Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 161
Offentligt
1879366_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2083
Doknr.
564762
Dato
12-04-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har i brev af 5. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 (L 161) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren vurdere, hvilken betydning feriebestemmelserne
i § 3 kan få for det
sociale frikorts faktiske anvendelse, og om det måske vil være mere hensigtsmæssigt,
hvis ordningen helt undtages fra almindelige ferieregler?”
Svar:
Da det i forsøget med socialt frikort er forudsat, at der er tale om lønnet arbejde, hvor
der som hovedregel gælder de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet
ansættelsesforhold, er det ikke muligt helt at undtage ordningen fra at være omfattet
af ferieregler. Dette ville være i strid med arbejdstidsdirektivet, der sikrer alle lønmod-
tageres ret til årlig betalt ferie.
Derimod er det muligt at undtage ordningen fra de almindelige regler i ferieloven, der
med indberetning til indkomstregistret og udbetaling via FerieKonto virker uforenelige
med formålet med denne ordning.
Den valgte løsning, nemlig at give samtidighedsferie og samtidig give adgang til direk-
te udbetaling til borgeren ved fratræden er den løsning, der mest hensigtsmæssigt kan
understøtte en let adgang for arbejdsgivere til at gøre brug af personer med et socialt
frikort, samtidigt med at lønmodtagerne med frikort sikres samme ferierettigheder som
andre lønmodtagere.
Denne løsning er i øvrigt kendt fra andre ordninger, fx findes samtidighedsferie, som
her foreslået, efter ferieloven for privat hushjælp, der arbejder mindre end 8 timer
ugentligt og for au-pairs.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 4.
Med venlig hilsen
Mai Mercado