L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 Bilag 3
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Smidigere regler for bibeskæfti-

gelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Smidigere reg-

ler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.).

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2018 og samtidig hermed sendt i høring

med frist den 21. februar 2018 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Universitet,

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centralorganisation, Amnesty

International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesrådet, Business

Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børns Vilkår, Center for Frivilligt Socialt

Arbejde, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copenhagen

Business School - Handelshøjskolen, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebu-

reau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artistforbund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Universiteter, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Social-

rådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske

Kirke i Danmark, Den Kongelige Ballet, Den Kooperative Arbejdsgiver og interes-

seorganisation i Danmark, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, Det Faglige Hus, DGI,

DI, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret

om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-

nansDanmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjsko-

lernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frise (Frivil-

ligcentre og Selvhjælp Danmark), Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Funktionærer-

nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-, land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK, Hånd-

værksrådet, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospi-

tal, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet i

23. februar 2018

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Marianne Ulrik Mertens

Sags nr.

2017 - 16557

Side

1/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

København, KFUM's sociale arbejde, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby

(på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Univer-

sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hoved-

organisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg-

tighed (tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen - The

Danish Producers Association, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Østre Landsret, PROSA - Forbundet af IT-professionelle, Red Barnet,

Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Roskilde Universitet,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racisme,

Syddansk Universitet, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Udlændingenæv-

net, Work-live-stay southern denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 22. februar 2018 modtaget svar

fra: Udlændingenævnet, Datatilsynet, Dansk Musiker Forbund, DA, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, 3F, SOS Racisme, Lands-

foreningen af Menighedsråd, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Danske Universi-

teter, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Røde Kors og Danes Worldwide. LO forven-

ter at afgive høringssvar i uge 9.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Rigsombudsmanden i Grønland, Ældresagen, Københavns Byret på vegne af by-

retspræsidenterne, Politiforbundet, KL, Færøernes Landsstyre, Institut for Menne-

skerettigheder og Rigsadvokaten, der har oplyst ikke at have bemærkninger til

lovforslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer og bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, herunder bemærkninger

om ændring af visumreglerne og reglerne om fast track og certificering, samt gen-

givelser af og bemærkninger til tidligere vedtaget lovgivning, indgår ikke i hørings-

oversigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Udvalg for Udlændinge og Integration.

2. Generelle bemærkninger

Røde Kors

mener, at regeringens lovforslag er positivt, fordi det giver flere men-

nesker mulighed for at løfte et frivilligt engagement uden unødige bureaukratiske

benspænd som særskilt at skulle ansøge herom samt uden negative konsekvenser

Side

2/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

for ens fremtidige opholdstilladelse. Røde Kors henviser til, at de er bekendt med,

at lovændringen omfatter en afgrænset gruppe udenlandske borgere, der ophol-

der sig i det danske samfund på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig er-

hvervsvirksomhed, men at denne gruppe også omfatter ressourcestærke borgere,

der med en frivillig indsats kan yde nyttige bidrag for både svage og udsatte bor-

gere, hvorfor Røde Kors finder det positivt, at man med lovændringen ikke længe-

re skal indgive særskilt ansøgning om at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, og der-

med giver flere personer, der i forvejen har deres dagligdag i det danske samfund

lettere adgang til at deltage i civilsamfundet.

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

støtter fuldt ud lovforslaget således at udenland-

ske arbejdstagere (jf. foreslået nyt stk. 21. i § 9 a) fremadrettet sikres mulighed for

at deltage i det frivillige foreningsliv i Danmark. DIF henviser i den forbindelse til,

at deltagelse i hverdagens fællesskaber i foreningslivet er centralt for, at enhver

borger hurtigt kan forstå og begå sig i Danmark, og at foreningslivet er de helt

centrale danske fællesskaber, hvor alle borgere mødes året rundt; får demokratisk

deltagelse ind under huden; lærer sproget og vores sociale normer.

Danske Universiteter

hilser det velkomment, at regeringen ønsker, at de nye reg-

ler skal træde i kraft hurtigst muligt, og Danske Universiteter deler fuldt ud dette

ønske. Danske Universiteter er generelt positiv over for ændringsforslagets løs-

ninger, som tager højde for størstedelen af de nuværende udfordringer, når det

gælder bibeskæftigelse for udlændinge med arbejds- og opholdstilladelse (især

ordningen for forskere og gæsteforskere), frivilligt arbejde og ændringerne om-

kring karensperioden. Danske Universiteter understreger, at det er vigtigt, at for-

skeres særlige funktion og forpligtigelser modsvares af regler med en passende

fleksibilitet og rummelighed, og at det derfor også er glædeligt, at lovforslaget

anerkender dette ved bl.a. at give forskere mulighed for at undervise, vidensdele

og på anden måde formidle deres viden i samfundet uden tidsmæssige begræns-

ninger.

Danske Universiteter

finder det positivt, at forslaget også omfatter personer, som

allerede opholder sig i landet med en arbejds- og opholdstilladelse. Danske Uni-

versiteter henviser i den forbindelse til, at problematikken ellers vil være aktuel i

en årrække, indtil alle tilladelser udstedt inden lovændringen er enten fornyet

eller udløbet. Danske Universiteter finder det også positivt, at udenlandske ar-

bejdstagere på f.eks. beløbsordningen får mulighed for bibeskæftigelse på 156

timer pr. kvartal, og at dette opgøres pr. kvartal (frem for pr. uge som set ved

andre ordninger), idet der heri ligger den nødvendige fleksibilitet. Herudover hil-

ser Danske Universiteter det velkomment, at lovforslaget giver ret til ulønnet fri-

villigt arbejde uden at indgive ansøgning om bibeskæftigelse, da netop frivilligt

arbejde er en vigtig vej til stærkere tilknytning til det danske samfund. Endelig

finder Danske Universiteter det positivt, at karensperioden i forbindelse med tids-

ubegrænset opholdstilladelse bortfalder for personer med opholdstilladelse i

Danmark, idet de nuværende regler betyder uforholdsmæssige konsekvenser for

den enkelte udlænding.

Side

3/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

finder grundlæggende lovforslaget meget positivt; særligt at man nu

ønsker en afbureaukratisering af området og ønsker at skaffe sig af med lovgiv-

ning, som er overflødig og skader de berørte udlændinge såvel som Danmark. SOS

Racisme finder det også positivt, at man vil give alle udlændinge ret til - uden an-

søgning - og straffrihed for - udførelse af frivilligt arbejde i Danmark. SOS Racisme

finder det endnu mere positivt, at man ikke skal have forlænget karenstiden med

15 eller 22�½ år, før man kan søge om permanent ophold, på grund af den forbry-

delse, som politikerne i den tidligere lovgivning har ment, det er, at arbejde uden

for det arbejdssted, man har fået tilladelse til efter § 9 a stk. 2.

har ingen bemærkninger til at udenlandske forskere og gæsteforskere gives

mulighed for bibeskæftigelse mv., men kan derimod ikke støtte forslaget om frita-

gelse for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed

for øvrige udenlandske arbejdstagere indenfor de brancher 3F dækker

–

uanset

timebegrænsningens størrelse.

Ledernes Hovedorganisation

støtter de foreslåede ændringer. Lederne anfører i

den forbindelse, at det er ledernes vurdering, at forslagene vil kunne bidrage til at

fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark, og at ændringerne

giver udlændinge, som allerede arbejder i Danmark, lettere og mere fleksibel mu-

lighed for at bidrage mere til det danske samfund gennem f.eks. frivilligt arbejde,

foredrag, undervisning og opstart af selvstændig virksomhed ved siden af hoved-

beskæftigelsen. Lederne finder, at det er positivt, at der ikke længere skal gives

særskilt ansøgning om bibeskæftigelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

kan støtte lovændringen, idet FA an-

ser det for nødvendigt, at den udenlandske arbejdskraft

–

der har opholds- og

arbejdstilladelse i Danmark

–

har den nødvendige fleksibilitet til at agere på ar-

bejdsmarkedet. FA anfører i den forbindelse, at smidiggørelsen af reglerne kan

bidrage til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark, hvilket FA finder

positivt.

finder det positivt, at det foreslås, at udlændinge, der har opholdstilladelse, og

som straffes for ulovligt arbejde, ikke længere omfattes af den gældende karens-

periode på 15 år i forbindelse med at opnå tidsubegrænset ophold i Danmark, da

virksomhederne oplever, at deres udenlandske medarbejdere opgiver at blive i

landet permanent, hvis de straffes for en utilsigtet overskridelse af udlændingelo-

ven, hvormed virksomheden (og Danmark) mister muligheden for at fastholde

vigtige kompetencer.

Dansk Musiker Forbund

glæder sig i høj grad over, at der kommer smidigere reg-

ler til gavn for de af forbundets medlemmer fra udlandet, som arbejder i Danmark

med arbejds- og opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikatio-

ner. Dansk Musiker Forbund anfører i den forbindelse, at disse højt kvalificerede

musikere med forslaget vil kunne bidrage med deres viden og kundskaber overfor

danskerne og derved gøre det danske samfund rigere. Dansk Musiker Forbund

anser i øvrigt de højt kvalificerede udenlandske musikere som et vigtigt led i ud-

viklingen af danske musikere. Dansk Musiker Forbund glæder sig ligeledes over, at

Side

4/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

reglen om 15 års karantæne på ansøgning om permanent opholdstilladelse lem-

pes.

Danes Worldwide

ser meget positivt på et tiltag, som har potentielt positiv virk-

ning på Danmarks internationale konkurrenceevne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser.

3. Smidigere regler for bibeskæftigelse

3.1. Grupper omfattet af de smidigere regler for bibeskæftigelse

Danske Universiteter

ønsker en afklaring af, om forslaget også betyder, at der

ikke fremadrettet skal søges bibeskæftigelse for DVIP, der underviser på et andet

dansk universitet (DVIP defineres ved at være en deltidsstilling, som opnås i kraft

af hovedbeskæftigelsen).

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforsla-

get lægges op til, at en udlænding med opholdstilladelse som forsker efter udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, eller gæsteforsker efter udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 4, skal kunne udføre bibeskæftigelse uden timebegrænsning og uden at

indgive ansøgning om arbejdstilladelse, hvis der er sammenhæng mellem hoved-

og bibeskæftigelse. Det kan f.eks. være i form af undervisning på et andet dansk

universitet.

Landsforeningen af Menighedsråd

anfører, at folkekirken har en del udenlandske

kirkemusikere (organister og kirkesangere) ansat og benytter udenlandske musi-

kere i forbindelse med fx koncerter, hvorfor landsforeningen har brug for at få

præciseret i hvilken udstrækning de ændrede regler får virkning for denne perso-

nalegruppe. Landsforeningen af Menighedsråd nævner som et eksempel på bibe-

skæftigelse bemærkningernes pkt. 3.1.2.2., hvor det fremgår, at et orkestermed-

lem kan spille i et andet orkester eller undervise på en musikskole, og landsfor-

eningen antager, at orkestermedlemmet i eksemplet har opholdstilladelse jf. § 9

a, stk. 2, nr. 2 eller nr. 6, og at kirkemusikerne kan have opholdstilladelse efter

disse bestemmelser.

Landsforeningen af Menighedsråd

anfører endvidere, at der i folkekirken er tradi-

tion for, at kirkemusikerne både vikarierer og spiller koncerter i andre kirker end

den, de er ansat i, ligesom kirkemusikere underviser på såvel musik- som kirkemu-

sikskoler, og orkestermusikere spiller koncerter (solo/duo mm.) i kirkerne. Lands-

foreningen af Menighedsråd opfordrer i den forbindelse til

–

såfremt kirkemusike-

re ikke allerede er omfattet af den foreslåede ændring

–

at de ligestilles med or-

kestermedlemmer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det afgørende for,

–

og i hvilket omfang

–

en udlænding er omfattet af de nye smidigere regler for

bibeskæftigelse, er den konkrete udlændings opholdsgrundlag.

Side

5/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

En udenlandsk kirkemusiker kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 2 (den såkaldte beløbsordning), hvis musikeren er tilbudt en årsløn på et

minimumsbeløb, som i 2018-niveau er fastsat til 417.793,60 kr. Tilsvarende kan en

udenlandsk kirkemusiker få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

nr. 6, hvis udførelsen af det tilbudte arbejde er knyttet sig så meget til den pågæl-

dende udlænding, at kun denne må antages at kunne varetage arbejdet. Det kan

f.eks. være artister og kunstnere, herunder sangere, musikere og dirigenter.

En kirkemusiker med opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 6, om særlige individuelle kvalifikationer vil

–

hvis lovforslaget vedtages

–

kunne udføre bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen (opgjort som et gennem-

snit pr. kvartal) uden at indgive ansøgning om arbejdstilladelse, hvis der er sam-

menhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse.

Danske Universiteter

finder det uheldigt, at udenlandske ph.d.-studerende ikke er

omfattet af lovforslaget, idet en del af udfordringerne med bibeskæftigelse der-

ved forsat vil være aktuelle for en stor del af universiteternes udenlandske med-

arbejdere.

Danske Universiteter

opfordrer i den forbindelse regeringen til at omfatte ph.d.-

studerende af lovforslaget. Danske Universiteter anfører, at ph.d.-studerende

under de nuværende regler har tilladelse til bibeskæftigelse på 20 timer om ugen,

men alt for let vil kunne risikere at bijobbe ulovligt i forbindelse med fx eksterne

formidlingsopgaver (som påhviler dem på linje med øvrigt videnskabeligt ansatte)

eller miljøskifte internt i Danmark. Danske Universiteter peger samtidig på, at

ph.d.-studerende ikke vil blive omfattet af ændringerne for frivilligt arbejde, hvor-

for de risikerer uvidende at optage ulovlig bibeskæftigelse. Danske Universiteter

sammenfatter, at det er vigtigt, at lovændringen inkluderer alle ph.d.-studerende

(ansatte-indskrevne, ikke-ansatte-indskrevne, ikke-ansatte-ikke-indskrevne og

ph.d.’er på fleksible ordninger).

Danske Universiteter

fremhæver, at ph.d.-studerende ikke synes at være omfat-

tet af lovforslaget om ret til at udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden ansøgning -

dette på trods af, at de er beskæftiget ved universiteterne (for størstedelens ved-

kommende gennem ansættelse). Danske Universiteter mener, at ph.d.-

studerende (herunder også gæste ph.d.-studerende) skal være omfattet af lov-

forslaget, da deres situation er helt parallel med forskeres og andre udenlandske

arbejdstageres situation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ph.d.-studerende

udlændingeretligt anses for at være studerende. I dag har ph.d.-studerende

–

over deres fuldtidsstudie

–

ret til at arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i som-

mermånederne (juni, juli og august). Arbejdstilladelsen er ikke tilknyttet en be-

stemt arbejdsgiver, og der stilles ikke krav om, at der skal være sammenhæng

mellem ph.d.-studiet og den studerendes arbejde.

Henset til, at ph.d.-studerende

–

ligesom forskere og gæsteforskere

–

ofte vareta-

ger arbejde for andre arbejdsgivere, f.eks. i form af censorarbejde og konference-

deltagelse, er regeringen indstillet på, at ph.d.-studerende omfattes af de nye smi-

Side

6/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

digere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for forskere og gæsteforskere

og vil fremsætte et ændringsforslag herom.

Dansk Musiker Forbund

finder, at der skal gælde de samme regler om tilladelse til

bibeskæftigelse uden ansøgning for udlændinge med arbejds- og opholdstilladelse

på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, som lovforslaget lægger op til

skal gælde for udenlandske forskere og gæsteforskere, dvs. at der ikke bør være

en timetalsbegrænsning på bibeskæftigelsen for denne gruppe, men kun et krav

om at bibeskæftigelsen skal stå i sammenhæng med hovedbeskæftigelsen. Dansk

Musiker Forbund anfører i den forbindelse, at udlændinge med særlige individuel-

le kvalifikationer på den måde får samme mulighed for at udbrede deres kund-

skaber, som forskere og gæsteforskere. Dansk Musiker Forbund anfører endvide-

re, at baggrunden for at de udenlandske musikere med særlige individuelle kvali-

fikationer får arbejdstilladelse i Danmark skyldes, at de besidder kvalifikationer i

verdensklasse, og at de kan de bidrage med deres viden og kundskaber inden for

deres profession til gavn for Danmark, såfremt de sidestilles med forskere og gæ-

steforskere. Dansk Musiker Forbund anfører endelig, at såfremt dette ikke kan

imødekommes, foreslås det, at der fastsættes regler for gruppen af udlændinge

med arbejds- og opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikatio-

ner, som tillader denne gruppe

–

ud over at de må tage lønmodtagerbibeskæfti-

gelse med op til 12 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal, som står i sammenhæng

med hovedbeskæftigelsen

–

at tage bibeskæftigelse som freelancere med hono-

rarbetaling uden begrænsning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforsla-

get lægges op til, at forskere og gæsteforskere med opholds- og arbejdstilladelse

efter henholdsvis udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, får ret til at udføre

bibeskæftigelse uden timebegrænsning henset til, at forskergruppen dels er kende-

tegnet ved, at det er en sædvanlig og efterspurgt del af det at være forsker, at de

skal holde foredrag, undervise og dele viden også uden for deres formellem ho-

vedansættelse, og dels er kendetegnet ved at have kompetencer på et helt særligt

højt niveau som Danmark i højere grad kan få fuldt udbytte af, hvis de kan bruge

kompetencerne frit.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at der med lov-

forslaget lægges op til, at bibeskæftigelsen

–

for alle udenlandske arbejdstagere

–

både kan være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder

freelancearbejde. Freelancearbejde skal dog medregnes i den timebegrænsning

som gælder for bl.a. udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, om særlige individuelle kvalifikationer.

3.2. Løn og honorar

Dansk Musiker Forbund

anfører, at der kan være en situation, hvor en udlænding

tager ekstra arbejde som underviser nogle timer om ugen med løn og timetal, og

derudover er en efterspurgt solist, hvor vedkommende aflønnes med et honorar

for optræden. Dansk Musiker Forbund anfører endvidere, at en solist i visse til-

fælde kan modtage et stort honorar for en optræden og i andre tilfælde et mindre

honorar, og at det bl.a. afhænger af hvor dygtig og efterspurgt vedkommende er

på sit instrument. Dansk Musiker Forbund påpeger i den forbindelse, at honora-

Side

7/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

rer, der er B-indkomst, og hvoraf der skal betales am-bidrag, indberettes til ind-

komstregisteret med de udbetalte beløb, uden at der skal indberettes timetal, og

at der er derved opstår usikkerhed om, hvorledes modtagne honorarer som B-

indkomst skal bedømmes i forhold til lovforslagets regler om maksimalt, ugentligt

timetal. Dansk Musiker Forbund foreslår derfor, at der for gruppen af udlændinge

med arbejds- og opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikatio-

ner, som ud over hovedbeskæftigelsen har honorarer som B-indkomst, ikke skal

være regler om maksimalt ugentligt timetal knyttet til honorarindkomsten, da

timetallet ikke kan opgøres uden store administrative omkostninger til kontrol,

indhentelse af oplysninger, dokumentation og beregninger, og da der opstår usik-

kerhed for udlændingen om, hvorvidt vedkommende må påtage sig et engage-

ment eller ej, hvilket er en retsusikkerhed som i sidste ende kan have store, nega-

tive konsekvenser.

Dansk Musiker Forbund

anfører også, at det ikke står klart, hvorledes de i lov-

forslaget nævnte 12 timer i gennemsnit pr. uge skal opgøres, når der er tale om

arbejde som freelancer eller selvstændig med B-indkomst, og det står heller ikke

klart, hvorledes arbejde som lønmodtager med timetal kan kombineres med job

som freelancer eller i selvstændig virksomhed med B-indkomst, hvorfor der bør

fastsættes nogle retningslinjer, som er enkle, rimelige og gennemskuelige.

Dansk Musiker Forbund

foreslår, at der for denne særlige gruppe ud over de ge-

nerelle regler om lønarbejde med maksimalt timetal, bør være tilladelse til at op-

pebære honorarindkomst på baggrund af arbejde, der står i sammenhæng med

hovedbeskæftigelsen, og at der ikke bør være nogen beløbsmæssig begrænsning

herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med

forslaget er at begrænse udenlandske arbejdstageres behov for at søge arbejdstil-

ladelse til at udføre bibeskæftigelse med sammenhæng til deres hovedbeskæfti-

gelse, så det bliver smidigere og mere fleksibelt for både arbejdstagere og ar-

bejdsgivere. Forslaget indeholder derfor ikke begrænsninger i muligheden for at

udføre bibeskæftigelse grundet formen af en udenlandsk arbejdstagers aflønning.

Der er ikke med lovforslaget fastsat en beløbsmæssig begrænsning for, hvor me-

get honorarindkomst eller anden indkomst en udenlandsk arbejdstager kan have.

Størrelsen af honorarindkomst m.v., vil

–

sammen med arbejdstagerens redegørel-

se for bibeskæftigelsen knyttet til honorarindtægten

–

kunne indgå som et mo-

ment i en konkret vurdering af, hvor mange timer en udenlandsk arbejdstager har

udført bibeskæftigelse.

3.3. Kravet om sammenhæng

Danske Universiteter

peger på, at lovforslaget lægger vægt på sammenhæng

mellem bibeskæftigelsen og forskerjobbet, og at det er vigtigt, at den fremadret-

tede administration af reglerne ikke udvikler sig til at være en snæver afgrænsning

af definitionen af ordet sammenhæng. Danske Universiteter anfører i den forbin-

delse, at beskæftigelsen som forsker dels omfatter et bredt fagligt genstandsfelt,

dels en bred række af opgaver og funktioner, og at det er vigtigt, at fortolkningen

af reglerne ikke kompromitterer dette, hvorfor det bør klargøres, hvordan SIRI vil

Side

8/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

håndtere tvivlstilfælde. Danske Universiteter opfordrer til, at såvel forsker som

universitet kontaktes som et indledende skridt for at oplyse sagen, før der skrides

til eventuelle sanktioner.

Danske Universiteter

forslår, at a i forlæ gelse af for uleri ge ”f er i for

af u dervis i g, foredrag eller a det i de for de pågælde des forskerfelt” tilfø-

jer ”heru der e sor- og edø

elsesar ejde Pu kt . . . side .” Der ed

ekspliciteres en af anstødsstenene i den nuværende lovgivning.

Danske Universiteter

henviser til, at selvstændig erhvervsvirksomhed også er

omfattet af, hvad en udenlandsk forsker (og arbejdstagere i øvrigt) kan udføre

uden at skulle søge om særskilt tilladelse til bibeskæftigelse, og at det er positivt,

hvis udenlandske forskere dermed har mulighed for at etablere sig som start-up,

iværksætter eller på anden vis afprøve, om forskningen kan omsættes til en for-

retningsidé. Danske Universiteter fremhæver, at det er vigtigt, at denne mulighed

for selvstændig virksomhed gælder, når forskeren arbejder i virksomheden, uagtet

at forskeren er grundlægger, stifter, medstifter, ejer, medejer eller lign. af start-

up’e .

Landsforeningen af Menighedsråd

anmoder om få oplyst, om det vil opfattes som

bibeskæftigelse omfattet af bestemmelsen, at et orkestermedlem spiller koncert i

en kirke.

SOS Racisme

ønsker, at tilladelsen er endnu bredere: selv forskere, musikere,

religiøse forkyndere og IT-eksperter kan komme i pengenød i en periode. SOS

Racisme anfører i den forbindelse at, når de fortsat er ansat i deres hovedbeskæf-

tigelse, som der har været brug for en udlænding til at udfylde i Danmark, hvorfor

skulle de så ikke have lov at påtage sig en bibeskæftigelse uden for deres fagom-

råde, så længe de betaler skat af deres bi-indkomst, så de på den måde bliver

behandlet lige så godt som danske statsborgere, EU- eller EØS-borgere og udlæn-

dinge som er familiesammenførte og flygtninge.

Ledernes Hovedorganisation

er bekymret for, at der i konkrete tilfælde kan rejses

tvivl hos arbejdstager om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den pågæl-

dendes hoved- og bibeskæftigelse, når der ikke længere skal gives en særskilt

ansøgning, og lederne havde derfor gerne set, at beskæftigede udlændinge med

opholds- og arbejdstilladelse ikke underlægges kravet om sammenhæng mellem

hoved- og bibeskæftigelse. Lederne anfører i den forbindelse, at en ophævelse af

kravet vil fjerne usikkerheden ved at udføre bibeskæftigelse eller frivilligt arbejde

for en udlænding med en fuldtids hovedbeskæftigelse, men at Lederne som mi-

nimum forudsætter, at ministeriet udarbejder en meget klar vejledning om, hvor-

dan SIRI foretager en vurdering af, om der er sammenhæng mellem hoved- og

bibeskæftigelse. Endvidere anfører Lederne, at det desuden skal være muligt at

forudgående for en bibeskæftigelse at få vurderet, om der er den tilstrækkelige

sammenhæng mellem bi- og hovedbeskæftigelse hos SIRI.

anfører, at det af lovforslaget fremgår, at der stilles krav om, at der skal være

sammenhæng mellem hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse, og at der også

gives konkrete eksempler på det i lovforslaget. DA anfører i den forbindelse, at

Side

9/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

det dog altid vil være en konkret vurdering, hvilket medfører usikkerhed for den

enkelte virksomhed, som beskæftiger medarbejdere, der har ansættelsen som

bibeskæftigelse. DA anfører endvidere, at der allerede i dag er eksempler, hvor

virksomhed og medarbejder i god tro lader medarbejderen arbejde med arbejds-

opgaver, som de troede var omfattet af hovedbeskæftigelsen, men hvor SIRI er

kommet frem til, at der reelt var tale om bibeskæftigelse (CBS-professor i skatte-

udvalget), hvorfor DA foreslår, at SIRI bør have pligt til at vejlede (bindende) for-

udgående, så virksomheder og medarbejder kan få vished, og at det er afgørende,

at SIRI er tilgængelig og kan give svar inden for rimelig tid (f.eks. en uge).

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med

forslaget er at begrænse udenlandske arbejdstageres behov for at søge arbejdstil-

ladelse til at udføre bibeskæftigelse med sammenhæng til deres hovedbeskæfti-

gelse, så det bliver smidigere og mere fleksibelt for både arbejdstagere og ar-

bejdsgivere.

Sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse skal derfor forstås bredt, og hvis

der sagligt kan argumenteres for, at der er sammenhæng, vil den klare formod-

ning være, at der ér sammenhæng. Det gælder f.eks. for en forsker, der udfører

censor- og bedømmelsesarbejde, eller et orkestermedlem, der spiller koncert i en

kirke.

3.4. Verserende sager, hvor der er sket politianmeldelse

Danske Universiteter

påpeger, at lovforslaget lægger op til, at fritagelsen for ar-

bejdstilladelse til bibeskæftigelse skal gælde alle, der allerede opholder sig i Dan-

mark. Danske Universiteter mener, at lovforslaget også bør gælde de eksisterende

opholdstilladelser, hvor der foreligger en politianmeldelse, og at disse politian-

meldelser og verserende sager ved forskellige instanser bør stilles i bero, og po-

tentielle fremtidige afgørelser ifølge gammel lov (inden ny lovs ikrafttrædelse)

omstødes med tilbagevirkende kraft. Danske Universiteter sammenfatter, at ver-

serende sager bør behandles med udgangspunkt i det nye eksisterende lovforslag,

som forventes vedtaget og implementeret snarest.

SOS Racisme

ønsker amnesti for de udlændinge, der allerede er blevet tiltalt eller

straffet for at have arbejdet for en anden arbejdsgiver end den arbejdsgiver, som

opholds- og arbejdstilladelsen er stedfæstet til. SOS Racisme præciserer, at der

herved menes amnestien i form af eftergivelse af straf med tilbagebetaling af

eventuel bøde samt evt. erstatning for svie og tort og ærekrænkelse, og at dette

også bør gælde de udlændinge, der allerede har forladt Danmark pga. at de føler

sig uretfærdigt behandlet og føler de er blevet gjort kriminelle, og finder, at de er

blevet voldsomt diskrimineret af en lovparagraf, der ikke nødvendigvis har været

fortolket for dem i forbindelse med, at de har modtaget deres arbejds- og op-

holdstilladelse.

SOS Racisme

anfører i forlængelse heraf, at der også bør gælde amnesti for bøde-

straffene til de berørte arbejdsgivere, bl.a. for at krav om straffrihed i forbindelse

med tildeling af offentlige midler eller puljemidler for disse arbejdsgivere, hvad

enten det er firmaer, organisationer eller institutioner som Folketinget, der har

modtaget en sådan dom, ikke bør hindres af en sådan ulovlig handling, som ikke

Side

10/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

engang de folkevalgte lovgivere har vidst var ulovlig. SOS Racisme anfører endvi-

dere, at det må være muligt for myndigheder eller domstole at gennemse de

nævnte afgørelser i retterne og give amnesti, idet loven ikke oprindelig var til-

tænkt at straffe de berørte grupper, som jo har lovligt ophold, og at de dømte ikke

reelt har vidst, at arbejdstilladelsen til en stedfæstet arbejdsgiver betød, at de slet

ikke måtte udføre andet arbejde, lønnet eller ulønnet, som fx. at holde et oplæg

om skatteunddragelse for et Folketingsudvalg, eller deltage i en koncert med et

andet orkester, end det, de var ansat i.

SOS Racisme

anfører, at nogle af de nævnte lovovertrædende udlændinge allere-

de er udrejst af Danmark, da de har følt sig dårlig behandlet ved at blive kriminali-

seret og straffet for noget, de ikke reelt har opfattet som ulovligt eller kriminelt,

og ved at de har fået udskudt muligheden for permanent ophold. SOS Racisme

henviser derfor til, at udlændingemyndighederne bør finde de udrejste udlændin-

ge og meddele dem amnesti for straffen, tilbagebetale bøden/bøderne, en erstat-

ning for tort og svie, og igen give dem mulighed for at søge opholds- og arbejdstil-

ladelse, og se bort fra det mellemliggende ophold i udlandet i forbindelse med en

evt. kommende ansøgning om permanent ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2 (side 16) fremgår, at straffen i sager, som på lovens

ikrafttrædelsestidspunkt ikke er endeligt afgjort, skal fastsættes efter retningslin-

jerne i dette lovforslag.

Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om straf for handlinger, som er

foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de

nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere

regler.

3.5. Arbejdsgiveransvar

Danske Universiteter

peger på, at da universiteterne, som arbejdsgivere for såvel

hoved- som bibeskæftigelse, ikke har mulighed for at afsøge arbejdstagers bibe-

skæftigelse, bør universiteterne ikke kunne holdes ansvarlige for arbejdstagers

overholdelse af denne timebegrænsning.

Danske Universiteter

velkommer, at SIRI generelt indfører en ny tilgang, således

at styrelsen fremadrettet i størst muligt omfang vejleder i stedet for at politian-

melde ved mindre førstegangsforseelser, da lovgivningens kompleksitet på områ-

det og det forhold, at det angår en stor gruppe medarbejdere, der også skal forstå

og kunne følge reglerne, gør, at det er en betydelig udfordring, at universiteterne

bruger mange ressourcer på at formidle og overholde lovgivningen vedr. uden-

landsk arbejdskraft, hvorfor en ny tilgang, hvor SIRI vil vejlede og arbejde proak-

tivt i forhold til at overholde lovgivningen, frem for at politianmelde, derfor er en

positiv udvikling. Danske Universiteter anfører i den forbindelse, at i tvivlstilfæl-

dene bør fokus ikke alene være på forseelsens størrelse, men på hvorvidt arbejds-

giver forsætligt har overtrådt betingelserne i udlændingelovgivningen, og forsæt-

ligheden bør være afgørende for, om der indgives en anmeldelse, og at arbejdsgi-

Side

11/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ver for hovedbeskæftigelsen ikke bør kunne straffes, hvis det kan bevises, at ar-

bejdsgiver har været uvidende om den ulovlige handling.

Danske Universiteter

ser gerne, at universiteterne også modtager den informati-

on, som forskerne ifølge lovforslaget får af SIRI, med henblik på at kunne informe-

re og rådgive ud fra den nye lovgivning. Danske Universiteter opfordrer samtidig

til, at SIRI forsat er i dialog med universiteterne og forskerne om den fremadret-

tede fortolkning af reglerne. Danske Universiteter ønsker imidlertid at bemærke,

at a ved forståelse af ”førstega gsforseelser” å tage udga gspu kt i, at det

er en førstega

gsforseelse for de e kelte ude la dske a søger. Hvis ”første-

ga gsforseelse” k tter sig til det e kelte u iversitet ar ejdsgiver , vil det i prak-

sis ikke betyde nogen større ændring for universiteterne og andre store virksom-

heder med tusinder af udenlandske medarbejdere, hvorfor en snæver fortolkning

af ”førstega gsforseelse” således ikke ør føre til, at a dre edar ejde-

re/ansøgere fra samme institution ikke imødekommes med vejledning ved en

førstegangsforseelse. Tilsvarende bør der også være en forholdsmæssig vurdering

af ”førstega gsforseelse” alt efter, o der er tale o e

i dre ar ejdsplads ed

få udenlandske medarbejdere eller en stor organisation med et stort antal uden-

landske medarbejdere, således at store organisationer imødekommes med det

fornødne rum til at agere på og implementere ændringer som følge af en første-

gangsforseelse. Danske Universiteter foreslår i forlængelse heraf, at SIRI også

vejleder ved førstegangsforseelser via universiteternes kontaktpersoner (som

supplement til den vejledning der gives direkte til ansøger og/eller den i ansøg-

ningen anførte kontakt) for at styrke universiteternes muligheder for at imple-

mentere de nødvendige ændringer.

finder det positivt, at SIRI indfører en generel ny tilgang til kontrol med uden-

landsk arbejdskraft, som betyder, at SIRI fremover i videst muligt omfang vejleder

administrativt i stedet for at politianmelde ved mindre førstegangsforseelser,

mens SIRI fortsat vil politianmelde som i dag, hvis der er tale om gentagelsestil-

fælde, eller hvis overtrædelsen umiddelbart fremstår grov. DA henviser i den for-

bindelse til, at der med forslaget dæmmes op for nogle af de situationer, hvor

virksomheder på udlændingeområdet hidtil har oplevet meget markante straffe i

form af bøder og toårigt tab af certificering som konsekvens af mindre forseelser.

ka ikke støtte ”… at St relse for I ter atio al Rekrutteri g og I tegratio

generelt indfører en ny tilgang, således at styrelsen fremadrettet i størst muligt

o fa g vejleder i stedet for at politia elde ved i dre førstega gsforseelser”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er en arbejds-

givers ansvar at sikre, at udenlandske medarbejdere har opholds- og arbejdstilla-

delse.

Der ændres ikke med lovforslaget på strafbarheden af ulovligt arbejde. En udlæn-

ding, der arbejder ulovligt, f.eks. ved at have udført bibeskæftigelse uden sam-

menhæng med hovedbeskæftigelsen eller ved at have udført bibeskæftigelse for

mange timer, vil således fortsat kunne idømmes en straf herfor, jf. herved udlæn-

dingelovens § 59, stk. 3. Tilsvarende gælder for en arbejdsgiver, der beskæftiger en

Side

12/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilla-

delse fastsatte betingelser, jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 5.

Det lægges dog med lovforslaget op til, at SIRI generelt i forhold til ulovligt arbejde

indfører en ny tilgang, således at styrelsen fremadrettet i størst muligt omfang

vejleder i stedet for at politianmelde ved mindre førstegangsforseelser eller i til-

fælde, som fremstår som en uforvarende fejl fra arbejdstagers eller arbejdsgivers

side.

En arbejdsgiver eller udenlandsk arbejdstager, der er i tvivl om, hvorvidt der er

behov for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, kan altid

rette henvendelse til SIRI med henblik på at få vejledning om reglerne. Herudover

vil SIRI generelt vejlede om de nye regler i sammenhænge, hvor arbejdsgivere, der

har udenlandsk arbejdskraft ansat, er samlet. F.eks. på det årlige Erhvervsforum

og Studieforum. SIRI vil også vejlede om de nye regler på www.nyidanmark.dk.

3.7. Kontrol

Danske Universiteter

opfordrer i relation til orienteringsbrevet til personer, der

allerede

har opholdstilladelse, og so skal opl ses o SIRI’s e uligheder for

registersamkøring med CVR, til, at SIRI påser, at dette brev udformes på en sådan

vis, at orienteringen og baggrunden er klar og forståelig for målgruppen (dvs. bl.a.

også udformet på engelsk), samt at det ikke giver anledning til unødvendig utryg-

hed hos modtagerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at SIRI allerede i dag

vejleder om sin og Udlændingestyrelsens adgang til at registersamkøre med bl.a.

eIndkomst ved nyoprettelse af virksomheder i CVR. Denne vejledning vil blive udvi-

det med, at SIRI fremover også kan registersamkøre med CVR. Derudover vil SIRI i

forhold til eksisterende enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber ud-

sende orienteringsbreve om de nye muligheder for registersamkøring med CVR.

anfører

–

i forlængelse af den generelle bemærkning om ikke at kunne støtte

forslaget for udenlandske arbejdstagere inden for de brancher 3F dækker

–

udnyttelse af udenlandske arbejdstagere og omgåelse af eksisterende bestem-

melser vedrørende udenlandsk arbejdskraft i forvejen er udbredt - f.eks. indenfor

det relativt uorganiserede landbrugsområde, og at det i praksis vil være umuligt at

kontrollere overholdelse af de foreslåede ændringer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med

forslaget er at begrænse udenlandske arbejdstageres behov for at søge arbejdstil-

ladelse til at udføre bibeskæftigelse med sammenhæng til deres hovedbeskæfti-

gelse, så det bliver smidigere for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Regeringen

ser ingen grund til at undtage specifikke grupper af udenlandske arbejdstagere,

f.eks. inden for landbruget.

Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke med lovforslaget lægges op til

at ændre på de nuværende regler om opholdstilladelse med henblik på beskæfti-

gelse. Det er en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse med henblik

på beskæftigelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. SIRI tager

Side

13/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

således ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af

beskæftigelse stilling til løn- og ansættelsesvilkår. Dette ændres der ikke på med

lovforslaget.

De smidigere regler for bibeskæftigelse omfatter således kun udenlandske arbejds-

tagere, der i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af

deres hovedbeskæftigelse, har været igennem en grundig sagsbehandling i SIRI.

Løn- og ansættelsesvilkår i relation til bibeskæftigelsen vil

–

som det i øvrigt gæl-

der på det danske arbejdsmarked

–

være reguleret via den danske model, som

baserer sig på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

4. Smidigere regler for frivilligt arbejde

4.1. Grænseflader til lovgivning på andre områder, aftaleindgåelse, kravet om

sædvanlighed og vederlag/godtgørelse

Røde Kors

anfører, at det ikke klart fre

går af lov e ærk i ger e o ”ulø et,

frivillig ar ejde” refererer til de defi itio er af frivilligt e gage e t, so a ve -

des i lovgivning under beskæftigelsesministeriet jf. lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. og lov om fleksydelse1 og bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge,

hvorfor Røde Kors anbefaler, at lovbemærkninger henviser til disse definitioner og

de tilhørende vejledninger. Røde Kors henviser i den forbindelse til, at skellet mel-

lem forskellige typer frivilligt engagement i forvejen er vanskelige, og at det er

problematisk, at der udvikles forskellige formuleringer og definitioner under hen-

holdsvis udlændingeloven og love og regler under Beskæftigelsesministeriet. Røde

Kors henviser endvidere til, at dette bidrager med yderligere forvirring og usikker-

hed blandt de frivillige, hvilket er en barriere for at engagere sig frivilligt. Røde

Kort henviser i den forbindelse også til, at der i den omtalte vejledning findes en

række ekse pler på ”frivillig aktivitet” og ”frivillig, ulø et ar ejde”, hvilket ville

give mere klarhed fremfor de eksempler, som nævnes i lovbemærkningerne.

Røde Kors

undrer sig over, at

det i lov e ærk i ger e kræves ”[…]at de ude -

landske arbejdstager skal have en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed

o at udføre ulø et frivilligt ar ejde” tredje afs it, side 8 .

Røde Kors fremhæ-

ver i den forbindelse, at det ikke fremgår, om der med aftale menes skriftligt eller

mundtligt, men at hvis der henvises til skriftlige aftaler, er det ikke et krav, der

stilles andre steder, og at Røde Kors anser det som unødig indblanding i organisa-

tionernes måde at organisere frivillige på, hvorfor det bør ekspliciteres, at der kan

være tale om skriftlige eller mundtlige aftaler.

DIF

opfordrer til, at det i forslaget tydeliggøres at frivilligt ulønnet arbejde natur-

ligvis også indbefatter selve udøvelsen af en aktivitet i en forening, f.eks. som

fodboldspiller, håndboldspiller og lignende. DIF bemærker i den sammenhæng, at

foreningslivet ikke har en sondring mellem frivilligt arbejde og frivillige aktiviteter.

DIF

anfører i forhold til

e ærk i ge o ” At det ulø ede frivillige ar ejde skal

udføres for en organisation eller forening, der er formelt organiseret, betyder, at

den udenlandske arbejdstager skal have en aftale med en formaliseret organisato-

risk e hed o at udføre ulø et frivilligt ar ejde.”,

at der ganske sjældent er for-

Side

14/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

elle ”aftaler”

om frivilligt arbejde i vores ca. 9.000 lokale foreninger, og at stort

set alt frivilligt arbejde er aftalt mundtligt og uden dokumentation, hvorfor DIF

henstiller til, at man med udtrykket aftale alene mener sådanne mundtlige og

uformelle aftaler.

DIF

anfører i forhold til

e ærk i ge ”Det ulø ede frivillige ar ejde å ikke

erstatte lønnet arbejdskraft, og det er således en forudsætning, at det er sædvan-

ligt, at det pågælde de ar ejde udføres ulø et og frivilligt.”,

at man indenfor

samme foreninger kan opleve i princippet ensartede funktioner, der hhv. vareta-

ges af lønnet og frivillig ulønnet arbejdskraft. F.eks. kan en håndboldklub have en

lønnet træner og regnskabsmedarbejder til førsteholdet, mens de to funktioner

varetages af frivilligt ulønnet arbejde for serieholdene, hvorfor det er sædvanligt,

at en arbejdsfunktion kan være både lønnet og ulønnet i samme forening. DIF

forudsætter, at

der ed for uleri ge o ”at det er sædva ligt, at det pågæl-

de de ar ejde udføres ulø et og frivilligt” he vises

til det helt specifikke arbejde

i foreningen (fx ulønnet træner for serie 4) og ikke til om arbejdsfunktionen gene-

relt kan være lønnet.

Danske Universiteter

henviser til, at det i bemærkningerne til § 1 fremgår,

at ”de

udenlandske arbejdstager skal have en aftale med en formaliseret organisatorisk

e hed o at udføre ulø et frivilligt ar ejde” for ikke at være o fattet af krav

om tilladelse til bibeskæftigelse. Danske Universiteter påpeger i den forbindelse,

”orga isatorisk e hed” først

og fremmest ikke bør fortolkes snævert, og at

Danske Universiteter ønsker at gøre opmærksom på, at det ikke bør medføre et

større bureaukrati for de frivillige organisationer eller foreninger ved at skulle

udar ejde ”ko trakter” eller skriftlige aftaler, hvor det hidtil ikke har været rugt

eller sædvanligt (fordi aftalen er sket i kraft af fx foreningsmedlemskab eller

mundtlige aftaler).

Center for Frivilligt Socialt Arbejde

gør opmærksom på, at der for alle andre frivil-

lige findes et regelsæt i Ligningsloven om vederlag, hvorefter frivillige og ulønnede

bestyrelsesmedlemmer jf. BEK nr. 1308 af 24/11/2015 får skattefri godtgørelse for

bl.a. telefon, befordring, rejser, internet, administration, beklædning og andet, og

at disse regler er udbredte og anvendte i rigtig mange foreninger. Det er i den

forbindelse Center for Frivilligt Socialt Arbejdes vurdering, at den nye formulering

om vederlag i nærværende lovforslag skaber et nyt skel mellem det, der betragtes

som tilladt og ikke tilladt vederlag til frivillige (skattefri godtgørelse), hvilket kan

skabe forvirring, bidrage til oplevelse af juridisk besvær og forskelsbehandling

mellem frivillige, hvorfor det anbefales at læne sig op af Ligningslovens formule-

ring om skattefri godtgørelser i nærværende lovforslag.

anfører, at der i lovforslaget stilles krav om, at det frivillige arbejde skal være

ulønnet og vederlagsfrit, men at det dog nævnes, at man gerne må modtage

” i dre delser”, hvor

der gives eksempler såsom transportudgifter, festivalarm-

bånd m.fl. DA påpeger i den forbindelse, at nogle festivalarmbånd kan koste op til

3-4.000 kr., og at beløbsstørrelsen giver anledning til tvivl om, hvor meget man

må modtage som frivillig, hvorfor DA foreslår, at der

–

for at fjerne tvivl og utilsig-

tede overtrædelser

–

i stedet for indføres en fast øvre grænse for den årlige er-

kendtlighed, som må modtages i forbindelse med frivilligt arbejde.

Side

15/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med

lovforslaget er at smidiggøre de gældende regler, så udlændinge med opholdstil-

ladelse på baggrund af beskæftigelse får adgang til at udføre ulønnet frivilligt

arbejde uden at skulle søge arbejdstilladelse hertil.

Der er således med lovforslaget lagt op til brede rammer for, hvad udenlandske

arbejdstagere må udføre af ulønnet frivilligt arbejde, så længe det ulønnede frivil-

lige arbejde ikke erstatter lønnet arbejdskraft, og så længe det er sædvanligt, at

det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt.

Der er således ikke med lovforslaget lagt op til, at der skal udarbejdes en særskilt

skriftlig aftale om at udføre ulønnet frivilligt arbejde. En mundtlig aftale vil være

tilstrækkelig, så længe det ulønnede frivillige arbejde ikke erstatter lønnet arbejds-

kraft, og så længe det er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet

og frivilligt.

Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ensartede funktioner kan varetages både af

lønnet og frivilligt ulønnet arbejdskraft. En funktion vil således være omfattet af

lovforslagets afgrænsning af ulønnet frivilligt arbejde, hvis den konkrete funktion

ikke erstatter lønnet arbejdskraft, og hvis det er sædvanligt, at den pågældende

funktion varetages ulønnet og frivilligt.

Det gælder også for spørgsmålet om vederlag eller godtgørelse. Et vederlag eller

en godtgørelse vil således være inden for rammerne af, hvad der med lovforslaget

forstås ved ”ulønnet”, hvis

vederlaget eller godtgørelsen ikke er udtryk for en

egentlig lønudbetaling, og hvis vederlaget eller godtgørelsen er sædvanlig for,

hvad andre tilsvarende ulønnede frivillige modtager for deres indsats. Dette gæl-

der også f.eks. i forhold til modtagelsen af et festivalarmbånd.

4.2. Hjælp til naboen

Danske Universiteter

anfører, at formuleringen om aftale med formaliseret orga-

nisatorisk enhed stadig gør det ulovligt at hjælpe naboen med f.eks. at lægge fli-

ser, hvilket Danske Universiteter ser som uhensigtsmæssigt i forhold til den socia-

le integration i lokalsamfundet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det ikke udlændin-

geretligt anses for arbejde at hjælpe sin nabo, f.eks. med at lægge fliser.

4.3. Sanktion

finder det vigtigt, at det i lovforslaget er præciseret, at der kun må være tale

om ulønnet frivilligt arbejde, der ikke må erstatte lønnet arbejdskraft, men anfø-

rer samtidig, at da frivilligt arbejde kan misbruges, må man sikre, at udnyttelse og

omgåelse af frivilligt arbejde kan sanktioneres.

