L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 149 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedr. forslag til lov om deling af data i Erhvervsstyrel-

sen

1. Indledning

Lovforslaget skal sikre det retlige grundlag for, at Erhvervsstyrelsen kan

indføre en intelligent kontrol i virksomhedsregistreringsfasen baseret på

machine learning og skal dermed bidrage til at modvirke virksomheders

organiserede svindel med moms og afgifter.

Lovforslaget har været sendt i høring i perioden 13. november 2017 til

11. december 2017 til i alt 73 organisationer, foreninger m.v.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet/Advokatsamfundet, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Danmarks Statistik, Datatilsynet, De Samvir-

kende Købmænd, FSR

–

danske revisorer, Institut for menneskerettighe-

der, IT-Politisk Forening, Landbrug og Fødevarer SEGES, Mellemfolke-

ligt Samvirke og Oxfam Ibis, Rigsadvokaten, SKAT og Udbetaling Dan-

mark og ATP.

Dansk Arbejdsgiverforening, Digitaliseringsstyrelsen, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Rigsrevisionen og Skattefaglig Forening SRF, har

meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Enkelte høringssvar indeholder bemærkninger og forslag til ændringer,

der ikke vedrører lovforslaget. Disse omtales ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Advokatrådet/Advokatsamfundet mener, at lovforslaget formelt sikrer en

lovhjemmel til samkøring af personoplysninger, men at hjemlen samtidig

er så vidtgående, at lovforslaget reelt ikke giver borgeren mulighed for at

forudberegne sin retsstilling. Det anføres, at lovforslaget er retssikker-

hedsmæssigt betænkeligt, og at det anbefales, at det nærmere præciseres,

hvilke personoplysninger der kan behandles til hvilke formål.

Dansk Erhverv (DE) bakker op om lovforslaget, der skal dæmme op for

organiseret svindel med skat og moms. Dansk Erhverv lægger stor vægt

på, at samkøring og behandling af data sker på forsvarlig vis og med pas-

sende beskyttelse af forretningskritiske data. Det anføres dog, at lov-

forslaget retter sig mod organiseret svindel, og at der uforandret og til

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/9

stadighed er behov for at forenkle skattesystemet for legitime virksomhe-

der.

Dansk Industri (DI) giver lovforslaget stor opbakning. DI kvitterer for

regeringens ambition om at styrke det juridiske grundlag for en mere tids-

svarende og innovativ offentlig forvaltning. DI opfordrer i forlængelse

heraf til, at arbejdet med enkel og teknologiparat lovgivning gives den

højeste prioritet, også på skatteområdet.

De Samvirkende Købmænd (DSK) støtter forslaget. Det anføres, at der i

dag ingen koordinering er mellem SKAT og Erhvervsstyrelsen, og at der

er brug for en langt bedre screening af virksomheder. DSK mener, at det

er vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på og har grundige over-

vejelser om persondatabeskyttelse og retssikkerhed, hvilket også virker til

at være tilfældet.

FSR

–

Danske Revisorer er stærke tilhængere af en effektiv kontrolind-

sats over for virksomheder, hvor der er indikationer på snyd. Det anføres,

at hvis den foreslåede indsats skal have virkning i praksis, er det afgøren-

de, at der bliver afsat de fornødne manuelle ressourcer til opfølgning.

IT-Politisk Forening anfører, at det fra et retssikkerhedsmæssigt perspek-

tiv er særdeles betænkeligt, at Erhvervsstyrelsen med omfattende data-

analyser, profilering og indgreb i borgernes databeskyttelsesrettigheder

udfører kontrolforanstaltninger for andre offentlige myndigheder, og at

lovforslaget ikke harmonerer med grundlæggende principper i databe-

skyttelsesforordningen om dataminimering og formålsbegrænsning.

Landbrug & Fødevarer SEGES støtter generelt kontrolindsatsen imod

virksomheder og personer, der svindler med moms og afgifter. Landbrug

& Fødevarer ser derfor også generelt positivt på lovforslaget, men påpe-

ger samtidig nogle opmærksomhedspunkter, navnlig at det er afgørende,

at der er smidighed i registreringsprocessen, at sagsbehandlingstiderne

ikke bør forringes for lovmedholdelige virksomheder, og at det bør præ-

ciseres, hvilke oplysninger der efter lovforslaget kan behandles.

Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis bifalder, at der laves tiltag for

at dæmme op for svig med moms og afgifter. Det vurderes som positivt,

at det revurderes, hvor nemt det skal være at registrere en virksomhed,

uden at egentlig kontrol med virksomhedens oplysninger forefindes, og

det ligeledes er hensigtsmæssigt, at myndigheders samarbejde på området

anskues. Det bemærkes dog, at lovforslagets ordning med øget deling af

oplysninger mellem myndigheder virker bureaukratisk og indviklet.

Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK) anfører, at lovforslaget skaber en forholdsvis bred

hjemmel til Erhvervsstyrelsens indsamling og behandling af oplysninger

fra andre offentlige myndigheder.

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/9

SKAT anfører, at de er positive over for lovforslaget, som de anser som

en opgradering af Erhvervsstyrelsens muligheder for at identificere even-

tuelle svindelvirksomheder, hvilket også er i SKATs interesse. Det anfø-

res endvidere, at det er SKATs vurdering, at Erhvervsstyrelsen ved lov-

forslagets vedtagelse vil få den nødvendige hjemmel til at samkøre data

med SKAT.

Udbetaling Danmark og ATP finder det positivt, at der med lovforslaget

sættes fokus på kontrol i forbindelse med registrering af virksomheder.

Kommentar:

På baggrund af høringssvarene kan det konstateres, at der er bred

opbakning til lovforslaget, idet der dog er enkelte høringsparter, der

forholder sig kritiske til forslaget. Der er nogle forhold, som har givet

anledning til bemærkninger fra høringsparterne, herunder har der

særligt været bemærkninger vedrørende profilering, indsamling af

oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, konsekvensanalyse, indsigt i

data, videregivelse af oplysninger til andre myndigheder samt

begrænsning af formålsbestemthedsprincippet.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

3.1. Profilering

3.1.1. Bemærkninger

3.2. Indsamling af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder

3.2.1. Bemærkninger

3.3. Konsekvensanalyse

3.3.1. Bemærkninger

3.4. Indsigt i data

3.4.1. Bemærkninger

3.5. Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

3.5.1. Bemærkninger

3.6. Begrænsning af formålsbestemthedsprincippet

3.6.1. Bemærkninger

3.1. Profilering

3.1.1. Bemærkninger

Datatilsynet anfører, at lovforslaget ikke omfatter persondatarettens reg-

ler om profilering. Datatilsynet anbefaler, at der i lovforslagets bemærk-

ninger om machine learning tilføjes bemærkninger vedrørende forholdet

til persondatarettens profileringsbegreb.

Kommentar:

Databeskyttelsesforordningen

regulerer ”profilering”, som i forordnin-

gens artikel 4, nr. 4,

defineres som ”enhver form for automatisk behand-

ling af personoplysninger, der består i at anvende personoplysninger til

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/9

at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person,

navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske

persons arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præfe-

rencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevæ-

gelser”. Af forordningens artikel 22, stk. 1, fremgår det, at den registre-

rede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er base-

ret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning

eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Det person-

dataretlige profileringsbegreb er nu præciseret i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger, pkt. 3.1.1.3.

Lovforslaget regulerer ikke, hvordan der træffes afgørelse på grundlag af

profilering, men forordningens krav om, at den registrerede har ret til

ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automa-

tisk behandling, herunder profilering, gælder umiddelbart og vil derfor

skulle overholdes.

Det fremgår nu af bemærkningerne, at i forbindelse med anvendelsen af

udviklede modeller vil reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 22

skulle iagttages. Inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil

det blive sikret, at der anvendes passende matematiske eller statistiske

procedurer til profileringen. Der vil endvidere blive gennemført tekniske

og organisatoriske foranstaltninger, der navnlig kan sikre, at faktorer,

der resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen

for fejl minimeres. Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysnin-

ger på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den registre-

redes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a. forskelsbehandling

af fysiske personer på grund af race eller etnisk oprindelse, politisk, reli-

giøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetisk status eller helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som

resulterer i foranstaltninger, der har en sådan virkning.

3.2. Indsamling af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder

3.1.2. Bemærkninger

FSR

–

Danske Revisorer anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt betæn-

keligt, at der kan indsamles data fra offentlige kilder, som ikke er valide-

rede. Det bør i lovforslaget præciseres, at ikke-validerede data fra eksem-

pelvis sociale medier ikke kan benyttes ved sanktionering uden øvrig

efterprøvelse.

IT-Politisk Forening anfører, at der ikke er hjemmel til, at Erhvervsstyrel-

sen kan viderebehandle offentligt tilgængelige oplysninger til et formål,

der antageligt er uforeneligt med det oprindelige formål. Det anbefales, at

der i lovforslaget fastsættes præcise bestemmelser om, hvilke personop-

lysninger Erhvervsstyrelsen lovligt kan indsamle fra offentligt tilgængeli-

ge kilder inden for lovforslagets rammer. Det anbefales endvidere, at hvis

det er hensigten, at Erhvervsstyrelsen skal gøre brug af Google eller an-

dre online-tjenester, bør det ske ved, at Erhvervsstyrelsen som dataan-

svarlig indgår databehandleraftaler med de pågældende virksomheder.

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/9

Kommentar:

Det skal, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

bemærkes, at det i takt med den teknologiske udvikling er stadig mere

udbredt, at såvel offentlige myndigheder som private virksomheder tilgår

og benytter offentligt tilgængelige oplysninger som en integreret del af

deres opgaveløsning. Offentligt tilgængelige kilder kan i denne forbindel-

se være internettet, som i dag udgør en væsentlig

–

og i mange sammen-

hænge den primære

–

informationskilde på tværs af samfundet. Eksem-

pelvis kan der findes relevante kortdata, som er offentligt tilgængelige

gennem bl.a. Google. Det er nu præciseret i lovbemærkningerne, at ikke-

validerede data fra eksempelvis sociale medier ikke kan benyttes ved

sanktionering uden øvrig efterprøvelse af oplysningernes gyldighed. De

indsamlede oplysninger kan omfatte enhver type oplysning, herunder

personoplysninger.

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at indsamlingen af offentligt tilgæn-

gelige oplysninger vil være lovlig og ikke forudsætte en databehandleraf-

tale.

3.3. Konsekvensanalyse

3.1.1. Bemærkninger

IT-Politisk Forening anfører, at det følger af databeskyttelsesforordnin-

gen, at der skal være gennemført en konsekvensanalyse, og at en sådan

ikke er foretaget i lovforslaget, samt at der er tale om behandlinger, der

sandsynligvis vil medføre høj risiko. Det antages, at der efter lovforsla-

gets eventuelle vedtagelse igangsættes en konsekvensanalyse i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 35 og 36.

Kommentar:

De behandlinger af personoplysninger, som foretages hos Erhvervssty-

relsen efter lovforslaget, skal leve op til de regler, som er fastlagt i data-

beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Heri ligger bl.a., at

det i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 35 og

36 skal overvejes om og i hvilket omfang, der skal gennemføres en konse-

kvensanalyse. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at overvejelser om

gennemførelse af en konsekvensanalyse skal ske ved implementeringen af

lovforslaget.

3.4. Indsigt i data

3.4.1. Bemærkninger

FSR

–

Danske Revisorer anfører, at der bør tilføjes en bestemmelse, som

giver datasubjektet mulighed for at få indsigt i indsamlede data.

Kommentar:

Det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke foretages fravi-

gelse af databeskyttelsesforordningens regler om underretning og indsigt

i data m.v. Databeskyttelsesforordningens regler om datasubjektets mu-

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/9

lighed for at få indsigt i indsamlede data vil derfor skulle overholdes ved

administrationen af loven. Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke

nødvendigt at fastsætte yderligere regulering på dette område.

3.5. Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

3.5.1. Bemærkninger

FSR

–

Danske Revisorer anfører, at Erhvervsstyrelsens adgang i lov-

forslaget til at indsamle oplysninger bør udvides til, at SKAT og Justits-

ministeriet får adgang til at indhente oplysninger og samkøre registre. Det

anføres endvidere, at der i forslaget bør medtages oplysninger om sager

oversendt fra SKAT til SØIK og anklagemyndigheden.

Udbetaling Danmark og ATP mener, at der er tale om et ikke-ubetydeligt

potentiale i forhold til at forhindre fejludbetalinger, hvis Erhvervsstyrel-

sen videregiver nødvendige oplysninger til f.eks. Udbetaling Danmark og

Lønmodtagernes Garantifond. Det anbefales på den baggrund, at Udbeta-

ling Danmark og øvrige ordninger administreret af ATP omfattes af lov-

forslagets § 1, stk. 4. Generelt set ønsker Udbetaling Danmark et større

myndighedssamarbejde med Erhvervsstyrelsen i forbindelse med lov-

forslagets ordning.

Kommentar:

Der kan henvises til, at det fremgår af lovforslaget, at det i § 1, stk. 4,

foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle og behandle oplysninger,

som omfattes af lovforslagets § 1, stk. 1-3, samt videregive disse oplys-

ninger til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt for deres

myndighedsudøvelse i kontrol- og tilsynsøjemed. Det er i lovforslagets

almindelige bemærkninger anført, at kontrollen ved registrering af virk-

somheder kan styrkes gennem et tættere samarbejde mellem Erhvervssty-

relsen, skattemyndighederne og andre relevante myndigheder. Lovforsla-

get sikrer således allerede, at styrelsen kan videregive oplysninger til og

samarbejde med relevante myndigheder som told- og skatteforvaltningen,

SØIK, anklagemyndigheden, politiet og Udbetaling Danmark og ATP.

3.6. Begrænsning af formålsbestemthedsprincippet

3.6.1. Bemærkninger

Danmarks Statistik anfører, at det for at undgå uklarhed eksplicit bør an-

føres, at lovforslaget ikke finder anvendelse på oplysninger, der udeluk-

kende er indsamlet til statistiske formål. Det henvises til, at den kommen-

de databeskyttelseslovs § 5, stk. 3, fastsætter, at vedkommende minister

kan fastsætte nærmere regler om, at personoplysninger af andre offentlige

myndigheder må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var

indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed, men at dette dog

ikke gælder for oplysninger omfattet af lovens § 10, dvs. oplysninger, der

er indsamlet til statistiske formål.

Datatilsynet anfører, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 5,

bør henvises til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, således at

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/9

det står klart, at minimumskravene i denne bestemmelse skal være op-

fyldt, inden formålsbestemthedsprincippet kan fraviges.

Institut for Menneskerettigheder mener, at det er vanskeligt at foretage en

konkret vurdering af proportionaliteten af den foreslåede ordning, navnlig

om den opfylder de krav, som følger af databeskyttelsesforordningens

artikel 23. Institut for Menneskerettigheder finder, at den nærmere ad-

gang til at fravige kravet om formålsbestemthed bør fastsættes ved lov,

og at det i forslagets bemærkninger uddybes, hvilke personoplysninger

der kan behandles, samt hvornår kravet om proportionalitet og datamini-

mering vil føre til, at personoplysninger ikke behandles.

