Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark. (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 21.02.2018).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Daniel Toft Jakobsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I Socialdemokratiet ligger det os meget på sinde at genskabe tilliden til vores skattevæsen, som jo er en af grundpillerne i vores velfærdssamfund. Det lovforslag, vi behandler her, udspringer af aftalen om en styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse, som alle Folketingets partier indgik i juni sidste år. Efter SKATs digitale inddrivelsessystem, EFI/DMI, er brudt sammen, er borgeres og virksomheders gæld til det offentlige jo oppe på omkring 100 mia. kr. Det giver sig selv, at vi i Socialdemokratiet tager ansvar og bidrager til oprydningen og til at sikre ordentlige rammer for inddrivelsen fremover.

Med aftalen fra juni sidste år får SKAT nye redskaber til at nedbringe den uholdbart store skattegæld. Der tilføres flere ressourcer til inddrivelsesområdet, og vi får ryddet op efter det her EFI/DMI-inddrivelsessystem. Og det er den sidste oprydning, som det her lovforslag adresserer.

Formålet med lovforslaget er at skabe det bedst mulige fundament for fremtidens gældsinddrivelse. Det kræver, at der bliver ryddet op i de fejl og problemer, der er knyttet til de gældsposter, der har været under inddrivelse i denne periode med det her EFI/DMI-system. For at rette fejl og sikre inddrivelsen fremadrettet foreslås en række tiltag, der skal forenkle arbejdet med at genoptage sager og samtidig sikre, at borgere og virksomheder ikke unødigt bliver ulejliget, hvis en rettelse af fejl vil have ingen eller en meget begrænset betydning for dem. Eksempelvis foreslås det, at inddrivelsesmyndighederne kun af egen drift skal genoptage sager med fordringer, hvor der er tvivl om deres retskraft, hvis de overstiger 3.000 kr. Andre sager, der drejer sig om mindre end 3.000 kr., genoptages kun, hvis skyldner anmoder om det inden september 2018.

Samtidig foreslås en ekstraordinær afskrivning af en række mindre gældsposter med en skønnet samlet kursværdi på ca. 1 mia. kr. Nu er det jo ikke alle de her gældsposter, som formentlig har retskraft, så det reelt afståede provenu, hvis det her bliver vedtaget, vil være mindre. Men det drejer sig altså om en meget stor mængde gældsposter, hvor der er tvivl om gældens gyldighed, og som derfor ikke umiddelbart og lovligt kan inddrives. Skatteministeriet vurderer, at det vil kræve 12.000 årsværk og koste ca. 7 mia. kr. at afklare, om gælden kan inddrives, og det vil være en så omfattende opgave, at det ikke praktisk kan håndteres.

Derfor foreslås det, at de såkaldte grå fordringer på under 1.000 kr. kan afskrives, og at fordringer mellem 1.000 kr. og 7.500 kr. kan afskrives, hvis skyldner har en skattepligtig årsindkomst på mindre end 200.000 kr. Det vil særlig være personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtids- og folkepension, som får afskrevet gæld, og hvoraf en stor andel formentlig har en meget lav eller slet ikke nogen betalingsevne. Af hensyn til retsfølelsen kan f.eks. bøder ikke afskrives, og samtidig vil det være sådan, at skyldnere, der har en meget stor gæld baseret på mange små gældsposter, heller ikke vil få hele deres gæld afskrevet.

Både KL og Dansk Vand- og Spildevandsforening spørger i deres høringssvar forståeligt nok ind til den her kompensation, som er stillet i udsigt til de fordringshavere, der vil få afskrevet gældsposter som et resultat af den her ekstraordinære afskrivning. Partierne har jo i aftalen fra juni 2017 forpligtet sig til at drøfte den her kompensation, og det ser vi i Socialdemokratiet frem til at være en del af.

Vi bidrager selvfølgelig til oprydningen af det kaos, som det her EFI-inddrivelsessystem har efterladt. Vi beklager, at det er nået hertil, at det er endt med at være nødvendigt at afskrive gæld, da vi sådan grundlæggende mener, at man selvfølgelig, hvis man har gæld til det offentlige, skal betale den. Vi er dog tilfredse med den balance, der ligger i det her forslag, og at det primært er mennesker med lav indkomst og ringe betalingsevne, der får afskrevet gæld.

Så ser vi i øvrigt frem til udvalgsbehandlingen af også forslagets detaljer. Og så skal jeg hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de ligesom os bakker op om forslaget. Jeg skal også hilse fra Alternativet og sige, at de også som udgangspunkt er positive over for forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre og siger tak til hr. Daniel Toft Jakobsen og velkommen til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Det kan jo ikke overraske så mange, at der er en del partier, som har valgt ikke at være en del af debatten i dag, for det er jo ikke en specielt positiv sag. Det er jo en opfølgning på, at inddrivelsen i SKAT er brudt sammen, at vi har de her it-systemer EFI og DMI, som er kuldsejlet, som har medført, at utrolig mange data ikke kan bruges, at man ikke ved, om mange af de her gældsposter overhovedet er lovlige. Så vidt jeg husker i hovedet, er det over 12 millioner gældsposter, som man overhovedet ikke ved om der kan inddrives på, og før man kan begynde at kigge på, om folk har en betalingsevne, eller om det egentlig er den rigtige post, skal de jo gennemgås, og det vil koste omkring 12.000 årsværk, som den foregående ordfører også nævnte.

Det vil koste utrolig mange penge – det er jo så, hvad det er – og det kunne man måske godt blive enige om man skulle finde sådan rent principielt, fordi folk naturligvis som udgangspunkt skal betale det, de skylder. Men det er simpelt hen ikke muligt at geare organisationen i SKAT op med 12.000 årsværk, så derfor står vi jo i den rigtig – for at sige det ligeud – trælse situation, at vi er nødt til at afskrive nogle gældsposter for at kunne få SKAT til at fungere fremadrettet.

For Dansk Folkeparti er det selvfølgelig en rigtig træls øvelse, men nogle gange er vi også nødt til at finde nogle gode løsninger på trælse problemstillinger. Jeg tror jo, at det vigtigste i den her henseende er at sørge for, at vi får en gældsinddrivelse, der kommer til at virke fremadrettet. Det er også der, de store penge ligger. Gælden er lige nu oppe på omkring 100 mia. kr., og skal det nogen sinde komme til at virke igen, er vi også nødt til at få ryddet op i de gamle data, der ligger, altså over 12 millioner poster, som man ikke ved om overhovedet er lovlige, før man går ind og inddriver på dem.

Så i det lys synes vi det ville give god mening i den rigtig trælse situation, vi har nu, at man får lavet det her lovforslag, hvor man får afskrevet en del af mange af de små gældsposter, hvor man historisk ved mange ikke har betalingsevne, og at de heller ikke vil komme til at betale det nogen sinde for derefter selvfølgelig også at efterlade nogle ressourcer, så man kan komme efter dem, som skylder de mange penge.

Så selv om det en træls situation, kan det godt være, at det er en god idé at få løst det, og derfor støtter vi i Dansk Folkeparti det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Dennis Flydtkjær og velkommen til fru Britt Bager fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Med forslaget her udmønter vi aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse. Lovforslaget har til formål at rydde op i inddrivelsen, så vi fremadrettet sikrer inddrivelsen af gæld til det offentlige. Det vil samtidig styrke tilliden til skattevæsenet og den enkelte borgers retssikkerhed. Overordnet gennemfører lovforslaget en række initiativer, som skal gøre op med de fejl og problemer, der er opstået i forhold til de gældsposter, der har været under inddrivelse i perioden med inddrivelsessystemerne EFI og DMI.

Jeg skal ikke stå og gentage, hvad de tidligere ordførere har sagt. Jeg skal blot nævne, at vi med forslaget foretager en nødvendig sanering af de systemer, som anvendes i skatteinddrivelsen, og det støtter Venstre naturligvis op om.

Tak til fru Britt Bager og velkommen til hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

SKAT er blevet sparet i stykker. Tusindvis af årsværk er blevet nedlagt i SKAT siden 2005, og det har haft en katastrofal indflydelse på hele organisationens måde at fungere på, at skiftende regeringer, både røde og blå, har stået bag dette. Det har selvfølgelig også haft betydning for gældsinddrivelsen.

Den måde, SKAT er endt på, er ikke en konsekvens af beslutninger, som Enhedslisten har stået bag. Det er en konsekvens af de katastrofale beslutninger, som andre partier har stået bag, men vi er gået med i den her aftale, fordi det er åbenlyst, at de penge, der er tale om her, et beløb på ca. 6 mia. kr., som i virkelighedens verden kun vil have en reel værdi af omkring 1 mia. kr., simpelt hen ikke kan inddrives meningsfyldt, og at omkostningerne ved at inddrive gælden langt ville overstige gevinsten for samfundet og dermed stå i vejen for, at vi kan bruge ressourcerne på de store skyldnere og få nogle flere penge i kassen ud af de mange milliarder, som stadig væk ligger og skal inddrives til gavn for fællesskabet og til gavn for vores fælles velfærd.

Det er også vigtigt at sige, at det er særlig socialt udsatte, som får afskrevet gæld, og at de her skyldnere i forvejen har en meget lav betalingsevne, så der er i den forbindelse også meget ringe udsigt til, at gælden vil blive betalt.

En af forudsætningerne for, at vi gik med i aftalen, var også, at der i samme aftale blev tilført nogle yderligere ressourcer til SKAT, og det var trods alt et lille skridt i den rigtige retning, selv om vi jo stadig væk mangler meget for at få SKAT på fode igen, bl.a. ikke mindst skattekontrolloven har vi brug for at styrke gevaldig meget mere, hvor der i de udspil, der tidligere har været fra regeringen, ikke er lagt op til en nødvendig styrkelse, men at vi skal se på, hvordan vi kan få niveauet endnu højere op.

Men vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Det er en del af den aftale, som alle Folketingets partier har indgået.

Tak til Rune Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Der er ikke rigtig nogen, der roser det her forslag, og alligevel ender alle med at støtte det. Det er jo sådan set en helt speciel situation og et specielt forløb. Vi støtter faktisk også det her forslag i et håb om, at det faktisk kan hjælpe på den situation, som er kritisabel og har været kritisabel, og som skubber lidt til borgernes tillid til SKAT, når der ligger så mange gamle sager, så det rokker ved retssikkerheden. Derfor er det rigtigt at tage de her skridt, for det første for at hjælpe SKAT på fode igen, og for det andet så SKAT får bemyndigelsen til selv at rette en række mindre fejl, der ikke har stor betydning for borgerne.

Så det er det rigtige skridt at tage, selv om man så kan beklage fortiden på det her område. Men så kan man til gengæld håbe på, at fremtiden bliver bedre og mere sikker og med mere fundament under den retssikkerhed, vi altid skal kunne have til en institution som SKAT. Så vi støtter forslaget.

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

I forhold til hvad den forrige taler, hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, sagde, vil jeg gerne rose det her forslag, selv om man selvfølgelig ikke kan sige, at det er en så glædelig begivenhed. Jeg vil gerne rose, både partierne, der er med, og skatteministeren for at have prøvet at rette op på en situation, der selvfølgelig har været fuldstændig uholdbar og uacceptabel, og som er resultatet af 12 års misrøgt af SKAT og en blind tiltro til, at EFI kunne komme op at stå – eller 7-9-13-systemet, som man kunne kalde det – hvor skiftende regeringer har forventet, at man kunne erstatte en masse medarbejdere i SKAT med et digitalt system, som aldrig kom op at stå. Jeg synes også, at det er på sin plads fra Folketingets talerstol faktisk at sige undskyld til alle de medarbejdere i SKAT, både dem, der blev afskediget, uden at der egentlig var et grundlag for det, men også dem, der har skullet lægge ører og ryg til de problemer, der har været i SKAT igennem mange år. Det synes jeg faktisk er på sin plads.

Nu bliver vi jo så nødt til at træffe nogle valg for at få SKAT på ret køl igen, og der synes jeg, at vores skatteminister har gjort et godt stykke arbejde. Jeg har også sagt flere gange, at jeg ikke synes, at den genopretningsplan går helt så langt, som den burde. Der er brug for flere ressourcer i SKAT, både til inddrivelse af gæld, men også til kontrol og forebyggelse. Men så langt, så godt. Vi synes, at vi har taget nogle vigtige skridt nu, og en del af det er jo så at gennemføre lovgivningen i dag og afskrive noget gæld, specielt til dem, som i forvejen ikke vil have betalingsevne, dem, der er socialt, økonomisk udsatte. For som min kollega fra DF også var inde på, vil det at skulle afsætte 12.000 årsværk til at gennemgå det her manuelt betyde, at vi aldrig, i hvert fald så langt ud i fremtiden, vi kan se, vil kunne få SKAT på ret køl igen, for alle ressourcer – flere end dem, der er mulige – skulle gå til det her. Og det har været en principiel diskussion i kredsen netop om rimeligheden i at afskrive store gældsposter, fordi vores samfund hviler på en forventning om, at der er ret og pligt, at der er fairness, at folk betaler den skat, de skal, og betaler den gæld, der er opstået.

Derfor har det jo ikke været en nem beslutning at afskrive så store gældsposter, men jeg mener, at den model, vi har fundet, er den bedst mulige. Derfor støtter vi også det her lovforslag, og jeg vil også gerne samtidig nu, hvor jeg også har rost skatteministeren, opfordre til, at vi fortsat bliver ved med at kigge på, om der er ressourcer i SKAT, både til gældsinddrivelse, til forebyggelse og til at sætte ind der, hvor vi desværre kan se på de compliancetal, vi får, at der stadig væk er et stort efterslæb. Og vi har fået et problem, der faktisk er større end økonomi, nemlig et demokratisk problem, hvis folk ikke længere føler, at der er en solidaritet ved den måde, vi finansierer vores velfærdssystem på, og en går den, så går den-kultur. Det skal vi have gjort op med, og det kræver de ressourcer, der allerede er sat af, og højst sandsynligt også flere end dem.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Lovforslaget, som vi behandler, udmønter, som flere har været inde på, den aftale, som alle Folketingets partier indgik sidste år, og det har til formål at få ryddet op i den her store mængde skatterestancer, som der er opstået i kølvandet på problemerne med EFI.

Aftalen om at afskrive så stor en mængde fordringer, som SKAT har til gode hos danskerne, var ikke og er ikke nogen nem beslutning, men det viste sig desværre i løbet af forhandlingerne, og i takt med at der kom oplysninger om udfordringerne med fordringernes retskraftighed, at ressourcerne til at inddrive dem ville være så omfattende, at det ikke bare ville være en dårlig forretning for det offentlige, men at det ganske enkelt også ville være fuldstændig umuligt at skaffe hænder til at løse opgaven. Det ville kræve omkring 12.000 årsværk at få retskraftighedsvurderet de her 13,3 millioner fordringer.

I løbet af forhandlingerne spurgte vi også til, om man så ikke bare kunne lade de her fordringer ligge – ikke afskrive dem, men i hvert fald have dem stående, hvis der så siden hen skulle være en mulighed for at inddrive dem. Men det viste sig, at det ville give nogle andre udfordringer, nemlig at så skulle man løbende opdatere de her systemer og løbende sende meddelelser ud til dem, som skyldte penge til det offentlige. Så det var desværre heller ikke nogen løsning. Og derfor stod det også klart, at det var en bunden opgave, at vi fik ryddet op i fortiden for at kunne komme fremad og for at kunne få opbygget en ny og mere effektiv inddrivelse.

Fra Det Konservative Folkepartis side har vi haft et særligt fokus på, at man i hvert fald ikke skulle annullere de fordringer, som havde med særligt anstødende gæld at gøre, som kunne stride mod retsfølelsen, f.eks. sådan noget som bøder og lignende, ligesom det også var en del af aftalen, at der fremover ville blive mulighed for at lave det, der hedder særskilt lønindeholdelse, hos personer fra det kriminelle miljø, hvis de ikke havde nogen officiel betalingsevne. Og det synes vi er et vigtigt redskab for at skabe respekt omkring udstedelsen af bøder til folk, der f.eks. ikke har nogen betalingsevne.

Men ellers er det meste blevet sagt af de forrige ordførere, så jeg vil bare afslutningsvis sige, at den her afskrivning selvfølgelig ikke har været nogen nem eller sjov opgave for nogen partier. Men jeg er faktisk glad for, at vi, når det så kommer dertil, bredt står sammen om det her oprydningsarbejde, for jeg tror faktisk, det er nødvendigt, at vi alle sammen er med til at tage ansvar og i fællesskab få løftet den tillid, som det er nødvendigt at få genoprettet, til SKAT, for den er virkelig blevet sat på prøve i det her forløb. Så det bliver et langt, sejt træk at få genopbygget danskernes tillid til SKAT, men man kan sige, at med det, vi får gjort nu, får vi i hvert fald skabt et grundlag for, at man i fremtiden kan få lavet en mere effektiv inddrivelse og dermed også få lagt et grundlag for, at vi kan få genopbygget tilliden til det danske skattevæsen.

Så med de bemærkninger skal jeg sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til hr. Anders Johansson, og velkommen til skatteministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil godt starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er glad for, at et samlet Folketing står bag lovforslaget. Som en række ordførere har været inde på, har vi jo lavet en aftale om, hvordan vi rydder op i følgerne efter suspenderingen af EFI-inddrivelsessystemet, og hvordan vi fremadrettet sikrer, at inddrivelse af gæld kommer til at fungere, for det må naturligvis være sådan, at det, hvis en borger ikke betaler det, borgeren skal, til fællesskabet, så har nogle konsekvenser, og at vi har nogle effektive arbejdsredskaber til at kunne sikre, at det rent faktisk også sker.

Hvorfor er det ret og rimeligt? Det er det, fordi det jo ellers er alle dem, der betaler det, de skal – og det er heldigvis flertallet – der kommer til at betale noget mere, fordi der er nogle, der ikke respekterer de regler og love, der gælder for betaling af skat og andre ting, der kunne ende i en gældspost eller en fordring til det offentlige. Derfor har vi som folkevalgte en forpligtelse til at have styr på den slags ting. Det er ikke noget, der bør gå politik i, det er noget, der bare bør fungere. Det har det så desværre ikke gjort. Derfor har det været vigtigt for regeringen og aftalepartierne at få rettet op på de fejl og problemer, der er opstået i forbindelse med de gældsposter, der har været med gældsinddrivelsen i perioden med EFI. SKATs ressourcer skal jo anvendes effektivt, og derfor foreslår vi også i lovforslaget en række tiltag, der netop har til formål at sikre en så god og effektiv og hensigtsmæssig ressourceanvendelse i forbindelse med opgaveoprydningen.

Lovforslaget er udtryk for, at borgere og virksomheder ikke, i hvert fald ikke unødigt, bør ulejliges, hvis en rettelse af fejl alene vil have en begrænset betydning for dem, eller sagt på mere almindeligt dansk: Med de regler, der gælder i dag, skulle SKAT som led i den her oprydningsopgave sende en masse breve til nogle borgere og sige, at nu har vi måttet regne på en masse ting. Der siger vi, at i de tilfælde, hvor det ikke har nogen betydning for borgeren, hvad der er resultatet, altså om man skal betale eller ej, er der ikke nogen grund til at lave de her genberegninger og sende en masse breve frem og tilbage. Det ville bare forvirre borgeren. Så det er kun i de tilfælde, hvor det har betydning, at man selvfølgelig skal informere borgeren. Det får vi altså ryddet op i med lovforslaget.

Derfor foreslår vi en række regler, der har til formål at begrænse og fokusere SKATs opgave med at genoptage sager, der har været berørt af ulovlig inddrivelse i EFI's driftsperiode. Igen, sagt på almindeligt dansk: Hvis en borger er blevet opkrævet noget gæld ulovligt, så skal borgeren findes, og pengene skal tilbagebetales med renter. Hvis det ikke i realiteten har haft nogen betydning for borgeren, er det måske ikke der, man skal lægge ressourcerne. Det må ligesom være den faktuelle betydning for borgeren, der afgør, hvilken indsats man gør i forhold til genoptagelse. Det har der også været bred enighed om. Det vil jeg gerne kvittere for.

Ud over genoptagelsesopgaven består oprydningsopgaven af en afklaring af, om de gældsposter, der er modtaget til inddrivelse i EFI's driftsperiode, stadig væk er retskraftige, dvs. gyldige og derfor lovligt vil kunne inddrives. Og for populært sagt ikke at smide flere gode penge efter dårlige foreslås, at en række mindre gældsposter afskrives efter en model, der tager hensyn til skyldnerens betalingsevne og samtidig varetager hensynet til retsfølelsen, således at f.eks. bøder på bl.a. politiets område ikke afskrives.

Den målrettede afskrivning skal sikre udgifter til de såkaldte retskraftvurderinger af, om gældsposter med tvivlsom retskraft står i et rimeligt forhold til den enkelte gældsposts størrelse, og om opgaven i praksis kan gennemføres administrativt såvel som organisatorisk. Samtidig sikrer lovforslaget, at skyldnere med uforholdsmæssig stor gæld, altså mange små gældsposter, ikke får afskrevet hele deres gæld - det ville heller ikke være rimeligt - og derfor indeholder lovforslaget det, der hedder et afskrivningsloft. Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til i en 5-årig periode at fastsætte regler om yderligere afskrivning af gældsposter, der er ramt af datafejl og andre problemer. Det drejer sig om helt særlige situationer, bl.a. om gældsposter i nogle af SKATs egne opkrævningssystemer, og som det fremgår af lovforslaget, vil en bekendtgørelse om sådan nogle afskrivninger blive sendt i ekstern høring, ligesom bemyndigelsen først vil blive anvendt efter en orientering af Finansudvalget.

Så oprydningslovforslaget er i sagens natur, som også flere ordførere har været inde på, et lovforslag, man både som minister og som ordfører helst ville have undgået at skulle fremsætte, men det er altså nødvendigt. Vi bliver nødt til nogle gange at træffe nogle upopulære og desværre også dyre beslutninger for hurtigt at komme frem til en situation, hvor vi får ret og rimelighed. Det giver ikke mening at bruge årtier på at rydde op i nogle af de gældsposter, som EFI både har forurenet og ødelagt og ikke effektivt kunnet inddrive. Der bliver vi nødt til at trække en streg i sandet og afskrive nogle gældsposter. Det gør vi så her på, efter min opfattelse som minister, en rimelig måde, hvor vi sikrer, at dem, der får afskrevet gæld, som udgangspunkt er folk, der ikke har nogen betalingsevne, eller folk, som har meget små gældsposter, hvor det ikke kan betale sig at få pengene ind. Så kan vi så på den lange bane få rimelighed og sikre, at alle, uanset hvem man er, og hvilken gældspost man har, kommer til at betale det, de skal, og forhåbentlig også til tiden.

Derfor vil jeg godt kvittere for den lange, men også gode og konstruktive proces, vi har haft, hvor alle Folketingets partier står bag aftalen. Det er glædeligt, at alle vil være med til at tage ansvar i den her svære sag, det vil jeg godt sige tak for.

Vi siger også tak til ministeren.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er heller ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingerne er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.