L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 158 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2018

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2017-0090-0278

635817

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Øget beskyttelse af vidner)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af

vidner) har i perioden fra den 21. december 2017 til den 18. januar 2018 væ-

ret sendt i høring hos de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af

pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstat-

ningsnævnet, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Politiforbundet, Fængselsforbundet, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræventive Råd, Gadejuristen,

Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Offerrådgivningen og

Retspolitisk Forening.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

II. Høringssvarene

1. Generelt

Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Er-

statningsnævnet og Institut for Menneskerettigheder

har ikke bemærk-

ninger til lovudkastet.

Rigspolitiet

bemærker, at lovforslaget medfører behov for visse ændringer

af politiets elektroniske sagsstyringssystem, og at arbejdet hermed er iværk-

sat.

Foreningen af Offentlige Anklagere

er generelt positivt indstillet over for

forslaget.

Politiforbundet

er enig i, at der er behov for at styrke trygheden for perso-

ner, der afgiver forklaring i retten som vidner, og at de foreslåede initiativer

vil være egnede til at forfølge formålet.

Fængselsforbundet

bakker ligeledes op om forslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at det er helt afgørende for retssy-

stemet, at vidner til forbrydelser trygt kan afgive forklaring til politiet og

retten. Rådet støtter derfor forslaget om at forbedre og tydeliggøre mulighe-

derne for at anvende foranstaltninger, som kan øge vidners tryghed, når det

skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring fra vidnet eller par-

ten. Rådet giver desuden udtryk for, at man med forslaget har fundet den

rette balance mellem hensynet til vidner og hensynet til den tiltalte, idet de

mulige foranstaltninger for at øge vidners tryghed ikke vurderes at reducere

den tiltaltes retssikkerhed væsentligt.

Gadejuristen

velkommer, at regeringen har fokus på beskyttelse af perso-

ner, der skal vidne i retten, og anfører bl.a., at det alt for ofte forekommer,

at ofre for alvorlig voldskriminalitet og vidner hertil afstår fra at anmelde

overfald eller at vidne, fordi de frygter for egen eller andres sikkerhed, eller

fordi de ikke mener, at politiet kan eller vil hjælpe dem.

Hjælp Voldsofre

udtrykker tilfredshed med, at beskyttelsen af vidner styr-

kes.

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening

er principielt er af den opfattelse, at der ikke bør

kunne ske fuldstændig anonymisering af vidner, idet det er foreningens op-

fattelse, at dette kun uhyre sjældent vil kunne ske, uden at det har betydning

for tiltaltes forsvar. Foreningen giver i forlængelse heraf udtryk for, at ret-

stilstanden, der var gældende efter lov nr. 273 af 13. maj 1987, bør genska-

bes. Foreningen finder ikke, at lovudkastet tilvejebringer en væsentligt

bedre beskyttelse af vidner eller deres pårørende med undtagelse af de fore-

slåede regler om vidneførsel af fængselsbetjente.

Fuldstændig anonymisering af vidner er og skal være en klar undtagelse,

der kun bringes i anvendelse, når det er nødvendigt og forsvarligt i forhold

til den tiltaltes forsvar og retssikkerhed. Lovforslaget vil ikke ændre herved.

Der er imidlertid særlige tilfælde, hvor bl.a. hensynet til vidnets sikkerhed

gør anonym vidneførsel påkrævet. Muligheden herfor bør derfor bevares og

anvendes, når der er grundlag for det. På den baggrund sigter lovforslaget

også til at øge fokus på, at sagerne behandles på en sådan måde, at mulig-

heden for at vidne anonymt ikke forspildes, når betingelserne herfor er op-

fyldt, jf. pkt. 3 nedenfor.

2. Udelukkelse af bestemte personer eller grupper af personer fra rets-

møder

Vestre Landsret

bemærker, at det ikke forekommer velbegrundet, at det i

udkastet til lovforslaget er anført, at § 28 b, stk. 3, kan tænkes anvendt i sa-

ger om ægteskab, forældremyndighed, faderskab eller medmoderskab, idet

hovedforhandlingen i sådanne sager holdes for lukkede døre, jf. retspleje-

lovens §§ 453 og 456 m.

Justitsministeriet kan tilslutte sig landsrettens bemærkninger og har juste-

ret bemærkningerne til lovforslaget i overensstemmelse hermed, jf. pkt.