IT-Politisk Forening finder det betænkeligt at give erhvervsministeren

beføjelse til i bekendtgørelsesform at fastsætte bestemmelser om videre-

givelse af personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og især

behandling af personoplysninger til formål, som er uforenelige med det

oprindelige formål. Det anbefales derfor, at beføjelserne fastsættes i selve

lovteksten og ikke i senere bekendtgørelser.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.3, at

formålet med begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet er i læ-

ringsøjemed at udvikle Erhvervsstyrelsens anvendelse af en machine

learning-model, således at denne kan genkende mønstre og tegn på svig

på tværs af data. Herved kan virksomheder med forhøjet risiko for at be-

gå svig med moms og afgifter samt anden økonomisk kriminalitet identifi-

ceres. Det skal understreges, at forordningens krav om proportionalitet

og dataminimering fortsat gælder ved test af data. Det skal også under-

streges, at begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet i læringsøje-

med respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettighe-

der og frihedsrettigheder i databeskyttelsesforordningens artikel 5, og

fravigelsen hviler på væsentlige samfundsmæssige hensyn til kontrol og

misbrugsbekæmpelse på bl.a. skatteområdet.

Adgangen til at anvende oplysninger til læring og test samt udnyttelse af

modelresultaterne vil således ikke kunne benyttes i et videre omfang, end

hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede

model vedrørende deling og samkøring af data er operationel og virker

efter hensigten. Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet relate-

rer sig udelukkende til de teknisk nødvendige tiltag forud for ibrugtag-

ningen af machine learning-modellen. Forudgående udvikling af model-

len indebærer i øvrigt, at modellens træfsikkerhed øges, hvilket får betyd-

ning for, hvilke sager som behandles manuelt af Erhvervsstyrelsen eller

SKAT. Dermed kan det sikres, at den manuelle behandling af oplysnin-

ger, som foretages af fysiske sagsbehandlere, fokuseres på de virksomhe-

der, som med høj sandsynlighed har til hensigt at begå svig.

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/9

Det er ikke fundet nødvendigt at anføre, at lovforslaget ikke finder an-

vendelse på oplysninger, der udelukkende er indsamlet til statistiske for-

mål, idet dette følger af gældende ret, som ikke ændres ved lovforslaget.

Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse sikres de registreredes rettigheder

således i tilstrækkeligt omfang. Det er nu præciseret i lovforslaget, at

kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, skal være opfyldt ved udnyttelse

af bemyndigelsen i forslagets § 1, stk. 5., til at fastsætte regler, der fravi-

ger formålsbestemthedsprincippet.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatsamfundet/Advokatrådet, AgroSkat ApS, Akademikernes Cen-

tralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets

Tillægs Pension (ATP), Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bryggeriforeningen,

Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS

–

Center for Politiske Studier, Copenhagen Business School, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks National-

bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks

Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF,

Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning

–

Videncente-

ret for Landbrug, Dansk Told- og Skatteforbund

–

DTS, Danske Advo-

kater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det

Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Se-

kretariat, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrel-

sens Team Effektiv Regulering (TER), Finansforbundet, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Foreningen af

J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

Freelance Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR

–

Danske Revisorer,

Grønlands Selvstyre, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark,

Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunekredit, KL, Kuratorfor-

eningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer SEGES,

Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes

Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Oxfam IBIS, Realkreditforeningen,

Revisornævnet, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevi-

sionen, Roskilde Universitetscenter, SKAT, Skattefaglig forening

–

SRF, Skatterevisorforeningen, Statsadvokaturen for særlig økonomisk

kriminalitet, Syddansk Universitet, Team Effektiv Regulering, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet.

4.1. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærk-

ninger til lovforslaget:

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dan-

marks Statistik, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, FSR

–

danske

revisorer, Institut for menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Land-

L 149 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/9

brug og Fødevarer SEGES, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis,

Rigsadvokaten, SKAT og Udbetaling Danmark og ATP.