Skatteudvalget 2017-18
L 13 Bilag 1
Offentligt
1797654_0001.png
4. oktober 2017
J.nr. 2017-385
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til skattekontrolloven.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet henviser til tidligere
høringssvar fra 1. januar 2017, idet
det noteres, at der er foretaget
mindre justeringer i bestemmelsen
om advokaters oplysningspligt.
Advokatrådet finder, at det er et
væsentligt retssikkerhedsmæssigt
problem, at SKAT uden anven-
delse af retssikkerhedslovens § 10
kan indhente oplysninger hos bor-
geren efter skattekontrolloven om
ældre indkomstår for derefter at
benytte oplysningerne som grund-
lag for ekstraordinær genoptagelse
efter skatteforvaltningslovens § 27,
stk. 1, nr. 5, hvorefter der skal fo-
religge strafbar grov uagtsomhed
og efterfølgende som grundlag for
en straffesag mod borgeren.
Det fremgår af lovforslaget omtale
af retssikkerhedsloven i afsnit
2.4.6.1, at retssikkerhedslovens §
10, stk. 1, indeholder en beskyt-
telse mod selvinkriminering. Hvis
der er en konkret mistanke mod
en person for et strafbart forhold,
bortfalder en eksisterende oplys-
ningspligt, således at personen ikke
skal medvirke til at blive dømt.
Det fremgår dog af retssikkerheds-
lovens § 10, stk. 2, at tredjemand
stadig har oplysningspligt om den
mistænkte persons forhold, hvis
oplysningerne søges tilvejebragt til
brug for behandlingen af andre
spørgsmål end straf. Dette er til-
fældet, når SKAT skal foretage en
konkret skatteansættelse.
Der er ikke hjemmel til, at SKAT
kan fremtvinge oplysninger fra en
ikke-erhvervsdrivende skattepligtig
borger. SKAT har i stedet mulig-
hed for at anmode tredjemand om
de ønskede oplysninger, hvilket
skal fremgå af den henvendelse,
som SKAT retter til den skatte-
pligtige.
På side 69 (nu side 89) i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger an-
føres et eksempel, som angiveligt
skulle begrunde, at retssikkerheds-
lovens § 10 efter Skatteministeriets
opfattelse ikke skal indskrænke
indhentelse af oplysninger hos
Det eksempel, som Advokatrådet
nævner, er et citat fra afsnit 3.4.1.
(nu afsnit 3.6.1.1, side 89) om gæl-
dende ret for kontrol-beføjelser
over for tredjemand. Eksemplet
nævnes i forbindelse med tilrette-
Side 2 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
borgeren efter skattekontrolloven:
”Som eksempel på, at det kan være
nødvendigt at gå mere end tre år
tilbage i tid er situationer, hvor der
først er opnået kendskab til en
mulig skattepligtig indtægt efter
udløbet af den ordinære lignings-
frist, fordi der befinder sig et inde-
stående på en konto i udlandet,
som SKAT ikke har haft kendskab
til.”
Efter Advokatrådets opfattelse il-
lustrerer eksemplet imidlertid,
hvorfor en borger netop ikke skal
være forpligtet til at afgive oplys-
ninger. I disse tilfælde vil SKAT jo
altid genoptage efter skatteforvalt-
ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og
efterfølgende rejse straffesag mod
borgeren. I eksemplet, hvor SKAT
efter udløbet af den ordinære lig-
ningsfrist får kendskab til ”Inde-
ståender på en konto i udlandet”,
må SKAT netop forud for indhen-
telse af oplysningerne have haft en
konkret mistanke om et strafbart
forhold.
I sådanne tilfælde må SKAT gen-
nemføre en skatteforhøjelse og i
givet fald tillige en ansvarssag mod
borgeren på det foreliggende til-
gængelige grundlag, uden at borge-
ren er tvunget til at afgive yderli-
gere oplysninger/dokumenter
herom, som så vil blive brugt i den
efterfølgende straffesag mod bor-
geren. I modsat fald forekommer
beskyttelsen i retssikkerhedslovens
§ 10 at være illusorisk.
læggelse af kontrol-opgaver i ind-
satsprojekter, hvor der indhentes
oplysninger fra tredjemand, hvilket
kan ske i overensstemmelse med
retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
Der er således ikke tale om at ind-
hente oplysninger fra borgeren i
strid med retssikkerhedslovens §
10, stk. 1.
Et andet spørgsmål er sammen-
hængen mellem indhentelse af op-
lysninger og eventuel anvendelse
af skatteforvaltningslovens § 27,
stk. 1, nr. 5. Det anføres, at når
SKAT indhenter kontroloplysnin-
ger mere end tre år bagud i tid, må
SKAT have en konkret mistanke
om et strafbart forhold. Dette er
ikke tilfældet, da en konkret mis-
tanke skal være objektivt funderet.
Dvs. at der skal foreligge tilstræk-
kelige oplysninger til, at SKAT kan
konstatere, at en ændring af skatte-
ansættelsen er aktuel. Desuden
skal der foreligge forhold, der pe-
ger på, at den skattepligtige har
handlet forsætligt eller groft uagt-
somt. Det er således ikke sandsyn-
ligt, at der foreligger en konkret
mistanke, inden SKAT har modta-
get de oplysninger, som SKAT har
hjemmel til at anmode om, og det
er også først når oplysningerne fo-
religger, at SKAT kan tage stilling
til om forudsætningerne for at fo-
retage en ekstraordinær ansættel-
sesændring er til stede, og om der
herefter vil være grundlag for at
gøre et ansvar gældende.
Side 3 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er efter Advokatrådets opfat-
telse et retssikkerhedsmæssigt pro-
blem for borgere og virksomheder,
at skattelovgivningen i en række
sammenhænge forudsætter, at de
skattepligtige kan opfylde SKATs
krav til dokumentation for skatte-
relevante begivenheder, som ligger
mange år tilbage i tid. Der er et på-
trængende retssikkerhedsmæssigt
behov for, at borgere og virksom-
heder får mulighed for
på bin-
dende måde
at afgive oplysnin-
ger over for SKAT om skatterele-
vante begivenheder for det ind-
komstår, hvori begivenheden ud-
spiller sig, således at SKAT efter
udløbet af den ordinære ændrings-
frist som udgangspunkt er bundet
af oplysningerne. Oplysningerne
vil typisk være karakteriseret ved,
at de ikke har skattemæssig rele-
vans for indkomstopgørelserne i
det år, begivenheden indtræffer,
men måske først har relevans for
indkomstopgørelserne mange år
senere.
En sådan vej kan efter Advokatrå-
dets opfattelse være, at der på det
årlige oplysningsskema gives bor-
gere og virksomheder mulighed
for at oplyse om de begivenheder,
der i årets løb har fundet sted af
skattemæssig - eller mulig skattere-
levant karakter for indkomstopgø-
relserne i et senere indkomstår, så-
ledes at SKAT inden for den ordi-
nære ligningsfrist enten må efter-
prøve sådanne oplysninger, eller
acceptere at være bundet af de af-
givne oplysninger efter udløbet af
den ordinære ligningsfrist.
Det ligger uden for dette lov-
forslag at udvide muligheden for at
afgive oplysninger om forhold,
som ikke umiddelbart har relevans
for skatteansættelsen.
Det kan i øvrigt bemærkes, at for-
slaget om, at borgere og virksom-
heder kan oplyse om begivenhe-
der, der har fundet sted i årets løb,
og som er karakteriseret ved, at de
ikke har skattemæssig relevans for
dette år, men (måske) først har re-
levans for indkomstopgørelserne
mange år senere, med den konse-
kvens, at SKAT er bundet af op-
lysningerne efter udløbet af den
ordinære ligningsfrist - og har an-
svaret for at gemme disse oplys-
ninger - har været fremført tidli-
gere. Der er tale om oplysninger
om forhold, der eventuelt på et se-
nere tidspunkt kan anvendes som
fradrag i den skattepligtige ind-
komst, og det er et almindeligt gæl-
dende princip, at den der vil påbe-
råbe sig en særlig gunstig retsstil-
ling, selv må sørge for at kunne
dokumentere sit krav. Det vil være
en meget stor administrativ byrde
at pålægge SKAT - med bindende
virkning - at skulle tage stilling til
oplysninger, der ikke på det aktu-
elle tidspunkt har skattemæssig re-
levans og måske aldrig får det,
samt at skulle påtage sig - på skat-
teyders vegne
at gemme oplys-
ninger måske 30-40 år.
Side 4 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet opfordrer til, at den
foreslåede bestemmelse i skatte-
kontrollovens § 55 (nu § 60) ikke
gennemføres, da det er Advokatrå-
dets opfattelse, at den hverken er
tilstrækkelig klar eller tilstrækkelig
begrundet til at danne grundlag for
en tilsidesættelse af den tavsheds-
pligt, der er grundlæggende for en
advokats arbejde i et retssamfund.
Eksempelvis efterlader udtrykket
”o. lign”
usikkerhed om, hvad der
præcist er omfattet af bestemmel-
sen, og giver mulighed for at inklu-
dere samtlige dispositioner foreta-
get for en klient inden for det for-
mueretlige område. Advokatrådet
henstiller derfor til, at Skattemini-
steriet nærmere præciserer indhol-
det af bestemmelsen med henblik
på at sikre, at det både for advoka-
ter og deres klienter er forudbereg-
neligt, hvilke oplysninger, advoka-
ten under de givne omstændighe-
der kan blive pålagt at udlevere til
skattemyndighederne.
Det anerkendes, at advokater er
underlagt en særlig tavshedspligt
efter retsplejelovens § 129, jf.
straffelovens § 152 om uberettiget
videregivelse eller udnyttelse af
fortrolige oplysninger. Retspleje-
lovens § 170, stk. 1, anerkender
advokatens tavshedspligt om det,
denne har fået kendskab til i for-
bindelse med sit erhverv. Tavs-
hedspligten er imidlertid ikke ab-
solut. Alene i forholdet mellem en
forsvarer og dennes klient og ad-
vokatens rådgivning i retssager er
tavshedspligten ufravigelig. I alle
andre forhold mellem advokaten
og klienten kan tavshedspligten
vige for pålæg fra retten. Det
samme gælder i forhold til en lov-
fæstet oplysningspligt. I den gæl-
dende skattekontrollov har advo-
kater oplysningspligt, hvis de som
led i deres virksomhed forvalter
midler eller udlåner penge, og der
kan kræves de samme oplysninger,
som kan kræves af pengeinstitut-
terne. Begrebet ”forvalter midler”
anses for at omfatte den situation,
hvor en advokat gennem en klient-
konto foretager eller modtager en
overførsel på vegne af en klient.
Det er alene økonomiske forhold
og ikke den juridiske rådgivning,
der er omfattet af oplysningsplig-
ten.
Den foreslåede bestemmelse (nu §
60) afgrænser oplysningspligten til
de dele af advokatens arbejdsom-
råder, der er relevante i forbindelse
med kontrol af en bestemt skatte-
pligtig, og hvor advokaten foreta-
ger skattemæssigt relevante for-
Side 5 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mueretlige transaktioner med kli-
enten eller på klientens vegne. Der
er tale om arbejdsområder, hvor
advokaten ifølge klientkontoved-
tægten kan oprette særskilte klient-
konti. Bemærkningerne herom er
blevet uddybet.
Advokatrådet finder, at det er en
væsentlige indskrænkning i be-
stemmelsens anvendelsesområde,
som fremgår af bemærkningerne,
hvilket bør skrives direkte ind i
lovteksten med henblik på at sikre,
at en advokat ikke afkræves oplys-
ninger, der som udgangspunkt er
tavshedsbelagte, hvis oplysnin-
gerne kan fremskaffes på anden
vis fra klienten selv eller banken.
Advokatrådet henstiller derfor til,
at Skatteministeriet indarbejder
denne del af lovbemærkningerne i
selve lovteksten.
Udgangspunktet for alle bestem-
melser, hvor SKAT kan få oplys-
ninger fra tredjemand efter an-
modning, er, at der først skal rettes
henvendelse til den skattepligtige
selv om oplysningerne, hvis ikke
vægtige grunde taler imod dette.
Dette er uddybet i afsnit 3.6.1.2. i
indledning til lovforslag.
Såfremt advokaten har oprettet en
særskilt klientkonto, vil banken
kunne anmodes om at oplyse be-
vægelser på klientkontoen.
Advokatrådet bemærker endeligt,
at skattemyndighederne
såfremt
de konkret måtte være af den op-
fattelse, at en advokats klient har
begået et strafbart forhold
slet
ikke bør anvende bestemmelsen
om advokatens oplysningspligter.
Forbuddet mod selvinkriminering
er en personlig beskyttelse af den
sigtede, jf. retssikkerhedslovens §
10, stk. 1. Tredjemand kan stadig
anmodes om oplysninger, jf. rets-
sikkerhedslovens § 10, stk. 2, når
oplysningerne skal bruges af
SKAT til at foretage en korrekt
skatteansættelse.
Der er ikke tale om, at skattemyn-
dighederne som noget nyt ønsker
at vende bevisbyrden om. De be-
mærkninger, som Advokatrådet
henviser til, er i det væsentlige en
ordret gengivelse af bemærknin-
gerne dels i lovforslag L 120 (Fol-
ketinget 2004-05, 2. samling), jf.
Advokatrådet bemærker, at en op-
deling af den hidtidige bestem-
melse om transfer pricing fore-
kommer at være hensigtsmæssig
og pædagogisk. Advokatrådet an-
fører, at bemærkningerne side 62,
4. og 5. afsnit (nu side 81, 3.-6. af-
snit) kan læses således, at skatte-
Side 6 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
myndighederne som noget nyt øn-
sker at vende bevisbyrden i trans-
fer pricing-sager og give SKAT en
videregående adgang til skønsmæs-
sige ansættelser, end hvad der gæl-
der i dag. Advokatrådet mener
endvidere ikke, at det er i overens-
stemmelse med gældende regler,
når det anføres, at en manglende
opfyldelse af dokumentationsplig-
ten kan føre til, at bevisbyrden
vender, således at den skatteplig-
tige må bevise, at transaktionerne
er indgået på armslængde vilkår.
lov nr. 408 af 1. juni 2005 (Æn-
dring af oplysnings- og dokumen-
tationspligt vedrørende transfer
pricing), dels i lovforslag L 84
(Folketinget 1997-98, 1. samling),
jf. lov nr. 131 af 25. februar 1998
(Oplysningspligt vedrørende kon-
cerninterne transaktioner).
Det fremgår af bemærkningerne til
L 120:
”Såfremt den skattepligtige ikke
har udarbejdet dokumentation, kan
skattemyndighederne efter den nugæl-
dende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5,
foretage en skønsmæssig ansættelse, for så
vidt angår de kontrollerede transaktio-
ner. Derudover kan en manglende opfyl-
delse af dokumentationspligten føre til, at
bevisbyrden vender, således at den skatte-
pligtige må bevise, at transaktionerne er
armslængde.”
Af bemærkningerne til L 84 frem-
går det:
”Den skattepligtige indkomst
kan ændres, såfremt skattemyndigheden
er af den opfattelse, at de fastsatte priser
og vilkår ikke er på arms længde vilkår,
eller såfremt dokumentationen ikke er et
tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den
enkelte sag skal dog forelægges for den
centrale told- og skatteforvaltning til god-
kendelse før den skønsmæssige ændring
foretages. Såfremt den skattepligtige er af
den opfattelse, at ændringen er uberetti-
get, skal den skattepligtige godtgøre, at
transaktionen var foretaget på arms-
længde vilkår. Dette betyder, at bevisbyr-
den alt efter omstændighederne kan skifte
mellem den skattepligtige og skattemyn-
dighederne. Til syvende og sidst er bevis-
bedømmelsen underlagt domstolenes cen-
sur. ”
Side 7 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ATP
Ingen bemærkninger
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Ingen bemærkninger.
Dansk Byggeri
Ingen bemærkninger.
Dansk Erhverv
Ingen bemærkninger.
Danske Rederier
Danske Rederier støtter overord-
net set Skatteministeriets indsats
for at øge retssikkerhedens for
borgere og virksomheder med de
på hinanden følgende Retssikker-
hedspakker.
I forhold til håndhævelse af ele-
menter fra Retssikkerhedspakke II
finder Danske Rederier det stadig
væsentligt at håndhæve princippet
om, at: ”Skatteministeriet skal kun
indbringe en afgørelse eller anke
en dom, hvis den er principiel, el-
ler hvis helt særlige grunde taler
for det. Det kan eksempelvis være,
hvis sagen drejer sig om væsentlige
beløb”. Danske Rederier opfordrer
til, at der etableres en tydeligere
mekanisme, der sikrer, at dette
gennemføres i praksis, således at
virksomheder kun skal gennem an-
kesager m.v., der drejer sig om væ-
sentlige principielle spørgsmål, el-
ler helt særlige grunde gør sig gæl-
dende.
Forslaget ligger uden for dette lov-
forslags rammer. Det skal dog be-
mærkes, at Skatteministeriet alle-
rede har retningslinjer for indbrin-
gelse og anke af sager, hvor skatte-
ministeriet er part, i form af Rets-
sagsvejledningen, som er offentlig-
gjort på skm.dk og skat.dk. Som
led i Retssikkerhedspakke II er
Retssagsvejledningen blevet ud-
bygget med retningslinjer for de
sager, hvor SKAT er part.
Side 8 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Rederier foreslår en styr-
ket retssikkerhed for udenlandske
virksomheder i mødet med SKAT,
og hæfter sig ved formuleringen
fra regeringens Vækstteam for Det
Blå Danmark, som offentliggjorde
sin afslutningsrapport den 21. april
2017.
Danske Rederier fremhæver såle-
des deres støtte til regeringens
Vækstteam og foreslår på den bag-
grund, at Skatteministeriet med
Retssikkerhedspakke IV sætter fo-
kus på forudsigelighed og gennem-
skuelighed for udenlandske virk-
somheder, der overvejer at etab-
lere sig i Danmark. I denne forbin-
delse foreslår Danske Rederier, at
der dedikeres flere ressourcer, der
kan sikre hurtigere bindende svar
end 3 måneder i tilfælde, hvor
udenlandske virksomheder overve-
jer etablering i Danmark.
Forslaget ligger uden for dette lov-
forslags rammer.
Datatilsynet
Datatilsynet forudsætter, at enhver
behandling af personoplysninger i
forbindelse med de i lovforslaget
beskrevne aktiviteter sker under
behørig iagttagelse af den til en-
hver tid gældende lovgivning om
behandling af personoplysninger.
Datatilsynet peger i høringssvaret
navnlig på den gældende person-
datalovs regler om grundbetingel-
ser, behandlingsbetingelser, reg-
lerne om registreredes rettigheder
og reglerne om datasikkerhed.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet
bliver hørt over eventuelle be-
kendtgørelser, der skal udstedes i
Høringssvaret tages til efterret-
ning.
Skattekontrolloven træder, jf. lov-
forslagets ikrafttrædelsesbestem-
melse, først i kraft den 1. januar
2019. Lovforslagets bemærkninger
er rettet, således at henvisninger til
persondataloven er ændret til data-
beskyttelsesforordningen.
Side 9 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
medfør af loven, i det omfang
disse har betydning for beskyttel-
sen af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
Datatilsynet gør for god ordens
skyld opmærksom på, at personda-
taloven fra og med 25. maj 2018
erstattes af databeskyttelsesforord-
ningen.
DI
DI ser positivt på ambitionen om
en gennemgribende modernisering
af skattekontrolloven i et forløb,
hvor eksperter og eksterne interes-
senter har været inddraget. DI ser
ligeledes positivt på en opdeling af
skattekontrolloven i en ny skatte-
kontrollov og en selvstændig skat-
teindberetningslov om tredje-
mands indberetningspligter med
henblik på at gøre reglerne mere
overskuelige. DI kvitterer for et
velfungerende og konstruktivt for-
løb vedrørende det lovforbere-
dende arbejde.
DI ser et betydeligt potentiale i
også at modernisere og forenkle
andre centrale skattelove, gerne i
lignende forløb med inddragelse af
eksperter og eksterne interessen-
ter. Det vil efter DIs opfattelse
være hensigtsmæssigt for SKAT
og virksomhederne at koordinere
forenkling af regler og IT-syste-
mer, så en højere grad af IT-auto-
matisering bliver mulig direkte på
grundlag af eksisterende regn-
skabsmateriale og årsrapporter mv.
Det bemærkes, at der lægges stor
vægt på forenkling og modernise-
ring og inddragelse af eksterne in-
teressenter i forbindelse med ny
lovgivning, men det ligger i øvrigt
uden for dette lovforslags rammer
at koordinere virksomhedernes
samarbejde med SKAT.
Side 10 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI mener, at det er positivt, at
SKAT skal foretage ressource-
overvejelser for både SKAT og
den oplysningspligtige overfor et
muligt merprovenu som resultat af
kontrollen. DI henviser i den sam-
menhæng til SKM2016.475. SKAT
om retningslinjer for sagstilskæ-
ring.
Det er vigtigt, at SKAT fokuserer
på resourceforbruget både hos
SKAT og den oplysningspligtige.
I afsnit 3.6.1.1. om gældende ret
for kontrolbeføjelser overfor tred-
jemand bemærkes det, at det kan
være relevant at SKAT tager stil-
ling til, om udgangspunktet i et
indsatsprojekt skal være oplysnin-
ger fra de sidste tre år eller tilbage i
tid. Dette er en del af en sagstil-
skæring.
Det bemærkes i øvrigt, at det
fremgår af retningslinjerne for
sagstilskæring, at det drejer sig om
den proces, der finder sted f.eks.
ved udvælgelse af, hvilke virksom-
heder, der udtages til kontrol, og
hvilke forhold der nærmere kon-
trolleres. Sagstilskæring er derimod
ikke en del af den skatteretlige vur-
dering, der finder sted, når de kon-
krete forhold er afdækket. Hvis
den skatteretlige vurdering invol-
verer et skøn, kan den skønsmæs-
sige vurdering ændre sig efter drøf-
telser med den skattepligtige og ef-
ter fremlæggelse af yderligere do-
kumentation.
Det
er DI’s opfattelse, at beskri-
velsen af skattemyndighedernes
korrektionsadgang i transfer pri-
cing-sager er for ensidig og unuan-
ceret til skattemyndighedernes for-
del. DI har gengivet et afsnit fra
lovforslagets side 81.
DI har gengivet en beskrivelse af
SKATs korrektionsadgang i trans-
fer pricing-sager. Beskrivelsen er
en gengivelse af forarbejderne til
lov nr. 131 af 25. februar 1998,
hvor reglerne om dokumentations-
pligt blev indført.
I de tilfælde, hvor der verserer kla-
gesager om fortolkning af reglerne,
og en afklaring af reglernes for-
Der verserer i øjeblikket en række
sager ved domstolene, hvori
spørgsmålet er, om der er er
Side 11 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tolkning endnu ikke er sket i klage-
systemet, bør dette efter DIs op-
fattelse fremgå af lovbemærknin-
gerne om gældende ret. Blandt an-
det vedrørende transfer pricing er
der en række problemstillinger
vedrørende gældende ret, som ikke
kan anses for afklaret førend ver-
serende klagesager er endeligt af-
gjort. Såfremt en bestemt fortolk-
ning af reglerne ønskes fastlagt i
lovbemærkningerne, bør det ske i
bemærkningerne vedrørende de
fremadrettede nye regler.
grundlag for en skønsmæssig an-
sættelse, når transfer pricing-doku-
mentationen er mangelfuld. Sager-
nes udfald vil i sagens natur have
direkte betydning for den måde,
den nye bestemmelse om skøns-
mæssig ansættelse fremover skal
administreres på, da det er en vide-
reførelse af de hidtil gældende reg-
ler. Der er på den baggrund ikke
grund til at præcisere, at bestem-
melserne alene har fremadrettet
betydning.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Advo-
katrådet.
Digitaliseringsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Domstolsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Finans Danmark
Finans Danmark har bemærknin-
ger til den foreslåede § 59 om fi-
nansielle virksomheders oplys-
ningspligt.
Der mangler en præcisering af, at
en anmodning skal sendes til be-
styrelsen/direktionen, som det i
dag fremgår af § 8 D.
Det er ikke vurderet, at dette bør
præciseres i bestemmelsen. Når
det gælder oplysninger om en
navngiven kunde, vil det være na-
turligt at rette henvendelse til le-
delsen i det pågældende pengein-
stituts filial, hvor kunden hører til.
Når det gælder oplysninger om
ikke identificerede fysiske eller ju-
ridiske personer efter § 62, skal der
rettes henvendelse til bestyrel-
sen/direktionen i den finansielle
virksomhed.
Side 12 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Efter § 59, stk. 1, nr. 4, kan SKAT
kræve nærmere oplysninger om, på
hvis vegne ind- og udbetalinger
har fundet sted. Det ville i den for-
bindelse være hensigtsmæssigt,
hvis dette krav blev afstemt med
kravene i hvidvasklovgivningen,
således at pengeinstitutterne ikke
skal operere med to forskellige
krav. Denne registrering bør der-
for følge registreringen i hvidvask-
lovens § 10 (1.000 (euro kravet).
Angående § 59, stk. 1, nr. 6, anfø-
rer Finans Danmark, at pengeinsti-
tutter ikke registrerer særskilt,
hvorfor en kunde ønsker at op-
rette en konto, men det kan natur-
ligvis fremgå af omstændighe-
derne. Denne registrering bør lige-
ledes afstemmes med hvidvasklov-
givningen, således at der ikke ope-
reres med to forskellige standar-
der. Den bør derfor følge kravet i
hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4.
Finans Danmark anfører til § 59,
stk. 1, nr. 7, at den nye lovhjemmel
til, at SKAT kan indhente transak-
tionsoplysninger fra bankerne om
unavngivne personer uden Skatte-
rådets tilladelse, ikke bør blive en
åbning for nye beføjelser til
SKAT, hvor Skatterådet i dag har
været en garant for retssikkerhe-
den, når der har været afkrævet
oplysninger vedrørende unavn-
givne personer.
Det bør fremgå af loven, at en an-
modning om oplysninger skal be-
grundes.
Der er kun pligt til at oplyse om,
hvem der er modtager af en udbe-
taling eller foretager en indbeta-
ling, i det omfang oplysningerne er
til stede. Hvidvasklovgivningen er
derimod rettet mod mistanke om
strafbare overtrædelser og har der-
for et andet formål end de kontrol-
hensyn, som begrunder oplys-
ningspligten overfor SKAT.
§ 59, stk. 1, nr. 6, er ikke en be-
stemmelse, der pålægger de finan-
sielle virksomheder at registrere
bestemte oplysninger om kunden,
svarende til f.eks. hvidvasklovens §
11 om kundekendskabsprocedure.
Bestemmelsen giver SKAT mulig-
hed for at anmode om de oplys-
ninger, den finansielle virksomhed
måtte have registreret om en
kunde, der ikke er hjemmehørende
i Danmark.
Skatterådets rolle på området er
vigtig. Bestemmelsen i § 59, stk. 1,
nr. 7, er indsat efter indgåelse af en
aftale om skattely mellem alle Fol-
ketingets partier ud fra et ønske
om, at understøtte og lette SKATs
løbende arbejde med indsatspro-
jekter rettet mod skattely.
Princippet om, at SKATs anmod-
ning til tredjemand om oplysninger
skal begrundes, vil i så fald skulle
fremgå af hver enkelt bestemmelse
om tredjemands oplysningspligt.
Side 13 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er derfor alene omtalt i de al-
mindelige bemærkninger, se pkt.
3.6.1.1 og de særlige bemærkninger
til de enkelte bestemmelser.
Det er således de almindelige for-
valtningsretlige grundprincipper
om begrundelse, samt hensynet til
SKATs særlige tavshedspligt, der
finder anvendelse. Det betyder, at
en begrundelse skal indeholde en
henvisning til de retsregler, der er
lagt til grund for henvendelsen,
samt de hovedhensyn, der har væ-
ret bestemmende for henvendel-
sen.
FSR
danske revisorer
FSR mener, at der bør indsættes
en lovhjemmel til, at SKAT kan
pålægge virksomheder et skatte- el-
ler momstjek, som foreslået af
FSR. Det vil give SKAT et stærkt
værktøj til at sikre den korrekte
skattebetaling, navnlig i de tilfælde
hvor SKAT ikke kan støtte sig op
af revisors arbejde med årsregn-
skabet mv.
FSR spørger til baggrunden for
udsagnet om, at dokumentations-
materialet efter lovudkastets § 39
(transfer pricing-dokumentatio-
nen) er omfattet af bogføringslo-
ven og spørger, om udsagnet har
været drøftet med Erhvervsmini-
steriet.
FSR foreslår, at det bliver lovfæ-
stet, at dokumentationsmaterialet
skal udarbejdes løbende og senest
færdiggøres på tidspunktet, hvor
oplysningsskemaet skal indgives.
Forslaget ligger uden for dette lov-
forslags rammer, idet det dog be-
mærkes at der er hjemmel til revi-
sorpålæg både i forslag til skatte-
kontrollov og i opkrævningsloven,
jf. forslag til lov om konsekvens-
ændringer § 18, nr. 2. Betingel-
serne for et revisorpålæg er bl.a.
manglende eller alvorlige mangler i
et skatte
eller afgiftsregnskab.
Udsagnet er fremgår af afsnit
C.D.11.13.1.3.2 i SKATs juridiske
vejledning om frist for at udar-
bejde og indsende transfer pricing-
dokumentation. Udsagnet er ud-
gået af lovforslaget. Udsagnet har
ikke været drøftet med Erhvervs-
ministeriet.
Det er i lovforslaget beskrevet, at
dokumentationsmaterialet efter
gældende regler skal udarbejdes lø-
bende og senest færdiggøres på
tidspunktet, hvor oplysningsske-
Side 14 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
maet skal indgives. At det skal ud-
arbejdes løbende og senest færdig-
gøres på tidspunktet, hvor oplys-
ningsskemaet skal indgives, følger
af forarbejderne til loven fra 1998,
hvor der blev indført krav om ud-
arbejdelse af transfer pricing-doku-
mentation. Her er det beskrevet, at
dokumentationen skal udarbejdes
løbende, opbevares i en årrække,
indgives til skattemyndighederne
på begæring, anvendes af virksom-
hederne til udfyldelse af selvangi-
velsen (nu oplysningsskemaet)
m.v.
Efter Skatteministeriets opfattelse
har kravet om løbende udarbej-
delse af dokumentationsmaterialet
derfor været gældende siden indfø-
relsen af dokumentations-reglerne
om transfer pricing i 1998. Da der
i øjeblikket verserer flere sager for
Landsskatteretten og domstolene,
hvor spørgsmålet er, om doku-
mentationsmaterialet
efter gæl-
dende regler - skal udarbejdes lø-
bende, er forslaget af retssikker-
hedsmæssige hensyn imødekom-
met. Herved kan den skattepligtige
direkte af loven se, hvornår doku-
mentationen skal være udarbejdet.
FSR foreslår, at bemærkningen til
§ 37 om, at alle forbindelser mel-
lem parterne indgår i de kontrolle-
rede transaktioner, lovfæstes.
Som beskrevet af FSR er der en
sammenhæng mellem ligningslo-
vens § 2 og skattekontrollovens §
3 B. I bestemmelserne er defineret
hvilke transaktioner, der skal anses
for kontrollerede og derfor omfat-
tet af bestemmelsen i skattekon-
trollovens § 3 B, dvs. blandt hvilke
parter. Af forarbejderne har det si-
den indførelsen af skattekontrollo-
Side 15 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vens § 3 B fremgået, at bestem-
melsen omfatter alle forbindelser
mellem de definerede parter. Såle-
des fremgår det også af Højeste-
rets domme om ovennævnte be-
stemmelser, at de har taget ud-
gangspunkt i forarbejderne til be-
stemmelserne, jf. SKM2012.92HR
og SKM2015.717.HR.
Der vurderes derfor ikke at være
behov for en præcisering af be-
stemmelsen. Det skal bemærkes, at
Skatteministeriet i øjeblikket ser
på, om der er grundlag for en æn-
dring af beskatningen i situationer,
hvor spørgsmålet er, hvem der er
rette indkomstmodtager. Dette
kan i givet fald medføre en æn-
dring af bestemmelsernes anven-
delsesområde.
FSR foreslår, at det skrives ind i
loven, at fristen for indsendelse af
transfer pricing dokumentations-
materiale på SKATs begæring, ikke
kan fastsættes til mindre end 60
dage.
FSR finder, at henvisningen til §§
38 og 40, stk. 1, i § 46 om skøns-
mæssig ansættelse i transfer pri-
cing-sager, rettelig burde være til §
39, der angår kravene til dokumen-
tationen, herunder om fristen for
indsendelse af dokumentationen.
Ud over ovenstående kommenta-
rer henviser FSR til foreningens
tidligere fremsendte høringssvar.
FSR finder det heri beklageligt, at
begrebet ”selvangivelse” afskaffes
og erstattes af et ”oplysnings-
skema”. FSR finder, at begrebet
Med moderniseringen af skatte-
kontrolloven er der lejlighed til at
gøre op med et forældet selvangi-
velsesbegreb og erstatte det med et
Forslaget er imødekommet.
Lovforslaget er på dette punkt ble-
vet præciseret.
Side 16 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
”selvangivelse” i sig selv er et tek-
nologisk, tidsmæssigt neutralt og
derved et ikke forældet begreb.
Det betyder, at skatteyderen selv
angiver sine indkomster til SKAT
og selv har ansvar for, at disse er
korrekte. Selvangivelsesbegrebet et
indarbejdet begreb, og FSR er be-
tænkelig ved, at ordvalget ændres,
da det risikerer at skabe retsusik-
kerhed. FSR er særlig betænkelig i
forhold til selskaber og erhvervs-
drivende, som ikke blot afgiver
nogle få oplysninger, som borgere
der modtager en årsopgørelse.
Selvangivelsesbegrebet bør derfor
fastholdes, i særdeleshed i relation
til selskaber og erhvervsdrivende.
FSR anfører, at det kunne være
klarere, hvilke bestemmelser for-
skellige kategorier af skatteydere er
underlagt. Således anfører FSR, at
de forpligtelser, den enkelte type af
skatteyder er omfattet af, med for-
del kunne samles til enkelte para-
graffer; eksempelvis kunne der
være en samlet bestemmelse for
juridiske personer, hvori kravet
om skattemæssigt regnskab og
selvangivelsestidspunktet m.v. stod
anført.
mere forståeligt og nutidigt udtryk.
Af hensyn til en ensartet begrebs-
anvendelse bør der ikke gøres und-
tagelse i forhold til selskaber og
selvstændigt erhvervsdrivende. Ri-
sikoen for, at det skaber retsusik-
kerhed, vil blive imødegået med
informationstiltag fra SKAT.
Skatteministeriet forstår FSRs for-
slag således, at det er kapitel 1 om
pligten til at give SKAT oplysnin-
ger om den skattepligtige ind-
komst m.v., som FSR foreslår får
en ændret systematik. Selv om en
sådan systematik umiddelbart har
den fordel, at f.eks. en ”person
med simple indkomstforhold” kun
behøver at læse reglerne om oplys-
ningspligterne i ét afsnit, vil det
betyde en gentagelse af en del be-
stemmelser, som gælder alle skatte-
ydergrupper. Herved kommer
skattekontrolloven til at blive
endnu mere omfangsrig. En syste-
matik som foreslået af FSR har
været overvejet i ekspertgruppen
vedr. revision af skattekontrollo-
ven, men ekspertgruppen har ikke
ment at kunne anbefale en sådan.
I lyset af, at proportionalitets-
grundsætningen allerede er lovfæ-
stet i retssikkerhedslovens § 2, der
FSR finder, at det med fordel kan
overvejes, hvorvidt der skal ind-
sættes en selvstændig og generel
Side 17 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bestemmelse om proportionalitet i
SKATs forvaltningsudøvelse. En
separat bestemmelse herom vil
sikre proportionalitet i alle SKATs
afgørelser og processuelle beslut-
ninger, da det vil gøre proportio-
nalitetskravet mere synligt, og det
vil gøre det nemmere for borgeren
at støtte ret herpå.
også er gældende for SKATs myn-
dighedsudøvelse, og som brugeren
kan støtte ret på, er det Skattemi-
nisteriets vurdering, at det at være
overflødigt at indføre dobbelt-
hjemmel ved at indføre samme be-
stemmelse i lovforslaget. Se i øv-
rigt lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.6.2. om væ-
sentlighed og proportionalitet m.v.
Efter fondsbeskatningslovens § 15
kan visse foreninger, der ikke op-
pebærer rente- og udbytteind-
komst ud over 200.000 kr., i stedet
for selvangivelse indgive erklæring
herom. Ligeledes kan visse fonde,
der ikke har indkomst ved er-
hvervsmæssig virksomhed, og hvis
indkomst inkl. skattefri udbytte-
indkomst efter fradrag af renteud-
gifter og administrationsomkost-
ninger ikke overstiger 25.000 kr., i
stedet for selvangivelse indgive er-
klæring herom.
Det følger allerede af erklærings-
ordningen i fondsbeskatningslo-
ven, at disse fonde og foreninger
ikke er selvangivelsespligtige, hvis
visse betingelser er opfyldt. Det vil
være lovteknisk forkert at skabe
dobbelthjemmel for fritagelsen.
FSR spørger, om ikke fonde, der
ikke er skattepligtige efter fonds-
beskatningsloven (små fonde), bør
medtages i § 6 (nu § 4) om juridi-
ske personer, som ikke er omfattet
af oplysningspligten.
FSR foreslår, at oplysningsfristen
for juridiske personer fastsættes til
1. september i det efterfølgende
indkomstår, således som det er
sket for indkomstårene 2014 og
2015.
I forbindelse med indførelsen af
reglerne om digitalisering af sel-
skabsskatten, jf. § 7 i lov nr. 540 af
29. april 2015, blev selvangivelses-
fristen for juridiske personer for
indkomstårene 2014 og 2015 fast-
sat til henholdsvis den 1. septem-
ber 2015 og den 1. september
2016.
Side 18 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Der foreligger på nuværende tids-
punkt ikke et samlet billede af er-
faringerne med denne lovgivning,
men det vil
når et erfarings-
grundlag er blevet tilvejebragt -
blive vurderet, om oplysningsfri-
sten generelt skal ændres.
FSR bemærker, at § 14, stk. 2, om,
at skatteministeren eller den, som
ministeren bemyndiger dertil, i
særlige tilfælde kan forlænge oplys-
ningsfristen, ikke alene bør angå
systemnedbrud, men også, hvor
adgangen til systemet er stærkt be-
grænset.
Det fremgår af bemærkningerne,
at bemyndigelsen i § 14, stk. 2,
ikke alene er tænkt udnyttet, såle-
des at der kan ske forlængelse af
oplysningsfristen ved systemned-
brud, men også i tilfælde af større
driftsforstyrrelser. Ved større
driftsforstyrrelser er adgangen til
systemet stærkt begrænset.
Forslaget om en særlig frist for
SKATs påbegyndelse af en kontrol
af armslængdeprincippet ligger
uden for rammerne af en moderni-
sering af skattekontrolloven.
FSR foreslår i forhold til bestem-
melserne om transfer pricing, at
der i konsekvensændringsforslaget
kommer en bestemmelse ind i
skatteforvaltningsloven, hvorefter
SKAT skal have påbegyndt en re-
vision inden for de ordinære lig-
ningsfrister, således at den udvi-
dede ligningsfrist i skatteforvalt-
ningslovens § 26, stk. 5, ikke blot
er en ”hængekøje” for SKAT.
FSR finder også, at der i konse-
kvens-ændringsforslaget bør ses på
samspillet mellem ligningslovens §
2, skatteforvaltningslovens § 26 og
TP-bestemmelserne i skattekon-
trolloven. Efter FSRs opfattelse er
den af Højesteret etablerede rets-
tilstand, hvor indkomstændringer
vedrørende rette indkomstmodta-
ger er omfattet af den udvidede
ligningsfrist, hvis der er tale om
kontrollerede transaktioner, ab-
surd, og retstilstanden bør ændres
snarest. Endvidere bør anvendel-
sesområdet for ligningslovens § 2
Side 19 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
føres tilbage til sit oprindelige til-
tænkte formål.
FSR finder, at bemærkningerne på
side 62 (nu side 81) om omvendt
bevisbyrde i TP-sager bør supple-
res med, at bevisbyrden dog ikke
vender, blot fordi dokumentatio-
nen ikke er udarbejdet rettidigt, og
at en i øvrigt fyldestgørende doku-
mentation, der er udarbejdet efter-
følgende, skal lægges til grund ved
ligningen.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne side 218, skal
”transfer pricing
dokumentationen […] udarbejdes lø-
bende og senest færdiggøres på tidspunk-
tet, hvor oplysningsskemaet skal afgives,
hvilket følger af, at de skattepligtige skal
udfærdige og opbevare dokumentation
for, hvorledes priser og vilkår er fastsat
for de kontrollerede transaktioner, jf. §
38, og at dokumentationen på SKATs
begæring skal forelægges denne, jf. § 39,
stk. 3 og 4. […] Såfremt den skatte-
pligtige ikke har udarbejdet en transfer
pricing dokumentation, eller dokumenta-
tionen er mangelfuld, vil den skatteplig-
tige indkomst vedrørende de kontrollerede
transaktioner kunne fastsættes skøns-
mæssigt efter § 46. ”
En manglende opfyldelse af doku-
mentationspligten kan således føre
til, at SKAT kan ansætte den skat-
tepligtige indkomst vedrørende de
kontrollerede transaktioner skøns-
mæssigt. Baggrunden er, at doku-
mentationen ikke blot tjener et
formål som redskab for en efter-
prøvelse fra SKATs side. Doku-
mentationen er også et redskab for
den skattepligtige til at fastsætte de
korrekte priser og vilkår i forbin-
delse med indgåelsen af den en-
kelte transaktion. Eventuel efter-
følgende udarbejdet dokumenta-
tion opfylder dermed ikke doku-
mentationskravene, idet en efter-
følgende dokumentation ikke vil
sætte den skattepligtige i stand til
at fastsætte de korrekte priser og
vilkår i forbindelse med transaktio-
nen.
Side 20 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det fremgår endvidere af bl.a. for-
arbejderne til L 84, (Folketinget
1997-98, 1. saml.), at dokumentati-
onsudarbejdelsen besværliggøres,
hvis den foretages efterfølgende.
En efterfølgende dokumentations-
udarbejdelse medfører således bl.a.
risiko for, at relevant materiale slet
ikke længere er til stede, er blevet
upræcist (f.eks. fordi de relevante
personer i virksomheden ikke læn-
gere er i virksomheden) eller ikke
kommer til at indgå i dokumentati-
onen.
Af forarbejderne til lov nr. 408 af
1. juni 2005 fremgår bl.a.:
”Doku-
mentationspligten indebærer, at den skat-
tepligtige skal udarbejde og opbevare
skriftlig dokumentation for, hvorledes
priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige
dokumentation skal være af en sådan
art, at den kan danne grundlag for en
vurdering af, om priser og vilkår er fast-
sat i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne
var afsluttet mellem uafhængige parter.
Dokumentationen skal alene forelægges
skattemyndighederne (told- og skattefor-
valtningen) på begæring. Tidsmæssigt
skal dokumentationen foreligge, således
at den kan udleveres, hvis skattemyndig-
hederne (told- og skatteforvaltningen)
straks efter indsendelse af selvangivelsen
beder herom.”
FSRs forslag kan på den baggrund
ikke imødekommes.
FSR gør opmærksom på, at hen-
visningen i § 40, stk. 1, nr. 3, til §
38, stk. 2, nr. 4, i stedet må være til
denne bestemmelses nr. 5.
Lovforslaget er rettet i overens-
stemmelse med bemærkningen.
Side 21 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR-danske revisorer finder det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at det i § 49, stk. 3, (nu § 54, stk. 2)
foreslås, at SKAT kan gennemføre
kontrol i den private bolig, når der
drives erhvervsvirksomhed fra
denne. FSR anfører, at man herved
ophæver den begrænsning, der ved
lov nr. 325 af 18. maj 2005 blev
indsat i skattekontrollovens § 6,
stk. 4, sidste punktum, om, at kon-
trol ikke kan gennemføres på en
ejendom, der tjener til privatbolig,
netop for at understrege respekten
for boligens ukrænkelighed. FSR
stiller sig tvivlende overfor, om
forarbejderne til lov nr. 380 af 2.
juni 1999, som anført i lovforsla-
get, fortsat kan anvendes som
hjemmel for, at SKAT har adgang
til den del af privatboligen, hvorfra
administrationen foretages, og
regnskabsmaterialet opbevares,
henset til lovændringen i 2005.
FSR finder derfor, at § 49, stk. 3,
(nu § 54, stk. 2) bør udgå. Fasthol-
der ministeriet, at der skal indsæt-
tes hjemmel til at gennemføre kon-
trol i den private bolig, finder FSR,
at hjemlen bør begrænses til den
del af den private bolig, der anven-
des erhvervsmæssigt, herunder den
del af privatboligen, hvorfra admi-
nistrationen foretages, og hvor
regnskabsmaterialet m.v. opbeva-
res.
Ved lov nr. 325 af 18. maj 2005
indsatte man i skattekontrollovens
§ 6, stk. 4, hjemmel til, at kontrol
også kan ske på arbejdssteder uden
for den erhvervsdrivendes lokaler.
Med henblik på i den forbindelse
at understrege respekten for boli-
gens ukrænkelighed fandt man an-
ledning til at lade det fremgå di-
rekte af lovteksten, at der ikke kan
gennemføres kontrol på en ejen-
dom, der tjener til privatbolig. Be-
stemmelsen vedrører således ikke
den erhvervsdrivendes egen pri-
vate ejendom, men en ejendom,
der tjener til privatbolig for den
person, for hvem den erhvervsdri-
vende udfører et arbejde. Det blev
udtrykkeligt nævnt i forarbejderne
til loven (L 96 FT 2004-05 (2. sam-
ling), tillæg A, side 1568, at der
fortsat ville være adgang til det el-
ler de rum i en privatbolig, hvor
der opbevares regnskabsmateriale
eller andet materiale, som SKAT
har krav på at få udleveret. Gæl-
dende ret, hvorefter der er adgang
til at foretage kontrol i den er-
hvervsdrivendes privatbolig, i det
omfang regnskabsmateriale opbe-
vares i boligen, blev således forud-
sat opretholdt ved lovændringen i
2005.
Nærværende lovforslag går ud på
at give udtrykkelig lovhjemmel til
at SKAT kan gennemføre kontrol
på en ejendom, der også anvendes
som bolig, hvis virksomheden dri-
ves eller administreres fra denne.
Det er udtrykkeligt anført i be-
mærkningerne, at kontrollen alene
kan udføres i den del af boligen,
Side 22 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvorfra virksomheden drives eller
administreres.
Herudover finder FSR formulerin-
gen ”og andre dokumenter, der
kan have betydning for kontrollen
af den pågældendes skatteansættel-
ser” uheldig i flere henseender,
idet bestemmelsen efter sin ordlyd
ikke er begrænset til kontrol af den
erhvervsmæssige indkomst. Såle-
des som bestemmelsen er formule-
ret, kan SKAT få adgang til lokaler
m.v. i den private bolig for at gen-
nemgå dokumenter m.v., der intet
har med erhvervsaktiviteten at
gøre. Derudover er det ifølge FSR
uklart, hvorledes borgerens rets-
stilling er, hvis SKAT tilfældigt un-
der det særligt hjemlede kontrolbe-
søg vedrørende virksomheden får
oplysninger og dokumentation for
private skatteforhold, der intet har
med virksomheden at gøre. FSR
foreslår derfor en konkret tilføjelse
til lovteksten, der skal sikre, at ad-
gangen til kontrol i privatboligen
ikke kan anvendes til at kontrollere
ikke-erhvervsmæssige forhold.
FSR anfører, at revisorer er under-
lagt en udvidet tavshedspligt, og at
denne tavshedspligt bør respekte-
res i samme omfang som advoka-
ters tavshedspligt. På denne bag-
grund finder FSR, at der bør ind-
sættes en bestemmelse, der særskilt
regulerer revisors tavshedspligt ift.
skattekontrolloven.
Det er præciseret i bemærknin-
gerne, at SKAT i forbindelse med
kontrol i privatboligen ikke kan
gennemgå dokumenter, der intet
har at gøre med virksomheden.
Hverken i den gældende skatte-
kontrollov eller i lovforslaget har
revisorer en særlig oplysningspligt i
forhold til deres kunder. Af denne
årsag ses der ingen anledning til at
indføre en bestemmelse om revi-
sorers tavshedspligt. Grunden til,
at advokaters og finansielle virk-
somheders tavshedspligt omtales,
er netop, at de har en særlig oplys-
ningspligt om deres klienter/kun-
ders økonomiske forhold, og at
denne oplysningspligt er afgrænset
i lovforslaget.
Side 23 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR finder det betænkeligt, at der
ikke er lovfæstet krav om, at told-
og skatteforvaltningen skal have
forsøgt at indhente oplysningerne
hos den skattepligtige, forinden
oplysningerne forsøges indhentet
hos tredjemand.
Princippet om, at der først skal
rettes henvendelse til den skatte-
pligtige selv, før SKAT anmoder
tredjemand om oplysninger, vil i så
fald skulle fremgå af hver enkelt
bestemmelse om tredjemands op-
lysningspligt. Det er derfor alene
omtalt i bemærkningerne.
FTF
Ingen bemærkninger.
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Landbrug og Fødevarer
Landbrug & Fødevarer konstate-
rer, at lovforslaget, siden Landbrug
& Fødevarer den 5. januar 2017 af-
gav bemærkninger til første udkast
til lovforslaget, er blevet revideret
på en række punkter, hvilket Land-
brug & Fødevarer kvitterer for.
Landbrug & Fødevarer kommer
med nogle forslag, hvor man fort-
sat finder, at borgernes og virk-
somhedernes retssikkerhed kan
forbedres, og henviser endvidere
til bemærkningerne fra SEGES.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
en af de væsentligste grænsedrag-
ninger i forhold til borgernes rets-
sikkerhed er beskyttelsen af borge-
rens privatliv, herunder den pri-
vate bolig. Landbrug & Fødevarer
finder derfor, at det er væsentligt,
at der i lovforslaget angives klare
retningslinjer for, hvornår og
hvordan kontrol i en privatbolig
kan foretages.
Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen i § 54, stk. 2, at der
alene kan foretages kontrol i en
privatbolig i tilfælde, hvor virk-
somheden drives eller administre-
res fra privatboligen. Det fremgår
endvidere, at kontrollen alene kan
udføres i den del af boligen, hvor-
fra virksomheden drives eller ad-
ministreres. Det påhviler SKAT at
udarbejde nærmere retningslinjer
for kontrollens gennemførelse.
Side 24 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvarene fra FSR og
SEGES.
Landbrug & Fødevarer efterlyser
konsekvenser for SKAT og for af-
gørelsen i forhold til borgeren, når
en afgørelse eller sagsbehandling
er behæftet med forvaltningsretlige
mangler. Landbrug & Fødevarer
henstiller til, at man politisk over-
vejer, hvordan beskyttelsen af de
forvaltningsretlige principper kan
forbedres, f.eks. overvejer, om for-
valtningsretlige mangler bør have
konsekvenser for gyldigheden af
den materielle afgørelse, selv om
de forvaltningsretlige mangler ikke
vurderes at have væsentlig betyd-
ning for selve afgørelsen.
Forvaltningsloven og retssikker-
hedsloven indeholder en række ge-
nerelle forvaltningsprocessuelle
regler, der gælder generelt for for-
valtningsmyndighederne. Hoved-
parten af de formelle regler skal
ses som en garanti for, at der bli-
ver truffet en lovlig og rigtig afgø-
relse, og de formelle regler tilgode-
ser borgernes retssikkerhed. Hver-
ken forvaltningsloven eller retssik-
kerhedsloven indeholder regler om
virkningen af eller sanktioner ved
manglende overholdelse af for-
melle regler. Konsekvenserne af en
manglende overholdelse af de for-
melle regler er reguleret af en om-
fattende retspraksis samt af udta-
lelser fra Folketingets Ombuds-
mand. Det ligger uden for dette
lovforslags rammer at regulere
spørgsmålet om konsekvenser for
gyldigheden af en afgørelse som
følge af forvaltningsretlige mang-
ler.
Som anført af Landbrug & Føde-
varer er det meget vigtigt, at der er
fokus på uddannelse af SKATs
medarbejdere. SKAT har allerede i
dag - og vil også fortsat have -
stort fokus på at sikre, at medar-
bejderne har tilstrækkeligt kend-
skab til de forvaltningsretlige reg-
ler.
Det følger af § 75, stk. 1, at SKAT
kun kan indgå aftale med en stats-
autoriseret eller registreret revisor.
Herved opnås der sikkerhed for, at
Som minimum bør der ifølge
Landbrug & Fødevarer være et
stærkt fokus på at uddanne samt-
lige skattemedarbejdere i de for-
valtningsretlige principper.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at
der i forhold til forslaget om revi-
sorpålæg bliver større valgmulig-
Side 25 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hed i forhold til hvem, der kan ud-
peges af SKAT til at udarbejde et
skattemæssigt regnskab. Landbrug
& Fødevarer foreslår, at også kon-
sulenterne i driftsøkonomi, jf. § 1 i
lov om tilskud til jordbrugets kon-
sulentvirksomhed, får adgang til at
udarbejde skattemæssige årsregn-
skaber. Disse konsulenter er efter
Landbrug & Fødevarers opfattelse
fuldt ud kvalificerede til at udar-
bejde skattemæssige årsregnskaber,
og der er ikke krav i lovgivningen
om, at et sådan regnskab skal revi-
deres af en statsautoriseret eller re-
gistreret revisor.
responsumudvalget for revisorens
brancheorganisation har mulighed
for eventuelt at kunne behandle
størrelsen af et givent honorar i en
sag. Honoraret fra en konsulent i
driftsøkonomi vil ikke som et ho-
norar fra en statsautoriseret eller
registreret revisor kunne prøves af
et klagenævn. Forslaget kan derfor
ikke imødekommes.
Miljøstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Rigsadvokaten
Rigsadvokaten bemærker indled-
ningsvis, at der efter lovforslagets
bemærkninger ikke foreslås væ-
sentlige materielle ændringer i,
hvilke handlinger eller undladelser
der skal anses for strafbare, herun-
der i relation til valg af ansvarssub-
jekt i straffesager på dette område,
og at der ikke lægges op til ændrin-
ger i sanktionsfastsættelsen på
dette område, jf. blandt andet lov-
udkastets almindelige bemærknin-
ger pkt. 2.4.3. og 3.9.1.2.
Med lovudkastet lægges der op til
at ændre strafferammen for over-
trædelser omfattet af den gældende
§ 13 B i skattekontrolloven under
henvisning til praksis på området
(fra fængsel i 1�½ år til bøde). Det
bemærkes, at overtrædelse af den
gældende § 13 B er fuldbyrdet alle-
rede ved udstedelse af fakturaer,
Rigsadvokaten har ret i, at den gæl-
dende § 13 B indeholder mulighed
for fængselsstraf, selvom der ikke
er ført bevis for skattesvig, og
dette har indgået i Skatteministeri-
ets overvejelser. Domstolene har
imidlertid anvendt den manglende
dokumentation af skattesvig som
begrundelse for bødestraf også i
Side 26 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uanset om dokumentationen rent
faktisk anvendes til skattesvig. Be-
stemmelsen indebærer således, at
det i en straffesag ikke skal bevises,
at fakturaerne er brugt, eller at der
er sket en unddragelse af skat.
Uanset det nuværende straffeni-
veau for overtrædelser af skatte-
kontrollovens § 13 B kan det efter
Rigsadvokatens opfattelse overve-
jes at videreføre den nugældende
strafferamme med henblik på, at
der kan idømmes frihedsstraf for
meget grove overtrædelser af be-
stemmelsen.
sager, hvor der ud fra antallet af
fakturer er indikation for, at den
samlede skatteunddragelse er over
den grænse, der normalt giver
fængselsstraf.
Det er Skatteministeriets opfat-
telse, at hvis der er bevis for skat-
tesvig og bevis for, at udstederen
af fakturer har forsæt eller grov
uagtsomhed i forhold til, at den
skattepligtige vil anvende eller har
anvendt den eller de urigtige faktu-
rer til skatteunddragelse, bør der i
stedet rejses tiltale for medvirken
til skattesvig, hvilket vil kunne ud-
løse fængselsstraf.
Efter forslaget er den nye bestem-
melse derfor reserveret situationer,
hvor udstederen ikke må antages
at have kendskab til den efterføl-
gende anvendelse af dokumentati-
onen, hvilket således bliver i over-
ensstemmelse med den nuværende
retspraksis.
Lovudkastets bemærkninger (bl.a.
de almindelige bemærkninger pkt.
3.9.1.1.3) indeholder bl.a. en be-
skrivelse af det gældende sankti-
onsniveau for overtrædelse af skat-
tekontrollovens § 13, som forud-
sættes videreført. Det bemærkes,
at gengivelse af strafniveauet så
vidt ses ikke fuldt svarer til det, der
er anført i SKATs juridiske vejled-
ning om bødefastsættelse ved hen-
holdsvis forsætlige og groft uagt-
somme overtrædelser (vejlednin-
gens pkt. A.C.3.5.2.1).
Der er tilføjet et afsnit om bødebe-
regningen i pkt. 3.9.1.1.3.
Side 27 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bør præciseres, at der ved
overtrædelser, der vedrører und-
dragne beløb på mere end 500.000
kr., som udgangspunkt vil være
tale om en overtrædelse af straffe-
lovens § 289.
Det fremgår af pkt. 3.9.1.1.3, afsnit
på side 123, at
”Når det unddragne
beløb er 500.000 kr. og derover, anses
dette for en strafskærpende omstændig-
hed, og der rejses tiltale for overtrædelse
af skattelovgivningen jr. § 289 i straffe-
loven.”
Det er blevet tilføjet, at der
er tale om et udgangspunkt, idet
det unddragne beløb i den kon-
krete sag kan være mindre end
500.000 kr.
Henvisning til straffelovens § 302
er indsat i pkt. 3.9.1.1.3. i det sidste
afsnit.
Det fremgår endvidere af lovudka-
stets bemærkninger (de alminde-
lige bemærkninger pkt. 3.9.1.1.3),
at der er en række straffebestem-
melser, hvor det alene er tilsidesæt-
telse af en bestemt handlepligt, der
er omfattet, og hvor straffen alene
er bøde, f.eks. pligten til at opbe-
vare regnskabsmateriale. Rigsadvo-
katen skal bemærke, at grove over-
trædelser af bogføringsloven kan
være omfattet af straffelovens §
302 med mulighed for at idømme
fængselsstraf.
Efter lovudkastets § 87 kan politiet
yde bistand til efterforskning af
overtrædelser, som kan behandles
administrativt. Anvendelse af
tvangsindgreb skal ske efter rets-
plejelovens regler. Bestemmelsen
nævner bl.a. indgreb i meddelelses-
hemmeligheden. Det bemærkes, at
indgreb i meddelelseshemmelighe-
den, jf. retsplejelovens kapitel 71,
som udgangspunkt forudsætter, at
der er tale om en overtrædelse
med en strafferamme på mindst 6
års fængsel. Indgreb i meddelelses-
hemmeligheden er desuden ikke
nævnt i den tilsvarende bestem-
Lovforslagets § 87 er ændret, såle-
des at der alene er tale om en vide-
reførelse af § 19, stk. 2, i den gæl-
dende skattekontrollov, hvor ran-
sagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov kan
ske i overensstemmelse med rets-
plejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan med-
føre frihedsstraf.
Side 28 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
melse i § 62 i udkast til skatteind-
beretningslov. Angående editions-
pålæg bemærkes det, at SKAT an-
tagelig selv i en række tilfælde vil
kunne indhente relevante oplys-
ninger efter de oplysningsforplig-
telser, der gælder i skattelovgivnin-
gen, således at muligheden for at
anmode om politiets bistand til
edition ikke vil være relevant.
I de specielle bemærkninger til lov-
udkastets § 84 anføres helt gene-
relt, at der er mulighed for at lægge
bødestraffe for flere overtrædelser
sammen. Efter Rigsadvokatens op-
fattelse bør dette uddybes nærmere
i lovudkastets bemærkninger, her-
under i hvilket omfang det i givet
fald er tanken, at der som ud-
gangspunkt skal ske sammenlæg-
ning af bøder.
Det er gældende ret, at der er ab-
solut kumulation af bøder, når sa-
gen vedrører skatteunddragelse,
idet bøder for flere overtrædelser
lægges sammen. Det fremgår af
pkt. 3.9.1.1.3, at bøden beregnes af
den ”samlede unddragelse” i til-
fælde af, at flere bestemmelser i
skatte- og afgiftslovgivningen er
overtrådt. Det er præciseret i lov-
forslagets bemærkninger, at rets-
praksis alene har taget stilling til
absolut kumulation af bøder i sa-
ger om skatteunddragelse, mens
dette ikke gælder for bøder for
mere ordensmæssige overtrædelser
af skattelovgivningen.
Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har gennemgået
lovforslaget, men da der ikke ses at
være bestemmelser om regnskabs-
eller revisionsmæssige forhold, har
Rigsrevisionen ingen bemærknin-
ger.
SEGES
SEGES finder det positivt, at skat-
tekontrolloven opdeles i en skatte-
kontrollov og en skatteindberet-
ningslov, og at en række bestem-
melser, der ikke anvendes, foreslås
Side 29 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ophævet. SEGES finder det endvi-
dere meget tilfredsstillende, at der
med den foreslåede § 14, stk. 2, gi-
ves mulighed for forlængelse af
oplysningsfristen som følge af it-
nedbrud m.v.
SEGES finder det yderst proble-
matisk, at borgernes rettigheder i
lovforslaget ikke er sikret gennem
sanktionsmuligheder over for
SKATs afgørelser, hvis SKAT ikke
efterlever de forvaltningsretlige
sagsbehandlings-forskrifter og for-
valtningslovens bestemmelser.
Derudover anfører SEGES, at
SKAT ikke bør kunne anvende
materiale indsamlet ved udgående
kontrolbesøg, hvis retssikkerheds-
lovens regler ikke er overholdt.
SEGES efterlyser eksempler på
indholdet af SKATs forvaltnings-
retlige begrundelsespligt samt en
uddybning af, hvornår en skatte-
pligtig kan siges at være under
konkret mistanke, jf. retssikker-
hedslovens § 10.
I relation til forslagets § 54, stk. 2,
henviser SEGES til, at det i afsnit
2.4.6 er anført, at EU's Charter om
grundlæggende rettigheder i artikel
7 slår fast, at enhver har ret til re-
spekt for sit privatliv, sit familieliv,
sit hjem og sin kommunikation.
Dette harmonerer ifølge SEGES
ikke med forslaget om, at SKAT
også skal kunne kontrollere for-
hold i boligen. SEGES anfører, at
hvis SKAT skal have adgang til
boligen, bør der fastlægges helt
klare retningslinjer for, hvilke be-
føjelser SKAT har i de situationer,
Der henvises til kommentaren til
høringssvarene fra Landbrug &
Fødevarer samt FSR.
De rettigheder, der er sikret ved
Chartrets artikel 7, svarer ind-
holdsmæssigt til de rettigheder, der
er sikret efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8. EMRK art. 8
stiller krav til hjemlen for et ind-
greb i privatlivet (legalitetskravet).
Der skal være hjemmel til et ind-
greb i individets rettigheder, og
hjemlen skal være tilgængelig samt
klar og forudsigelig. EMRK art. 8
stiller endvidere krav til proportio-
naliteten i indgrebet. Heri ligger, at
indgrebet skal være egnet til og
Side 30 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og hvilke rum SKAT må under-
søge, ligesom der bør gives eksem-
pler på, hvornår SKAT skal have
adgang til boligen. SEGES anfø-
rer, at der ikke i bemærkningerne
til § 54, stk. 2, er givet detaljerede
eksempler herpå, og beder Skatte-
ministeriet tage stilling til SKATs
kontroladgang i en række anførte
situationer.
nødvendigt for at opnå det tilsig-
tede mål, ligesom indgrebet skal
være forholdsmæssigt. Bestem-
melsen i forslagets § 54, stk. 2,
vurderes at opfylde kravene i
EMRK art. 8 og dermed også
EU’s Charter art. 7. De konkrete
eksempler på SKATs kontrolad-
gang i den private bolig, som SE-
GES opregner, ses allerede belyst i
bemærkningerne til lovforslaget.
Det fremgår af lovforslagets § 54,
stk. 1, 1. pkt., at der i forbindelse
med kontrol på arbejdssteder uden
for den erhvervsdrivendes lokaler
ikke kan foretages kontrol på ar-
bejdssteder, der tjener til tredje-
mands privatbolig eller fritidsbolig.
Der henvises til kommentaren til
høringssvarene fra FSR og Land-
brug & Fødevarer.
SEGES anfører, at i de situationer,
hvor SKAT må foretage undersø-
gelser på arbejdssteder, f.eks. ved
rengøring hos private, er det tilsva-
rende vigtigt, at artikel 7 i Chartret
overholdes.
SEGES henviser til, at det i afsnit
3.8.4. om § 74 (om skønsmæssig
ansættelse) siges, at er der alene
tale om uvæsentlige småfejl uden
betydning for den generelle tro-
værdighed af et regnskab, vil der
alene kunne foretages korrektioner
af de konkrete fejl. SEGES efterly-
ser en generel vejledning til, hvor-
dan væsentlighedsniveauet fastsæt-
tes.
SKATs juridiske vejledning inde-
holder i afsnit A.B.5.3.2 en over-
sigt over tilfælde, hvor domstolene
har fundet, at fejlene i regnskabet
er uden betydning for den gene-
relle troværdighed af et regnskab.
Det drejer sig eksempelvis om til-
fælde, hvor SKAT kun har kunnet
påvise rent formelle fejl eller uvæ-
sentlige mangler ved førelse og af-
stemning af et kasseregnskab, til-
fælde hvor den skattepligtige i en
note til regnskabet selv har konsta-
teret og registreret kassedifferencer
i kassekladden, og tilfælde af kun
små tællefejl i kasseregnskabet, der
bevirker, at afstemningen til kon-
tantbeholdningen ikke stemmer
helt lige på det nøjagtige ørebeløb.
Side 31 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Da forslaget om skønsmæssig an-
sættelser baserer sig på gældende
praksis, vil ovennævnte afsnit være
vejledende for afgørelsen af
spørgsmålet om, hvorvidt der er
tale om uvæsentlige småfejl.
SEGES peger på, at i visse situati-
oner kan en sådan korrektion af
enkeltposter i en årsopgørelse være
en skønsmæssig ansættelse, hvor-
for der også i sådanne situationer
må stilles særlige krav til SKATs
begrundelsespligt.
Det fremgår af bemærkningerne i
afsnit 3.8.4.1. om gældende ret om
skønsmæssig ansættelse, at en skat-
tepligtig, der modtager en årsopgø-
relse uden at skulle indgive en
selvangivelse, og som inden selv-
angivelsesfristen burde have givet
SKAT supplerende indkomstop-
lysninger, som udgangspunkt ikke
kan ansættes skønsmæssigt, men at
der i stedet må ske korrektion af
enkeltposter. Hvor dette udgangs-
punkt fraviges, finder § 74 anven-
delse. Det gælder, hvis der udar-
bejdes en privatforbrugsopgørelse,
som viser at privatforbruget ikke
kan rummes inden for den ind-
komst, som er oplyst, eller den
skattepligtige undlader at efter-
komme et pålæg om at afgive en
formueforklaring. Kravene til be-
grundelsen for sådanne afgørelser
er de samme som gælder for andre
afgørelser om skønsmæssige an-
sættelser.
Da en skønsmæssig ansættelse er
en forvaltningsretlig afgørelse, skal
begrundelseskravet efter forvalt-
ningsloven være opfyldt. Der fin-
des ikke anledning til at præcisere
dette i lovteksten, men det er ud-
dybende omtalt i bemærkningerne.
Det er rigtigt, at præhøringsudga-
ven af lovforslaget indeholdt en
SEGES peger på, at i tidligere lov-
udkast har bestemmelsen om
skønsmæssig ansættelse indeholdt
et krav om, at SKAT i sin afgø-
relse begrunder, at den skønsmæs-
sige ansættelse er mere retvisende
end den skattepligtige indkomst,
der er oplyst til SKAT. Der frem-
gik, at begrundelsen evt. kan inde-
holde sammenlignende talopstillin-
Side 32 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ger, ligesom det fremgik, at be-
grundelsen naturligvis skal opfylde
begrundelseskravet i forvaltnings-
lovens § 24. Efter SEGES´ opfat-
telse fremgår dette hverken af § 74
eller af bemærkningerne til § 74,
hvilket SEGES finder meget kriti-
sabelt.
bestemmelse, hvorefter ”en
skøns-
mæssig ansættelse skal indeholde
en begrundelse for, at ansættelsen
er mere retvisende end den skatte-
pligtige indkomst, som den skatte-
pligtige har oplyst told- og skatte-
forvaltningen om.” Forslaget knyt-
tede sig imidlertid alene til den si-
tuation, hvor den skattepligtige
havde givet SKAT oplysninger om
den skattepligtige indkomst. Når
bestemmelsen ikke er medtaget i
lovteksten i de to seneste lovud-
kast, skyldes det ønsket om at lade
kravet til begrundelse følge af for-
valtningsloven i alle situationer,
hvor en skønsmæssig ansættelse
foretages.
Anvendelsen af sammenlignende
talopstillinger og begrundelses-kra-
vet i forvaltningslovens § 24 er
omtalt i bemærkningerne.
I de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.8.4.1. om gældende ret
vedr. skønsmæssig ansættelse er
følgende anført:
”Den skønsmæssige
ansættelse skal indeholde en begrundelse,
som opfylder begrundelseskravet i forvalt-
ningslovens § 24. SKAT skal således
begrunde den skønsmæssige ansættelse
samt årsagen hertil. Det skal herunder
beskrives, hvilke hovedhensyn, der har
været bestemmende for fastsættelsen af
skønnet, og hvilke oplysninger som er til-
lagt væsentlig
betydning”.
Af de almindelige bemærkninger
om lovforslaget (afsnit 3.8.4.2.)
fremgår det:
”SKAT skal begrunde,
hvorfor den skønsmæssige ansættelse kan
foretages uden anvendelse af oplysnin-
gerne nævnt i den foreslåede bestemmelse
Side 33 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 74, stk. 3, 1. -3. pkt. For så vidt an-
går de situationer, hvor en skønsmæssig
ansættelse bliver foretaget efter stk. 2,
kan begrundelsen eventuelt indeholde
sammenlignende talopstillinger til ansku-
eliggørelse af konsekvenserne af forskel-
len mellem den skattepligtige indkomst,
som den skattepligtige har oplyst SKAT
om, og SKATs skønsmæssige ansæt-
telse”.
Når det i bemærkninger alene an-
føres, at begrundelsen ”eventuelt
kan” indeholde sammenlignende
talopstillinger, skyldes det, at der
kan være tilfælde, hvor der ikke er
behov for at stille krav om, at be-
grundelsen skal indeholde sam-
menlignende talopstillinger f.eks.,
hvis der foreligger oplysninger fra
udenlandske myndigheder om
yderligere indkomster, jf. kom-
mentaren nedenfor. Hvor det er
relevant at udarbejde sammenlig-
nende talopstillinger, medtages
disse i begrundelsen.
SEGES finder, at det klart bør
fremgå af § 74, at såfremt der ikke
er angivet en begrundelse eller be-
grundelsen ikke opfylder forvalt-
ningslovens § 24, vil den skøns-
mæssige ansættelse være ugyldig.
SEGES finder det betænkeligt, at
en skønsmæssig ansættelse efter
forslagets § 74, stk. 4, 4. pkt., kan
foretages uden anvendelse af de
oplysninger, som normalt indgår i
grundlaget for en skønsmæssig an-
sættelse, f.eks. om momsbetaling
og oplysninger om bruttoavancen
for indkomståret og tidligere ind-
komstår, jf. § 74, stk. 3, 1.-3. pkt.,
Om afgørelsens mangler fører til
ugyldighed, må vurderes på bag-
grund af en konkret væsentligheds-
vurdering efter de almindelige for-
valtningsretlige grundsætninger.
Oplysninger fra tredjemand kan
være af en sådan validitet, at det er
ubetænkeligt at lægge til grund, at
den skattepligtige ikke har givet
fyldestgørende oplysninger, som
kan danne grundlag for skattean-
sættelsen. Det kan f.eks. være op-
lysninger fra udenlandske skatte-
myndigheder om yderligere ind-
komster m.v. Sådanne oplysninger
Side 34 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
når skønnet kan foretages på et
mere sikkert grundlag ved anven-
delse af andre oplysninger.
SEGES finder, at oplysninger om
tidligere års momsbetaling, brutto-
fortjeneste mv. kan være relevante
oplysninger for fastlæggelse af
bruttofortjenestens størrelse for et
aktuelt indkomstår, hvor ind-
komstfastsættelsen undergives et
skøn. SEGES peger på, at omsæt-
ningen indgår som en del af brut-
tofortjenesten, og dermed vil tred-
jemandsop-lysninger om omsæt-
ning eller oplysninger om indsæt-
ning i pengeinstitut ikke kunne stå
alene. Det er alene forhold, der
kan indgå ved opgørelsen af den
skønsmæssige indkomst på lige
fod med privatforbrugsopgørelse,
tidligere års bruttoavance, moms-
indberetninger mv.
SEGES foreslår, at bestemmel-
serne om revisorpålæg (§§ 75-81)
ikke medtages i lovudkastet, fordi
de skattepligtige, som bestemmel-
serne er relevante for, typisk ikke
kan tilbagebetale udlægget til
SKAT, hvorved statskassen påfø-
res unødige omkostninger. I stedet
kan bestemmelsen om skønsmæs-
sig ansættelse i § 74 anvendes.
SEGES finder, at opretholdes be-
stemmelserne om revisor-pålæg,
bør også en drifts-, økonomi- eller
skattekonsulent inden for jord-
brugsfaglige områder kunne udpe-
ges som revisor for en personligt
erhvervsdrivende.
vil kunne udgøre et mere sikkert
grundlag end de oplysninger, der
fremgår af stk. 2.
Hvis SKAT eksempelvis er kom-
met i besiddelse af konkrete oplys-
ninger fra tredjemand om omsæt-
ning og lignende oplysninger om
ikke-oplyst omsætning, og oplys-
ningerne er valide, vil de oplysnin-
ger, som er nævnt i § 74, stk. 3, 1.-
3. pkt., ingen betydning have for,
at en skønsmæssig ansættelse kan
foretages. Det tjener derfor ikke
noget formål at stille krav om, at
de oplysninger, som er nævnt i §
74, stk. 3, 1.-3. pkt., indgår i grund-
laget for ansættelsen.
Der er tale om videreførelse af en
ordning, som kun er og vil blive
anvendt i begrænset omfang. Ord-
ningen med revisorpålæg blev gen-
nemført i 2005 som led i indsatsen
mod skatte- og afgiftsunddragel-
ser. Begrundelsen for ordningen
findes fortsat at have betydning,
nemlig at motivere den skatteplig-
tige til at få udarbejdet et regnskab.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Landbrug & Fø-
devarer.
Side 35 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES har en række bemærknin-
ger til lovforslagets § 53. SEGES
finder, at det bør tydeliggøres, at
pligt til at indsende regnskabsma-
teriale gælder indtil klassificering
som ikke-erhvervsmæssig, men at
der herefter ikke længere er pligt til
at indsende oplysninger efter be-
stemmelsen.
SEGES henviser til, at det i be-
mærkningerne til § 53 er præcise-
ret, at en oplysningspligt kan op-
fyldes ved ekstrahering af oplys-
ninger, som stammer fra et fortro-
ligt dokument som et rådgiverdo-
kument eller et bestyrelsesproto-
kollat. SEGES henviser til, at det
ved tidligere høringer er fremgået,
at en erklæring om, at relevante
oplysninger i andre dokumenter er
ekstraheret, som udgangspunkt vil
være tilstrækkelig, og anmoder
Skatteministeriet om at bekræfte,
at det forholder sig sådan, at en er-
klæring om, at relevante oplysnin-
ger i andre dokumenter er ekstra-
heret, fortsat er tilstrækkelig i for-
hold til SKAT.
Til spørgsmålet om opfyldelse af
oplysningspligten ved ekstrahering
af kontrolrelevante oplysninger,
der findes i et i øvrigt fortroligt
rådgiverdokument m.v., bemærker
SEGES, at nægtelse af fradrag eller
skønsmæssig ansættelse bør være
reaktionen fra SKAT frem for på-
læg af tvangsbøder, i de situatio-
ner, hvor SKAT finder at der
mangler relevante oplysninger. SE-
GES opfordrer i den forbindelse
til, at det præciseres i lovbemærk-
Bestemmelsen i § 53 gælder for er-
hvervsdrivende. Hvis SKAT har
en formodning for, at der drives
erhvervsvirksomhed, er bestem-
melsen også anvendelig. Såfremt
den pågældende dokumenterer
ikke at være erhvervsdrivende, fin-
der bestemmelsen herefter ikke an-
vendelse.
SEGES har anmodet Skattemini-
steriet om at bekræfte, at det for-
holder sig sådan, at en erklæring
om, at relevante oplysninger i an-
dre dokumenter er ekstraheret,
fortsat er tilstrækkelig i forhold til
SKAT. Bestemmelsen i § 53 inde-
holder en pligt til at indsende regn-
skabsmateriale og andre dokumen-
ter, der kan have betydning for
kontrollen af den pågældendes
skatteansættelser, herunder for af-
gørelsen af skattepligt her til lan-
det. Hvilket materiale, der kan
have betydning for kontrollen, af-
hænger af en konkret vurdering.
Der kan derfor ikke gives en gene-
rel bekræftelse om, at en erklæring
vil være tilstrækkelig.
For så vidt angår spørgsmålet om
valget mellem pålæg af tvangsbø-
der eller foretagelse af en skøns-
mæssig ansættelse må det bero på
en konkret vurdering, hvad der vil
være mest hensigtsmæssigt. Et på-
læg om indsendelse af oplysninger
og af daglige tvangsbøder kan på-
klages til Skatteankestyrelsen, der
kan tillægge klagen opsættende
virkning, jf. forslagets § 72. Det
fremgår af bemærkningerne, at der
skal være en konkret formodning
for, at det materiale, der begæres
Side 36 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ningerne, at det skal fremgå af be-
grundelsen ved en skønsmæssig
ansættelse, hvorfor SKAT ikke
mener, at en disposition er til-
strækkeligt begrundet.
udleveret, har betydning for skatte-
ansættelsen i en konkret sag, samt
at SKAT må redegøre for, at der
mangler relevante oplysninger, og
at SKAT forventer at finde disse
oplysninger i de ønskede doku-
menter.
Et kontrolbesøg efter skattekon-
trollovens § 54 vil på stedet kunne
udvides til at omfatte ”nye” for-
hold efter kildeskatteloven og
momsloven uden forudgående
varsling, hvis betingelserne herfor
er opfyldt, jf. pkt. 59 i Justitsmini-
steriets vejledning til retssikker-
hedsloven.
Bemyndigelsen til, at justitsmini-
steren efter forhandling med skat-
teministeren kan fastsætte regler
om politiets bistand ved SKATs
kontrol, er, som anført i bemærk-
ningerne, hidtil ikke blevet udnyt-
tet. Det fremgår af politilovens § 2,
at politiet yder andre myndigheder
bistand efter gældende ret. Der
vurderes derfor ikke at være behov
for yderligere regler.
Det væsentlige krav er, at indgre-
bet er proportionelt i forhold til
formålet med indgrebet. Der hen-
vises i øvrigt til kommentaren til
høringssvaret fra Landbrug & Fø-
devarer.Den oplysningspligtige vil
ikke kunne undgå at efterkomme
oplysningspligten ved at påberåbe
sig et stort ressourceforbrug. Den
oplysningspligtige har imidlertid
mulighed for at gå i dialog med
SKAT om den mest hensigtsmæs-
sige måde at efterkomme anmod-
ningen på. Den oplysningspligtige
SEGES ønsker det præciseret i be-
mærkningerne, om et kontrolbe-
søg med hjemmel i skattekontrol-
lovens § 54 på stedet kan udvides
til også at omfatte kildeskatteloven
og momsloven.
SEGES er ikke enig i, at bemyndi-
gelsen til at, justitsministeren og
skatteministeren kan fastsætte reg-
ler for politiets bistand ved kon-
trolbesøg, ophæves, men finder
tværtimod at sådanne regler bør
fastsættes.
SEGES har forskellige kommenta-
rer til afsnit 3.4.1 i bemærknin-
gerne om gældende ret vedrørende
kontrolbeføjelser over for tredje-
mand. SEGES spørger om, hvad
der skal til for, at en begrundelse
for at indhente oplysninger hos
tredjemand er fyldestgørende, og
hvad konsekvensen er af, at be-
grundelsespligten ikke er opfyldt.
Med henvisning til, at det fremgår
af bemærkningerne, at SKAT bør
inddrage hensynet til det skønnede
Side 37 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ressourceforbrug hos den oplys-
ningspligtige til opfyldelse af an-
modningen om udlevering af op-
lysning, spørger SEGES, om det
betyder, at den oplysningspligtige
kan undgå oplysningspligten ved at
påberåbe sig, at det medfører et
stort ressourceforbrug af efter-
komme anmodningen.
Vedr. feltlåsningsbestemmelsen i
lovudkastets § 15, finder SEGES,
at det bør være sådan, at hvis den
skattepligtige i god tid inden 1. maj
fx 15. april har givet SKAT op-
lysning om, at den skattepligtige er
uenig i et beløb i en feltlåst rubrik,
får den skattepligtige automatisk
henstand for skattebeløbet uden
forrentning. Den skattepligtige
skal ifølge SEGES ikke lide tab på
grund af lang sagsbehandlingstid
hos SKAT.
SEGES foreslår til imødegåelse af
fejlmuligheder via revisoradgangen
til TastSelv og adgangen til SA
PRO (Selvangiv Professionelt), at
der ikke er feltlåsning på selvangi-
velsen, når indberetning sker ved
brug af revisoradgangen eller SA
PRO.
SEGES efterspørger med henvis-
ning til bemærkningerne til § 65
(nu § 71) om afskæring af TastSelv
ved væsentlige fejl en definition af,
hvornår en fejl er væsentlig.
har endvidere mulighed for at
klage til Skatteankestyrelsen over
et påbud efter reglerne i § 72.
Forslaget kan ikke imødekommes,
da der kan være risiko for, at skat-
tepligtige vil fremkomme med ind-
vendinger til oplysningerne i låste
felter blot for at få udskudt beta-
lingen af restskat.
Forslaget kan ikke imødekommes.
En skattepligtig, som anvender re-
visor eller rådgiver med adgang til
TastSelv eller SA PRO, bør ikke
stilles anderledes end en skatteplig-
tig, som selv står for indberetnin-
gen til SKAT.
Det er i de specielle bemærkninger
(side 312) beskrevet, at ved væ-
sentlige fejl må forstås ikke ubety-
delige fejl, som på grund af deres
antal eller størrelse kan udgøre en
risiko for, at et skatteprovenu af en
vis størrelse går tabt. Der anføres
herefter en række eksempler herpå.
Side 38 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SRF
Skattefaglig for-
ening
SRF finder, at der i stedet for en
frivillig indsendelse af dokumenta-
tion i forbindelse med indsendel-
sen af selve indsigelsen til en op-
lysning i et låst felt bør stilles krav
om, at der skal vedlægges den nød-
vendige dokumentation for indsi-
gelsen, da denne dokumentation
vil være helt central og afgørende
for sagens behandling. Dokumen-
tationen bør derfor foreligge alle-
rede ved sagens start
både af
hensyn til den skattepligtige og
SKAT, således at der sikres et så
kort og effektivt sagsforløb som
muligt.
Et sådant krav om indsendelse af
dokumentation sammen med ind-
sigelsen vil også medføre at åben-
lyse grundløse henvendelser vil
kunne undgås. På sammen måde
vil de tilfælde, hvor der måtte spe-
kuleres i opnåelse af henstand med
skatten efter skatteforvaltningslo-
vens § 51 kunne begrænses.
SRF er klar over, at der på nuvæ-
rende tidspunkt vil være en teknisk
udfordring med at få den automa-
tiske sagsmodtagelse i SKAT til at
vurdere kvaliteten og indholdet af
dokumentationen, men det bør
ikke hindre, at kravet om doku-
mentation stilles, og at sagsmodta-
gelsessystemet i SKAT kan hånd-
tere, at der skal vedlægges noget
sammen med indsigelsen, og så må
den fuldt optimale
og intelligente
løsning komme efterfølgende.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, modtager
den skattepligtige ved afsendelse af
mailen til SKAT en kvittering for
modtagelsen af indsigelsen. For
det tilfælde, at der ikke er fulgt do-
kumentation med indsigelsen, op-
fordres den skattepligtige samtidig
til at indsende dokumentation,
som gør det muligt for SKAT at
behandle indsigelsen uden selv på
et evt. senere tidspunkt at skulle
indhente dokumentation fra den
skattepligtige. Derved vil indsigel-
sen kunne behandles hurtigere.
Hvis SRFs forslag skal forstås såle-
des, at indsigelsen ikke kan afsen-
des, hvis dokumentationen ikke
samtidig vedlægges, kan forslaget
ikke tiltrædes. I mange tilfælde vil
den skattepligtige ved afgivelsen af
indsigelsen ikke have en digital do-
kumentation, som kan afsendes
samtidig med indsigelsen, og et
krav herom vil gøre, at mailfunkti-
onen ikke - som sigtet er med for-
slaget - bliver en enkel og nem ad-
gang for den skattepligtige til at
gøre SKAT opmærksom på, at den
skattepligtige ikke er enig i beløbet
i et låst felt. Endvidere vil den
skattepligtige selv have interesse i
at fremsende dokumentationen så
hurtigt som muligt til SKAT, for at
undgå at der eventuelt senere bli-
ver nødvendigt at søge om hen-
stand med skattebetalingen.
Er behandlingen af indsigelsen
ikke tilendebragt inden oplysnings-
fristens udløb, anses den videre
Side 39 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
behandling af indsigelsen efter for-
slaget som en anmodning om gen-
optagelse af ansættelsen. Dette gi-
ver ikke automatisk adgang til hen-
stand, men kræver, at den skatte-
pligtige ansøger SKAT herom.
SKAT kan i den forbindelse be-
tinge henstanden af, at der stilles
sikkerhed for henstandsbeløbet,
hvis det skønnes, at meddelelse af
henstand vil indebære, at mulighe-
den for senere at inddrive kravet
forringes.
SFR hæfter sig ved, at det i be-
mærkningerne er anført, at kravet
til begrundelse er skærpet og at det
udtrykkeligt skal angives, at oplys-
ningerne skal anvendes til kontrol
af en anden erhvervsvirksomhed,
men at dette ikke fremgår af ordly-
den til § 57, stk. 1. SFR finder at et
så markant udsagn ikke kan stå
alene i lovforslagets bemærknin-
ger, men i stedet bør være inde-
holdt i selve lovteksten.
Det fremgår af bestemmelsens
ordlyd, at oplysningerne skal ved-
rører andre navngivne erhvervsdri-
vende. I den gældende skattekon-
trollovs § 6 er det muligt både at
kontrollere den erhvervsdrivende,
der bliver anmodet om oplysnin-
ger og de relationer, den erhvervs-
drivende har haft til andre uden at
det klart fremgår, hvem det er,
som skal kontrolleres. Når SKAT
anmoder om materiale med hen-
visning til § 57, stk. 1, vil det såle-
des stå klart for den oplysnings-
pligtige, at oplysningerne skal an-
vendes til kontrol af en anden er-
hvervsdrivende.
Det fremgår klart af § 57, stk. 1, at
der er pligt til at efterkomme
SKATs anmodning om at ind-
sende regnskabsmateriale. § 57,
stk. 3, som stiller krav om, at op-
lysningerne skal være nødvendige
for skattekontrollen, fastslår det
grundlæggende princip, at indgre-
bet skal være egnet til og nødven-
digt for at opnå det tilsigtede mål,
ligesom indgrebet skal være for-
SFR hæfter sig ved ordlyden ”skal
være nødvendige for skattekon-
trollen” i § 57, stk. 3, og anfører, at
der åbnes op for, at der kan ske en
fortolkning og/eller vurdering af
SKATs skøn over nødvendighe-
den af oplysninger. Den erhvervs-
drivende vil efter ordlyden kunne
stille spørgsmålstegn ved SKATs
anmodning om oplysninger, hvil-
ket SKAT derefter vil være nødt til
at træffe en afgørelse om. SFR vil
Side 40 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreslå, at ordlyden ændres, således
at der for den erhvervsdrivende
ikke er tvivl om, at der er en klar
og tydelig pligt til at indsende op-
lysningerne. SKAT vil i sagens na-
tur vil have foretaget en vurdering,
herunder af om det er § 57, stk. 1
eller stk. 2, der skal bringes i an-
vendelse.
holdsmæssigt, se almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.6.2. og
2.4.6.4. Dette skal SKAT kunne
redegøre for.
Såfremt SKAT ikke modtager op-
lysningerne, finder § 72, stk. 2,
med pålæg om at afgive oplysnin-
gerne inden en fastsat frist og dag-
lige tvangsbøder, hvis fristen over-
skrides, anvendelse. Den erhvervs-
drivende kan klage over pålægget,
og i en klagesag er der ingen tvivl
om, at SKATs vurdering af indgre-
bets nødvendighed vil blive prø-
vet. Dette er i overensstemmelse
med gældende ret.
Det er i bemærkningerne præcise-
ret, at der ved fejl også forstås
egentligt misbrug
SRF finder, at bestemmelsen i § 71
om afskæring af TastSelv ikke gi-
ver mulighed for afskæring ved
misbrug af TastSelv.
SRF finder det overflødigt, når det
i forslagets § 74, stk. 3, 4. pkt., om
skønsmæssig ansættelse siges, at
1.-3. pkt. ikke gælder, hvis den
skønsmæssige ansættelse kan fore-
tages uden anvendelse af de
nævnte oplysninger på et sikkert
grundlag. SRF henviser som be-
grundelse herfor til, at de oplysnin-
ger, som fremgår af bestemmel-
sens 1.-3. pkt., alene er eksempler
på oplysninger, som kan indgå i
grundlaget for den skønsmæssige
ansættelse.
Der er fundet behov for at tydelig-
gøre, at der kan være tilfælde, hvor
der foreligger andre oplysninger,
end de som er nævnt i bestemmel-
sen, og som almindeligvis må til-
lægges betydning ved fastsættelsen
af en skønsmæssig ansættelse, når
sådanne andre oplysninger giver et
mere sikkert grundlag for ansættel-
sen.
Søfartsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Side 41 af 42
L 13 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797654_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen
Ingen bemærkninger.
Side 42 af 42