Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 123
Offentligt
1855791_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 123 stillet af udvalget den 24. januar
2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål 1:
Kan ministeren bekræfte, at Vækstfondens nuværende aktivitetsniveau vil
kunne opretholdes i nuværende form uden ændring af risikoprofil efter
lovens vedtagelse (og udbyttebetaling til statskassen har fundet sted)?
Svar:
Vækstfonden har oplyst, at de i 2017 har investeret i fonde, investeret
direkte i virksomheder og ydet lån for i alt 524 mio. kr. ekskl. tilsagn
(faktisk udbetalt beløb). For 2018 forventer Vækstfonden, at tallet vil
udgøre 1.377 mio. kr. Det vil sige, at udbetalingerne til fonde og virk-
somheder i 2018 forventes at overstige udbetalingerne i 2017. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det udbetalte beløb til virksomheder og fon-
de kan variere betydeligt fra år til år.
I opgørelsen indgår de virksomhedsrettede investeringer og finansierin-
ger, der påvirker Vækstfondens likviditet i året. Det vil sige, at et tilsagn
om finansiering givet i 2016, der blev udbetalt i 2017, tæller med i opgø-
relsen for 2017 og tilsvarende for 2018.
Produkterne Vækstlån og Ansvarlige lån indgår ikke i opgørelsen, da
Vækstfonden har særlige lånefaciliteter, der leverer likviditet til disse
produkter. Disse likviditetsfaciliteter er ikke er fuldt udnyttet, og aktivite-
ten i 2018 for disse produkter vil således kunne matche eller overstige
aktiviteten i 2017, såfremt der er efterspørgsel efter produkterne.
Endelig er der en række øvrige forpligtigelser, der påvirker likviditeten,
som ikke indgår i opgørelsen. Det drejer sig om fx om drifts- og admini-
strationsomkostninger og tabsdækning på låne- og garantiforretningen.
Der er imidlertid taget højde for disse udgifters forventede størrelse ved
fastlæggelsen af det forventede aktivitetsniveau i 2018.
Herudover kan det oplyses, at udbyttepolitikken ikke ændrer ved risiko-
profilen i Vækstfondens udlån. Vækstfondens risikoprofil er fastlagt i
fondens lovgrundlag og vil også fremover indebære, at fonden skal yde
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 123 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Vækstfondens nuværende aktivitetsniveau vil kunne opretholdes i nuværende form uden ændring af risikoprofil efter lovens vedtagelse, til erhvervsministeren
2/2
finansiering i de tilfælde, hvor virksomhederne ikke kan forventes at opnå
finansiering i samme omfang eller inden for samme tidshorisont uden
Vækstfondens deltagelse.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen