Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af politiloven, retsplejeloven, forsvarsloven og militær straffelov. (Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Forleden dag var jeg i Padborg, og da jeg skulle med toget hjem, troppede fire soldater op på stationen. På skuldrene havde de et gult bind, hvorpå der stod politi. De fire soldater skulle bistå politiet i kontrollen af det tog, der kom sydfra. De stod ved dørene – to ved hver dør – mens politiet tjekkede pas blandt passagererne i toget. Det var uhyre effektivt, og tilmed var der stor tilfredshed blandt de fire soldater, som jeg talte med om opgaverne.

Den oplevelse lægger jo vældig godt op til det forslag, som vi behandler her i dag. For det er en kendsgerning, at vi lige nu står i en situation i Danmark, hvor vi simpelt hen ikke har politibetjente nok til at kunne udføre alle de opgaver, der er, i landet. Man kan altid være bagklog, men faktum er også, at der for 5 år siden ikke var nogen, der havde forudset, hvilken terrortrussel der ville være i Danmark, at der ville være så meget tryk på de danske grænser, at der ville være bandekonflikter, cyberkriminalitet og økonomisk kriminalitet i det omfang, vi ser i dag. Derfor har vi en ressourceudfordring, indtil vi får uddannet politibetjente nok, og derfor er et tættere samarbejde mellem politi og forsvar en god løsning.

Det tættere samarbejde i dagligdagen skal man heller ikke undervurdere i forhold til den dag, hvor vi står i en meget kritisk situation i Danmark – eller i en endnu mere kritisk situation i Danmark, kunne man måske sige – hvor al beredskab skal aktiveres. Det var også en af pointerne, som soldaterne i Padborg gav mig med hjem; det her med, at når man kender hinanden godt og hinandens måder at arbejde på, er det alt andet lige lettere at stimle sammen i en krisesituation og få det til at fungere.

Forslaget, som vi behandler her i dag, går sådan set ikke ud på, om soldater skal hjælpe politiet eller ej. Det går ud på, at der i politiloven indføres en samlet lovregulering af, hvilke typer opgaver politiet kan anmode om at modtage bistand fra forsvaret til at løse, og hvilke beføjelser personalet fra forsvaret, herunder hjemmeværnet, skal tildeles i den sammenhæng. Det vil altså sige, at det er rammerne for samarbejdet, som vi diskuterer her i dag, ikke om der skal samarbejdes.

Det foreslås endvidere med forslaget at ændre retsplejeloven for at udvide den uafhængige politiklagemyndighed, DUP's, kompetenceområde, sådan at politiklagemyndigheden fremover skal behandle sager, der vedrører personale fra forsvaret, når personalet bistår politiet. Og ikke mindst kan justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler for forsvarets adgang til at oprette midlertidige militærområder med henblik på at forebygge og afværge farer for dansk og udenlandsk militærpersonel og -materiel, der befinder sig uden for faste militære områder her i landet.

Bare lige for at gentage: Diskussionen her i dag er jo ikke om, hvorvidt forsvaret skal hjælpe politiet – det har vi allerede vedtaget – men derimod rammerne for samarbejdet. Og i Socialdemokratiet mener vi, at det er rigtig godt, at rammer og beføjelser præciseres; faktisk kan vi ikke være andet bekendt. Når vi nu har truffet beslutningen om, at forsvaret skal hjælpe politiet, så er det vores pligt at sørge for, at rammerne er fuldstændig klare. Og derfor støtter vi forslaget her.

Tak for det, og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Det klare udgangspunkt i dag, og sådan vil det jo også være i fremtiden, er, at politiet løser opgaver af politimæssig karakter, for det er jo det, vi dybest set har et politi til. Men igennem de senere år må man jo konstatere, at dansk politi har været under et gevaldigt pres. Nye opgaver er kommet til, og politiet har været begrænset af, at det øgede optag på politiuddannelsen først får fuldt gennemslag efter en årrække, når nye politielever bliver fuldt og helt uddannede politibetjente.

Derfor må udgangspunktet selvfølgelig være, at dansk politi fortsat skal styrkes, at det øgede optag fortsættes i de kommende år, og at der fortsat tilføres betydelige ressourcer til politiet i resten af flerårsaftalens løbetid.

