L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 123 Bilag 2
Offentligt

Kære Pernille Lykke Hemme Hvolgaard

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 8. december 2017 vedrørende

ovennævnte skal vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning

hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jette L. Andersen

Chefsekretær

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

Fra:

Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP) [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. december 2017 17:05

Emne:

Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.

Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.

Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.

Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene

senest den 9. januar

2018.

Med venlig hilsen

PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD

Fuldmægtig

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

www.evm.dk

[email protected]

33 92 33 50

Tlf.

91 39 94 11

Tlf. Dir.

91 39 94 11

Mobil

EAN NR.

5798000026001

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Att.: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (DEP)

([email protected])

Slotholmsgade 10-12

1216 København K.

9. januar 2018

Høring over forslag til lov om Vækstfonden

Høringssvar

Erhvervsministeriet har iværksat en høring over lov om Vækstfonden. Lovforslaget har dels til

hensigt, at skabe den mest hensigtsmæssige juridiske ramme for udbyttebetaling for Vækstfonden

i forbindelse med Nordsøaftalen. Dels til hensigt at give Vækstfonden adgang til den statslige gen-

udlåningsordning med en bevillingsmæssig hjemmel op maksimalt 1 mia. kr. Dansk Erhverv har

modtaget høringen og har følgende bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv har to generelle bemærkninger til lovforslaget:

1)Lovforslaget betyder færre penge til vækst og innovation i danske virksomheder

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til udlodning af overskud i Vækstfonden i henhold

til aftalen om udvikling af Nordsøen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-

vative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol-

keparti fra marts 2017. Endvidere har lovforslaget til formål at omdanne Vækstfonden til en selv-

stændig offentlig virksomhed. Herudover vil lovforslagets bestemmelser og bemærkninger sikre

de fornødne rammebetingelser for Vækstfonden således, at selskabet kan opretholde sit aktivi-

tetsniveau og samtidig udbetale udbytte til staten.

Dansk Erhverv konstaterer, at Vækstfonden er en statsejet fond, som blev etableret i 1992 med en

grundkapital på 2 mia. kr. og at fonden i dag er en revolverende fond uden afkastkrav. Vækstfon-

dens formål er på dette afsæt at fremme vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder

for på den måde at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Dansk Erhverv konstaterer videre, at

regeringen med lovforslaget lægger op til at ændre Vækstfondens nuværende lovgrundlag, således

Vækstfonden ikke fremadrettet vil være en revolverende fond uden afkastkrav.

Dansk Erhverv konstaterer, at aftalen om udvikling af Nordsøen er indgået med et bredt flertal i

Folketinget, og at lovændringen derfor er uomgængelig. Dog bemærker Dansk Erhverv, at en så-

dan lovændring samt den konkrete aftale om udvikling af Nordsøen alt andet lige vil betyde færre

investeringer med egenkapital og et heraf følgende mindre samfundsøkonomisk afkast i form af

[email protected]

SSM

Side 1/3

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder. Videre bemærker Dansk Erhverv, at lov-

ændringen fremstår paradoksal set i lyset af regeringens udmelding om at styrke investor- og

iværksætterkulturen i Danmark, jf. regeringens erhvervs- og iværksætterudspil af 30. august

2017.

2) Vækstfondens bør også fremover kunne sikre vækst og innovation

Dansk Erhverv bemærker i henhold til lovforslagets § 17 om genudlån, at der lægges op til at give

Vækstfonden mulighed for at optage statsligt genudlån inden for en samlet ramme på maksimalt

1 mia. kr. Låneoptaget skal godkendes af Finansministeren og er begrænset til situationer, hvor

Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venture-

marked, og kan således ikke medregnes som en del af Vækstfondens generelle likviditetsbered-

skab.

Dansk Erhverv anser det for afgørende, at Vækstfonden – uagtet aftalen om udvikling af Nord-

søen - kan fortsætte sine aktiviteter på uændret niveau. Følgelig er det Dansk Erhvervs holdning,

at Vækstfonden skal gives adgang til genudlån i et 1:1 forhold med Vækstfondens udbyttebetaling

til aftale om udvikling af Nordsøen og evt. andre kommende udbyttebetalinger.

Videre bør der ikke være situationsbestemte begrænsninger på, hvornår Vækstfonden kan optage

lån. Vækstfonden investerer efter markedskonforme investorprincipper, og det vil være en alvor-

lig begrænsning på deres kommercielle handlefrihed, hvis genudlån er betinget af politisk god-

kendelse.

Specifikke bemærkninger

§ 10 og § 18 – udbyttebetaling fra Vækstfonden til staten

Med lovforslagets § 10 foreslås Vækstfonden omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed,

mens § 18 giver Vækstfonden mulighed for at udbetale udbytte til staten.

Af lovbemærkningerne til § 18 fremgår, at det forventes, at udbyttepolitikken for Vækstfonden vil

tage afsæt i en model, hvor Vækstfonden udbetaler udbytter op til 50 % af overskuddet i det for-

rige regnskabsår, dog maksimalt 425 mio. kr. i årene 2017-2025.

Som anført ovenfor ændrer udbyttebetaling den hidtidige drift af Vækstfonden som en revolver-

ende fond.

Dansk Erhverv bemærker, at en sådan lovændring alt andet lige vil betyde færre investeringer

med egenkapital og et heraf følgende mindre samfundsøkonomisk afkast i form af vækst og inno-

vation i små og mellemstore virksomheder.

§ 17 – adgangen til statsligt genudlån

Jf. § 17 om genudlån lægges der op til at give Vækstfonden mulighed for at optage statsligt genud-

lån inden for en samlet ramme på maksimalt 1 mia. kr.

Side 2/3

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Låneoptaget efter § 17 begrænses herudover til situationer, hvor Vækstfondens likviditet kommer

under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.

Med henvisning til bemærkningerne ovenfor under punkt 2 foreslår Dansk Erhverv, at Vækstfon-

den skal gives adgang til genudlån i et 1:1 forhold med Vækstfondens udbyttebetaling, samt at de

nævnte begrænsninger i Vækstfondens adgang til at optage genudlån udgår af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Sigurd Schou Madsen

Chefkonsulent

Dansk Erhverv

Side 3/3

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Erhvervsministeriet

Att.: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard

Ved e-mail af 8. december 2017 har Erhvervsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til fremsendte udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden.

Datatilsynet kan hermed meddele, at ovennævnte udkast til lovforslag ikke giver tilsynet

anledning til bemærkninger.

Kopi af denne mail er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Christine Børglum Sørensen

Fuldmægtig, cand.jur.