2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Advokatrådet

bemærker, at der som udgangspunkt er offentlig retspleje,

og at forslaget vedrørende udelukkelse af bestemte personer eller grupper af

personer fra et retsmøde må frygtes at kunne medføre, at et stort antal per-

soner fremover med urette vil blive udelukket fra at overvære retsmøder.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker på linje hermed, at for-

eningen finder det betænkeligt, at der i lovudkastet lægges op til, at retsfor-

manden fremover »skal« udelukke bestemte personer eller grupper af per-

soner fra et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfær-

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

dig forklaring af et vidne eller en part. Landsforeningen henviser i den for-

bindelse til, at der er en grundlovssikret ret til offentlighed i retsplejen, og

anfører, at der er en betydelig risiko for, at forslaget rammer for bredt.

Lovforslaget indebærer, at det fremover vil være obligatorisk for retsfor-

manden at gøre brug af muligheden for at udelukke bestemte personer eller

grupper af personer fra et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå

en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. Forslaget ændrer deri-

mod ikke ved grundlaget for retsformandens skønsmæssige vurdering af, om

en sådan foranstaltning er nødvendig. Justitsministeriet har justeret be-

mærkningerne til lovforslaget for at tydeliggøre dette, jf. pkt. 2.1.2 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Advokatrådet

finder det ligeledes retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis

retten skal kunne træffe forhåndsafgørelse om udelukkelse af bestemte per-

soner eller grupper af personer fra et retsmøde, idet den eller de udelukkede

personer ikke vil have mulighed for at blive hørt vedrørende beslutningen.

Advokatrådet anfører i den forbindelse, at den eller de udelukkede personer

som minimum bør have mulighed for at få afgørelsen gentaget ved frem-

møde i retten, da en beslutning herom antages at kunne påkæres af enhver,

der berøres af afgørelsen, jf. retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6, og Østre

Landsrets kendelse af 20. februar 2014, refereret i UfR 2014.1616Ø.

Kendelser afsagt af byretten, hvorved bestemte personer eller grupper af

personer nægtes adgang til et offentligt retsmøde, kan, som Advokatrådet

anfører, kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens § 968. For-

håndsafgørelser herom kan f.eks. vedrøre udelukkelse af alle personer med

tilknytning til en bestemt bandegruppering. Det er ikke hensigten, at så-

danne kendelser vil skulle forkyndes for samtlige relevante personer, der

potentielt kan tænkes at møde op i retten.

Hjælp Voldsofre

vurderer, at forslaget om, at der skal kunne træffes afgø-

relse om udelukkelse af bestemte personer eller grupper af personer forud

for retsmødet, er et væsentligt skridt i retning af en reelt forbedret retsstil-

ling for vidnet/forurettede, idet det vil være en stor lettelse for vidnet/foru-

rettede, hvis der er taget stilling til spørgsmålet i god tid inden hovedfor-

handlingen.

Hjælp Voldsofre bemærker, at anmodninger på vegne af forurettede om ude-

lukkelse af bestemte personer eller grupper af personer fra et retsmøde, ofte

mødes med det synspunkt, at bestemmelsen kun kan anvendes i sager om

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

banderelateret kriminalitet. Hjælp Voldsofre giver i den forbindelse udtryk

for tilfredshed med, at der i lovudkastet lægges op til, at bestemmelsen skal

kunne anvendes i alle tilfælde, hvor de pågældendes tilstedeværelse kan

være til hinder for, at der opnås en sandfærdig forklaring.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, forventes bestemmelsen navnlig anvendt i straffesager relateret til ban-

demiljøet eller anden organiseret kriminalitet. Dog er det samtidig forud-

sat, at bestemmelsen også kan tænkes anvendt i andre sagstyper, f.eks. i

visse sager om mere alvorlig personfarlig kriminalitet.

Offerrådgivningen

støtter forslaget om, at der skal kunne træffes forhånds-

afgørelse om nægtelse af adgang til retsmøder for bestemte personer eller

grupper af personer. Offerrådgivningen stiller sig imidlertid tvivlende over

for den praktiske betydning af den foreslåede ændring af retsplejelovens §

28 b, stk. 3, hvorved det bliver obligatorisk for retsformanden at gøre brug

af muligheden for at udelukke bestemte personer eller grupper af personer

fra et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig for-

klaring af et vidne eller en part.

Retspolitisk Forening

bemærker på linje hermed, at forslaget om obligato-

risk udelukkelse af bestemte personer og grupper af personer fra retsmøder

forekommer overflødigt, idet der fortsat er overladt retterne et skøn over,

hvorvidt en udelukkelse er nødvendig for at opnå en sandfærdig forklaring

fra et vidne.

Formålet med forslaget er at understrege, at rettens formand altid skal ude-

lukke bestemte personer eller grupper af personer fra et retsmøde, hvis det

skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en

part.

3. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet under efterforskningen

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

opfordrer til, at politiet sørger for,

at det tydeligt fremgår, hvor i sagsmaterialet identitetsoplysninger, som for-

svareren er pålagt ikke at videregive til sigtede, er anført, f.eks. ved angi-

velse af disse oplysninger i et særskilt ark.

Rigspolitiet har igangsat et arbejde med tilretning af politiets elektroniske

sagsstyringssystem, som bl.a. har til formål at gøre det muligt at anonymi-

sere identitetsoplysninger om vidner i politirapporter i de tilfælde, hvor an-

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

klagemyndigheden agter under hovedforhandlingen at anmode retten om at

bestemme, at de nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte.

Hjælp Voldsofre

tilslutter sig, at der er behov for en tydeliggørelse af poli-

tiets mulighed for allerede på et tidligt tidspunkt i efterforskningen at be-

skytte vidnet og vidnets identitet gennem forsvarerpålæg. Hjælp Voldsofre

ser derfor den foreslåede ændring som en væsentlig forbedring af vid-

nets/forurettedes retsstilling.

Offerrådgivningen

er enig i forslaget om ændring af retsplejelovens § 729

a, stk. 4, hvorved det udtrykkeligt vil komme til at fremgå af bestemmelsen,

at hensynet til et vidnes sikkerhed kan danne grundlag for meddelelse af på-

læg til forsvareren om ikke at videregive oplysninger om vidnets bopæl el-

ler navn, stilling og bopæl.

Retspolitisk Forening

bemærker, at det næppe vil kunne afgøres, om op-

lysninger fra politirapporter skal fremlægges i retten, før ved slutningen af

efterforskningen, hvor anklagemyndigheden har et tilstrækkeligt overblik til

at anmode retten om anonymisering. Foreningen anfører videre, at politiet

med bestemmelsen om forsvarerpålæg vil blive tilskyndet til at udstede flere

og tidligere forsvarerpålæg end nødvendigt, hvilket efter foreningens opfat-

telse vil vanskeliggøre forsvarets arbejde under efterforskningen samt med-

føre, at flere forsvarerpålæg indbringes for retten.

Som anført i pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get har den foreslåede ændring af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, til formål

at tydeliggøre politiets mulighed for allerede på efterforskningsstadiet at

meddele forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes

bopæl mv. til den sigtede af hensyn til vidnets sikkerhed. Det er hensigten,

at politiet skal gøre brug af denne mulighed i tilfælde, hvor anklagemyndig-

heden agter under hovedforhandlingen at anmode retten om at bestemme,

at de nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte. Formålet er at sikre, at

retten har en reel mulighed for at træffe bestemmelse om hemmeligholdelse

af et vidnes bopæl mv., idet denne mulighed ville blive illusorisk, hvis den

sigtede havde fået kendskab til oplysningerne, længe før retten fik lejlighed

til at tage stilling til spørgsmålet.

4. Identifikationsoplysninger om fængselsbetjente

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Direktoratet for Kriminalforsorgen

giver udtryk for, at de nye regler om

delvis anonymisering bør finde anvendelse for hele kriminalforsorgens uni-

formerede medarbejdergruppe – ikke kun fængselsbetjente og værkmestre.

I de seneste år har der været flere episoder, hvor fængselsbetjente uden for

arbejdstiden er blevet opsøgt på deres bopæl, truet og i de alvorligste til-

fælde udsat for vold. Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er be-

hov for en øget beskyttelse af særligt udsatte medarbejdere i kriminalforsor-

gen. Dette gælder efter Justitsministeriets opfattelse for de medarbejdere,

der udøver kontrol over de indsatte og har beføjelse til at udøve magt over

for dem, idet det må antages, at de indsatte vil være særligt tilbøjelige til at

rette deres vrede og frustrationer mod netop disse medarbejdere. Justitsmi-

nisteriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget i overensstemmelse

hermed, således at det nu fremgår, at betegnelsen »fængselsbetjent« i lov-

forslaget forudsættes at omfatte personer med denne stillingsbetegnelse så-

vel som andet uniformeret personale i kriminalforsorgen, der indgår i sik-

kerheden i institutionen og har tilsvarende magtbeføjelser i forhold til de

indsatte, jf. pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Politiforbundet

har noteret sig forslaget om, at fængselsbetjente på bevis-

fortegnelsen skal kunne betegnes med fornavn, tjenestested og identifika-

tionsnummer, og forbundet er enig i, at der for fængselsbetjente gælder et

særligt beskyttelsesbehov.

Politiforbundet anfører dog, at det samme kan gøre sig gældende for andre

offentligt ansatte, herunder ansatte i politiet, og at det også bør overvejes,

om der kan være behov for at iværksætte foranstaltninger for at beskytte de

pågældendes identitet i anden sammenhæng end ved afgivelse af vidnefor-

klaring i retten, f.eks. hvis der indgår identitetsoplysninger i politirapporter,

forvaltningsakter mv. Politiforbundet anfører i den forbindelse, at der f.eks.

kan være behov for at beskytte polititjenestemænds identitet i dokumenter,

der udarbejdes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

De foreslåede ændringer indebærer, at fængselsbetjente kan opføres på en

bevisfortegnelse samt afgive forklaring i retten uden angivelse af efternavn

og bopæl, medmindre oplysningerne må antages at have betydning for til-

taltes forsvar.

I sager, hvor en fængselsbetjent skal afgive vidneforklaring, vil den tiltalte

typisk kende fængselsbetjenten i forvejen fra opholdet i fængslet eller arre-

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sthuset. Derfor må det antages, at det i de fleste tilfælde vil være muligt for

den tiltalte at identificere fængselsbetjenten tilstrækkeligt på grundlag af

oplysninger om fornavn, tjenestested og identifikationsnummer samt efter-

følgende ved den pågældendes fremmøde i retten. Der henvises nærmere til

pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I sager, hvor det er en polititjenestemand, der skal afgive vidneforklaring,

vil den tiltalte typisk ikke have et tilsvarende forudgående kendskab til poli-

titjenestemanden, og den tiltalte vil derfor ikke have samme mulighed for at

identificere vidnet på grundlag af andet end den pågældendes navn. Oplys-

ninger om en polititjenestemands navn kan derfor ikke generelt antages at

være uden betydning for den tiltaltes forsvar på samme måde, som det er til-

fældet for fængselsbetjente.

I relation til forslaget om hemmeligholdelse af oplysninger om fængselsbe-

tjentes bopæl bemærkes det, at noget tilsvarende allerede gælder for poli-

titjenestemænd, idet disse efter fast praksis opføres på bevisfortegnelsen

med angivelse af tjenestested i stedet for privat bopæl.

Særligt i forhold til det anførte om, at der er behov for at beskytte polititje-

nestemænds identitet i dokumenter, der udarbejdes af Den Uafhængige Po-

litiklagemyndighed, bemærkes det, at der med lovforslaget lægges op til, at

bistandsadvokaters adgang til en sags materiale skal kunne fraviges på

samme måde som forsvarsadvokaters, bl.a. i forbindelse med straffesager

mod politipersonale, som efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter, at fængselsbetjente, som skal vidne,

som udgangspunkt kun behøver at oplyse fornavn, tjenestested og medar-

bejdernummer, idet forsvaret fortsat vil kunne få adgang til oplysninger om

den pågældendes fulde navn og bopælsadresse, hvis det har betydning for

den tiltaltes forsvar.

Hjælp Voldsofre

oplyser, at foreningen har været i kontakt med fængsels-

personale, der har været udsat for trusler og overfald, og at foreningen der-

for ser med stor tilfredshed på forslaget om en specifik beskyttelse af netop

denne udsatte persongruppe.

Retspolitisk Forening

finder det væsentligt, at såvel politi- som fængsels-

personale beskyttes bedst muligt. Foreningen tilslutter sig derfor den fore-

slåede ordning for fængselspersonale, men bemærker samtidig, at anonymi-

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sering af politi- og fængselspersonale forekommer illusorisk, da den tiltalte

må formodes at have stiftet bekendtskab med de pågældende og er i stand

til at identificere dem på anden vis.

Hensigten med den foreslåede ordning med delvis anonymisering af

fængselsbetjente mv. er netop, at den tiltalte skal have mulighed for at iden-

tificere de pågældende i kraft af deres funktion i fængslet eller arresthuset,

hvorimod den tiltalte som udgangspunkt ikke skal have adgang til oplysnin-

ger om de pågældendes efternavn og bopæl, idet disse oplysninger kun sjæl-

dent kan antages at være af betydning for den tiltaltes forsvar. Baggrunden

for forslaget er, at der i de seneste år har været en række episoder, hvor

fængselsbetjente er blevet opsøgt på deres bopæl eller overfaldet på vej til

eller fra arbejde. Forslaget skal være med til at forebygge sådanne episo-

der gennem hemmeligholdelse af bopælsoplysninger og oplysninger om ef-

ternavne, som i en del tilfælde kan benyttes til at fremskaffe oplysninger om

bopælen.