Det handler ikke om, at forsvaret på den måde skal løse noget for politiet, der betyder mindre fokus på at løse dansk politis problemer. Det handler om, at dansk politi skal hænge sammen, og mens politistyrken så udvides, trækker man på forsvarets hjælp. Det synes vi er rigtig godt i Dansk Folkeparti, og vi ser gerne et langt stærkere politi i de kommende år, for politi og forsvar og hjemmeværn i øvrigt er jo Danmarks muskler, og dem skal vi huske at passe på.

Derfor er det også glædeligt, at regeringen har fremsat det her lovforslag, der jo netop går på at sikre et godt og ordentligt samarbejde mellem politi og forsvar, noget, som hele vores samfund har glæde af. Vi foreslog allerede for et par år siden, at man benyttede sig af de gode kompetencer, som findes i forsvaret, til at aflaste dansk politi, og det er jo så dejligt, at man nu står med et lovforslag, der skal slå lovgrundlaget fast, for Danmark har jo ikke ligesom sammenlignelige lande haft et egentligt reguleret lovgrundlag tidligere for den her hjælp, og derfor er det også fint, at det kommer nu.

Ledelses- og ansvarsforholdene, når forsvarets ansatte yder hjælp til politiet, slås med forslaget fast. Det ligger hos politiet. Selv om det ikke vil være nyt, er det fornuftigt, at det nu står helt fuldstændig skarpt. Der lægges op til, at forsvarets ansatte kan få lov til at udøve politimæssige magtbeføjelser som følge af politiloven med bemyndigelse fra rigspolitichefen, PET-chefen og forsvarsministeren, og det kan vi også støtte.

Forslaget indebærer også, at forsvarets personel, der måtte blive klaget over, hvis man løser en eller anden opgave, som nogle måtte være utilfredse med, får deres klagesager behandlet hos politiklagemyndigheden, altså på lige fod med de politibetjente, som de måtte arbejde sammen med i situationen. Det er efter vores mening også en god løsning, for lige så vel der skal være styr på rammerne for løsningen af opgaverne, skal der jo også være styr på, hvem der eventuelt skal klages til, hvis nogle måtte føle sig dårligt behandlet.

Så må jeg sige til sidst, at jeg sådan set godt forstår, hvis der er soldater, der sidder derude, der tænker, at vi også har travlt, vi har også nogle opgaver, vi skal løse, og vi har også noget, som er førsteprioritet for os, og politiopgaver var jo ikke det, man oprindeligt søgte ind til. Det forstår jeg godt, men jeg håber også, at der er en forståelse for, at vi i den her periode meget hurtigt skal sørge for at få styrket politiet, så forsvarets ansatte kan komme tilbage og lave det, som de jo egentlig tog en uddannelse for, og det job, som de egentlig søgte efter.

Vi er i bare den privilegerede situation i Danmark, at vi har nogle af verdens bedste soldater, og derfor giver det også god mening, at vi i den særlige situation, som dansk politi er i i de her år, bruger nogle af verdens allerbedste soldater til at aflaste dansk politi, mens vi får styr på politikorpset igen. Der har jo været ting fremme i debatten tidligere, og jeg er ikke bekymret for, om det at se soldateruniformer i gaderne skulle virke utrygt for danskerne.

Jeg kommer fra en by, hvor vi er meget stolte af vores lokale kaserne, hvor vi er meget stolte over den indsats, som vores soldater har ydet både rundtomkring i verdens brændpunkter, men også den store signalværdi, der ligger i faktisk at have en stærk forsvarsinstitution, en stærk forsvarsklynge i området. Det tror jeg faktisk at danskerne bakker op om, for jeg tror, at danskerne, ligesom jeg er, ligesom vi i Dansk Folkeparti er, er stolte af vores dygtige soldater, men også stolte af vores politibetjente, som vi forhåbentlig snart får nogle flere af.

Vi kan støtte forslaget. Tak.

Tak til hr. Peter Kofod Poulsen. Vi går videre til fru Britt Bager, Venstre.

På trods af regeringens initiativer, for så vidt angår assistance til politiet fra kadetter, hjemmeværnsfolk og militæret, er politiet fortsat arbejdsmæssigt presset, og på trods af et større optag på politiskolen samt overførsel af politifolk fra bureaukratisk arbejde til egentligt politiarbejde er der fortsat behov for assistance til politiet.

