Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 Bilag 7
Offentligt
1864563_0001.png
Til Sundheds- og Ældreudvalget
6. marts 2018
 
DSAM tillader sig med bekymring at henvende sig vedrørende L146, For-
slag til Lov om ændring af sundhedsloven (Organiseringen i Sundheds-
og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.).
DSAM har i efteråret 2017 afgivet et kritisk høringssvar omkring udkast til den lov,
der skal regulere Nationalt Genom Center. Vi har efterfølgende stillet ministeren
en række spørgsmål, der desværre ikke er blevet besvaret. I sin nye skikkelse gi-
ver L146 fortsat anledning til bekymring, især er vi bekymrede over, at loven ikke
sikrer danske patienter retten til at kunne frabede sig, at genetiske oplysninger og
oplysninger om helbredsmæssige forhold tilgår Nationalt Genom Center.
Læger kan ikke arbejde uden patienternes fortrolighed. Det gælder på samme
måde, at en advokat har ret til at tale med sin klient, uden at politiet lytter med,
og at en journalist ikke kan arbejde uden sin kildebeskyttelse. Som loven om Nati-
onalt Genom Center er i sin nuværende skikkelse, er tilliden til hele vores sund-
hedsvæsen udfordret. Vi ved, at tillid sikres gennem brugerinddragelse og ret til
fortrolighed, og det er derfor paradoksalt, at lovforslaget lægger op til dataover-
førsel til Nationalt Genom Center uden mulighed for at kunne sige fra. Især fordi
vi ved, at danskerne gerne vil deltage i forskning og udvikling af ny behandling,
hvis bare de bliver spurgt. I alle andre sammenhænge er vi i sundhedsvæsenet
ved at sikre en højere grad af brugerinddragelse.
Lovforslaget er uklart på mange måder, men er alligevel i pressemeddelelser og
udtalelser blevet markedsført som indeholdende et samtykke til dataoverførsel og
forskelligt fra det oprindelige, som var i høring i efteråret. På trods af en lang
række kritiske høringssvar er realiteten, at meget lidt er ændret i loven. Loven
mangler fortsat sikring af samtykke, sikkerhed og gennemsigtighed.
DSAM har derfor bedt om en juridisk vurdering fra sundhedsjurist Kent Kristensen,
SDU, som desværre til fulde underbygger DSAM’s bekymringer vedrørende mang-
lende selvbestemmelse for borgerne. I realiteten er det ministeren alene, der rent
administrativt kontrollerer datastrømmen af genetiske oplysninger til Nationalt
Genom Center.
 
I DSAM håber vi at ministeren vil besvare de konkrete problemer med
L146 som den juridiske vurdering rejser, se vedlagte bilag.
Ud over at være bekymrede for det manglende patientsamtykke til videregivelse
af genetiske oplysninger til et Nationalt Genom Center er vi i DSAM bekymrede
over, at man i lovgivningsarbejdet har valgt at overhøre mistillid til sikkerheds-
modellen for Nationalt Genom Center. DNA tilknyttet CPR-nummer udgør nemlig
Stockholmsgade 55, st.
2100 København Ø
T: 7070 7431
[email protected]
www.dsam.dk
L 146 - 2017-18 - Bilag 7: Henvendelse af 6/3-18 fra Dansk Selskab for Almen Medicin
1864563_0002.png
Side 2 / 2
en stor sikkerhedsmæssig IT-risiko, og det gælder også, når oplysningerne er så-
kaldt pseudonymiserede, som det synes at være tanken i NGC. Genetiske data i
NGC bør i stedet sikres og lagres helt anonymt. Der stilles i lovforslaget ikke mini-
mumskrav til teknisk sikkerhed, det overlades i stedet til centret, og helt utilfreds-
stillende må befolkningen derfor nøjes med et uforpligtende løfte om sikkerhed.
Endelig er vi i DSAM bekymrede over, at der synes at være formål med Nationalt
Genom Center, der ikke lægges frem – hverken i lovarbejdet eller i folketingsde-
batten. I flere rapporter synes det at fremgå, at Nationalt Genom Center også øn-
skes ud fra en vækstdagsorden, og senest er det kommet frem, at Nationalt Ge-
nom Center i særtilfælde kan tjene formål ved Politiets efterforskning. Befolknin-
gen fortjener, at der er fuld gennemsigtighed med alle de formål, der er tiltænkt
Nationalt Genom Center. Det gælder også de visioner, Folketinget har for Natio-
nalt Genom Center fremover. Faren er, at når først alle de følsomme oplysninger
er indsamlet, kan formålet med centret tilrettes efter behov indenfor de meget
uklare rammer i lovforslaget. Rammer, der slet ikke i tilstrækkelig grad begrænser
brug af de indsamlede data. Så følsomme data bør kun behandles indenfor
snævre grænser og efter det såkaldte finalité-princip om formålsbestemthed.
Med venlig hilsen
Anders Beich
formand for Dansk Selskab for Almen Medicin