Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt
1813221_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni
stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Vil ministeren på samme måde som i notatet ”Virkning på disponibel indkomst
som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter
typeeksem-
pler”,
lave en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som
pensionist i følgende to scenarier 1) fuld omlægning til den nuværende aldersop-
sparing gennem hele arbejdslivet og 2) fuld omlægning til den målrettede alders-
opsparing i aftalen om flere år på arbejdsmarkedet?
Svar
Spørgsmål
Under det hidtidige loft kan der årligt indbetales op til 29.600 kr. efter skat (2017-
niveau) til aldersopsparing uafhængigt af alder.
Regeringen og Dansk Folkeparti er som en del af
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
blevet enige om at målrette aldersopsparingen således, at der med forslaget gives
mulighed for årligt at indbetale op til 50.000 kr. efter skat (2017-niveau, fuldt ind-
faset i 2023) på en aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til
folkepensionsalderen. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fra-
dragsberettigede pensionsindbetalinger for mindst 19 pct. af indkomsten for alle,
der ligger under topskattegrænsen.
1
Det vil for de fleste betyde, at den samlede
pensionsindbetaling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på
aldersopsparing. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for
indkomstaftrapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supplerende pensions-
ydelse (ældrecheck) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproblemet fra 5 år før
folkepensionsalderen, hvor dette problem ellers er størst.
For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan der maksimalt
indbetales 5.000 kr. efter skat årligt til aldersopsparing. Denne del af modellen for
målretning af aldersopsparing afspejler en afvejning af to hensyn:
For det første
giver modellen mulighed for, at en del af pensionsopsparingen ikke
fører til modregning i folkepensionen uanset alderen på indbetaleren. Forslaget er
udformet som et fast kronebeløb pr. person, fordi det derved giver alle personer
samme mulighed for at anvende pensionsopsparing uden modregning i folkepen-
1
Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den skattepligtige
indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer, der også efter omlægningen
ikke er topskatteydere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813221_0002.png
Side 2 af 7
sionen. Det vil alt andet lige betyde, at en større andel af lavtlønnedes pensionsop-
sparing kan placeres i aldersopsparingen, der ikke giver anledning til modregning i
folkepensionen.
For det andet
at opnås en model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af
muligheden for omlægning mod aldersopsparing ikke længere vil udgøre et pro-
blem for de offentlige finanser. En generel omlægning af indbetalinger til ar-
bejdsmarkedspensioner og øvrige fradragsberettigede pensionsordninger mod
aldersopsparing under det hidtidige loft vil på længere sigt øge de offentlige udgif-
ter til pensionsydelser og svække holdbarheden af de offentlige finanser markant.
Det skyldes, at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser i dette til-
fælde i vidt omfang undergraves.
Hvis en generel omlægning af blandt andet arbejdsmarkedspensioner fandt sted
under det hidtidige loft, ville det derfor med stor sandsynlighed kræve tiltag, der
modvirker effekten på de offentlige finanser
fx højere skatter eller en forhøjelse
af folkepensionsalderen. Med den målretning af aldersopsparingen, som regerin-
gen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, kommes en sådan situation i forkø-
bet.
En model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af ordningen rent faktisk
kan realiseres uden at udgøre en betydelig udfordring for de offentlige finanser,
kræver en begrænsning af de maksimale indbetalinger over et helt arbejdsliv set i
forhold til det hidtidige loft.
Med den nye målretning af aldersopsparing mod slutningen af arbejdslivet sker
dette på en måde, så de potentielle gevinster ved omlægning af arbejdsmarkeds-
pension mod aldersopsparing bliver forholdsvis ligeligt fordelt på tværs af de ty-
peeksempler, som der foretages beregninger for,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper ved
omlægning af fradragsberettiget arbejdsmarkedspension til aldersopsparing
HK’er
(mindsteløn)
Ændring i disponibel indkomst
som pensionist (2017-niveau)
Omlægning under ny model
Omlægning under hidtidigt loft
9.800 kr.
21.700 kr.
12.300 kr.
36.600 kr.
11.800 kr.
48.000 kr.
-200 kr.
-11.100 kr.
LO-arbejder
Funktionær
Direktør
Anm.: Se anmærkning til tabel 2 og beskrivelse nedenfor.
Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.
Under lofterne foreslået af regeringen opnår typen med den laveste indkomst
HK’eren
på mindsteløn
ved omlægning af arbejdsmarkedspension til aldersop-
sparing en fremgang i den disponible indkomst som pensionist, der er i omtrent
samme størrelsesorden som for LO-arbejderen og funktionæren, der har højere
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813221_0003.png
Side 3 af 7
indkomster. Ved omlægning under det hidtidige loft ville gevinsten være noget
højere for LO-arbejderen
og funktionæren end for HK’eren
på mindsteløn.
