Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146
Offentligt
1880241_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 13-04-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPPADL
Sagsnr.: 1707223
Dok. nr.: 554127
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 37 (L 146
forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Organiserin-
gen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 37:
”Ministeren
bedes udforme et ændringsforslag, som indebærer, at politiet ikke under
nogen omstændigheder kan få adgang til Nationalt Genomcenter i efterforsknings-
mæssig sammenhæng.”
Svar:
Det er Sundheds- og Ældreministeriets klare vurdering, at politiet i almindelighed ikke
med hjemmel i retsplejelovens regler om edition vil kunne få en retskendelse, der på-
lægger Nationalt Genom Center at oplyse identiteten på en person med en bestemt
dna-profil.
Dog vil det ikke kunne afvises, at der vil kunne opstå en helt ekstraordinær situation,
hvor politiet vil kunne få en sådan retskendelse, eksempelvis hvis politiet er i besid-
delse af et dna-spor på en formodet terrorist, hvor en identifikation forventes at
kunne bidrage til at forebygge et forestående terrorangreb.
Det kan på den baggrund overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at
denne retstilstand er klart beskrevet enten ved at beskrive retstilstanden i forbin-
delse med udformningen af betænkningen eller ved at fastsætte den gennem æn-
dring af lovforslaget.
Der er tale om en vigtig politisk afvejning, hvorfor det også politisk drøftes, om det
ønskes, at den meget begrænsede og ekstraordinære mulighed skal lukkes fuldstæn-
digt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Anne-Sofie Duelund Lassesen