Tlf.: (+45) 33 19 32 58

E-mail:

[email protected]

ATATILSYNET

Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K

Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218

E-mail: [email protected]

Internet: www.datatilsynet.dk

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

08. januar 2018

TEAM JURA

/ChrGar-erst

Sagsnr. 2017-14855

Høringssvar vedrørende lov om Vækstfonden

Bidrag til bemærkninger til høring over Lov om Vækstfonden

"Det skal bemærkes, at Vækstfonden allerede fremgår som en SOV på

Finansministeriets hjemmeside, hvilket giver et misvisende billede i for-

hold til, at Vækstfonden først kan omdannes til en SOV med lovforsla-

gets ikrafttrædelse d. 1. juli 2018.

https://www.fm.dk/arbejdsomraader/statens-selskaber"

Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:

Louise Brynald

Og,

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forsla-

get i høring.

TER vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser

for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer.

Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:

Nicolaj Sylvester Brarup

Med venlig hilsen

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf

Fax

35 29 10 00

35 46 60 01

CVR-nr. 10 15 08 17

[email protected]

www.erst.dk

Christina Gardshodn

Stud.jur., Team Jura

Erhvervsstyrelsen

Tlf.: +45 3529 1355

E-mail:

[email protected]

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

FA takker for høring af den 8. december 2017 og henviser til Finans Danmarks og Forsikring & Pensions

eventuelle bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

Juridisk konsulent

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1622

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Amaliegade 7

1256 København K

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

Fra:

Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP) [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. december 2017 17:05

Emne:

Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.

Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.

Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.

Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene

senest den 9. januar

2018.

Med venlig hilsen

PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD

Fuldmægtig

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

www.evm.dk

[email protected]

33 92 33 50

Tlf.

91 39 94 11

Tlf. Dir.

91 39 94 11

Mobil

EAN NR.

5798000026001

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Att.: Fuldmægtig Pernille Hvolgaard

Pr. e-mail:

[email protected]

9. januar 2018

Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

FSR

–

danske revisorer ser overordnet positivt på lovforslaget, der omdanner

fonden til en SOV og samler reglerne for Vækstfonden i en lov, hvilket forenkler

det juridiske grundlag for fondens arbejde.

FSR

–

danske revisorer har gennem en årrække foretaget undersøgelser af

revisorernes vurdering af de små og mellemstore virksomheders adgang til

finansiering og konsekvenserne heraf.

Den seneste af disse undersøgelser viser, at revisorerne vurderer, at den aktuelle

adgang til finansiering hæmmer virksomhedernes vækstmuligheder

, og at

stramninger af kreditvilkår og manglende sikkerheder er hovedårsagerne til, at

SMV’erne har svært ved at få finansiering. Dette rammer

ifølge revisorerne

primært de mindste og nystartede virksomheder.

Samtidig viser undersøgelserne, at Vækstfonden næstefter familie og venner er

den ’alternative finansieringsform’,

i forhold til banker og realkreditinstitutioner,

som revisorerne oftest ser SMV’erne vende sig mod. De primære årsager

til

denne søgning er afslag i banken og manglende sikkerhed

. Markant flere

revisorer ser

SMV’erne søge mod Vækstfonden i forhold til de næste

alternativer

på listen, som blandt andet tæller business angels, crowdfunding og forskellige

typer af egenkapital

Det er særligt Vækstlån (inkl. Vækstlån til iværksættere), Vækstkautioner,

Ansvarlige lån og Vækstgarantier, som har bidraget positiv.

På denne baggrund ser FSR

–

danske revisorer, at Vækstfonden både nu og

fremover har en vigtig rolle i forhold til at bidrage med finansiering i de tilfælde,

hvor virksomhederne ikke kan opnå finansiering i det private marked.

Helt generelt ser FSR

–

danske revisorer det som en styrke, at Vækstfondens

fokus ikke er på bestemte typer virksomheder eller bestemte geografiske

områder, men at fonden fokuserer på virksomheder med vækstpotentiale og kan

tilbyde langsigtede løsninger, som kan følge og understøtte virksomhedernes

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 4183

Konto nr. 2500102295

Fokus på finansiering hos SMV’er –

maj 2017

Alternativ finansiering

–

maj 2017

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

behov, mens de udvikler sig

–

og forhåbentlig ender med at bidrage til den

samfundsøkonomiske vækst. En tilgang der fastholdes med lovforslaget.

Vi vil samtidig understrege vigtigheden af, at der fremadrettet fastholdes et

fokus på små og mellemstore virksomheder, da det oftest er disse, som er

udfordret i forhold til at finde finansiering i det private marked.

I forlængelse heraf vil vi også understrege vigtigheden af, at Vækstfonden fortsat

optræder som et supplement og tilbyde løsninger, hvor det private marked ikke

kan eller vil stille kapital til rådighed.

I forhold til Vækstfondens fortsatte mulighed for at understøtte små og

mellemstore virksomheder skabes der nogle usikkerheder, da lovforslaget ikke

tager stilling til, hvad der skal ske når Vækstfondens låneadgang for Vækstlån,

Ansvarlige Lån og Vækstgarantier udløber i 2020, og hvad der skal ske med

tabsrammen til Vækstkautioner, som er programsat til og med 2020.

Samtidig bør de foreslåede udbyttebetalinger ikke få et omfang, som betyder, at

Vækstfonens muligheder for at bidrage til vækst i de små og mellemstore

virksomheder svækkes.

Sidst bemærker vi overordnet, at det politiske mandat for Vækstlån til

iværksættere udløb i 2017. Den samlede tabsramme til Vækstlån til

iværksættere udgjorde over en treårig periode 135 mio.kr. Hele rammen er

brugt, hvilket gav et samlet udlån på 1,050 mia.kr, hvoraf 650 mio. kr. er udlånt

de to seneste år.

Antallet af virksomheder, der har modtaget iværksætterlån er steget støt siden

ordningen blev lanceret

–

fra 59 virksomheder i 2014 til 168 virksomheder i

2017, hvilket er det højeste antal i ordningens levetid.

Der er ikke sket en forlængelse af denne lånemulighed, hvilket vi ser som

beklageligt, da det kan reducere mulighederne for at tilbyde finansiering til de

mindste og nystartede virksomheder, som er særligt udfordrede af det

nuværende finansieringsklima.

Uddybende bemærkninger til enkeltområder

§1

–

Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at Vækstfonden også fremadrettet

fokuserer på, at skabe vækst i danske virksomheder ud fra at opnå det størst

mulige samfundsmæssige afkast, og dermed fokuserer på potentialet i den

enkelte virksomhed og ikke er låst af at skulle investere i specifikke typer af

virksomheder eller geografiske områder.

§2

–

Tidligere fremgik det, at Vækstfondens primære målgruppe var små og

mellemstore virksomheder. Dette ændres til, at målgruppen er virksomheder

med vækstpotentiale især små og mellemstore virksomheder.

Side 2

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovbemærkningerne angiver, at der med formuleringen ikke er tilsigtet en

ændring i, at Vækstfondens primære fokus fortsat er små og mellemstore

virksomheder, men at formuleringen skal give fonden større fleksibilitet i

forbindelse med Vækstfondens direkte investeringer.

