Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Øget beskyttelse af vidner).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at fortælle om et kærestepar, som jeg mødte på Fyn i foråret. Da jeg mødte dem, var den unge mand på flere områder nedbrudt, fortvivlet og bange. Kæresteparret lever i dag i skjul og med frygten som følgesvend, og det er, fordi de valgte at gå til politiet efter at være blevet truet og afpresset af en bandegruppering. På spørgsmålet om, hvorvidt de ville anbefale andre i lignende situationer at gå til politiet med deres viden, var svaret fra det her kærestepar meget klart: Lad være at vidne imod banderne.

Kæresteparret er ikke de eneste med den opfattelse. I efteråret mødte jeg desværre mange med den samme opfattelse: forældre, hvis børn var blevet dræbt af bandemedlemmer; hjemløse, der var blevet afpresset eller bestjålet; unge, der var endt i kløerne på banderne.

Kære venner her i Folketingssalen: Det er ikke godt nok. Danmark er et retssamfund. Nok har alle ret til en retfærdig rettergang, men uden vidner kan kriminelle ikke stilles til ansvar for deres samfundsskadelige handlinger, og derfor er det vores pligt at sørge for en bedre vidnebeskyttelse.

I Socialdemokratiet har vi siden foråret efterlyst bedre vidnebeskyttelse. Det gælder fra vores borgmestre, ikke mindst i Odense. Det gælder fra Christiansborg. Derfor er det med meget stor tilfredshed, at vi noterer, at justitsministeren har fremsat forslaget her. Lovforslaget har til formål at styrke beskyttelsen af vidner, navnlig i sager om banderelateret kriminalitet. Konkret foreslås det, at retten skal gøre brug af muligheden for at udelukke bestemte personer eller grupper af personer fra retsmøder. Det vil altså konkret sige, at når man skal ind at vidne, mødes man ikke af hundrede bandemedlemmer, der står i optog foran retsbygningen eller deltager inde i retssalen.

Endvidere tydeliggøres adgangen til at pålægge forsvarere ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn eller adresse til den sigtede, og der skabes mulighed for, at fængselsbetjente kan afgive vidneforklaring under delvis anonymitet. Den sidste del beror jo også på konkrete sager, hvor vi altså har set fængselsbetjente, som pludselig var genstand for kriminelle grupperingers opmærksomhed. Det er helt urimeligt, fordi de i bund og grund bare passede deres job. Herudover udvides muligheden for, at vidner kan afgive forklaring via videolink af hensyn til deres tryghed. Endelig sidestilles bistandsadvokater med forsvarsadvokater i forhold til muligheden for at begrænse deres adgang til sagsmateriale.

Som nævnt har vi i Socialdemokratiet efterlyst initiativer til bedre beskyttelse af vidner, og derfor støtter vi forslaget her i dag. Hvad vi dog samtidig gerne vil efterlyse, er for det første hjælpen og støtten til vidnerne og for det andet en hurtigere håndtering af sagerne i vores retssystem. Når det gælder den hurtigere sagsbehandling i retterne, er det i høj grad også et spørgsmål om, at sagerne ikke bliver udskudt igen og igen og først kommer på efter lang tid.

I en konkret sag om banders afpresning af en hjemløs i Odense er sagen i første omgang først berammet efter flere måneder, og da den blev anket, gik der lang tid, før den kunne berammes igen, ikke mindst fordi forsvarsadvokaterne ikke havde tid i kalenderen, og på selve dagen, hvor sagen skulle for retten og vidnet var kommet ud af sit skjul og var kommet frem til retsbygningen, ja, da blev retssagen aflyst på grund af sygdom. Det har så betydet, at man først kan ramme sagen omkring 4 måneder senere på grund af travlhed i forsvarsadvokaternes kalendere. Den konkrete sag har ministeren givet et udvalgssvar på. Det er simpelt hen ikke en rimelig behandling af vidnerne, at de skal vente og være på pinebænken i så lang tid og have ødelagt deres liv i så mange måneder, fordi de bare ønsker at stå til rådighed for samfundet og fortælle om kriminelle.

I forhold til den bedre hjælp handler det også om at sikre psykologhjælp, bistand og ikke mindst mulighederne for tilbyde en alternativ bolig i den periode, hvor de her sager står på, for det er voldsomt for dem, som det handler om.

Som sagt støtter vi forslaget, men vi skal også have gang i andre redskaber. Vidner er forudsætningen for et retssamfund.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Forslaget, vi behandler nu, er meget, meget vigtigt – vigtigt, fordi der lige præcis på det her område findes utrolig mange ulykkelige skæbner, vil jeg næsten kalde det, efter nogle af de sager, der har kørt, og særlig sager om banderelateret kriminalitet, hvor vidner har været udsat for et fuldstændig urimeligt pres, og det må selvfølgelig stoppe. Det er hamrende afgørende, at beskyttelsen er høj, når det handler om de vidner, der stiller op i retterne og fortæller, hvad de måtte vide. Og derfor er det i vores bestræbelser på at få nogle af de hårdeste kriminelle sat bag tremmer godt og glædeligt, at regeringen nu har fremsat det her lovforslag, der skal være med til netop at passe på de vidner, der med deres vidneudsagn er med til at passe på Danmark og alle os andre.

I forslaget lægges der op til, at retterne får bedre muligheder for at udelukke bestemte grupperinger fra salene, grupperinger, der kunne være med til at presse vidnerne, alene hvis de er til stede i salen undervejs. Det er et redskab, som vi er rigtig godt tilfredse med at regeringen tager i brug, for jeg kan sådan set sagtens forstå, at man bliver bekymret, hvis man skal vidne imod folk, som man ved er hårde bandekriminelle, og ved, at en meget stor gruppe af vennerne sidder på tilhørerpladserne i salen og holder øje med en og lytter til, hvad man siger. Det tror jeg for rigtig mange almindelige mennesker må virke som et meget, meget stort og et stærkt ubehageligt pres.

Så strammes mulighederne op for, at forsvarsadvokaterne kan få indsigt i meget personlige oplysninger om vidnerne, og det er selvsagt også et forslag, vi kan støtte. Hvis vi skal have folk til at vidne, særlig i de sager, der drejer sig om bandekriminelle, er det et redskab, der uden tvivl skal bruges, for ellers vil det blive svært i fremtiden at få folk til at stille op i den her type sager, og det vil det også for nogle af de her sager allerede være i dag.

Så synes jeg, at det er særlig godt i det her lovforslag, at der også lægges op til, at man gør noget ved, at det bliver sværere at få oplysninger på vores fængselspersonale, der skal vidne. De kan se frem til nogenlunde den samme beskyttelse af deres oplysninger som politibetjente, og der vil altså ikke fremadrettet skulle stå private adresser, men tjenestesteder, ligesom man ikke behøver at bruge efternavn, man kan bruge fornavn og identifikationsnummer, og det synes vi er et stort fremskridt.

Vi har tidligere, så vidt jeg husker, sammen med Socialdemokraterne arbejdet på at gøre det langt nemmere for fængselspersonalet at indgive underretninger, hvis der måtte være behov for at orientere myndighederne om noget, således at personalet uden at skulle opgive navn eller i hvert fald i anonymiseret form kunne fortælle, hvad de måtte vide, hvis det handlede om at bremse potentiel kriminalitet. Jeg er godt klar over, at det ikke er helt det samme, der foreslås i det her forslag, men jeg synes dog, at retningen er rigtig, og det er godt, at regeringen har fået det med ind i forslaget.

Så er der jo en vigtig ting også, og det er, at de mange nye tekniske muligheder, der findes i dag, også giver mulighed for, at man i langt højere grad kan bruge forskellig tele- og videokommunikation til at afhøre vidner, i stedet for at de skal sidde i det samme lokale som nogle personer, de er meget utrygge ved at være sammen med, og vi håber, at det betyder, at flere vidner vil opleve et mindre pres, når de skal afgive deres forklaring.

Så alt i alt kan Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Britt Bager, Venstre.

Sandfærdige vidneforklaringer er en af grundpillerne i bevisførelsen i retssager her i Danmark. Det er derfor vigtigt, at vidner ikke afholdes fra at afgive en sandfærdig forklaring. I alt for mange banderelaterede sager ser vi desværre, at vidner har glemt sagens omstændigheder af ren og skær frygt for repressalier. Det forhold skal vi i videst muligt omfang fra Folketingets side hindre.

Justitsministerens forslag her indeholder væsentlige momenter med henblik på at fremskaffe en sandfærdig forklaring i retten. Jeg tænker ikke mindst på den del af forslaget, der vedrører rettens mulighed for at nægte bestemte grupper, herunder ikke mindst rockergrupper, adgang til at være tilhørere i retten. Som forholdene er i dag, er det jo ganske grotesk, at det tiltalte bandemedlem kan blive ført ud af retslokalet til et lyttelokale, når vidnet skal afgive forklaring, samtidig med at en hel gruppe andre bandemedlemmer sidder bagest i retssalen og nedstirrer vidnet. Det er ikke holdbart, og derfor hilser vi i Venstre denne del af forslaget velkommen med glæde.

En anden del af forslaget, som jeg gerne vil fremhæve, er adgang til at pålægge forsvarere ikke at videregive oplysninger om vidnets navn eller adresse på et tidligt tidspunkt i sagens forberedelse. Hvis eksempelvis en forsvarer under forberedelse af sagen orienterer den sigtede om vidnets identitet, er det jo fuldstændig omsonst, at retten på et senere tidspunkt når frem til, at vidnet skal være beskyttet og anonymt. Her er løbet ligesom kørt, og den sigtede kender vidnets identitet.

Med det her lovforslag udvides muligheden for anonyme vidner ikke. Det har der desværre været en stor misforståelse om i pressen. Pressen har gengivet forslaget som netop en udvidet mulighed for at føre anonyme vidner. Det her forslag indebærer, at politiet på et tidligere tidspunkt af efterforskningen kan meddele forsvareren pålæg om ikke at videregive vidnets identitet. Alt sammen er det med henblik på at sikre en bedre mulighed for, at vidnet skal være anonymt.

Forslaget her indeholder desuden gode, fornuftige regler, der skal sikre fængselsbetjentenes retsstilling i forbindelse med en vidneforklaring. Fængselsbetjentenes retsstilling er særlig udsat, og dem skal vi beskytte.

Venstre kan støtte dette forslag i sin fulde helhed.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. At beskytte vidner i retssystemet indebærer nogle retspolitiske dilemmaer. På den ene side står det vigtige hensyn til, at vidner til en forbrydelse kan afgive en sandfærdig forklaring i trygge rammer uden at skulle frygte repressalier eller trusler fra gerningsmanden eller personer med tilknytning til gerningsmanden. På den anden side er der naturligvis hensynet til, at den tiltalte får en retfærdig rettergang med alle muligheder for at tilbagevise urigtige vidneforklaringer. I nogle tilfælde vil et nærmere kendskab til vidnets identitet være afgørende for forsvaret, og i de situationer vil en total anonymisering af vidnet udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem.

Dilemmaerne i det lovforslag, vi behandler i dag, kommer meget klart til udtryk i de høringssvar, der er kommet ind. Hvor f.eks. Offerrådgivningen og foreningen Hjælp Voldsofre overvejende er positive over for lovforslagets elementer, advarer Advokatrådet, Retspolitisk Forening og Landsforeningen af Forsvarsadvokater mod flere dele af forslaget.

I Enhedslisten synes vi som udgangspunkt, at det i lovforslaget er lykkedes at finde en fornuftig balance i kampen mod det problem, at nogle borgere og nogle offentligt ansatte føler sig utrygge ved at vidne i straffesager. Samfundet har en vigtig forpligtelse til at sikre, at borgere trygt kan vidne og bidrage til, at lovovertrædelser opklares og straffes – også i en tid, hvor bander og rockere begår grov organiseret kriminalitet og i perioder skyder i gaderne i de større danske byer.

Regeringen foreslår, at en domstol skal træffe beslutningen om udelukkelse af bestemte personer eller grupper fra et retsmøde, hvis det er nødvendigt for at få en sandfærdig forklaring. Afgørende for os i Enhedslisten er, at grundlaget for rettens skøn af, om udelukkelse er nødvendigt, ikke ændres – at det altså stadig væk er op til domstolene at lave skønnet. Derfor er vi umiddelbart positive over for den her ændring, selv om vi kan være enige med Retspolitisk Forening i, at forslaget kan virke overflødigt, netop fordi grundlaget for det skøn allerede findes i dag.

Ifølge forslaget skal et vidnes identitet kunne holdes hemmelig for tiltalte allerede under efterforskningen. Også her er vi som udgangspunkt positive, selv om vi er opmærksomme på indvendingen fra Retspolitisk Forening om, at forslaget kan føre til unødvendige pålæg til forsvareren i en straffesag. Der er med andre ord god grund til at følge udviklingen i domstolenes udstedelse af forsvarerpålæg, hvis denne ordning bliver til noget.

Forslaget lægger op til, at fængselsbetjente som udgangspunkt skal optræde på vidnelister alene med fornavn, tjenestested og id-nummer. Vi er enige i, at det er fuldstændig afgørende at beskytte de mennesker, vi har sat til at udføre det vigtige arbejde i vores fængsler, og vi har hæftet os ved, at den delvise anonymisering af fængselsbetjente kan fraviges i sager, hvor den vil være problematisk for forsvaret af tiltalte.

Ifølge lovforslaget skal hensynet til et vidnes sikkerhed kunne betyde, at vidnet skal afhøres pr. videolink. Vi har i Enhedslisten lyttet til kritikken fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, som mener, at der er bedre muligheder for at vurdere vidnets troværdighed, når vidnet er fysisk til stede i retslokalet. Denne indvending gør, at udviklingen af afgivelse af vidneforklaring på video bør følges tæt i det kommende år. Men vi har hæftet os ved, at det ikke er hensigten, at reglen skal bruges, når der er tale om et centralt vidne i en retssag. Derfor er vi som udgangspunkt også positive over for den her ændring.

Endelig foreslår regeringen at ændre bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesager, på samme måde som forsvarsadvokaters adgang kan være begrænset. Denne ligestilling finder vi helt rimelig.

Samlet set finder Enhedslisten, at det med lovforslaget altså er lykkedes at finde en fornuftig balance, og det betyder, at vi som udgangspunkt er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Det er en af grundstenene i vores retssystem at sikre, at borgere trygt kan vidne i retssager. Det er fundamentalt for opretholdelsen af et velfungerende retssamfund, at man kan vidne uden at frygte for konsekvenserne ved det. Derfor fremlagde regeringen i november 2017 udspillet »Tryghed for vidner«, og lovforslaget, som vi behandler her, skal gennemføre de dele af udspillet, som kræver lovgivning.

Udspillet er nødvendigt, da vi har set flere eksempler på sager, hvor vidner ikke har ønsket at vidne af frygt for at blive opsøgt eller på anden måde forulempet. Ud over utrygheden for vidnerne er det et problem for både samfundet og ofrene. Det er særdeles vigtigt, at der værnes om vidners tryghed i højere grad, og derfor glæder vi os i Liberal Alliance over, at regeringen tidligere i år har skærpet straffen for vidnetrusler med en tredjedel. Det er et skridt på vejen.

Med det her lovforslag tager vi så nogle yderligere skridt ad den rigtige vej, bl.a. ved at give mulighed for at nægte bestemte grupper eller personer adgang til et retsmøde. Forslaget udvider desuden muligheden for at afgive forklaring som vidne via en videoforbindelse i de tilfælde, hvor særlige hensyn til vidnet taler for det. Disse tiltag er nødvendige for at sikre så trygge rammer som muligt for vidner i retssager.