Det bemærkes, at det uholdbare omfang af en generel omlægning mod aldersop-
sparing under det hidtidige loft betyder, at de virkninger på de disponible indkom-
ster, som illustreres for dette scenarie, må anses for hypotetiske.
Dette forhold
kombineret med at aldersopsparing på nuværende tidspunkt be-
nyttes i meget begrænset omfang i arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
2
er baggrunden for, at der i notatet
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved
omlægning til aldersopsparing under nye lofter
typeeksempler,
som der henvises til i
spørgsmålet, og som kan findes på Finansministeriets hjemmeside
3
, ikke blev
sammenlignet med en situation, hvor der omlægges under det hidtidige loft.
Den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er
blevet enige om, øger sikkerheden omkring aldersopsparingsordningens udform-
ning og fremtid i pensionssystemet. Foruden at ordningen bliver sikret set i for-
hold til den potentielle påvirkning af de offentlige finanser, er der yderligere tre
elementer, som til sammen betyder, at aldersopsparing må forventes at blive en
mere integreret del af det fremtidige pensionssystem. For det første forøges valg-
friheden med hensyn til udbetalingsform, så den enkelte kan vælge mellem udbe-
taling som sumydelse, ratepension og livrente. For det andet sikrer det højere loft i
slutningen af arbejdslivet, at samspilsproblemet i forbindelse med arbejdsmar-
kedspensioner for personer, der ikke betaler topskat, helt kan undgås i denne pe-
riode via indbetaling på aldersopsparing. For det tredje vil Skatteministeriet i sam-
arbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig måde at håndtere op-
krævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejdsmar-
kedspension. Dette vil understøtte, at aldersopsparingen i øget omfang også kan
anvendes af arbejdsmarkedspensionsselskaberne.
Samlet set vil disse forhold bidrage til, at de mulige gevinster for den enkelte, som
omlægning af arbejdsmarkedspensioner til aldersopsparing er forbundet med, kan
realiseres i praksis.
Nærmere om virkninger på disponibel indkomst af omlægning
Omlægningerne af arbejdsmarkedspensionerne er foretaget således, at den dispo-
nible indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket.
Der er således ikke forudsat øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet,
og det er kun som pensionist, at forbrugsmulighederne påvirkes.
I de viste stiliserede typeeksempler er det forudsat, at lofterne gælder igennem
hele typepersonernes arbejdsliv. Det er således den langsigtede virkning, der illu-
streres. Personer, som på nuværende tidspunkt er midt i arbejdslivet, vil i sagens
natur kun kunne udnytte muligheden for omlægning til aldersopsparing i en korte-
re periode.
Se fx side 45 i
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),
som kan findes på Finansministeriets hjem-
meside (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2017/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden).
3
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-
om-aaret
2
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813221_0004.png
Side 4 af 7
Fælles for typerne er, at de alle er enlige, bor i lejebolig og ikke har børn.
4
Det er
antaget, at alle typerne er fuldtidsbeskæftigede og indbetaler til pension, fra de er
25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til folkepension.
5
Beregningerne ligger i forlængelse af det ovennævnte notat
Virkning på disponibel
indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter
typeeksempler,
som beskriver de nærmere forudsætninger for beregningerne.
6
I tabel 2 fremgår beregningen af virkninger på den disponible indkomst for de
forskellige stiliserede typepersoner ved omlægning fra fradragsberettigede pensi-
onsindbetalinger til aldersopsparing under den nye model for målretning af al-
dersopsparing. Dette er en gengivelse af resultaterne fra notatet
Virkning på dispo-
nibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter
typeeksem-
pler.
En tilsvarende beregning under det hidtidige loft for indbetaling til aldersop-
sparing fremgår at tabel 3.
Den enlige HK’er på mindsteløn, der bor i lejebolig og ikke har nogle børn, vil i
udgangspunktet som pensionist have en udbetaling fra ATP og den fradragsberet-
tigede arbejdsmarkedspension på 85.500 kr. før skat. Denne persontype kan om-
lægge hele sin indbetaling til arbejdsmarkedspensionen til aldersopsparing under et
loft på 29.600 kr. efter skat. Derved bortfalder hele udbetalingen fra den fradrags-
berettigede del af arbejdsmarkedspensionen på 74.200 kr. før skat, hvilket leder til
mindre aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, den supplerende pensions-
ydelse (ældrechecken) og boligydelse. Sammen med den skattefri udbetaling fra
aldersopsparingen på 46.400 kr. medvirker dette til en stigning i den disponible
indkomst efter skat som pensionist på 21.700 kr.,
jf. tabel 3.
7
Omlægger den enlige
HK’er til aldersopsparing
under den nye model for målretning af aldersopsparing,
opnår vedkommende en stigning i den disponible indkomst som pensionist på
9.800 kr.,
jf. tabel 2.
LO-arbejderen kan ligeledes omlægge hele pensionsindbetalingen til aldersopspa-
ring under det hidtidige loft, hvilket igennem reduceret aftrapning af offentlige
ydelser giver anledning til en fremgang i den disponible indkomst som pensionist
på 36.600 kr. Under den nye model for målretning af aldersopsparing vil LO-
arbejderen opnå en indkomstfremgang på 12.300 kr. ved omlægning til aldersop-
sparing
Funktionæren kan udnytte det hidtidige loft for aldersopsparing på 29.600 kr. ef-
ter skat fuldt ud, og denne type vil derfor fortsat have indbetalinger til den fra-
Familietypernes boligforhold i løbet af arbejdslivet forudsættes at indebære, at evt. boligstøtte ikke påvirkes af omlægning
til aldersopsparing.
5
Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige uddannelsesni-
veauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt ufaglærte og faglærte end perso-
ner med videregående uddannelser,
jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid for seniorer
både blandt lavt- og højtuddannede,
som kan findes på finansministeriets hjemmeside
(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/05/alle-
uddannelsesgrupper-bliver-laengere-paa-arbejdsmarkedet).
6
Disse er også opsummeret i anmærkningen til tabel 2.
7
Ud over den mindre aftrapning af offentlige pensionsydelser, har denne type ikke fuldt udnyttet beskæftigelsesfradrag i
løbet af arbejdslivet, hvilket betyder, at omlægning til aldersopsparing giver anledning til højere beskæftigelsesfradrag. Dette
medfører ligeledes en gevinst.
4
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813221_0005.png
Side 5 af 7
dragsberettigede ordning. Indkomstfremgangen ved omlægning under gældende
regler vil være ca. 48.000 kr. for denne type.
Målretningen af aldersopsparing indebærer altså en begrænsning af aldersopspa-
ringsordningens samlede omfang, hvilket er nødvendigt for at opnå en model,
som ikke udgør et problem for de offentlige finanser ved udbredt omlægning til
ordningen,
jf. ovenfor.
Med den model for målretning af ordningen, som regeringen
og Dansk Folkeparti er blevet enige om, sker den nødvendige tilpasning på en
måde, så gevinsterne ved en omlægning af arbejdsmarkedspensioner er forholds-
vis ligeligt fordelt i kroner og øre på tværs af personer med forskellige indkomst-
niveauer.
Direktøren vil ligeledes kunne udnytte det hidtidige loft på 29.600 kr. efter skat
fuldt ud. For denne type er omlægning til aldersopsparing forbundet med en tilba-
gegang i den disponible indkomst som pensionist. Dette skyldes, at der vil være en
større skattebetaling forbundet med en stor del af de omlagte midler. Således be-
tyder fuld omlægning under det hidtidige loft, at direktøren på en stor del af det
omlagte beløb vil betale topskat, bundskat, kommuneskat og kirkeskat (på indbe-
talingstidspunktet) fremfor blot bundskat, kommuneskat og kirkeskat (på udbeta-
lingstidspunktet) ved omlægning til aldersopsparingen. Denne effekt opvejer den
forholdsvis beskedne reduktion i indkomstaftrapningen af de offentlige pensions-
ydelser.
Det bemærkes, at både den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og folkepen-
sionens pensionstillæg for en enlig pensionist typisk er fuldt aftrappet, når de sam-
lede (fradragsberettigede) pensionsudbetalinger overstiger knap 335.000 kr. (2025-
regler i 2017-niveau). Det er som udgangspunkt personer med fradragsberettigede
pensionsudbetalinger over dette niveau, som vil kunne komme i en situation som
direktøren i eksemplet, hvor omlægning til aldersopsparing ikke er fordelagtig.
8
Under de anvendte forudsætninger vil det med en bidragssats på 17,1 pct. kræve
en indkomst på godt 670.000 kr. om året (efter arbejdsgivers og eget pensionsbi-
drag) at opnå pensionsudbetalinger fra den fradragsberettiget ordning (inden om-
lægning), der i kombination med udbetalinger fra ATP vil lede til fuldt aftrappede
offentlige pensionsydelser.
Hvis udbetalingerne er så store, at der både før og efter omlægning til aldersopsparing fortsat betales topskat som pensio-
nist, vil omlægningen ikke have betydning for rådighedsbeløbet som pensionist (for personer, der også betaler topskat på
indbetalingstidspunktet).
8
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813221_0006.png
Side 6 af 7
Tabel 2
Disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper med og uden
omlægning til aldersopsparing under den nye model for målretning af aldersopsparing
Folke-
pensionist
uden
alders-
opsparing
HK'er på mindsteløn
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
LO-arbejder
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
Funktionær
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
Direktør
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
360.300
70.700
499.900
0
210.300
70.700
427.400
0
172.100
34.100
360.100
0
-72.500
0
-38.200
34.100
-200
0 pct.