Det kan ikke udelukkes, at forsvaret, herunder hjemmeværnet, fortsat skal tage del i grænsebevogtningen og bevogtningsmæssige opgaver i bl.a. København. Det kan desværre heller ikke udelukkes, at der på ny opstår ekstraordinære situationer eksempelvis i relation til terrorhandlinger eller kritiske flygtningesituationer, hvor forsvarets indsats igen kan blive påkrævet. Derfor er det mest korrekt, at der også på lovgivningsområdet sker en regulering af de vilkår, hvorunder forsvarets arbejde foregår, når det assisterer politiet. Den regulering sker nu via det her lovforslag, der bl.a. sikrer, at forsvarets bistand sker under politiets ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver.

Som en naturlig følge heraf bliver det også den uafhængige politiklagemyndighed, der kommer til at varetage klager over forsvarets personale, når de bistår politiet i politiets arbejde. Borgerne får således samme uafhængige instans at henvende sig til, uanset hvem der klages over.

Venstre kan i enhver henseende støtte, at forsvarets assistance til politiet, når den indsats altså er påkrævet, lovreguleres, sådan som det fremgår af det her lovforslag. Derfor støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Vi ser i dag langt mere militær i gaderne, end vi gjorde bare for få år siden. Vi ser bl.a. soldater foran jødiske bygninger i København, og vi ser hjemmeværnsfolk og lejlighedsvis også professionelle soldater ved den dansk-tyske grænse. Der er sket en ændring i opgavefordelingen mellem politi og militær, og vi har i Enhedslisten længe ment, at der var brug for klarere regler og større åbenhed på det her område.

Ved en dramatisk anholdelsesaktion den 1. september 2016 i Tårnby blev den mistænkte skudt og dræbt. Min forgænger som retsordfører, hr. Rune Lund fra Enhedslisten, har forgæves forsøgt at få oplyst, hvilken rolle militæret spillede ved den aktion, ligesom vi fra Enhedslistens side har spurgt til brugen af militær i forbindelse med terrorhandlingerne ved Krudttønden og synagogen i 2015. Vi har også interesseret os for konsekvenserne af, at militæret tilsyneladende bruger kraftigere våben end politiet, når soldater skal bevogte bygninger i København. Hvis der affyres kugler fra militæret med stor gennembrudskraft og af høj skudhastighed i tæt befærdede byområder som f.eks. København, hvad betyder det så for risikoen for, at der kan være dræbte og sårede civilister?

Disse spørgsmål har vi ikke kunnet få klare svar på, ligesom vi har fået nogle meget uklare svar på spørgsmål om, hvorvidt de hidtidige regler om militær bistand til politiet har været overholdt. Man kan mene, at der er gode grunde til at hemmeligholde visse forhold, men vi kommer ikke uden om, at der i militærets verden er langt flere hemmeligheder end i politiets verden. Alene ud fra et hensyn til gennemskuelighed og retssikkerhed er der en vigtig pointe i at fastholde det, vi opfatter som traditionelle politiopgaver, på politiets hænder. Politiet er uddannet og trænet i at have med civile borgere at gøre, det er soldater i langt mindre grad – også det er en vigtig pointe for os i Enhedslisten.

Politiforbundet skriver i sit høringssvar til det her lovforslag, at det indebærer et egentligt paradigmeskift, for så vidt angår spørgsmålet om retshåndhævelse i fredstid. Det bekymrer os, at Politiforbundet er så bekymret i den her sag og bruger så store ord. Vi er i Enhedslisten trods alt enige med regeringen i, at der kan være situationer, hvor militæret kan hjælpe og hvor militæret bør hjælpe politiet. Vi er frem for alt enige med regeringen i, at det er vigtigt, at der bliver skabt klare regler for denne hjælp og for samarbejdet mellem militæret og politiet.

Men jeg vil gerne slå fast, at Enhedslisten ønsker at fastholde, at retshåndhævelse i en fredstid er en politiopgave, ikke en militæropgave. Vi ser ikke noget behov for et sådant paradigmeskift, som i hvert fald Politiforbundet frygter på det her område. Det er positivt ved lovforslaget, at der bliver skabt klare regler for militærets hjælp til politiet, og at Den Uafhængige Politiklagemyndighed får beføjelser i forhold til soldater, der løser politiopgaver. Disse fremskridt vil vi til enhver tid støtte, men vi ønsker ikke på nogen måde, at der sker en grundlæggende forskydning, så militæret får ansvaret for retshåndhævelse i en fredstid. Vi har stillet en række spørgsmål til lovforslaget, og vi vil gøre vores stilling op, når vi har set svarene fra Justitsministeriet. Tak.

Jeg tror ikke, der er nogen korte bemærkninger. Det var der ikke. Tak til fru Rosa Lund. Så går vi videre til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Forsvaret løser ligesom politiet vigtige opgaver i forhold til at opretholde sikkerhed og tryghed i Danmark. Opretholdelsen af sikkerhed og tryghed i Danmark fordrer et godt samarbejde mellem politi og forsvar. I en tid, hvor forskellige forhold har udfordret og stadig væk udfordrer trygheden i samfundet, har der været et særligt behov for godt samarbejde mellem politi og forsvar. Forsvaret har bistået politiet de seneste år i forbindelse med det forhøjede antiterrorberedskab, indsatsen ved den dansk-tyske grænse og i forbindelse med forskellige bevogtningsopgaver. Her har forsvaret bidraget til at løse opgaverne på rigtig fin vis.

Set i lyset af de seneste års udvikling indføres der med lovforslaget her en samlet lovregulering af, hvilke typer opgaver politiet kan anmode om bistand fra forsvaret til, og hvilke beføjelser forsvarets personale kan tildeles i den sammenhæng. Det gøres også for at styrke forsvarets evne til at støtte politiet og for at skabe en klar og hensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem politi og forsvar.

I Liberal Alliance noterer vi os, at der ikke lægges op til at indføre nye regler om, at forsvaret skal varetage politimæssige opgaver selvstændigt. I Liberal Alliance har vi også det klare udgangspunkt, at politimæssige opgaver skal og bør løses af politiets personale og med politiets materiale. Men når det så er sagt, er det meningsfuldt, at politiet har mulighed for at trække på forsvarets ressourcer i en situation, hvor det er nødvendigt, og de situationer er der og har der været. Det gælder i de tilfælde, hvor politiets personale- og materialemæssige ressourcer ikke er tilstrækkelige eller lige så egnede som forsvarets ressourcer, herunder som følge af at politiet må prioritere sine ressourcer til andre vigtige opgaver. På den baggrund støtter vi i Liberal Alliance lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Med det her lovforslag lægger man op til at ændre både politiloven, retsplejeloven, forsvarsloven og den militære straffelov, sådan at der bliver et lovgrundlag for forsvarets bistand til politiet og også en udvidelse af politiklageordningen. Jeg synes, det her er et meget svært lovforslag, og det synes jeg, fordi politiet og forsvaret er to vidt forskellige størrelser, som er uddannet til at håndtere forskellige opgavetyper. Det er to gode statsorganisationer, som er rigtig gode til hver deres type af opgaver, og den adskillelse ønsker vi at opretholde.

I Alternativet ønsker vi ikke at militarisere det offentlige rum med soldater. Der kan være rigtig gode argumenter for at lade de to styrker arbejde tæt sammen om visse opgavetyper f.eks. antiterroropgaver, men almindeligt politiarbejde mener vi skal overlades til politiet. Forsvarets øgede bistand til politiet, sådan som det foregår i øjeblikket, er i vores optik en forkert prioritering af politiressourcerne, bl.a. med henblik på grænsekontrollen. Vi mener, at det er en glidebane at lade forsvaret varetage opgaver, som civile myndigheder bør varetage i fredstid, og som politiet har retten over.

Når det så er sagt, er det jo rigtig vigtigt, at der, når vi anmoder forsvaret om at bistå politiet, så kommer en samlet og detaljeret lovregulering af forsvarets bistand til politiet. Den regulering findes allerede i flere af vores nabolande. Derfor synes vi, at de dele i lovforslaget om et samlet, detaljeret lovgrundlag for forsvarets bistand til politiet i Danmark og om, hvilke beføjelser personale fra forsvaret, herunder hjemmeværnet, kan tildeles i disse sammenhænge, er vigtige at få slået fast. Det er også vigtigt, at der bliver skabt et klarere og mere tidssvarende retligt grundlag for forsvarets bistand til politiet, således at bistanden fastlægges udtrykkeligt i lovgivningen. Hermed klargøres det også, at bistand til politiet sker under politiets ledelse, samt at bistanden sker i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver.

