Vedrørende L. 141: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Smidigere regler for
bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere)
I Udlændinge- og Integrationsministeriets svar på spm. nr. 6 af 19. marts 2018 fremgår det
bl.a., at en undtagelse for visse brancher fra retten til bibeskæftigelse uden ansøgning om
arbejdstilladelse, af ministeriet vurderes at være i strid med EMRK - med mindre undtagelsen
forfølger et legitimt formål som f.eks. kan være at sikre det danske arbejdsmarked mod social
dumping.
I ministeriets svar på spm. nr. 18 opfordrer ministeriet til, at forslagsstillerne indsender
oplysninger, der peger på forhold, der underbygger forslagsstillernes formål med
ændringsforslaget, som undtager beskæftigede på boreplatforme, boreskibe eller anden
sammenlignelig flytbar arbejdsplads fra retten til bibeskæftigelse uden ansøgning om
arbejdstilladelse og selvstændig virksomhed.
3F vil på den baggrund gøre forslagsstillerne og ministeriet opmærksom på følgende:
3F har i vores høringssvar tilkendegivet at 3F ikke kan støtte forslaget om fritagelse for
arbejdstilladelse til bibeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed for
tredjeverdensborgere inden for de brancher 3F dækker. Inden for 3Fs områder oplever vi
massiv social dumping, hvilket også er veldokumenteret i samtlige afrapporteringer fra
myndighedsindsatsen mod social dumping og utallige fagretlige sager. Lovforslaget åbner op
for mere social dumping på 3Fs områder, og det sker samtidig med at bevillingerne til
myndighedsindsatsen mod social dumping er faldet siden 2015, og hvor der er massiv
usikkerhed om bevillingerne i de kommende år. Det er stærkt problematisk.
For så vidt angår offshore området vil vi henvise til, at offshore området er udpeget som en
risikobranche i den seneste myndighedsafrapportering om social dumping.
Derudover bemærkes det, at alt arbejde, som foregår til vands, i praksis er umuligt at
kontrollere. Der vil kun være tale om skrivebordskontrol fra myndighedernes side, der umuligt
kan afsløre svindel med det antal timer, der bibeskæftiges
–
eller om f.eks. arbejdsmiljølovens
regler efterleves.
Flere store, danske operatører arbejder med offshore under DIS-ordningen i henhold til DIS-
lovens §4, hvor også tredjeverdensborgere er beskæftiget inden for bl.a. 3Fs områder. Det
fremgår bl.a. af DIS-loven (§10 stk. 2), at kollektive overenskomster, der er indgået af en
dansk faglig organisation, kun kan omfatte personer, som har bopæl i Danmark. Det er
ligeledes en betingelse for at kunne anvende DIS-ordningen, at løn m.v. er fastsat under
hensyn til skattefritagelsen (nettolønsordningen). Det vil sige, at tredjeverdens borgere, der
arbejder på DIS-ordningen, ikke med den nuværende retstilstand arbejder under dansk
overenskomst, og faglige organisationer er spillet af banen
–
også i forhold til at organisere
disse lønmodtagere.
Det er vores indtryk, at mange af de skibe, der i dag sejler på DIS-ordningen under dansk flag
og bl.a. betjener boreplatforme og havvindmøllerne, har udenlandsk arbejdskraft ansat.
Lovforslaget åbner en ladeport for spekulation i bl.a. selskabskonstruktioner og
jobformidlingskarruseller, der ´tilbyder´ bibeskæftigelse inden for hovederhvervet til 3.
verdensborgere
–
enten til vands eller når man er på land. Forudsætningen for, at en
tredjeverdens borger får jobbet i Danmark, kan i fremtiden meget vel blive, at man også tager
bibeskæftigelse i et ukontrollerbart omfang. Ellers mister man jobbet.