Da det primært er de små virksomheder, som oplever udfordringer med at få

finansiering i det private marked, vil vi gerne understrege vigtigheden af, at der

trods ændringen af formuleringen

–

og i tråd med lovbemærkningerne -

fastholdes et primært fokus på små og mellemstore virksomheder.

§7

–

Vi vil gerne fremhæve vigtigheden af, at Vækstfonden agerer som et

supplement til det private marked. Og understreger i den forbindelse

formuleringen i lovbemærkningerne om, at Vækstfonden ikke påfører det private

marked konkurrence.

I den forbindelse ser vi det positivt, at Vækstfondens ledelse løbende er forpligtet

til at sikre sig, at aktivitetsomfanget er passende i forhold til markedsforholdene.

Det giver mulighed for at tilpasse aktiviteterne både, hvis kreditmulighederne

bliver bedre, men også hvis kreditmulighederne i det private marked forringes.

§16

–

I lovbemærkningerne til §16 fremgår det, at det politiske mandat

(Vækstfondens låneadgang) for Vækstlån, Ansvarlige Lån og Vækstgarantier

udløber i 2020.

Der tages med lovforslaget ikke stilling til, hvad der sker lånemulighederne efter

2020. Det påpeges alene, at bevillingerne - efterhånden som de udløber -

revideres, udgår eller videreføres alt afhængig af de opnåede erfaringer,

markedsudviklingen mv.

Hvis Vækstfonden skal fortsætte sin finansiering af SMV og iværksættere, bør

der i god tid tages stilling til, hvad der skal ske efter 2020. Således at både

Vækstfonden, virksomhederne og deres rådgivere kan få overblik over de

fremtidige muligheder.

Langtidsplanlægning er vigtigt for virksomhederne. Derfor er det en fordel med

stabilitet og klarhed om de tilbud og de vilkår, der er. Det bør være afklaret i god

tid, hvordan ordningerne fortsættes efter 2020 således, at markedet kan agere

ud fra et oplyst grundlag, og så mindre virksomheder ikke unødigt kommer i

klemme på grund af manglende afklaring.

Vi noterer os i øvrigt, at Vækstkautioner er ikke nævnt i lovbemærkningerne.

Hvad skal der ske med denne ordning?

Side 3

§ 18

–

udbytter:

Bestemmelsen følger af Nordsøaftalen og betyder, at

Vækstfonden fremadrettet kan udbetale udbytter. Der er ikke taget stilling til den

konkrete udbytte betaling, men alene opstillet nogle forventninger.

Udnyttes disse rammer fuldt ud frem til 2025 kan Vækstfonden udbetale

udbytter på op mod 1 milliard kroner.

I den forbindelse vil vi opfordre til, at det i forbindelse med udbytteudbetalingen

sikres, at størrelsen af udbytterne ikke forringer Vækstfondens muligheder for at

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

leve op til sit formål om, at fremme vækst i virksomheder med vækstpotentiale.

§17

–

statslige genudlån:

Som opfølgning på den fastlagte udbyttepolitik får

Vækstfonden adgang til statslige genudlån på maksimalt 1 milliard kroner. Denne

mulighed skal sikre Vækstfondens likviditet ved lavkonjunktur eller frossent

venturemarked.

Da denne mulighed alene aktiveres i særlige tilfælde, vil den som udgangspunkt

ikke afbøde påvirkningen af udbyttebetalingen. Det skal samtidig bemærkes, at

der kan være behov for at have mulighed for at revurdere lånerammen, hvis

aftalen aktiveres som følge af eksempelvis lavkonjunktur, da det alt efter

situationen kan vise sig, at rammen er utilstrækkelig til at sikre fondens

aktiviteter.

___

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør

Jakob Holm, chefkonsulent

Side 4

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til: Erhvervsministeriet

Att: Pernille Hvolgaard

Erhvervsministeriet har udsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger.

Finansforbundet foreslår, at bestemmelsen om medarbejderrepræsentation, § 14, stk. 3, ændres, således

at den bringes i overensstemmelse med selskabslovens tilsvarende regler herom (§ 140). Behovet herfor

understreges af den planlagte omdannelse af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed, jf.

bemærkningernes s. 12-13, der ledes som kapitalselskaber.

Konkret foreslår vi, at bestemmelsen i § 14, stk. 3, formuleres på følgende måde:

”Medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse svarende

til halvdelen af de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Medarbejderne kan dog altid vælge mindst 2

medlemmer og suppleanter for disse. Såfremt det antal medlemmer, der skal vælges af medarbejderne,

ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad. Medarbejderne har ret til at vælge et lavere antal

medlemmer og suppleanter, hvis der ikke kan vælges det antal, som medarbejderne har ret til. Valget sker

for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.”

Finansforbundet står naturligvis til rådighed for drøftelser vedrørende forslaget.

Venlig hilsen

Jesper Bo Nielsen

JESPER BO NIELSEN / CAND. JUR./ LL.M. /

JUR. POL. KONSULENT / CRO

[email protected] / TELEFON / PHONE +45 32 96 46 00

FINANSFORBUNDET / FINANCIAL SERVICES UNION / WWW.FINANSFORBUNDET.DK

APPLEBYS PLADS 5 / POSTBOKS 1960 / 1411 KØBENHAVN K / COPENHAGEN K

DIR. +45 32 66 14 74 / FAX +45 32 96 12 25

_________________________________________________________________

Sæt fokus på din karriere med udgangspunkt i dine drømme og ønsker for dit arbejdsliv

og få en personlig karriereplan eller book en karrieresamtale på

www.worklifeInvestment.dk

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

Att: Pernille Hvolgaard

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

Viden der styrker

ida.dk

Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar til forslag til Lov om

Vækstfonden

Tak for muligheden for at komme med et høringssvar.

Vækstfondens arbejde med at understøtte danske iværksættere og mindre virk-

somheder med kapital på et afgørende tidspunkt i opstarts- og udviklingsfasen er

meget afgørende for jobs og vækst – også inden for de tekniske og naturviden-

skabelige områder. Det har særligt Ingeniørforeningen, IDAs interesse. IDA har

cirka 2600 selvstændige medlemmer. Samtidig er mange af IDAs mere end

110.000 medlemmer ansat i virksomheder – som ledere eller eksperter – som får

eller har fået en kapitaltilførsel fra Vækstfonden eller en af de andre offentlige

fonde.

I IDA-analysen, ”Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig bag-

grund” fra 2017, som er udarbejdet blandt IDAs iværksættere, er særligt adgan-

gen til kapital en barriere for vækst og udvikling. Det gør Vækstfondens fremtidige

rammer relevant.

Teknologiiværksætteres oplevede udfordringer for udvikling

8. januar 2018

IDA, DI og Dansk Energi har fået lavet en analyse over kapitalmulighederne inden

for energiteknologi. Deloitte fremhæver i analysen, at det ser ud til, at niveauet for

de danske risikovillige investeringer i energi er faldet markant siden de toppede

tilbage i 2009. Endvidere er der i Danmark ikke længere væsentlige venturefonde

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

specialiseret omkring cleantech

. De private investeringer stiger i Danmark. Men

de går tilsyneladende uden om energi modsat udlandet, hvor denne type af inve-

steringer er stigende. Det tyder således på, at særligt Danmark har en udfordring

mht. private investeringer på energiområdet.

IDA ser således et fortsat behov for Vækstfondens portefølje af værktøjer, og ud-

kastet til Lov om Vækstfonden er en fortsat styrkelse af Vækstfondens arbejde

fremover. Det er således positivt med en opdatering af loven – herunder opret-

telse af fonden til en offentlig virksomhed (SOV).

I aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017 mellem Regeringen, Dansk Fol-

keparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF blev det aftalt, at Vækst-

fonden skal bidrage med maksimalt 125 mio. kr. i 2017, maksimalt 200 mio. kr. i

2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025 til finansiering af aftalen.

Det

finder IDA meget uhensigtsmæssigt.

Det er fornuftigt at fastholde arbejdsplad-

ser i Nordsøen, men det skal ikke gå ud over udviklingen af nye arbejdspladser

og vækst i andre sektorer, hvilket reelt er hvad der sker ved Nordsøaftalen, hvor

der overføres midler fra Vækstfonden.

Det kan virke modsætningsfyldt, at der i loven på den ene side ønskes en udbyt-

tebetaling fra Vækstfonden til at dække øgede aktiviteter i Nordsøen på samlet

over 1 mia. kr., og så samtidig gives der hjemmel til i §17, at

”Finansministeren

kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank der skal

sikre Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer

under pres i tilfælde at lavkonjunktur eller et frosset venturemarked. Låneoptagel-

sen kan ske inden for en samlet ramme på maksimalt 1. mia. kr.”.

Det virker samtidig uhensigtsmæssigt, at ved genudlån er den resortansvarlige Fi-

nansministeren, men i alle andre sammenhænge er det Erhvervsministeren, som

er den politiske og daglige resortansvarlige. Det lægger desværre op til uhen-

sigtsmæssig bureaukrati og tidsmæssige forsinkelser i relevante afgørelser.

Der savnes også i udkast til Lov om Vækstfonden en afklaring af Vækstfondens

ramme for lånemuligheder i Staten, som udløber i 2020.

Vækstfonden forvalter Statens penge, og skal understøtte investeringer på områ-

der, hvor markedet ikke selv kan finde den fornødne kapital. Vækstfonden skal

supplere det private marked for kapital. Som det fremgår af lovudkastet §7:

”Vækstfonden yder i dag kun finansiering som et supplement til det private mar-

ked og til aktiviteter, som ikke uden Vækstfondens medvirken ville kunne ventes

gennemført, eller som bliver væsentligt fremskyndet som følge af finansieringen”.

Det giver Vækstfonden nogle særlige samfundsmæssige forpligtelser, som fon-

den fremover skal styrkes i gennem loven.

Set fra IDA kræver det en fortsat præcisering af loven i forhold til FNs Verdens-

mål. Nationalt og globalt er der et generelt politisk ønske om, at landene og er-

hvervslivet skal understøtte FNs Verdensmål. På FNs topmøde i 2015 blev en

Deloitte, Danmark som energiteknologisk pionerland, 2017 & Damvad Analytics, Når offentlige inve-

steringer i energiprojekter tiltrækker private investorer, 2016.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

hidtil uset ambitiøs udviklingsdagsorden vedtaget. Den består af 17 konkrete Ver-

densmål, som frem mod 2030 skal sikre kursen mod en mere bæredygtig udvik-

ling. Målene handler om at løse mange af klodens største problemer – der skal

gøres en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, ulighed skal mind-

skes og negative klimaforandringer bekæmpes. Det er store ambitioner, som

Vækstfonden bør være med til at indfri. Dette kan fx ske ved at afsætte særlige

risikovillige venturekapitalmidler til teknologiiværksættere, som gennem deres

produkter og services kan være med til at indfri flere af FNs Verdensmål. Det sker

delvist i dag gennem Danmarks Grønne Investeringsfond – men kun som lån. I

dag må Danmarks Grønne Investeringsfond ikke udbyde risikovillig venturekapital

til cleantechvirksomheder. Det bør Vækstfonden gøre i endnu højere grad end i

dag.

Vækstfondens analyse fra oktober 2017, ”Status på venturemarkedet i Danmark

2017”, viser, at der er en markant nedgang i venturekapitalinvesteringer inden for

cleantech fra 2012-2016, selvom omfanget af venturekapital i Danmark er større i

2016 end i 2012. I 2016 investerede Vækstfonden 4% af sine investeringer i cle-

antechbranchen

Der står allerede i lovudkastet, at ”en

sproglig opdatering af § 1, stk. 2, i

bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, ifølge hvilken miljømæssige og etiske

aspekter inddrages i Vækstfondens konkrete aktiviteter. Vækstfonden tager i dag

afsæt i FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv for virksomheders

arbejde med samfundsansvar og UN Global Compact. Vækstfondens politik for

samfundsansvar har til formål at sikre, at Vækstfonden opererer i henhold til

internationalt aftalte principper for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig

udvikling. Vækstfondens mål er i videst muligt omfang at forebygge og afbøde de

negative indvirkninger på bæredygtigheden, som Vækstfondens virksomhed

måtte have. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en ændring

heraf”.

IDA mener, at den forpligtelse skal udvides til at gælde FNs 17 kon-

krete Verdensmål.

IDA anerkender, at kapitalmarkedet er globalt. I udkastet til Lov om Vækstfonden

står der: ”Særligt

for udenlandske investeringer skal det bemærkes, at de forelø-

bige erfaringer gennem investeringer i Dansk Vækstkapital I viser, at investerin-

ger i udenlandske fonde kan give investeringer i Danmark af op til tre gange inve-

steringen i den udenlandske fond. Endvidere viser erfaringerne, at en øget tilgang

af udenlandske aktører i Danmark medfører øget tilførsel af kompetencer, herun-

der f.eks. kendskab til og viden om ny teknologi, til det danske marked samt bi-

drager positivt til internationaliseringen af de danske virksomheder”.

Det er i denne sammenhæng afgørende, at udenlandske investorer vender fokus

mod Danmark. Vækstfonden kan hér fortsat spille en central rolle ved at indgå i

samarbejder med udenlandske investorer. Det primære formål med Vækstfonden

bør være at skabe udvikling og job i virksomheder beliggende i Danmark, da det

er offentlige midler der investeres for.

Vækstfonden bør derfor så vidt muligt

undgå at være med til at fremme, at danske virksomheder sælges og flyttes

til udlandet.

http://www.vf.dk/nyheder-og-analyser/aktuelle-tal/investeringer-2016.aspx

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Per Diget

Formand for Vækst og Erhvervsudvalget

Ingeniørforeningen, IDA

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Den 4. januar 2018

THOB

Høring over lovændring til lov om Vækstfonden

DI har den 8. december 2017 fået ændringsforslag til Lov om

Vækstfonden i høring.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

DI ser positivt på,

at der åbnes op for,

at staten kan få et

afkast af sine inve-

steringer

DI takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget,

som har til hensigt at muliggøre udbyttebetaling fra Vækstfon-

den. Ved samme lejlighed foreslås det, at Vækstfonden omdan-

nes til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV).

DI har taget til efterretning, at staten ønsker at få et afkast af

sine investeringer foretaget der, hvor markedet tøver.

Vækstfondens investeringsprofil

Vækstfonden er

etableret for at

fremme vækst og

innovation

Vækstfonden er etableret for at fremme vækst og innovation i

dansk erhvervsliv til gavn for fortsat fremgang i herhjemme. Det

bliver gjort ved at yde finansiering til virksomheder, hvor det

private kapitalmarked ikke er tilstrækkeligt.

Vækstfonden har i de senere år skabt en række positive resulta-

ter, hvilket har styrket kapitalgrundlaget og har gjort det muligt

at tilføre risikovillig kapital til flere virksomheder. Målgruppen

er virksomheder med vækstpotentiale, specielt små og mellem-

store virksomheder og virksomheder, der investerer i vækstvirk-

somheder.

Vækstfonden tilby-

der sine ydelser,

hvor det private

marked ikke træder

til

§1 og §2 danner rammen for Vækstfondens virke. Denne ramme

bør udfyldes i behørig respekt for §7 uanset, hvilken juridisk sta-

tus Vækstfonden måtte have. Jf. §7 tilbyder Vækstfonden sine

ydelser, hvor det private marked ikke træder til af sig selv. Dette

skal også fremadrettet respekteres, så der ikke gives incitament

til at ændre risikoprofilen på investeringsporteføljen alene med

det sigte at sikre et mere stabilt afkast til ejerne. Alle Vækstfon-

dens aktiviteter skal således også fremover lægge sig i den yder-

ste risikoklasse, hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt med pri-

vate investorer i markedet.

Sagsnr.: DI-2017-12240

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Afsnit i årsrappor-

ten, hvor den valgte

risikoprofil kom-

menteres

For at sikre transparens om Vækstfondens virke kan det med

fordel overvejes at indføje et særligt afsnit i årsrapporten, hvor

den valgte risikoprofil kommenteres. Dette afsnit kan supplere

det allerede eksisterende afsnit om ”Risikostyring og videnres-

sourcer”. Man kan i den forbindelse overveje at fremlægge fx en

gennemsnitsbetragtning af alle virksomheder i investeringspor-

teføljen og en gennemsnitsbetragtning af de virksomheder, der

er investeret i henover et givent regnskabsår. Materialet skal i

givet fald være sammenligneligt med virksomheder, der ikke på

det givne tidspunkt, er en del af Vækstfondens investeringspor-

tefølje

Kapitalformidler – ikke rådgiver

Primært kapitalfor-

midler, ikke rådgi-

ver

I §4 gives Vækstfonden mulighed for at agere som rådgiver for

at opnå sit formål. Det fremgår ikke, på hvilket niveau eller

hvordan Vækstfonden skal yde rådgivning. Vækstfonden har i de

seneste år haft mulighed for, i samarbejde med banker og andre

finansieringsinstitutter, at stille låne- eller garantimuligheder

til virksomhederne.

DI mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, hvis en statslig aktør

får mulighed for at agere rådgiver som selvstændig aktivitet i

direkte konkurrence med det private marked. Det bør under-

streges, at Vækstfondens primære opgave er at være national ka-

pitalformidler.

Vækstfonden indgår i den offentlige erhvervsfremme

Klar rolle til Vækst-

fonden i erhvervs-

fremmesystemet

I §5 gives Vækstfonden mulighed for at agere som partner i for-

skellige ikke nærmere definerede sammenhænge. Dette åbner

op for, at Vækstfonden kan indgå som aktør i nye sammenhænge

i Erhvervsfremmesystemet – et system, som er præget af overlap

og ingen klar arbejdsdeling mellem eksisterende aktører. At

åbne op for, at Vækstfonden selv skal definere sin rolle i syste-

met kan bidrage til at mudre billedet yderligere og bidrager ikke

til et mere overskueligt erhvervsfremmesystem med entydig an-

svarsdeling.

Det er således også her DI’s holdning, at Vækstfondens formål

bør fastholdes til primært at være kapitalformidler.

Det præciseres i 3.1.2, at Vækstfonden alene kan tilbyde tjene-

steydelser etc. i den udstrækning det private marked ikke påta-

ger sig de pågældende opgaver. Denne præcisering bør fremgå

af selve lovteksten og indføres i §§ 4 og 5.

Udvalgte nøgletal for virksomhederne, fx afkastningsgrad, soliditets-

grad og egenkapitalens forrentning, skal være til tilgængelige.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Offentlig aktør

Transparens og ob-

jektive kriterier ved

tildeling

Vækstfonden er en offentlig aktør, hvormed der påhviler fonden

et særligt ansvar for at klargøre dens særlige rolle for virksom-

hederne.

Vækstfonden bør sikre objektive kriterier for, hvordan man til-

deles et lån eller en investering. Der skal være fuld transparens

om processen, som den enkelte virksomhed indgår i, når der

ydes finansiering til en given virksomhed.

Bestyrelse i Vækstfonden

I §14 gives erhvervsministeren beføjelse til at udpege op til 6

medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelse udpeges

som uafhængig fra

embedsværket

DI mener, det er af største vigtighed at §14 stk. 4 respekteres, og

at den udpegede bestyrelse er uafhængig fra embedsværket. En

bestyrelse med de rette kompetencer bør kunne sikre Vækstfon-

dens formål.

Udbyttepolitik og udbetaling

Bestyrelsen fastsæt-

ter udbyttepolitik-

ken, som godkendes

af erhvervsministe-

ren

I §18 gives der tilsagn til, at Vækstfonden kan udbetale udbytte

til staten. Bestyrelsen fastsætter udbyttepolitikken, som god-

kendes af erhvervsministeren. Der tages udgangspunkt i en for-

ventet udbyttemodel, hvor selskaber udbetaler udbytte på 50

pct. af årets overskud, dog maksimalt 125 mio. kr. i 2017, mak-

simalt 200 mio. kr. i 2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra

2021-2025.

DI anerkender som nævnt, at staten ønsker at få et afkast af sine

investeringer.

DI finder det be-

kymrende, at udbyt-

tesatserne kan tol-

kes som langsigtede

Dette må dog ikke medvirke til at skubbe til risikosammensæt-

ningen af porteføljen. Vækstfonden bør holde egne investerin-

ger i forlængelse af selskabets formål, og kravet til et afkast må

således ikke flytte Vækstfondens formål tættere mod det private

kapitalmarked.

Man kan med fordel skele til EKF’s model for en udbyttepolitik,

hvor udbetalingen sker i form af et ekstraordinært udbytte

. Et

ekstraordinært udbytte ville i givent fald kunne blive udbetalt,

når det gennemsnitlige afkast af Vækstfondens investeringer

over en fastsat periode overstiger markedsafkastet med en fast-

sat størrelse, samt ligger over et givent mindste afkast. En sådan

konstruktion vil fremme fastholdelse af den historiske risiko-

profil, da Vækstfonden derved vil være nødsaget til at søge en

højere risiko end markedet for at kunne levere et resultat, der

outperformer det ”normale” kapitalmarked.

DI forslår et ekstra-

ordinært udbytte i

stedet for det fast-

lagte udbytte

EKF er blevet pålagt ved en lovændring at udbetale et ekstraordinært

udbytte

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af

ovenstående, såfremt det måtte ønskes.

Venlig hilsen

Dorte Gram Nybroe

Chef, SMV & Iværksætteri

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Att. Pernille Lykke Hemme Hvolgaard

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Høringsvar til Lov om Vækstfonden

(L123)

Resumé

Høringssvar

9. januar 2018

Dok. nr. 577405-v1

Vækstfondens lånemuligheder i fremtiden bør sikres

Finans Danmark anerkender Vækstfondens samfundsmæssige rolle. Det er en

afgørende præmis, at Vækstfonden som statsejet institution kun bør kunne træ-

de til, hvor private aktører ikke kan tilvejebringe tilstrækkeligt med risikovillig kapi-

tal, så konkurrencen på markedet ikke skævvrides.

En styrkelse af Vækstfonden vil kunne give små og mellemstore virksomheder

nemmere adgang til ny kapital. Vi er åbne overfor, at Vækstfonden – hvor det er

relevant – kan få bedre mulighed for at finansiere virksomheder og projekter, dels

med forskellige former for venturekapital, dels med garantier, lånekapital (her-

under ansvarlig lånekapital) og kautioner.

Virksomheder har i dag brug for Vækstfonden, da fonden kan supplere banker-

nes mulighed for finansiering. Det gavner samfundet, og Finans Danmark ser ger-

ne, at Vækstfondens produkter fortsætter i fremtiden, og påpeger i høringsvaret,

at både

fremtidige

udbytteudlodning til staten,

Vækstfondens

likviditetstilgang i

svær konjunktursituation

bør sikres samt

Vækstfondens fremtidige lånemulighe-

der

bør sikres og gerne styrkes til gavn for specielt nystartede virksomheder samt

små- og mellemstore virksomheder.

Vækstfonden er med sin risikovillige kapital med til at sikre vækst og arbejdsplad-

ser i hele landet.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovforslag nr. L 123 om forslag til Lov om

Vækstfonden

Anerkender Vækstfondens rolle

Finans Danmark anerkender Vækstfondens samfundsmæssige rolle. En

styrkelse af Vækstfonden vil kunne give små og mellemstore virksomhe-

der nemmere adgang til ny kapital. Vi er åbne overfor, at Vækstfonden

– hvor det er relevant – kan få bedre mulighed for at finansiere virksom-

heder og projekter, dels med forskellige former for venturekapital, dels

med garantier, lånekapital (herunder ansvarlig lånekapital) og kautioner.

Det er imidlertid vigtigt, at Vækstfonden som en statsejet institution kun

træder til, hvor de private aktører ikke selv kan tilvejebringe tilstrækkeligt

med risikovillig kapital, så konkurrencen på markedet ikke skævvrides.

9. januar 2018

Dok. nr. 577405-v1

Høringssvar

Risiko for glidning i fondens fokus

Lovforslaget har blandt andet til hensigt at skabe en hensigtsmæssig juri-

disk ramme for udbyttebetaling fra Vækstfonden i forbindelse med Nord-

søaftalen. Det forventes, at Vækstfonden skal betale udbytte til staten i

størrelsesordenen 1,225 mia. kr. frem til 2025. Hvis fonden på sigt skal op-

pebære udbytter til andre (yderligere) formål, så risikerer man, at det

skubber til enten prissætningen for fondens produkter, eller at Vækstfon-

den mindsker risikovilligheden. Vækstfondens formål er at tilvejebringe

finansiering til danske virksomheder, som har en grundlæggende sund

forretningsmodel, men hvor risikoen er stor, og den etablerede banksek-

tor ikke vil/kan følge virksomhederne i forhold til deres lånebehov til

vækst, forretningsudvikling, ejerskifte mv.

Likviditetsfaciliteten kan blive klemt i periode med lavkonjunktur

Finansministeren kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks

Nationalbank inden for en samlet ramme af 1 mia. kr., der skal sikre

Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet

kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemar-

ked jf. § 17. Derved har Vækstfonden en likviditetsfacilitet i tilfælde af en

lavkonjunktur.

Lovforslaget er begrænset til de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet

kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemar-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ked. Det er derfor ikke umiddelbart muligt for Vækstfonden at indregne

denne likviditet som tilgængelig til ny og fortsat aktivitet. Det til trods for,

at Vækstfonden med Nordsø-aftalen forventes at måtte betale udbytte

til staten i størrelsesordenen 1,225 mia. kr. frem til 2025.

Finans Danmark finder det betænkeligt, at der i tilfælde af lavkonjunktur

kan være risiko for, at Vækstfonden ikke kan opretholde optimale låne-

faciliteter, som små og mellemstore virksomheder efterspørger.

Vækstfondens lånemuligheder i fremtiden bør sikres

Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med lånemulighederne, hvil-

ket fremgår af §16 i bemærkningerne til det netop fremsatte lovforslag.

Høringssvar

9. januar 2018

”Lovforslaget ændrer ikke ved disse allerede etablerede lånemuligheder eller

de vilkår, der er tilknyttet dem, men derimod, at disse vilkår overføres til det

fremsatte lovforslag og revideres i forbindelse med udløb af de enkelte ad-

gange til finansiering med henblik på, at vilkårene enten bortfalder eller vide-

reføres i ændret eller uændret form afhængig af, hvad der findes mest hen-

sigtsmæssigt.” (til §16, side 16-17)

Dok. nr. 577405-v1

I 2020 udløber lånemandatet for Vækstlån, Ansvarlige Lån og Garantier.

Mandatet for Vækstlån til iværksættere udløber i 2017. Tabsrammerne til

Vækstkautionerne er programsat på Finansloven til og med 2020.

Finans Danmarks holdning er, at de lånemuligheder, som virksomheder-

ne har i dag i regi af Vækstfonden, opretholdes. Finans Danmark ser ger-

ne, at kautionsordningerne over for banker bibeholdes og meget gerne

udvides beløbsmæssigt, således at fonden kan dække større engage-

menter end i dag. Det vil understøtte Vækstfondens samfundsgavnlige

opgave at stille risikovillig kapital til rådighed for mindre danske virksom-

heder. Vækstfonden er med sin risikovillige kapital med til at sikre vækst

og arbejdspladser i hele landet.

Med venlig hilsen

Flemming Dengsø Nielsen

Direkte: +45 3370 1113

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kære Pernille,

Kulturministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Jan Opstrup Poulsen

Specialkonsulent | 41 39 38 51 |

[email protected]

www.kum.dk

Fra:

Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP)

Sendt:

8. december 2017 17:05

Emne:

Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.

Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.

Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.

Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene

senest den 9. januar

2018.

Med venlig hilsen

PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD

Fuldmægtig

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

www.evm.dk

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Tlf. Dir.

91 39 94 11

Mobil

91 39 94 11

EAN NR.

5798000026001

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dato

Side

8. januar 2018

1 af 2

Erhvervsministeriets departement

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Att: Pernille Hemme Hvolgaard

[email protected]

Høringssvar til forslag til Lov om Vækstfonden

Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for at være blevet hørt i forbindelsen med forslag til Lov om

Vækstfonden, der har til formål at omdanne Vækstfonden fra selvstændig offentlig

forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV).

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer er generelt positive over for lovforslaget, og vi bakker op om forslagets

hensigt om, at Vækstfonden skal kunne tilpasse sig hurtigere til ændringer i det private erhvervsliv.

Vækstfonden har haft en væsentlig betydning for muligheden for nyinvesteringer og

generationsskifte i landbruget i de senere år. Det er vigtigt, at Vækstfondens finansieringstilbud

opretholdes som varige finansieringsløsninger for landbruget. Dansk Landbrugskapital er et

eksempel på denne tilpasning, og Landbrug & Fødevarer afventer resultaterne af dette initiativ.

Der skal over de næste år generationsskiftes mange landbrugsbedrifter, hvor Vækstfonden er

blevet en central finansieringskilde med ansvarlig kapital. Denne mulighed bør fortsættes. I og med

at meget få unge nyetablerede landmænd kan leve op til eksisterende finansieringsinstitutters krav

om en egenkapitalandel på op til 20 pct., så vil det fortsat være oplagt at benytte netop

Vækstfondens mulighed for ansvarlig kapital i sammenhæng med garantierne i den Europæiske

Investeringsfond i EIF.

Der har i landbruget udviklet sig et investeringsefterslæb siden finanskrisen. For at kunne

producere effektivt og miljøeffektivt i fremtiden, er Vækstfonden en væsentlig drivkraft i at øge

investeringerne i landbrugsbedrifterne. De traditionelle finansieringsinstitutter kan i nogle tilfælde

ikke finansiere ellers profitable investeringer og ønsker ofte at have Vækstfonden med for at øge

graden af ansvarlig kapital.

Vækstfonden har således i de senere år haft en væsentlig indflydelse på overdragelse og

investeringer i landbrugsbedrifterne i form af lån, garantier og kautioner. Det er centralt for

fødevareerhvervets konkurrenceevne, at dette ikke begrænses med dette lovforslag.

Bemærkninger til udbyttepolitik

Med lovforslaget lægges der op til, at der skal betales udbytte tilbage til staten. Samtidig angives

det, at Vækstfonden skal finansiere

Aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017.

Mindreprovenuet fra manglende skattebetalinger i denne aftale udgør ifølge Finansministeriet

frem

til 2025 årligt mellem 195 mio. kr. og 1.215 mio. kr. Varigt skønnes dette mindre provenu at udgøre

40 mio. kr. årligt efter 2025.

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/03/ny-aftale-om-udvikling-af-nordsoen

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 2 af 2

Der lægges op til at Vækstfondens udbyttepolitik skal fastlægges til at udbetale 50 pct. af

overskuddet i det foregående år, dog maksimalt 125 mio. kr. i 2017, maksimalt 200 mio. kr. i 2018-

2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025, dette skal dog godkendes af erhvervsministeren.

I den nuværende lovgivning skal Vækstfonden være revolverende på mellemlang og lang sigt.

Afkastet fra Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter m.v. finansierer således i

dag fremtidige medfinansieringer og investeringer.

Landbrug & Fødevarer så gerne, at udbyttet fra Vækstfonden fortsat kunne geninvesteres i

Vækstfonden og dermed bidrage til at øge likviditet og udlån. Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, at

der allerede lader til at være sat beløb/procentsats på disse udbyttebetalinger, dette kan medføre at

udlånsrammen mindskes. Det bør i loven sikres, at udbyttebetalingen ikke føre til mindre aktivitet

fra fondens side. En mindreaktivitet bør være markedsdreven.

Bemærkninger til långivning

Vækstfondens egenkapital udgjorde ultimo 2016 ca. 4,9 mia. kr., med en maksimal låneramme på

7,9 mia. kr. Der bør arbejdes for, at denne kapital udbygges og ikke formindskes med denne nye

lovgivning.

Landbrug & Fødevarer er opmærksom på den øgede velvilje der er i Vækstfonden til at udlåne

ansvarlig kapital til virksomheder. Dette giver Vækstfonden mulighed for at få del i det kommercielle

afkast.

Vækstfondens långivning bør afhænge af behovet herfor i erhvervet fremfor fastsatte lovkrav.

Landbrug & Fødevarer støtter, at Vækstfondens egenkapital til stadighed skal være af en sådan

størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens

forpligtelser og aktiviteter. Men Landbrug & Fødevarer anbefaler, at sidste del af lovens §16, stk. 2

udgår, så det ikke i lov fastlægges et loft over fondens lånebeløb på 500 mio. kr.

Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, jf. §17, stk. 1, at anlægge et loft over lånerammen på 1 mia. kr.,

hvilket bør udgå.

Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for en dialog i denne sag.

Med venlig hilsen

Mikkel Vestby Jensen

Konsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

+45 3339 4049

[email protected]

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kære Pernille Hvolgaard

Nedenfor følger høringssvar fra Dansk Metal vedr. Lov om Vækstfonden.

På vegne af Dansk Metal vil jeg takke for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende Lov

om Vækstfonden, som pt. er sendt i høring.

Grundlæggende er det fornuftigt og positivt, at der gennemføres en modernisering af

Vækstfondens juridiske ramme. Loven som nu er i høring giver dog anledning til en væsentlig

bekymring, som kan henføres til Nordsøaftalen. Som bekendt ydes der en midlertidig skatterabat i

forbindelse med Nordsøaftalen, som blev indgået 22. marts 2017. Konsekvensen er et mindre

provenu til staten, som skal finansieres ved at indføre udbyttebetaling fra Vækstfonden. Det

bekymrer os, da det er vores klare opfattelse, at Vækstfondens spiller en særdeles afgørende

samfundsrolle i kraft af fondens mulighed for at stille risikovillig kapital til rådighed for ikke mindst

små og mellemstore virksomheder, som uden denne opbakning ville have vanskeligt ved at

investere i og udvikle deres produktion til gavn for både vækst og beskæftigelse. Danmark er

kendetegnet ved et relativt begrænset udbud af venture kapital. Derfor er det helt afgørende at

værne om Vækstfondens rolle som garantistiller og medinvestor; en rolle der desværre udfordres,

når Vækstfonden frem for at investere sit overskud i nye virksomheder skal udbetale udbytte til

staten.