Jeg synes også, at det er positivt, at man ændrer retsplejeloven, sådan at den uafhængige politiklagemyndigheds kompetenceområde udvides, således at den også fremover kan behandle sager, som vedrører personale fra forsvaret, når personalet bistår politiet.

Derfor er det sådan, at jeg ikke ser mig i stand til at tage stilling til lovforslaget nu. Vi vil gerne se yderligere på det i udvalgsarbejdet, og det er, fordi vi har den grundlæggende holdning, at vi ikke synes, at forsvaret som sådan skal gå ind og lave de her politiopgaver. Omvendt er det klart, at idet vi anmoder dem om det, så er det også rigtig, rigtig vigtigt, at der kommer et ordentligt lovgrundlag for, hvorledes det så skal foregå. Så i øjeblikket afventer vi det videre udvalgsarbejde.

Tak til fru Josephine Fock. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er et vigtigt princip i Danmark, at retshåndhævelse i fredstid varetages af politiet. Det er et princip, som vi er meget kede af at gå på kompromis med. Det har ikke desto mindre været tilfældet de seneste år. Det skyldes politiske beslutninger, bl.a. den beslutning, at vi skal bruge rigtig mange ressourcer ved den danske grænse. Det er ikke en beslutning, som vi er enige i, men det er nu engang en kendsgerning, at det er der flertal for i Folketinget, og det skaber en enorm presset situation i vores politi. Derfor har vi også forståelse for, at man ønsker at inddrage forsvaret i den her pressede situation, selv om vi altså i en vis udstrækning synes, at den er selvforskyldt.

Men når det så er sagt, synes vi, at lovforslaget er alt for vidtgående. Vi hilser det velkommen, at man regulerer den her bistand, man kan få fra forsvaret, bedre end i dag, men vi synes, at beføjelsen er alt for vid. For det første gives der jo ikke kun beføjelser til f.eks. bevogtning af terrormål eller antiterrorbekæmpelse, der gives også beføjelser til mere almindelige hverdagspolitiopgaver. Og så gives der altså for det andet også beføjelser til, at forsvarets personale kan få politimæssige beføjelser over for borgerne.

Det er jo ikke kun os, der er bekymret for det her, det er også punkter, som Politiforbundet rejser. Det er også punkter, som Institut for Menneskerettigheder rejser. De har nogle forslag til, hvordan vi kan komme nogle af de her bekymringer i møde i lovforslaget. De efterlyser f.eks. en større præcisering af borgernes rettigheder ved forsvarets magtanvendelse i de her borgernære operationer. De foreslår også, at man forudsætter, at forsvarets personel modtager undervisning og har modtaget undervisning i relevant lovgivning, før de bliver i stand til at udleve de her beføjelser.

Det er vi meget enige i, og derfor er vores indstilling til lovforslaget også lidt åben lige nu, for vi kan godt se behovet for en tættere regulering af området, men vi mener også, at det er nødvendigt at få afgrænset beføjelsen mere og måske også få knyttet nogle forudsætninger til de her beføjelser.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Jeg blev fristet af, at den radikale ordfører blev ved med – i hvert fald i starten af sin tale – at fortælle om grænsekontrollen, og hvordan den åbenbart udpinte dansk politi, måtte man forstå. Jeg blev bare så nysgerrig på det tænkte eksempel med, at hvis man nu forestillede sig, at Det Radikale Venstre og resten af venstrefløjen vandt næste valg og afskaffede grænsekontrollen, hvis De Radikale kunne gennemføre det, ville man så have løst ressourceproblemerne i dansk politi? Ville det være nok efter De Radikales mening til at løse de ressourceproblemer, som dansk politi helt aktuelt har? Ville det løse dem?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om de ville være fuldstændig løst, men jeg tror da, at man ville nå et skridt i den rigtige retning, for der bliver jo brugt rigtig, rigtig mange timer på grænsekontrol. Der er rigtig mange politikredse, som selv har sagt, at det betyder, at de bliver nødt til at nedprioritere vigtige politiområder. Det kan være narko i nattelivet, ungdomskriminalitet osv. osv., altså rigtig vigtige områder, synes jeg. Så der er jo ingen tvivl om, at de kredse i hvert fald ville have meget større sandsynlighed for kunne løfte deres politiopgave, hvis de kunne råde over de ressourcer, som de i dag sender ned til grænsen.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Så må man bare sige, at dansk politi har været alt for sårbart i alt for mange år, hvis et så lille ressourcetræk – altså vi taler jo om ganske få procent, hvoraf en del af det jo er bestemt i Schengenbestemmelserne, f.eks. den fælleseuropæiske opgave med de ydre grænser i Kastrup – kan vælte læsset. Er der ikke ifølge De Radikales synspunkt virkelig behov for, at man så aktivt går til makronerne og styrker politiet mærkbart mere end det, der er lagt op til?

