Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om forretningshemmeligheder.

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 10.01.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget er en implementering af et EU-direktiv, der ensretter lovgivningen om forretningshemmeligheder, så reglerne bliver ens i hele EU. Og med implementeringen af direktivet vil det blive lettere og enklere for danske virksomheder at operere i andre EU-lande, hvilket er en god ting, da det vil gavne innovationslysten på tværs af EU's landegrænser.

Gennemsigtighed og ensartede rammevilkår for virksomheder på tværs af EU er helt afgørende for fortsat at kunne have innovative virksomheder, der også kan arbejde på europæisk plan. Innovative ideer og nye opfindelser er roden til et sundt erhvervsliv og økonomisk vækst. Det er derfor vigtigt, at der er klare regler omkring hemmeligholdelse af sådanne informationer. Det sikrer nemlig, at virksomheder kan udnytte deres egne investeringer i f.eks. forskning fuldt ud, uden at medarbejdere eller andre involverede personer kan stjæle disse informationer. Og den danske regulering med beskyttelse af forretningshemmeligheder findes i dag i flere forskellige love, så med dette lovforslag samles al regulering nu i en samlet lovtekst, og det vil gøre det mere overskueligt for virksomhederne at sætte sig ind i den gældende lovgivning på området, hvilket Socialdemokratiet selvfølgelig finder positivt.

Lovforslaget implementerer som sagt et EU-direktiv fra 2016. I dag er der store forskelle mellem EU-landenes regler for beskyttelse af forretningshemmeligheder. Fælles europæisk lovgivning omkring forretningshemmeligheder er derfor rigtig godt, da det vil blive lettere for danske virksomheder at operere i andre EU-lande, og samtidig bliver det også lettere for europæiske virksomheder at operere i Danmark. Det vil gavne væksten i både Danmark og Europa og i sidste ende være med til at skabe flere arbejdspladser. Det ser vi i Socialdemokratiet selvfølgelig også positivt på.

Som noget nyt indeholder forslaget en klar definition af, hvad en forretningshemmelighed helt konkret er. Definitionen svarer til den praksis, man tidligere har brugt for markedsføringsloven omkring erhvervsreguleringen, og lovforslaget ændrer altså ikke på den måde, vi i Danmark forstår forretningshemmeligheder på. Forretningshemmeligheder kan både være knowhow, markeds- og forretningsstrategier og opfindelser.

Når vi arbejder med erhvervslovgivning, der regulerer lønmodtagernes rettigheder og handlinger, er det naturligvis vigtigt også at lytte til fagbevægelsen og lønmodtagerorganisationerne. LO og FTF giver i et fælles høringssvar udtryk for, at der i forbindelse med lønmodtagernes interesser ikke implementeres direktivnært, som det ellers er tilfældet i den øvrige del af lovforslaget. I Socialdemokratiet går vi jo både op i gode rammevilkår for erhvervslivet, men også i gode og retfærdige forhold for lønmodtagerne.

Derfor vil vi tage spørgsmålet om lønmodtagernes interesser op i udvalgsbehandlingen, så vi kan får klarhed over, om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt også at nedskrive lønmodtagernes rettigheder på området i selve lovteksten.

Med disse ord vil jeg sige, at Socialdemokratiet ikke på nuværende tidspunkt kan støtte lovforslaget i den nuværende udformning. Vi vil gerne se på, hvordan man kan få bragt lønmodtagernes interesser ind i lovteksten i løbet af lovbehandlingen. Så det ser jeg frem til.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Ved tidligere debatter her i Folketinget har vi jo kunnet glæde os over, at skiftende regeringer har fremsat helt nye lovforslag, som ikke bare er ændringer af eksisterende lovgivning, men som altså er nye love. Tidligere har man altid sagt, at når der kom en ny lov, så skulle man også sørge for, at der var en anden lov, der blev afskaffet, og i den forbindelse vil jeg selvfølgelig gerne høre erhvervsministeren om, hvad det er for en lov, vi så kan se frem til bliver afskaffet. Det er jo lige så interessant som det, vi har her. For det er jo rigtigt, sådan som hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet siger, at det er en række forskellige delelementer, som nu bliver samlet i én lov, hvilket så gerne skulle give et større retligt overblik over det her med forretningshemmeligheder og eventuelt misbrug af andres forretningshemmeligheder.

