Kirkeudvalget 2017-18
L 128
Offentligt
1861126_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 30. januar 2018 (KIU – L128 – spørgsmål 1) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken plads det såkaldte fredsvalg har i
lovforslaget”
Svar:
Med lovforslagets § 1, nr. 2, fastslås det, at medlemmerne vælges på en
valgforsamling, der afholdes den 3. tirsdag i september. Hermed understreges,
at valgforsamlingen er hovedregel ved valg til menighedsråd modsat den
nuværende valgform, hvor lovgivningens formelle hovedregel er et
afstemningsvalg.
Udgangspunktet for valgforsamlingen er, at alt ordnes på et møde.
I lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3. beskrives rammerne for
afviklingen af valgforsamlingen. Det fremgår bl.a., at personer, der ønsker at
opstille som kandidat, på valgforsamlingen skal have ordet og præsentere sig
selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive medlemmer af menighedsrådet.
Herved sikres åbenhed om, hvem kandidaterne er, og hvad de står for, hvilket
også bidrager til legitimiteten ved et eventuelt valg uden modkandidater.
Efter præsentationen skal der tilsvarende være mulighed for dialog og debat
mellem og med kandidaterne og menigheden med det formål at øge de
fremmødtes kendskab til kandidaternes ønsker og prioriteter for
menighedsrådsarbejdet. Efter debat og præsentation afvikles valget ved
skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede personer. Resultatet af
afstemningen på valgforsamlingen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.
Fredsvalg – eller aftalevalg – benyttes i dag om de tilfælde, hvor der kun bliver
indleveret en kandidatliste til menighedsrådsvalget. Dette var som bekendt
tilfældet i mere end 95 % af sognene ved det seneste menighedsrådsvalg.
Mange af disse lister er erfaringsmæssigt blevet opstillet på et opstillingsmøde,
som er afholdt i forlængelse af det obligatoriske orienteringsmøde.
Efter min opfattelse er den nye valgform med valgforsamlingen som
hovedregel netop udtryk for en videreførelse og en formalisering af denne
tradition, samtidig med at rammerne for valgforsamlingen sikrer dialog, debat
og åbenhed om kandidaterne.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 15166/18
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 27. februar 2018
Mette Bock
L 128 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilken plads det såkaldte fredsvalg har i lovforslaget, til kirkeministeren
1861126_0002.png
Dokument nr.: 15166/18
Side 2
/ Katrine Gunnersø Søndergaard
fuldmægtig