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske, hvor mange procent det er, men vi taler altså alligevel om en del procent, som politiet lige nu øremærker til grænsekontrol og bevogtning. Og der kan være gode grunde til øget bevogtning, men også til grænsekontrol. Så må jeg jo omvendt spørge: Mener hr. Peter Kofod Poulsen, at anvendelsen af forsvarets personale og det træk, man laver på forsvarets ressourcer, er nok til at afhjælpe de problemer, der er i politiet? Det tror jeg heller ikke, for jeg tror ikke, at det træk i virkeligheden modsvarer de mennesker, som står nede ved grænsen, fordi Dansk Folkeparti synes de skal det.

Det får hr. Peter Kofod Poulsen ikke mulighed for at svare på på nuværende tidspunkt. Tak til ordføreren. Så går vi videre til næste ordfører, og det er hr. Karsten Hønge, SF.

Den nemme løsning er ikke altid den rigtige løsning. Ressourcehuller hos politiet skal ikke klares ved overspringshandlinger. Politiet skal klare politiopgaver, og hvis der er for stor afstand mellem vores politiske krav til politiet og ressourcerne, skal det klares ved, at man tilfører flere ressourcer eller foretager en skarpere prioritering eller ofte nok ved en kombination.

At bruge soldater til politiopgaver er et skråplan og giver ikke umiddelbart mening. Det er, som om man bare sådan har kigget ud over personalegrupperne, og så har man fundet nogle i uniform og med våben. Men soldater og betjente er vidt forskellige. Betjente står for retshåndhævelsen og forskellige daglige serviceopgaver for befolkningen. SF er modstander af en militarisering af samfundet.

Der er også en god ting i lovforslaget, nemlig at samarbejdet nu får et mere formelt organiseret grundlag, når nu vi kan se, at soldater rent faktisk bliver brugt til de her opgaver, og så er det under alle omstændigheder godt med klare regler. Men som det ligger nu, forventer SF ikke at kunne støtte lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Det er af ren nysgerrighed, for jeg forstår ikke ordførerens argumentation. Jeg kan jo godt forstå, at ordføreren mener, man ikke vil bruge soldater til at løse politiopgaver. Det er sådan set en pointe. Men jeg har forstået det sådan, at det bl.a. var, fordi der manglede et lovgrundlag.

Nu kommer man så med et lovgrundlag, og jeg tænker jo lidt, at hvis man er lige så skeptisk over for at bruge dygtige soldater til at løse de her opgaver, som hr. Karsten Hønge gav udtryk for, er det så ikke skønt, at der er et lovgrundlag, der netop sørger for at regulere det, så det ikke bare er noget, ministrene kan bestemme, men så der rent faktisk findes nogle klare regler, som har været igennem Folketinget og tålt, at vi har debatteret dem her og vi har behandlet dem i Retsudvalget?

Så hvis man virkelig har det som hr. Karsten Hønge, burde man så ikke stå med armene over hovedet og sige: Det her skal vi da søreme have vedtaget, for så er lovgrundlaget på plads, og så ved vi lige præcis, hvad rammerne er?

Ordføreren.

Jo, altså, hr. Peter Kofod Poulsen har en pointe. Og det var jo også den ene gode ting, jeg fremhævede. Altså, når det nu er sådan, at et flertal ønsker at bruge soldater, er det da godt, at der kommer klare regler for det. Det er da en god ting.

Det, vi er bange for, er bare, at det fører til en øget brug af soldater, og vi synes simpelt hen, vi skal gå væk fra det. Politifolk skal løse politiopgaver, og soldater skal løse nogle helt andre typer af opgaver. Men som udgangspunkt er det da en god ting, at vi får nogle klare regler, og at der bliver åbenhed om det.