5. Afhøring via telekommunikation med billede

Byretterne

bemærker, at øget brug af video ved fremstillinger, vidneførsel

mv. på sigt vil medføre behov for flere retssale med videoudstyr.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at det i praksis kan være van-

skeligt at imødekomme ønsker om videoafhøring, idet relativt få retssale er

forsynet med det fornødne tekniske udstyr.

Det er ikke hensigten med forslaget, at videoafhøring skal benyttes i en hvil-

ken som helst straffesag, men at ordningen udvides kvalitativt, således at

retterne – når særlige hensyn til vidnet taler for det – kan lade hensynet til

vidnets tryghed indgå i vurderingen af, om det i det enkelte tilfælde er hen-

sigtsmæssigt og forsvarligt at anvende videoafhøring.

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der er etableret videoforbindelser i

samtlige byretter, ved landsretternes hovedtingsted og på hovedpolitistatio-

nerne, og at det derfor vil være muligt at gøre brug af videoafhøring i rele-

vante tilfælde.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at forslaget om ændring af reg-

lerne om videoafhøring ikke som sådant giver foreningen anledning til at

komme med bemærkninger, navnlig fordi det fremgår af bemærkningerne

til lovudkastet, at det forudsættes, at der er tale om mindre centrale vidner,

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

og at der stadig skal ske en konkret afvejning af fordele og ulemper ved, at

vidnet afhøres via video. Foreningen understreger samtidig, at der af rets-

sikkerhedsmæssige årsager bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse

af videoafhøring, når der er tale om mere centrale vidner i straffesager.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er af den opfattelse, at vidner al-

tid skal møde frem til selve hovedforhandlingen i retten, medmindre det er

helt ubetænkeligt i forhold til tiltaltes forsvar. Landsforeningen henviser i

den forbindelse til, at retten har et bedre grundlag for at bedømme sandfær-

digheden af et vidnes forklaring, når vidnet er til stede i retten. Landsfore-

ningen finder på den baggrund ikke, at afhøring via telekommunikation bør

kunne tillades med udgangspunkt i vidnets forhold.

Som anført i pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det

Justitsministeriets opfattelse, at princippet om bevisumiddelbarhed tilsiger,

at vidner som udgangspunkt bør møde i retten og afgive forklaring umiddel-

bart for den dømmende ret. Det gælder særligt, hvis der er tale om centrale

vidner, hvis tilstedeværelse i retten kan være afgørende for rettens mulighe-

der for at bedømme sagen og nå frem til den materielt rigtige afgørelse. Ju-

stitsministeriet finder dog, at der i praksis kan forekomme tilfælde, hvor det

vil være relevant at gennemføre vidneafhøring ved brug af telekommunika-

tion med billede af hensyn til vidnets tryghed og for at undgå, at vidnet af-

holder sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier.

Justitsministeriet finder i den forbindelse særligt, at der kan være anledning

til at gøre brug af telekommunikation i straffesager relateret til bandemil-

jøet eller anden organiseret kriminalitet, men muligheden kan i særlige til-

fælde også tænkes anvendt i andre sagstyper, f.eks. i visse sager om mere

alvorlig personfarlig kriminalitet.

Gadejuristen

støtter forslaget om øget anvendelse af videoafhøringer og

bemærker bl.a., at det i visse tilfælde kan være utrygt for et vidne at møde

op i retten, eksempelvis i mindre byer, hvor vidnets tilstedeværelse hurtigt

kan blive kendt i kriminelle miljøer.

Hjælp Voldsofre

stiller sig positivt over for forslaget vedrørende brug af

videoafhøringer, men bemærker samtidig, at mange vidners frygt bl.a. be-

ror på, at de er bange for at blive genkendt, hvilket også kan ske ved en vi-

deoafhøring. Foreningen understreger på den baggrund, at der altid må fo-

retages en konkret vurdering af, hvad der giver den bedste beskyttelse af

vidnet, hvilket også kan være, at vidnet møder i retten, mens tiltalte og/eller

bestemte personer udelukkes fra at overvære forklaringen.

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at be-

skytte vidner, der skal afgive forklaring i retten, herunder regler om, at til-

talte skal forlade retslokalet under en vidneafhøring, og regler om udeluk-

kelse af bestemte personer eller grupper af personer fra retsmøder. Forsla-

get om udvidet adgang til anvendelse af videoafhøring skal supplere de ek-

sisterende regler, og det forudsættes således, at der foretages en konkret

vurdering af, hvilket middel der i det enkelte tilfælde er bedst egnet til at be-

skytte vidnet, samtidig med at der tages hensyn til den tiltaltes retssikker-

hed.

6. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesager

Hjælp Voldsofre

ser ingen problemer i forslaget om, at bistandsadvokater

ligesom forsvarsadvokater skal kunne pålægges ikke at videregive visse dele

af sagens materiale til den sigtede, men bemærker, at bistandsadvokaters ad-

gang til at dele sagens materiale i forvejen er begrænset.

Offerrådgivningen

tilslutter sig forslaget om, at retsplejelovens § 729 c,

der vedrører fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§

729 a og 729 b, skal finde tilsvarende anvendelse for bistandsadvokater.

7. Fjernelse af tiltalte under en vidneafhøring

Gadejuristen

giver udtryk for, at det kan være vanskeligt for et vidne at

skulle udtale sig i retten, mens den tiltalte er til stede. Gadejuristen finder

derfor, at der i højere grad bør være mulighed for at træffe forhåndsafgørel-

ser om at udelukke den tiltalte fra retten under vidneforklaringen.

Det følger allerede i dag af retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 5 (fremover nr.

6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8), at retten efter anmodning fra anklagemyndig-

heden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen kan træffe

afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, hvis

betingelserne for en sådan foranstaltning i øvrigt er opfyldt, jf. § 856, stk.

1, 4 og 7 (fremover stk. 1, 4 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 13).

Hjælp Voldsofre

anfører ligeledes, at det ville være ønskeligt, hvis anven-

delsesområdet for retsplejelovens § 856 om udelukkelse af tiltalte fra at

overvære forurettedes forklaring blev ændret, således at bestemmelsen

kunne anvendes i alle tilfælde, hvor tiltaltes forklaring kan være til hinder

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for, at der opnås en sandfærdig forklaring – ikke kun i sager om banderela-

teret kriminalitet.

Anvendelsesområdet for retsplejelovens § 856 er ikke begrænset til sager

om banderelateret kriminalitet, men det må antages, at bestemmelsen er

særligt relevant i sådanne sager, fordi der her vil være en særlig risiko for,

at vidner vil afholde sig fra at afgive en sandfærdig forklaring som følge af

utryghed og frygt for repressalier.

Offerrådgivningen

giver udtryk for, at der bør være udvidet adgang til af-

høring ved anvendelse af telekommunikation af hensyn til vidnets sikker-

hed. Offerrådgivningen finder imidlertid ikke, at forslaget herom er tilstræk-

keligt, men opfordrer til, at der ligeledes gennemføres en ændring af rets-

plejelovens § 856, hvorved betingelserne for at pålægge den tiltalte at for-

lade retslokalet under en vidneafhøring lempes, mens der til gengæld åbnes

mulighed for, at den tiltalte kan overvære afhøringen fra et andet lokale via

videoforbindelse.

Reglerne giver allerede i dag i vid udstrækning mulighed for at pålægge den

tiltalte at forlade retslokalet i forbindelse med afhøring af vidner. Derud-

over har Vidnepakken, som blev præsenteret den 27. november 2017, også

fokus på, at der ydes fornøden vejledning om disse regler og på retternes

muligheder for at træffe afgørelse herom forud for hovedforhandlingen.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der har været sendt i høring, indeholder lovfor-

slaget følgende indholdsmæssige ændringer:

Der er tilføjet et forslag til en ny bestemmelse i retsplejelovens § 845,

stk. 1, nr. 9, vedrørende forhåndsafgørelser om delvis anonymitet for

fængselsbetjente, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

De foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 856, stk. 7 og 9 (frem-

over stk. 7 og 10), er ændret, således at kompetencen til at bestemme,

om en fængselsbetjents fulde navn og/eller bopæl skal oplyses, henlæg-

ges til rettens formand, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 16.

I pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er definitio-

nen af en »fængselsbetjent« udvidet, således at betegnelsen vil omfatte

personer med denne stillingsbetegnelse såvel som andet uniformeret

L 158 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

personale i kriminalforsorgen, der indgår i sikkerheden i institutionen og

har tilsvarende magtbeføjelser i forhold til de indsatte.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.