235.000
95.100
255.600
0
115.700
110.800
205.100
4.000
102.500
29.400
246.800
15.600
-50.500
4.000
-13.300
29.400
11.800
5 pct.
198.100
132.500
134.700
14.900
84.000
144.300
96.300
19.900
73.900
23.800
210.400
11.900
-38.400
5.000
-10.100
23.800
12.300
10 pct.
182.800
147.700
85.500
20.700
71.100
159.100
50.600
24.000
61.900
20.800
192.600
11.400
-34.800
3.300
-9.100
20.800
9.800
13 pct.
Folke-
pensionist
med
alders-
opsparing
Ændring i
disponibel
indkomst ved
omlægning til
alders-
opsparing
Ændring i samlet
afkast på pensions-
opsparing efter skat
2)
1)
2)
Omfatter folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).
Opgjort som ændring i disponibel indkomst som pensionist ifht. udbetaling fra arbejdsmarkedspensionen
(før skat) inden omlægningen.
Anm.:
Der er antaget følgende konstante lønindkomster for persontyperne i løbet af deres arbejdsliv; HK’eren
mindsteløn
212.647 kr., LO’eren 351.650 kr., funktionæren 508.752 kr. og direktøren 1.017.505 kr. Disse
lønindkomster er opgjort før omlægning til aldersopsparing, ekskl. eget og arbejdsgiverens pensionbidrag
men inkl. eget ATP-bidrag.
Det er antaget at bidragssatserne er 11,5 pct. for HK’eren
på mindsteløn, 12 pct.
for LO-arbejderen og 17,1 pct. for funktionæren og direktøren. Det er antaget, at alle persontyperne er
enlige og bor i lejebolig på 70 m
2
til 4.161 kr. pr. måned. Alle typerne er i beskæftigelse fra de er 25 til 67 år,
og de indbetaler til arbejdsmarkedspension alle årerne. Det er antaget, at 15 pct. af bidragene til arbejdsmar-
kedspension
går til ”anden dækning” (fx ægtefælle-
og invalidedækning mv.), og dette bidrag er fratrukket
indbetalingerne før skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til aldersopsparing. ATP-
udbetalingerne som pensionist er beregningsteknisk baseret på de akkumulerede indbetalinger (ATP-bidrag) i
løbet af arbejdslivet svarende til de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der ikke forudsat bidrag til ”an-
den dækning”). ATP-bidragene
er beregningsteknisk antaget at følge lønudviklingen. Udbetalingerne fra pen-
sionsordningerne
både aldersopsparing, fradragsberettiget pensionsordning og ATP
er baseret på en
forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer udbetales over 15 år, og at udbetalingerne følger
lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct., inflation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en
PAL-skat på 15,3 pct. igennem de fulde livsforløb. Persontyperne er ved omlægning til aldersopsparing anta-
get at udnytte denne ordning fuldt ud og at opspare et eventuelt resterende beløb på en fradragsberettiget
pensionsordning. Der er regnet med 2025-skatteregler i 2017-niveau.
Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813221_0007.png
Side 7 af 7
Tabel 3
Disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper med og uden
omlægning til aldersopsparing under det hidtidige loft
Folke-
pensionist
uden
alders-
opsparing
HK'er på mindsteløn
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
LO-arbejder
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
Funktionær
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
Direktør
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
360.300
70.700
499.900
0
210.300
89.400
274.000
0
120.500
106.300
349.200
18.700
-225.900
0
-89.700
106.300
-11.100
-2 pct.
235.000
95.100
255.600
0
115.700
153.500
67.000
22.200
66.000
106.300
283.000
58.400
-188.600
22.200
-49.700
106.300
48.000
20 pct.
198.100
132.500
134.700
14.900
84.000
169.400
11.300
28.400
50.900
76.600
234.700
37.000
-123.500
13.400
-33.100
76.600
36.600
30 pct.
182.800
147.700
85.500
20.700
71.100
169.400
11.300
28.400
50.900
46.400
204.600
21.700
-74.200
7.600
-20.200
46.400
21.700
29 pct.
Folke- Ændring i dispo-
pensionist
nibel indkomst Ændring i samlet afkast
med ved omlægning til på pensionsopsparing
alders-
alders-
efter skat
2)
opsparing
opsparing
Omfatter folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).
Opgjort som ændring i disponibel indkomst som pensionist ifht. udbetaling fra arbejdsmarkedspensionen
(før skat) inden omlægningen.
Anm.: Se anmærkning til tabel 2.
Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.
1)
2)
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister