Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 152
Offentligt
1883840_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. april 2018
2018-1888
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 152 – forslag til ændring af færdselsloven
(Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie
for motordrevne køretøjer m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren uddybe, hvad det er for nogle oplysninger, som Dansk Forening
for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), forsikringsselskaberne og
myndighederne vil kunne eller skulle udveksle/videregive om enkeltpersoner
på baggrund af lovforslaget?
Svar:
Det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, hvilke oplysninger der vil
være pligt til at udveksle mellem Køretøjsregisteret (SKAT), de enkelte forsik-
ringsselskaber og DFIM om uforsikrede køretøjer.
Jeg skal herved henvise til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2, hvoraf
fremgår, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 106,
stk. 7, kan fastsættes regler om, at de enkelte forsikringsselskaber har pligt til at
videregive oplysninger til Køretøjsregisteret (SKAT) og DFIM om navn, adres-
se, personnummer eller cvr-nummer på nuværende og forhenværende ejere og
varige brugere af køretøjet samt oplysninger om årsag til forsikringsophør.
Jeg skal endvidere henvise til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 2, hvoraf
fremgår, at DFIM vil kunne tildeles adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret
om navn, adresse, personnummer eller cvr-nummer på nuværende og forhen-
værende ejere og varige brugere af køretøjet samt oplysninger om årsag til for-
sikringsophør.
Lovforslaget indeholder ikke hjemmel til pligtmæssig udveksling af oplysninger
mellem de pågældende parter udover de oplysninger, der er specifikt nævnt i
lovforslagets bemærkninger til de to bestemmelser.
Anden udveksling af personoplysninger – det vil sige udveksling af personop-
lysninger, der ikke er pligtmæssig i medfør af lovforslaget – reguleres ikke af
L 152 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvad det er for nogle oplysninger, som Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), forsikringsselskaberne og myndighederne vil kunne eller skulle udveksle/videregive om enkeltpersoner på baggrund af lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren
1883840_0002.png
lovforslagets bestemmelser. Det reguleres derimod af den gældende personda-
talov og den kommende nye databeskyttelsesforordning samt databeskyttelses-
lov.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen