Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125 Bilag 7
Offentligt
1870628_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
21.03.2018
17-1086
HEHJ
Implementering af Forretningshemmelighedsdirektivet L 125
LO og FTF kvitterer hermed for erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 21.
Vi noterer os med tilfredshed, at ministeren er enig i, at anvendelsen af konventionalbøder på
arbejdsmarkedet bør belyses nærmere.
Anvendelsen af konventionalbøder er efter vores vurdering i vækst, og anvendelsen må forventes
at have skadelig effekt på arbejdstagernes mobilitet.
Vi bemærker i den forbindelse, at anvendelsen af konventionalbøder bryder med de
almindelige principper for udmåling af erstatning i såvel direktivet som arbejdsretten generelt.
Det foreslåede udvalg er i god overensstemmelse med dansk tradition for arbejdsmarkedsregulering,
og såvel LO og FTF som Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Teknisk Landsforbund bakker derfor op
om denne løsning.
Vi går ind i udvalgsarbejdet med en forventning om, at der er behov for regulering, der begrænser
anvendelsen af konventionalbøder.
Venlig hilsen
Arne Grevsen
Næstformand for LO
Bente Sorgenfrey
Formand for FTF