Der ændres ikke med lovforslaget på strafbarheden af ulovligt arbejde. En udlæn-

ding, der arbejder ulovligt, f.eks. ved at have udført bibeskæftigelse uden sam-

menhæng med hovedbeskæftigelsen eller ved at have udført bibeskæftigelse for

mange timer, vil således fortsat kunne idømmes en straf herfor, jf. herved udlæn-

Side

16/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

dingelovens § 59, stk. 3. Tilsvarende gælder for en arbejdsgiver, der beskæftiger en

udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilla-

delse fastsatte betingelser, jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 5.

Det lægges dog med lovforslaget op til, at SIRI generelt indfører en ny tilgang,

således at styrelsen fremadrettet i størst muligt omfang vejleder i stedet for at

politianmelde ved mindre førstegangsforseelser.

5. Ændring af karensreglerne ved tidsubegrænset opholdstilladelse

5.1. Forlængelsessager

Danske Universiteter

opfordrer til, at personer, der afventer en arbejds- og op-

holdstilladelse som forlængelse af en eksisterende tilladelse, ikke omfattes af

karensperioden. Danske Universiteter anfører hertil, at det fremgår af bemærk-

ningerne, at en udlænding, som har ret til at opholde sig i landet under behand-

lingen af en forlængelse af en allerede meddelt arbejds- og opholdstilladelse, vil

være omfattet af karensperioden, da vedkommende ikke har en arbejds- og op-

holdstilladelse, før arbejds- og opholdstilladelsen bliver forlænget. Danske Univer-

siteter anfører endvidere, at mange forskere søger om forlængelse af deres ar-

bejds- og opholdstilladelse

–

enten som følge af forlænget ansættelse eller fordi

deres ansættelse trækker sig ud over den periode, man maksimalt kan få en ar-

bejds- og opholdstilladelse for, og at Danske Universiteter derfor finder det uhen-

sigtsmæssigt, at forskerne i disse situationer kan rammes af karensperioden; sær-

ligt fordi de i dag ikke må indsende en forlængelsesansøgning tids nok til at få den

behandlet, inden den eksisterende tilladelse udløber.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det efter forslaget

er afgørende, om udlændingen har arbejdet ulovligt, jf. § 59, stk. 3, på et tids-

punkt, hvor den pågældende ikke har haft opholdstilladelse her i landet, og at

udlændinge, der har ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen af en

ansøgning om forlængelse af en allerede meddelt opholdstilladelse, ikke har op-

holdstilladelse, før tilladelsen eventuelt måtte blive forlænget.

Det bemærkes endvidere, at en udlænding, der rettidigt har indgivet ansøgning

om forlængelse, vil bibeholde sin hidtidige ret til at arbejde, mens udlændinge-

myndighederne vurderer, om betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til

stede, således at der er grundlag for at forlænge opholdstilladelsen.

Endelig bemærkes det, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan

indgives 3 måneder før tilladelsens udløb, jf. § 20, stk. 8 i udlændingebekendtgø-

relsen (bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang

her til landet), og at sagsbehandlingen i forbindelse med en ansøgning om forlæn-

gelse af en opholdstilladelse som forsker normalt tager 3 måneder.

SOS Racisme

finder, at lovændringen vedrørende permanent ophold bør formule-

res, så det er uomtvisteligt, at de omhandlede arbejdstagende udlændinge, der er

blevet dømt efter den nugældende lov, alligevel ikke får udskudt muligheden for

permanent ophold med 15 eller 22�½ år.

Side

17/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det fremgår af lovforsla-

gets § 2, stk. 1, at de foreslåede ændringer træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relsen i Lovtidende. Det betyder bl.a., at den gældende bestemmelse i udlændinge-

lovens § 11 b

–

fremover § 11 b stk. 1

–

om en karensperiode på 15 år i forbindelse

med straf for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, fra denne dag ikke

finder anvendelse på udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelsen havde

opholdstilladelse her i landet. Det gælder også udlændinge, der er straffet for at

have overtrådt § 59, stk. 3, før lovens ikrafttræden.

5.2. Karensperiodens længde

er enig i, at den nuværende karensperiode på 15 år er relativ hård for perso-

ner, der har arbejds- og opholdstilladelse, men som arbejder ulovligt. 3F kan dog

ikke tilslutte sig helt at fjerne karensperioden, idet der bør sanktioneres en ka-

rensperiode ved ulovligt arbejde, hvorfor 3F foreslår, at man i stedet kan genind-

føre den tidligere gældende karensperiode på 5 år for personer, der har arbejds-

og opholdstilladelse som bryder reglerne og arbejder ulovligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udlændingelovens

§ 11 b om ulovligt arbejde og en karensperiode i forhold til muligheden for at opnå

tidsubegrænset opholdstilladelse blev indført ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 om

ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repa-

trieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasse-

ordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humani-

tær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhæ-

velse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage

hjælp efter repatrieringsloven, m.v.) med navnlig det formål at imødegå asylansø-

geres ulovlige arbejde.

Det har imidlertid vist sig i praksis, at reglen i nogle tilfælde rammer unødigt

hårdt, og at der kan være grund til at ændre bestemmelsen, således at der i for-

hold til spørgsmålet om en karensperiode i forbindelse med tidsubegrænset op-

holdstilladelse skelnes mellem udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet,

og udlændinge, som ikke har et opholdsgrundlag i Danmark på tidspunktet for det

ulovlige arbejde.

Det foreslås derfor at ændre udlændingelovens § 11 b, således at udlændinge, der

udfører ulovligt arbejde, mens de har opholdstilladelse her i landet, ikke længere

omfattes af bestemmelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at udlændinge-

lovens § 11, stk. 3, nr. 2, og § 11 a gælder uændret. Det gælder også for udlændin-

ge, der har opholdstilladelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at det er en betingelse for at

opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget

straf af mindst 6 måneders fængsel. I sådanne tilfælde er udlændingen således

helt udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Side

18/19

L 141 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingelovens § 11 a indeholder de almindelige regler om fastsættelse af en

karensperiode i forhold til muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-

se, hvis en udlænding er idømt en lavere frihedsstraf end ubetinget fængsel i

mindst 6 måneder.

Udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, og § 11 a er forbeholdt tilfælde, hvor der er

idømt frihedsstraf, mens udlændingelovens § 11 b omfatter alle udlændinge, der

er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 3, for at have arbejdet ulovligt. Det

gælder uanset straffens størrelse og uanset, om udlændingen har et egentligt

opholdsgrundlag i Danmark eller ej.

Det er regeringens opfattelse, at udlændinge, der har opholdstilladelse her i lan-

det, ikke bør tildeles en karenstid, hvis de alene har fået en bøde på grund af ulov-

ligt arbejde. Det bemærkes herved, at der ofte vil være tale om, at overtrædelsen

skyldes en misforståelse af reglerne.

Det bemærkes endvidere, at udlændinge, der har opholdstilladelse, fortsat vil kun-

ne få en bøde for at have arbejdet ulovligt.

Side

19/19