Tak til hr. Karsten Hønge. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Verden og Danmark har forandret sig meget de senere år, især hvad angår terror og sikkerhed, og derfor er vi nødt til at følge med omstændighederne og tiden. Danmark er ligesom mange andre lande udsat for en alvorlig terrortrussel. Det betyder ikke, at vi skal gå i panik, men vi skal udvise rettidig omhu. Politiet gør hver dag en kæmpe indsats for at sikre danskernes tryghed. De står ved den danske grænse, de patruljerer særlig meget i udsatte områder, som de sidste par år har været udsat for stigende voldskriminalitet.

Politiet sikrer vores frihed, de bevogter de jødiske institutioner, den franske ambassade, de står for sikkerheden ved demonstrationer og debatmøder og passer også på personer med forhøjet beskyttelsesniveau på grund af trusler. Alt dette kommer oven i politiets daglige arbejde, og derfor har regeringen styrket politiet, eksempelvis øges meroptaget af politistuderende med 300 i finansloven for 2018. Men situationen taget i betragtning giver det sig selv, at politiet er udfordret, og derfor er det naturligt, at vi aflaster politiet, så meget som vi nu kan.

Regeringen har allerede givet forsvaret og politiet en mulighed for at samarbejde om grænsekontrol og bevogtningsopgaver. Det er også en del af det nye forsvarsforlig, at forsvaret i højere grad skal kunne bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed. Men for at samarbejdet kan forløbe bedst muligt, er der brug for en samlet og detaljeret lovregulering af forsvarets bistand til politiet. Med lovforslaget her bliver det fastsat, hvilke opgaver politiet kan bede om hjælp til, samt hvilke beføjelser forsvarspersonalet kan tildeles. Samtidig skal det gøres helt klart, at politiets opgaver altid vil være under politiets ledelse. Med lovforslaget udvides desuden politianklagemyndighedens kompetenceområde, så det også indbefatter militært personale, der bistår politiet. Således sikrer vi, at borgerens retssikkerhed ikke svækkes. Det er politiets ansvar at sikre danskernes tryghed og frihed, og det er også vores ansvar som politikere at give politiet de bedst mulige vilkår.

Det Konservative Folkeparti støtter et meget fornuftigt lovforslag.

Tak til hr. Naser Khader. Så er det justitsministeren.

Tak for indlæggene og den langt hen ad vejen positive modtagelse fra Folketinget, fra ordførerne her i dag.

Som I ved, har dansk politi gennem de seneste år stået over for store udfordringer. Det skyldes bl.a. den alvorlige terrortrussel mod Danmark, udviklingen i flygtninge- og migrantsituationen i Europa og den aktuelle bandekonflikt. Politiet har derfor i videre omfang end tidligere indhentet bistand fra forsvaret, ligesom det har været tilfældet i flere andre europæiske lande, der står med lignende udfordringer.

I modsætning til flere af vores nabolande har Danmark dog ikke fortsat en samlet og detaljeret lovregulering af forsvarets bistand til politiet. I lyset af den udvikling, der er sket i de seneste år, er tiden efter regeringens opfattelse kommet til at indføre en sådan lovregulering, og det er jo det, vi taler om her i dag. Regeringen lægger derfor op til at indføre en samlet lovregulering af, hvilke typer af opgaver politiet kan anmode forsvaret om bistand til at løse, og hvilke beføjelser personalet fra forsvaret kan tildeles i disse sammenhænge.

Med lovforslaget vil det fortsat være sådan, at løsningen af politimæssige opgaver som det klare udgangspunkt varetages af politiets personale og med materiel, som politiet råder over. Det er vigtigt at understrege. Forsvarets bistand til politiet vil desuden ligesom i dag ske under politiets ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Det er også vigtigt at understrege.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetenceområde udvides, sådan at det fremover vil være Politiklagemyndigheden, der behandler sager, som vedrører personalet fra forsvaret, der bistår politiet.

Det foreslås endelig med lovforslaget, at justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren skal kunne fastsætte regler om forsvarets adgang til at oprette midlertidige militære områder. Denne del af lovforslaget har til formål at skabe en klar og hensigtsmæssig opgave- og ansvarsfordeling mellem politi og forsvar i de særlige situationer, hvor der f.eks. er behov for at etablere sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udskibning af militært personel eller udstyr.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for indlæggene og se frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.