I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig glade for, at vi får en forbedret lovgivning på området. Vi har også en stor interesse i at styrke retssikkerheden for de mange mennesker, som driver virksomhed eller er ansat i danske virksomheder, hvilket jo også omfatter viden om forretningshemmeligheder. Så vi kan støtte lovforslaget fra regeringen, og det skulle være ordene fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Som det er blevet sagt, implementerer forslaget her et EU-direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder og fortrolig knowhow. Formålet med forslaget er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af grænserne i EU. Direktivet bliver gennemført som en ny selvstændig lov, en samlelov over eksisterende dansk regulering på området, således at vi sikrer, at beskyttelsen af forretningshemmeligheder er samlet ét sted, og dermed også sikrer en klarhed og en lidt lettere tilgængelighed omkring reglerne på området.

Forslaget regulerer, i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør henholdsvis en lovlig handling, altså hvis det er en uafhængig opdagelse, eller en ulovlig handling, dvs. det, vi bedre kender som industrispionage. Som noget nyt sikrer forslaget også, at der kommer en klar definition af forretningshemmeligheder. Forslaget indeholder endvidere muligheden for, at retsmidler kan benyttes, såfremt ulovlige handlinger finder sted, heriblandt påbud, forbud og tvangsbøder, og i den forbindelse indeholder forslaget en undtagelsesbestemmelse, der sikrer arbejdstageres interesser, ytringsfrihed og mulighed for at agere som whistleblower. Forslaget indeholder også hjemmel til erstatning for krænkelser og til offentliggørelse af domme om krænkelser for den krænkede parts regning.

Det var sådan det formelle i det, for det politiske i det er jo grundlæggende, at hemmeligholdelse af forretningsinformation er helt centralt for virksomheder, for det er store kommercielle værdier, der kan være forbundet med forretningshemmeligheder. Hvis de kompromitteres, kan det få store, store negative økonomiske konsekvenser, og derfor er gode rammer for beskyttelse af forretningshemmeligheder afgørende for, at virksomhederne trygt kan investere i forskning og udvikling og foretage innovation. Hvis ikke vi har en ordentlig beskyttelse af forretningshemmeligheder, undermineres tilliden til, at man foretager de ting, og det vil sådan set stille vores samfund dårligere, hvis ikke gode ideer bliver omsat, fordi man ikke kan være sikker på, at man kan opretholde den værdi, der skal bruges for at skabe dem, hvis de forretningshemmeligheder, man har, kompromitteres. Derfor er det væsentligt at slå fast, at offentliggørelse af forretningshemmeligheder kan have store negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne og jo dermed også i afledt form for samfundet.

Forslaget giver virksomhederne en mere gennemskuelig lovgivning, og det medfører en større beskyttelse af forretningsmæssige hemmeligheder. Det er vigtigt, for det skaber sunde og positive vækstvilkår for danske virksomheder, både nationalt og i europæisk kontekst. Selv om økonomien klarer sig ganske udmærket, er det altså helt afgørende, at rammevilkårene for det, vi skal leve af på længere sigt, nemlig innovation og forskning og udvikling, er til stede, og at der selvfølgelig også er en økonomisk sikkerhed for, at de opdagelser, man gør, og de opfindelser og den viden, man skaber, kan man også selv høste gevinsterne af. Ved som sagt at implementere direktivet om forretningshemmeligheder i en ny og selvstændig lov bliver det altså også lettere for virksomhederne at få overblik over reglerne for beskyttelse. Det giver grundlæggende rigtig god mening, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak for det. Jeg tror ikke, at Enhedslisten er til stede. Så går vi videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg skal gøre det helt kort og sige, at vi også støtter lovforslaget. Der er ikke tale om en stor ændring af retstilstanden i Danmark, da vi allerede har en del af den lovgivning, som forretningshemmelighedsdirektivet nu implementerer. Når det bliver implementeret, har vi i forvejen haft meget lovgivning i dansk ret. Så vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. René Gade, Alternativet.

Vi er generelt også positive over for lovforslaget. Vi har en skepsis, som i nogen grad er blevet imødekommet i høringssvarene, også fra ministeriet, i forhold til at man vil se på det her med åbenhed, altså om man rent faktisk kommer til at give virksomheder lidt for gode muligheder for at hemmeligholde ting, der ikke er kritiske for forretningen. Det kan godt være, at de er kritiske for forretningen, men samtidig er de måske kritiske for samfundet, hvis de ikke er gennemsigtige.

Så det, vi har lagt vægt på, er, at man kigger nærmere på den her whistleblowerordning, som i direktivet har været kritiseret tidligere, og fokuserer på at få skabt en transparens, der gør, at vi selvfølgelig giver rettigheder til ip-rettighedsindehavere og virksomheder, der har udviklet produkter og services, som i den grad skal beskyttes, men uden at det bliver kompromitteret af en manglende gennemsigtighed.

Så vi er positive over for det, men vi skal lige kigge det godt igennem under udvalgsbehandlingen og se, at der også bliver fulgt op på den fornuftige håndtering, som det i svarene lød til der var.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

De tidligere ordførere har redegjort for det mere tekniske indhold af det her lovforslag. Der er tale om et fornuftigt lovforslag, der implementerer et EU-direktiv. Og Det Radikale Venstre kan derfor også umiddelbart støtte det.

Vi er dog også lidt nysgerrige efter at høre, hvad begrundelsen er for ikke at lave en så tekstnær fortolkning af direktivet i forhold til de modtageområder, som hr. Thomas Jensen nævnte i sit ordførerindlæg. Men vi er altså som udgangspunkt positive.

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Store dele af det her lovforslag er jo rigtig godt. Det er også på mange områder en tekstnær implementering af EU-lovgivningen, men der er dele af det, som jeg også hørte min socialdemokratiske kollega spørge ind til, der undrer os, og det handler måske om offentligt ansattes ytringsfrihed, whistleblowerordninger og deslige. Vi har i Danmark haft en løbende diskussion om, hvorhenne snittet skal ligge, og det vil jeg gerne stille nogle spørgsmål til ministeren om. Det er altså underligt, at man lægger sig så tekstnært op ad EU-lovgivningen, og så lige på et område gør man det ikke. Det er vi lidt foruroligede over, så det bliver vi nødt til at have afklaret, inden vi endeligt kan sige ja. Men bortset fra det, er det meget tekstnært; det siger jo ikke noget i sig selv, det kunne jo være godt eller dårligt. Men jeg synes egentlig, at det er rigtig fornuftigt, at der på mange områder kommer en lovgivning om det her, herunder i forhold til whistleblowere, men også i forhold til forretningshemmeligheder, sådan at man skal kunne være sikker på, at den viden, der skal være fortrolig, når den bør være fortrolig, også er det. Så vi har egentlig kun den ene anke, og det vil vi ligesom Socialdemokraterne også lige forsøge at få afdækket hvad der ligger bag. Tak.

Tak for det. Hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget har, som flere ordførere har nævnt, til formål at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe mere ensartede rammer for erhvervslivet på tværs af EU. Det er selvfølgelig noget, Det Konservative Folkeparti er meget positive over for, og vi er selvfølgelig også positive over for lovforslaget.

