Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 136 Bilag 6
Offentligt
1879828_0001.png
Til lovforslag nr.
L 136
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 5. april 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber
(Individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede)
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
1. Ændringsforslag
Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 1 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2018 og var til
1. behandling den 22. februar 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
sendte den 5. december 2017 dette udkast til udvalget, jf.
TRU alm. del – bilag 74. Den 14. februar 2018 sendte trans-
port-, bygnings- og boligministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til transport-, bygnings-
og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og bo-
ligministeren og dennes svar herpå, er optrykt som bilag 2
til betænkningen.
3. Indstilling og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at Socialdemokratiet og Dansk Folke-
parti længe har kæmpet for, at blinde og svagsynede skulle
indgå i den individuelle handicapkørsel. Det lykkedes med
satspuljeaftalen for 2018 at finde en permanent løsning.
Med dette lovforslag udvides den individuelle handicap-
kørsel efter § 11 i lov om trafikselskaber, som i dag kun om-
fatter svært bevægelseshæmmede, til også at omfatte blinde
og stærkt svagsynede. Det er en stor sejr for blinde og svag-
synede.
I Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har vi undret os
over, at nogle af de mennesker, som har svært ved at begå
sig med offentlig transport, f.eks. ved ikke kunne finde bus-
stoppestedet og lign., ikke har været inkluderet i den indivi-
duelle kørselsordning, og at det kun er svært bevægelses-
hæmmede, som har haft et retskrav på at benytte trafiksel-
skabernes ordning for individuel handicapkørsel.
Kommunerne har kunnet vælge at tilbyde blinde og svag-
synede at deltage i ordningen, men der har været frit valg for
kommunerne, altså en »kan«-bestemmelse, og det har med-
ført forskelsbehandling. Man har som blind eller svagsynet
været afhængig af, hvilken kommune man har boet i. Det
har også medført en stor skævhed i forhold til forskellige
serviceniveauer og forskelsbehandling af blinde og svagsy-
nede.
Ordningen giver mulighed for mindst 104 ture årligt fra
gadedør til gadedør for visiterede borgere, og det gælder pri-
mært kørsel til fritidsaktiviteter eller øvrige formål, der ikke
er dækket af andre kørselsordninger. Med initiativet udvides
målgruppen, så blinde og stærkt svagsynede i hele landet får
adgang til individuel handicapkørsel på lige fod med den
nuværende målgruppe.
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti støtter lovforsla-
get.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-
get. Der henvises til ordførertalen fra 1. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
AX021324
L 136 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 5/4-18
1879828_0002.png
2
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
transport-, bygnings- og boligministeren,
tiltrådt af
ud-
valget:
Til § 1
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
Overskriften før § 11 affattes således:
»Individuel handicapkørsel«.«
[Præcisering af overskrift]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at overskriften før § 11 tilpasses, således at
den er i overensstemmelse med den foreslåede affattelse af §
11. Der er tale om en konsekvensrettelse i forhold til den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2.
Kim Christiansen (DF)
nfmd.
Per Nørhave (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Britt Bager (V) May-Britt Kattrup (LA)
Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S)
fmd.
Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV)
Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 136 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 5/4-18
1879828_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 136
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministe-
ren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag fra transport-, bygnings- og boligministeren
5
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 136
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvad det vil koste, hvis målgruppen for forslaget udvides til
at omfatte blinde og svagtseende med en synsstyrke på 33 pct. (6/18)
eller mindre, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om det kunne være hensigtsmæssigt at lægge vægt på en samlet
individuel vurdering af handicappet, til transport-, bygnings- og bolig-
ministeren, og ministerens svar herpå
2
L 136 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 5/4-18
1879828_0004.png
4
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S og DF.
Spørgsmål 2:
I lovforslaget lægges der op til, at målgruppen for forslaget afgrænses efter et objektivt kriterie. Har mi-
nisteren overvejet, om det kunne være hensigtsmæssigt at lægge vægt på en samlet individuel vurdering
af handicappet, der kan være stor forskel fra person til person, bopæl, andre handicap udover synshandi-
cap; altså bør vi tage ansøgerens kontekst med i vurderingen?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Børne- og Socialministeriet, der oplyser:
»Det fremgår af satspuljeaftalen for 2018-2021, at satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en
udvidelse af den eksisterende ordning om individuel handicapkørsel, som i dag kun omfatter svært bevæ-
gelseshæmmede, således at den også kommer til at omfatte blinde og stærkt svagsynede.
For at imødekomme satspuljeaftalen bedst muligt har Børne- og Socialministeriet fundet det afgørende,
at målgruppen for forslaget afgrænses ud fra objektive kriterier, som bygger på den danske sociale klassi-
fikation for synshandicap, idet denne klassifikation anvendes lægefagligt i Danmark til at rubricere perso-
ner med synshandicap, herunder blinde og stærkt svagsynede.«
Jeg kan tilføje, at den individuelle handicapkørsel er en minimumsordning, som muliggør, at kommuner
kan visitere andre grupper eller personer til ordningen, hvis dette skønnes at være relevant. Der er således
intet til hinder for, at en kommune ud fra en individuel og konkret vurdering tildeler individuel handicap-
kørsel til en person, som ikke lever op til de fastsatte kriterier.