Til lovforslag nr.
L 159
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov
om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov
(Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.)
[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til
1. behandling den 13. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. december
2017 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 121.
Den 28. februar 2018 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-12,
og udvalget forventer, at de resterende spørgsmål besvares
inden 2. behandling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der
kan være situationer, hvor det er nødvendigt for politiet at
trække på hjælp fra forsvaret. Når det er sagt, må Enhedsli-
sten desværre konstatere, at reglerne for denne hjælp længe
har været uigennemskuelige og uklare, og at det har været
umuligt at få opklaret, efter hvilke retningslinjer og tilladel-
ser konkrete aktioner i de senere år, hvor forsvaret har ydet
bistand til politiet, er foregået.
Det er på høje tid, at reglerne bliver klarere, og Enhedsli-
sten anerkender, at nærværende lovforslag kan repræsentere
et fremskridt med hensyn til at skabe klarere regler. Enheds-
listen anerkender også, at det er et fremskridt, at militært
personel, der agerer sammen med politiet, underlægges Den
Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence.
Når det er sagt, deler Enhedslisten imidlertid Politifor-
bundets bekymring over, at dette lovforslag repræsenterer et
paradigmeskift i forholdet mellem politi og militær i Dan-
mark.
Enhedslisten ønsker at opretholde nogle meget klare
grænser mellem politiets og forsvarets opgaver og ser ingen
grund til en vægtforskydning, der medfører, at det bliver
dagligdag, at militært personel løser de opgaver, som i en
retsstat bør være overladt til politistyrken, der er uddannet til
borgerbetjening, og som er underlagt andre regler om åben-
hed end det militære system. På den baggrund beklager En-
hedslisten at måtte stemme imod lovforslaget, selv om kla-
rere regler og grænser for militærets bistand til politiet i al-
lerhøjeste grad er påkrævet.
Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udval-
get er imod lovforslaget ud fra en række principielle såvel
som afgrænsningsmæssige betragtninger.
For så vidt det principielle angår, er det helt centralt, at
politiet opfattes som et civilt serviceorgan for borgerne, og
at anvendelse af magt er undtagelsen. Forsvaret har historisk
en helt anden rolle. Bistand fra forsvaret til løsning af politi-
ets opgaver må derfor være en undtagelse, og det skal ikke
være naturligt og selvfølgeligt at se militært personel i poli-
tiopgaver.
For så vidt afgrænsningen angår, er der i forbindelse med
udvalgsbehandlingen stillet en række spørgsmål, som Ju-
stitsministeriet ikke har svaret på inden betænkningsafgivel-
sen. Disse uklarheder og den manglende vilje til at bidrage
AX021499