Grundlæggende er det jo rigtig vigtigt for danske virksomheder, at man har gode juridiske muligheder for at beskytte sine forretningshemmeligheder, sådan at man som virksomhed motiveres til at være udviklende og innovative uden at risikere, at konkurrenter får adgang til resultaterne.

Lovforslaget giver derudover også en mere klar definition af hele begrebet forretningshemmelighed. Det vil skabe mere klarhed og større gennemsigtighed, og derfor vil det også være med til at styrke danske virksomheders retssikkerhed i forbindelse med sager om forretningshemmeligheder. Derudover er det også vigtigt at bemærke, at lovforslaget også sikrer nogle klare regler i forbindelse med beskyttelse af forretningshemmeligheder, hvis der f.eks. køres en retssag. Lovforslaget er også med til at gennemføre EU-direktivet om beskyttelse af fortrolige knowhow- og forretningsoplysninger, som også er indarbejdet i lovforslaget. Det sikrer så også, at vi får nogle mere ensartede vilkår på området i hele EU, hvilket vi selvfølgelig også finder er meget positivt.

Så med de bemærkninger skal jeg bare sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak. Så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for de mange positive bemærkninger. Hele udgangspunktet er jo, at forretningshemmeligheder er en del af danske virksomheders innovationsevne og udvikling. Det skyldes jo, at vi i Danmark hovedsagelig er konkurrencedygtige på viden og ikke så meget på de ressourcer, vi har i jorden, men at vores virksomheder lever af at udvikle produkter baseret på nyeste teknologi og design, og derfor er lige netop det her område essentielt og vigtigt for virksomhedernes udvikling. Den viden, som opstår i forbindelse med virksomheders innovation, har typisk kommerciel værdi og kan hemmeligholdes for at skabe konkurrencefordele. Forretningshemmelighederne kan derfor have stor økonomisk værdi for hver enkelt virksomhed.

Formålet med lovforslaget er at sikre beskyttelsen af forretningshemmeligheder og at skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU, og derfor samler lovforslaget også den danske regulering på området, så virksomheder får et bedre grundlag for at beskytte deres forretningshemmeligheder og et bedre overblik over retsområdet. De nuværende forskelligartede regler i EU's medlemslande gør det vanskeligt for erhvervslivet at få et overblik over, hvordan deres forretningshemmeligheder er beskyttet på tværs af de forskellige EU-lande.

Lovforslaget implementerer direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse, som jo skal implementeres senest den 9. juni 2018. Målet er, at implementeringen vil give virksomheder bedre redskaber til aktivt at håndhæve beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder, og direktivet implementerer tekstnært for at skabe ensartede retsregler på tværs af EU.

I praksis er der ikke de store ændringer som følge af lovforslaget, men der er i lovforslaget konkrete lovbestemmelser om, hvad der er en forretningshemmelighed, og hvad der udgør en lovlig og ulovlig erhvervelse. Lovforslaget indeholder bl.a. som noget nyt i dansk ret en definition af selve begrebet forretningshemmeligheder, og hvad der anses for at være en krænkelse. Definitionen svarer til den hidtidige danske praksis, som udspringer af markedsføringsloven, idet der skal være tale om oplysninger, der ikke må være alment tilgængelige, som skal have økonomisk værdi, og som er underlagt et vist niveau af fortrolighed og beskyttelse. Det betyder derfor, at virksomheder får klarere retningslinjer og værktøjer, når det gælder beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder i Danmark og i EU. I bemærkningerne til lovforslaget, som flere af ordførerne var inde på, er det også blevet mødt med opbakning under den offentlige høring, og implementeringen af direktivet i den nye hovedlov hilses velkommen af mange.

Så var den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen, også inde på lønmodtageres rettigheder. Hvis man kigger på artikel 1, stk. 3 vedrørende rettigheder, som allerede er sikret gennem EU-retlige grundlæggende rettigheder om arbejdskraftens fri bevægelighed, er vurderingen, at det er tilstrækkeligt, at de er behandlet i bemærkningerne til lovforslaget, men det vil jeg godt uddybe under udvalgsbehandlingen, hvis den socialdemokratiske ordfører gerne vil have det. Men vi mener, at det er sikret tilstrækkeligt. Det samme gælder med hensyn til whistleblowers, som SF's ordfører var inde på. Undtagelserne er medtaget direkte i loven i § 5 for at skabe en direktivnær implementering, som ordføreren var inde på, og sikre en harmoniseret og ensartet undtagelsesbestemmelse for lovens anvendelsesområde. Men det betyder ikke, at der er nogen materiel ændring af det, da f.eks. retten til ytringsfrihed jo allerede er beskyttet af grundloven, så der er altså ikke nogen ændring i det. Men det kan vi også eventuelt tage en drøftelse af under udvalgsbehandlingen for ligesom at præcisere det. Men der er altså ikke nogen ændringer i det.

Med de ord siger jeg tak for bemærkningerne til forslaget. Som jeg lige nævnte over for både den socialdemokratiske ordfører og SF's ordfører, deltager jeg gerne i en dialog om opklaringen af nogle af de spørgsmål, der har været, og jeg ser frem til en konstruktiv debat under udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ministeren for hans imødekommenhed. Jeg vil godt lige vende her i Folketingssalen, at det virker lidt påfaldende, at det er en meget direktivnær implementering, vi står med, men lige når det kommer til det her med lønmodtagernes rolle og rettigheder, behøver man ikke at have det med i paragrafferne, men har lagt det om i bemærkningerne. Kan ministeren ikke godt selv se, at det ser lidt underligt ud, og at man bliver mistænksom, når man læser lovforslaget?

Værsgo til ministeren.

Jeg synes ikke, at der er grund til at være mistænksom eller være bekymret. For når det, som jeg nævnte, er nævnt i bemærkningerne, er det jo, fordi de er sikret i EU-rettens grundlæggende rettigheder. Det er ligesom den præambel, der er til det hele. Det er, ligesom når vi laver lovforslag i Folketingssalen, som udelukkende hidrører fra dansk ret. Så hvis det er noget, der alligevel er sikret i den danske grundlov, nævner man det jo ikke en gang til i selve lovteksten, men forudsætter det i bemærkningerne. Det er den parallel, man godt kan lave til det her. Men jeg vil selvfølgelig meget gerne uddybe det under udvalgsbehandlingen.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Vi tager teknikken i udvalgsbehandlingen. Men omvendt kan man også sige, at det jo ikke ville være til skade for lønmodtagerne, hvis det fremgik af selve lovteksten, at de har de her rettigheder. Jeg synes også, at LO og FTF, som jo har skrevet et høringssvar sammen, er meget grundige og henviser til forskellige konkrete steder, hvor man kan lægge de her ting ind, for at de synes, at deres medlemmer er retfærdigt behandlet i forhold til direktivets ord. Lad os tage det under udvalgsbehandlingen, så vi kan få fuldstændig styr på det og få gjort lovforslaget så godt som muligt. Og så skal vi så overveje vores stilling ved andenbehandlingen. Tak.

Værsgo.

Det glæder jeg mig til. Jeg svarer på alle de spørgsmål, der kommer. Og vi kan også tage en runde til og kigge på LO's og FTF's konkrete forslag. Når hr. Thomas Jensen sender sine spørgsmål over, svarer jeg selvfølgelig på dem med det samme, og så må vi se, om vi ikke kan nærme os hinanden, for forståelsen er sådan set den samme, nemlig at rettighederne er der. Spørgsmålet er bare, om jeg kan overbevise hr. Thomas Jensen om, at det er okay, at det står i bemærkningerne, for effekten er fuldstændig den samme. Men det må vi tage en dialog om.

Tak for det, og tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.