtænke kvalitetsmålingen med de eksisterende spørgeskemaun-

dersøgelser, og der er endvidere nedsat en ekspertgruppe med deltagelse fra

sektoren til at kvalificere arbejdet.

Akademikerne, Dansk Magisterforening

Djøf

giver udtryk for bekymring for, at

takstforhøjelsen for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ikke

videreføres efter 2019.

Akademikerne, Dansk Magisterforening

Djøf

opfordrer

til, at takstforhøjelsen gøres permanent.

Ministeriet

bemærker, at regeringen vil tage stilling til takstforhøjelsen på de hu-

manistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser på et senere tids-

punkt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/7

L 183 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bakker op om de grundlæggende mål om øget kvalitet, relevans og

regional uddannelsesdækning.

Danske Revisorer, Danske Rederier, SIMAC

Dansk Byggeri

er positive over for

det nye bevillingssystem, hvor uddannelsesinstitutionerne i højere grad belønnes

for kvalitet og tilskynder til bedre overgang fra studie til job.

Danske Revisorer

ser

dog gerne, at der med bevillingssystemet i endnu højere grad lægges vægt på

kvaliteten og match med arbejdsmarkedets behov.

Djøf

DSF

finder, at det foreslåede resultattilskud, som bevirker, at institutioner-

nes bevillinger knyttes til den gennemsnitlige studietid og nyuddannedes beskæf-

tigelsesgrad, er problematisk.

Djøf

DSF

bemærker, at beskæftigelse blandt nyuddannede allerede reguleres

gennem en række styringsværkstøjer såsom akkreditering, dimensionering, præ-

kvalifikation og kontrakterne mellem institutionerne og ministeriet.

DSF

finder det positivt, at institutionerne vil modtage et tillæg i måltallet for studie-

tiden for studerende med handicap, alvorlig sygdom m.v.

AU vurderer, at den påtænkte kompensation for funktionsnedsættelser er util-

strækkelig.

Danske Professionshøjskoler

anfører endvidere, at modellen for resultattilskuddet

og kvalitetstilskuddet er kompleks og risikabel at budgettere efter.

Ministeriet

bemærker, at det har været en vigtig prioritet at udvikle et enkelt bevil-

lingssystem med få og relevante indikatorer, hvilket er afspejlet i resultattilskuddet,

der indeholder to indikatorer for henholdsvis de studerendes færdiggørelse og de

studerendes overgang til beskæftigelse. Med det nye bevillingssystem vil en min-

dre andel af uddannelsesbevillingerne være afhængig af de studerendes færdig-

gørelsestid end i dag.

Danske Professionshøjskoler

ønsker at gøre opmærksom på uhensigtsmæssig-

heder i forhold til den konkrete udmøntning, herunder at uddannelsesinstitutioner,

der har en øget dimensionering, som ikke er fuldt implementeret i 2017, ikke kom-

penseres for reduktionen i taksterne via det øgede grundtilskud.

Ministeriet

bemærker, at grundtilskuddet fastsættes på baggrund af den enkelte

institutions faktiske tilskud i 2017. Der tages ikke automatisk højde for efterfølgen-

de aktivitetsændringer.

Danske Professionshøjskoler

finder det endvidere ikke oplyst, hvordan institutio-

nerne fremadrettet vil blive kompenseret for ikke-ressourceudløsende studerende,

som henvises fra kommunale jobcentre.

Ministeriet

bemærker, at der i dag ikke gives taxametertilskud til ikke-

ressourceudløsende studerende, hvilket der ikke ændres på i det nye bevillingssy-

stem. Ikke-ressourceudløsende studerende håndteres fremadrettet som i dag.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/7

L 183 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bemærker endvidere risikoen forbundet med, at årets bevilling fastlægges sent

i regnskabsåret.

Ministeriet

bemærker, at målopfyldelsen for beskæftigelse og studietid er kendt

på tidspunktet for finanslovsforslaget, og således er fastlagt inden bevillingsårets

begyndelse.

Aalborg Universitet (AAU)

finder det uhensigtsmæssigt, at bevillingssystemet

fremover kan ændres som led i en finanslovsforhandling, dvs. uden en lovgiv-

ningsproces, hvor berørte parter inddrages og høres.

Danske Erhvervsakademier

bemærker, at fastsættelsen af tilskud på de årlige

finanslove indebærer, at ændringer af betydning ikke har samme transparens som

hidtil, og det vil blive vanskeligere for institutionerne at ændre og få indsigt i egne

forhold.

Danske Professionshøjskoler, Danske Erhvervsakademier

Danske Universite-

ter

udtrykker ønske om at blive inddraget i ændringer i indretningen af bevillings-

systemet på finansloven på samme måde, som de hidtil er blevet inddraget i for-

bindelse med høringer over ændringer i institutionslovene.