Det er af afgørende betydning, at vi som samfund sørger for trygheden i retsplejen, og derfor støtter vi i Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag behandle lovforslag 158 om øget beskyttelse af vidner, og det, som det jo handler om her, er at sikre sig, at vidner tør tale frit og tør fortælle om det, de har set, uden at føle sig truet. Det er det, der er hele fundamentet i det her lovforslag. Omvendt er det jo også sådan, at den anklagede skal have mulighed for at høre det pågældende vidne, skal have mulighed for at forholde sig til det, og forsvarsadvokaterne skal have mulighed for at lytte til vidnet. Og derfor er det jo en balancegang, altså at det, at vi muliggør at udelukke den anklagede fra retsmødet med hensyn til at kunne høre vidnet, kan give et problem i forhold til selve sagen, i forhold til retssikkerheden for den anklagede. Så det er de her to elementer, vi skal holde op mod hinanden. Og det synes jeg faktisk ikke er en let sag.

Jeg noterer mig, at forslaget roses fra flere sider for at være et væsentligt skridt i retning af en reelt forbedret retsstilling for vidnet, og det er jo bl.a. de organisationer, som tager udgangspunkt i det. Omvendt er der så nogle af de andre organisationer, bl.a. Dommerforeningen og Retspolitisk Forening, som synes, der er nogle uhensigtsmæssigheder. Vi er der, hvor vi principielt er tilhængere af, at vidnet og offeret skal beskyttes, hvis der selvfølgelig samtidig tages højde for retssikkerheden.

Jeg noterer mig, at Retspolitisk Forening mener, at lovforslaget i virkeligheden er overflødigt, idet retsformanden fortsat vil være overladt et skøn over, hvorvidt en udelukkelse er nødvendig for at opnå en sandfærdig forklaring fra vidnet.

Lovforslaget indeholder også et forslag om, at et vidnes navn eller adresse ikke skal videregives til den sigtede. Ændringen medfører, at politiet allerede på efterforskningsstadiet gives mulighed for at meddele forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes bopæl m.v. til den sigtede af hensyn til vidnets retssikkerhed. Hensigten er, at politiet gør brug af denne mulighed, hvor anklagemyndigheden agter under hovedforhandlingen at anmode retten om at bestemme, at de nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte.

Jeg bakker op om Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar, hvor de opfordrer til, at politiet sørger for, at det tydeligt fremgår, hvor i sagsmaterialet identitetsoplysninger, som forsvareren er pålagt ikke at videregive til sigtede, er anført, f.eks. ved angivelse af de her oplysninger på et særskilt ark.

Så foreslås det også, at fængselsbetjente kan afgive vidneforklaring under delvis anonymitet, og det betyder, at fængselsbetjente, som skal vidne, kun skal opgive deres fornavn, tjenestested og medarbejdernummer, altså deres medarbejder-id. Forsvareren vil fortsat have adgang til de pågældendes fulde navn og bopælsadresse, hvis det har betydning for den tiltaltes forsvar. Hensigten med den foreslåede ordning med delvis anonymisering af fængselsbetjente er, at den tiltalte skal have mulighed for at identificere de pågældende i kraft af deres funktion i fængslet eller arresthuset, hvorimod den tiltalte som udgangspunkt ikke skal have adgang til oplysninger om de pågældendes efternavn og bopæl, idet disse oplysninger kun sjældent kan antages at være af betydning for den tiltaltes forsvar. Vi finder det væsentligt, at fængselspersonalet sikres og beskyttes bedst muligt, og derfor ser vi det her som positivt.

Så udvides muligheden for, at vidner kan afgive forklaring via videolink af hensyn til deres tryghed og for at undgå, at vidner afholder sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier. Ordningen er særlig tiltænkt straffesager relateret til bandemiljøet eller anden organiseret kriminalitet. Den kan også komme på tale i andre sagstyper, f.eks. i visse sager om mere alvorlig personfarlig kriminalitet. Ordningen kan dog ikke bruges over for centrale vidner, som er vigtige for sagens afgørelse, hvilket vi synes er afgørende for tiltaltes forsvar.

Vi synes desuden, at det klare udgangspunkt, at bevisførelsen skal ske umiddelbart for retten, skal fastholdes. Det er et kerneprincip i vores retsstat, og det styrker rettens mulighed for at bedømme vidnets troværdighed.

Endelig sidestilles bistandsadvokater med forsvarsadvokater i forhold til muligheden for at begrænse deres adgang til sagsmaterialet. Den her del af lovforslaget giver ikke anledning til bemærkninger.

Samlet set bakker vi op om det her lovforslag. Vi synes, der er taget de rette hensyn, så Alternativet bakker dermed op om det.

Tak for det. Fru Zenia Stampe.

Tak for det. Det er jo et grundlæggende princip i vores retspleje, at der er offentlighed. Det er et vigtigt princip at værne om. Omvendt er det jo også fuldstændig afgørende for vores retssystem, at vidner til forbrydelser møder op og tør vidne om dem i retten, men vi har desværre set flere eksempler på, at det ikke altid er tilfældet. Og det er et stort og også principielt problem for vores retssystem.

Det er selvfølgelig en vanskelig balance, men vi synes, at den er fundet i forslaget. Vi kan støtte alle elementerne, både udelukkelse af bestemte personer og grupper, beskyttelse af fængselsbetjentenes identifikationsoplysninger, afhøring via video og hemmeligholdelse af vidners identitet under efterforskning. Det er selvfølgelig noget, hvor man skal tænke sig godt om, for det er jo at gå på kompromis med elementer i princippet om offentlighed i retsplejen. Men vi synes, at det er velbegrundet ud fra hensynet til vidnerne og til, at de møder op og vidner om de forbrydelser, som de har været vidne til, og på den måde er med til at sikre retfærdighed i vores retspleje. Så Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Forudsætningen for et retssamfund er, at vi alle sammen tør stå frem som vidner. Uden vidner kan kriminelle jo fortsætte deres aktiviteter. Det kræver ofte et stort mod at turde stå op imod hardcore kriminelle. Især kan det virke stærkt intimiderende at vidne mod et bandemedlem. Er retssalen samtidig fyldt med bandemedlemmer, er det nemt at sætte sig i vidnets sted. Det må være ekstremt ubehageligt, og mange vil føle sig kuet, hvis de da ikke på forhånd har meldt afbud til at optræde som vidne.

Vi skal alle turde stå frem med vores forklaringer i retssager, og der skal tages hånd om vidnerne, som skal beskyttes bedre. Vidner skal trygt stå frem, det er samfundets ansvar. Men vi skal også holde øje med, at den her udvidede vidnebeskyttelse ikke misbruges. Lovforslaget må ikke føre til, at vidner anonymiseres i alle mulige sager. Men med det forbehold og ønsket om, at vi holder området under opsyn, støtter SF lovforslaget.

Tak for det. Hr. Naser Khader, Konservative Folkeparti.

I en straffesag er vidner ofte afgørende for, at der kan opbygges en sag. Derfor skal de beskyttes. I sidste måned fik vi vedtaget en skærpelse af straffen for trusler mod vidner, og i november sidste år fremlagde justitsministeren ti initiativer, der har til formål at sikre tryghed for vidner. Der er dog alt for mange historier om folk, der ikke tør stå frem og vidne for retten af frygt for, hvad det kan medføre, når først den tiltalte finder ud af det, og jeg vil ikke bebrejde nogen, hvis de er utrygge ved at skulle stå over for et bandemedlem og afgive vidneforklaring.

Desværre betyder det, at vi har tilladt, at kriminelle kan benytte skræmmetaktikker til at sørge for, at deres forbrydelser aldrig kommer for retten. Derfor skal vi kunne udelukke visse personer fra retslokalet under vidneforklaringer. Vi skal kunne tillade, at vidneforklaringen sker over video. Vi skal sørge for, at en bande ikke bare kan skaffe sig en liste over alle, der har vidnet mod dem, og vi skal forsikre vores fængselsbetjente om, at de kan vidne mod en indsat uden at føle sig utrygge.

Som bekendt er dette forslag blevet mødt med en vis bekymring for, at uskyldige skulle blive dømt på grundlag af løgnagtige vidner, men vi tror på, at vores dommere er fint i stand til at vurdere, om et udsagn er sandfærdigt. Det vigtigste i en sag er nu engang, at vidneforklaringen faktisk afgives, uden at vidnet behøver frygte for sig selv eller sine nærmeste. Herefter kan dommeren vurdere, om udsagnet er troværdigt. Og vi mener ikke, at den tiltalte skal være i samme rum som vidnet, for at dommeren kan vurdere det.

Alt i alt et meget fornuftigt forslag, som vi i Det Konservative Folkeparti støtter.

Ministeren skal selvfølgelig også have ordet. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til ordførerne for indlæggene i dag. Som det også er nævnt af flere, lancerede regeringen den 27. november udspillet »Tryghed for vidner«, også kaldet vidnepakken. Formålet med udspillet var at styrke beskyttelsen af vidner, navnlig i sager om banderelateret kriminalitet. Dette lovforslag har til formål at gennemføre de dele af vidnepakken, som kræver lovændringer.

Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem, og derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særlig når det vedrører sager af grovere karakter, bandekriminalitet og drab, kan de enkelte vidner føle sig udsat. Heldigvis er de færreste af os vidner til grov kriminalitet, og det vil derfor for de fleste være nyt at vidne i en retssal. Og derfor er det afgørende, at vi som samfund tager os bedst muligt af dem, som vidner.

Som vidne skal man opleve, at der værnes om ens tryghed, og at det står helt klart, hvilke processer man skal igennem. For personer, der eksempelvis skal afgive forklaring i en sag om bandekriminalitet, kan det virke meget ubehageligt, hvis der er bandemedlemmer i retslokalet som tilhørere. På den baggrund foreslås det, at retterne fremover skal nægte bestemte personer og grupper af personer adgang til et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. Det foreslås samtidig, at retten på forhånd skal kunne træffe afgørelse om dette, så vidner, allerede inden de møder i retten, ved, at sådanne tilhørere ikke vil overvære deres forklaring.

Det foreslås derudover at tydeliggøre politiets adgang til allerede under efterforskningen at pålægge forsvareren ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn eller bopæl til den sigtede. Denne mulighed forventes anvendt, hvis anklagemyndigheden vil anmode retten om at bestemme, at disse oplysninger ikke må meddeles gerningsmanden. Det tidlige fokus skal altså sikre, at rettens mulighed for at træffe afgørelse om hemmeligholdelse af oplysninger ikke bliver illusorisk, fordi sigtede allerede har fået kendskab til dem.

Fængselsbetjente oplever i stigende grad at være udsat for vold eller trusler, bl.a. når de som vidner skal afgive forklaring i straffesager. Fængselsbetjente udfører en vigtig samfundsopgave og er særligt udsatte i forhold til vold og trusler fra bl.a. indsatte i fængslerne. Derfor indeholder lovforslaget et forslag om, at fængselsbetjente fremover kan afgive vidneforklaring under delvis anonymitet. Det betyder, at betjentene fremover skal kunne identificere sig med fornavn , medarbejder-id og tjenestested, medmindre retten bestemmer, at kendskab til fængselsbetjentens fulde navn har betydning for tiltaltes forsvar.

Vidner skal som udgangspunkt møde for den dømmende ret. Det kan dog opleves som utrygt at afgive forklaring, mens man sidder ansigt til ansigt med gerningsmanden, og derfor foreslås det, at hensynet til vidnets tryghed fremover skal tillægges større vægt, når retten vurderer, om der i stedet kan afgives forklaring via videoforbindelse. Og endelig foreslås det at sidestille bistandsadvokater med forsvarsadvokater i forhold til muligheden for at begrænse deres adgang til materiale i en straffesag.

Vidner skal være trygge. De skal vide, at vi som samfund passer på dem, og det er en afgørende del af kampen mod kriminalitet. For kun hvis vi hver især føler os trygge ved at vidne mod de kriminelle, kan vi bekæmpe dem.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.