Djøf

noterer sig, at en del midler fremover fordeles efter forhandlinger i henholds-

vis forligskredsen eller mellem ministeren og institutionsledelserne. Dette bevirker

dels, at den politiske armslængde bliver lidt kortere, og dels at graden af forudsi-

gelighed og gennemsigtighed formindskes.

Ministeriet

bemærker, at der med det nye bevillingssystem etableres en mere

ensartet reguleringspraksis, hvor udmøntningen af midler til de videregående ud-

dannelser reguleres på de årlige finanslove, som det også kendes fra reguleringen

af tilskud på forskningsområdet.

De videregående uddannelsesinstitutioner vil fortsat blive inddraget i større juste-

ringer af regelgrundlaget, som det for eksempel også har været tilfældet ved for-

beredelsen af det nye bevillingssystem, hvor det skete i regi af en teknisk referen-

cegruppe.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

EU-forsknings- og innovationssamarbejder

Danske Universiteter, SDU, CBS, AU, DI, KL

Danske Regioner

støtter forslaget

om, at universiteterne får mulighed for at erhverve kapitalandele i selskaber, som

stiftes som led i EU- forsknings- og innovationssamarbejder – KIC-samarbejder.

SDU

finder dog, at beløbsgrænsen på 5 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basis-

forskningsmidler synes lav, og dermed ikke giver den tiltænkte fleksibilitet, da lof-

tet på 5 mio. kr. hurtigt rammes. Selvom der med forslaget indføres en dispensati-

onsmulighed, finder SDU det uhensigtsmæssigt med en så lav grænse som 5 mio.

kr. kumulativt.

Side5/7

L 183 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet

skal i forhold til beløbsgrænserne bemærke, at for langt de fleste uni-

versiteter vil beløbsgrænsen på 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler langt

overstige beløbsgrænsen på de 5 mio. kr. Beløbsgrænsen på 5 mio. kr. vil således

kun være aktuel i forhold til de universiteter, som har begrænsede basisforsk-

ningsmidler, og som derfor i givet fald vil skulle søge om dispensation, hvis de

ønsker en udvidelse af grænsen på de 5 mio. kr.

Det bemærkes samtidig, at der kun er tale om universiteternes erhvervelse af

ejerandele i EU-forsknings- og innovationssamarbejder, og universiteternes øvrige

EU-relaterede aktiviteter bliver ikke berørt af bestemmelsen.

Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinstitutioner

Danske Rederier, MARTEC

er positive over for forslaget, der giver mulig-

hed for at fastsætte regler om betaling for skoleophold på maritime uddannelses-

institutioner for elever på erhvervsuddannelser.

Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår

FTF

foreslår, at det tilføjes i lovbemærkningerne til de relevante bestemmelser, at

eventuelle ændringer i medfør af bemyndigelsen fastsættes efter aftale med den

forhandlingsberettigede organisation.

forudsætter ligeledes, at ændringer fast-

sættes efter forhandling med de forhandlingsberettigede organisationer.

Ministeriet

bemærker, at det i konkrete sager er praksis, at den relevante faglige

organisation høres. Det vil også ske i fremtiden, selvom det ikke er udtrykkeligt

nævnt i lovgrundlaget.

foreslår, at der indsættes en tilsvarende hjemmel på universitetsområdet, idet

universiteterne tillige har tjenestemandslignende ansatte medarbejdere, hvor en

regulering/præcisering af ansættelsesvilkårene er ønskelig.

Ministeriet

tager forslaget til efterretning, og indsætter en tilsvarende bemyndigel-

se i universitetsloven, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fast-

sætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitet, der er ansat

på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Deltagerbetaling for udenlandske studerende

FTF

betragter det som en forringelse for både institutioner og studerende, at mini-

steren med den foreslåede bemyndigelse administrativt kan fastsætte regler om,

hvilke udenlandske studerende, der indgår i beregningen af tilskud til institutionen.

Ministeriet

bemærker, at reglerne om deltagerbetaling for udenlandske studeren-

de på erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole med forslaget harmoniseres med de regler, som allerede er gældende

på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre den gældende retstilstand på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side6/7

L 183 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med forslaget vil konsekvensændringer som følge af lovændringer på udlændin-

geområdet kunne foretages i en bekendtgørelse.

4. Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet



I lovforslagets § 1, der ændrer universitetsloven, indsættes et nyt ændrings-

punkt, hvorefter der i universitetslovens § 29, stk. 1, 3. pkt., indsættes en ny

bestemmelse, der bemyndiger uddannelses- og forskningsministeren til at

fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitet, der

er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.



I lovforslagets § 7, der indsætter et nyt § 8, stk. 7, i lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., ændres ”fuld deltagerbetaling” til

”deltagerbetaling”, svarende til lovforslagets øvrige bestemmelser om delta-

gerbetaling.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side7/7