Vi håber vores synspunkt vil indgå i overvejelserne om Vækstfondens fremtid.

Med venlig hilsen

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Formandssekretariatet Dansk Metal

Molestien 7, 2450 København Sv

T: 50 74 41 85

E: [email protected]

T: twitter.com/RStoklund

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10

–

1216 København K

Att.: Pernille Hvolgaard

[email protected]

9. januar 2018

Vedr. Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

SMVdanmark skal først takke for muligheden for at kommentere forslag til Lov om Vækstfon-

den. Vi kan overordnet tilslutte os intentionerne bag forslaget om at omdanne Vækstfonden til

en selvstændig offentlig virksomhed og dermed modernisere, opdatere og forenkle den juridi-

ske ramme for Vækstfonden.

Vi kan samtidig konstatere, at lovforslaget også har til formål at skabe en juridisk ramme for

udbyttebetaling til staten, som det er aftalt i Nordsøaftalen. I relation til det sidste er vi bekym-

ret og forundret over, at investeringer i udvikling af små og mellemstore virksomheder skal

finansiere en aftale om olieudvinding. Vi kan ikke bakke op om dette finansieringselement og

finder heller ikke, at der løbende skal udbetales udbytte fra Vækstfonden til staten. Det over-

skud, der løbende generes af Vækstfonden bør anvendes til at finansiere ny udvikling af små og

mellemstore virksomheder. Vi skal advare mod, at en udbyttebetaling til staten vil hæmme

Vækstfondens mulighed for at fortage investeringer i udviklingsorienterede små og mellem-

store virksomheder og sandsynligvis også påvirke fondens risikoprofil.

I det følgende kommenteres udvalgte dele af lovforslaget.

Formål og målgruppe

Vi kan konstatere, at formålsbestemmelsen er foreslået let revideret, idet bestemmelsen om

at fonden

skal fremme ”innovation og

fornyelse” ændres til at fremme

”vækst

og fornyelse”.

Vi kan tilslutte os den nye formulering, idet vi dog ønsker at præcisere, at det ikke bør være et

succeskriterie for en investering, at en virksomhed altid og på kort sigt skal gennemgå et vækst-

forløb. Hvis et udviklingsprojekt fx har som formål at sikre et afgørende produktivitetsløft bør

fonden kunne investere i virksomheden, uanset om det på kort sigt indebærer et vækstløft i

traditionel forstand eller ej.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovforslaget fastsætter Vækstfondens målgruppe som virksomheder med et vækstpotentiale,

herunder især små og mellemstore virksomheder. Det fremgår af bemærkninger til lovforsla-

get, at man i denne sammenhæng anvender EU’s definition af små og mellemstore virksomhe-

der, og det fremhæves i bemærkningerne til § 2, at man med lovforslaget ønsker at åbne op

for en større fleksibilitet i forhold til målgruppen,

da ”praksis har vist, et behov herfor særligt i

forbindelse med Vækstfondens direkte investeringer, som efter den af Vækstfonden foretagne

investering vokser og dermed ikke længere falder ind under kategorien af små og mellemstore

virksomheder”.

Lovforslaget åbner dermed op for, at fonden i en endnu større udstrækning end hidtil kan fo-

retage direkte investeringer i virksomheder, der ligger over EU’s definition af små og mellem-

store virksomheder. EU’s definition af små og mellemstore virksomheder må i en dansk sam-

menhæng anses som meget bred. Danmarks Statistik har i sin analyse:

”Hvornår

er små virk-

somheder små?” undersøgt, hvor mange danske virksomheder, der opfylder EU’s definition af

at være lille eller mellemstore.

Analysen viser, at der i 2014 kun var 449 danske virksomheder, der havde over 249 ansatte,

hertil kommer yderligere 723 virksomheder, der tilhører en koncern, der har over 249 fuldtids-

ansatte. Danmarks Statistik har ikke gennemført en analyse af det 3. element i EU’s SMV-

definition vedr. den årlige balance. Det må dog anses som sandsynligt, at EU’s

definition

SMV’er

kun vil afgrænse ca. 1.200 virksomheder fra at være en del af Vækstfondens kernemål-

gruppe. Vi ser dette som så lille en gruppe, at vi ikke kan se formålet med andet end helt und-

tagelsesvis at lukke op for at disse danske få virksomheder kan modtage investeringer fra

Vækstfonden.

Hertil kommer 3.465 udenlandsk ejede virksomheder, som Danmarks Statistik ikke har oplys-

ninger på.

I det omfang, at der alligevel åbnes op for, at Vækstfonden også kan investere i de kun 1.200

virksomheder, der i dag ligger udenfor Vækstfondens kernemålgruppe, vil vi anbefale, at udvik-

lingen på dette område nøje følges og evalueres.

Vi skal til inspiration orientere om, at SMVdanmark arbejder med en dansk definition af SMV’er,

der omfatter virksomheder med op til 100 ansatte. Denne virksomhedsgruppe udgør stadigvæk

99 % af alle danske virksomheder og står for halvdelen af antallet af fuldtidsbeskæftigede.

Finansieringsformer

Lovforslaget indeholder ikke nogen markant ændring i de forretningsområder, som fonden kan

indgå i. Vi bemærker især, at fonden fortsat er tiltænkt at skulle kunne yde lån, garantier og

kautioner, som især er områder, hvor mange mindre virksomheder har gavn af fonden. Vi vil

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

især gerne fremhæve,

at ”Vækstkaution”

”Vækstgaranti”

er produkter

som mange SMV’er

har gavn af.

Andre aktiviteter

Lovforslaget indeholder tillige en bestemmelse om, at Vækstfonden kan indgå i andre aktivite-

ter. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes bl.a.: Business angels netværk og foreningen

Danmark Bridge som eksempler på denne type aktiviteter. Det foreslås endvidere, at erhvervs-

ministeren kan fastsætte regler om, at Vækstfonden kan varetage andre opgaver inden for sit

formål. SMVdanmark kan bakke op om dette, da det vil højne kvaliteten og nedsætte ressour-

ceforbruget at samle administrationen af beslægtede aktiviteter i Vækstfondens sekretariat

frem for at opbygge nye sekretariater til små og i nogen sammenhænge midlertidige initiativer.

Herudover vil en samling af administrationen af flere virksomhedsrettede aktiviteter sikre en

lettere indgang til tilbuddene set fra virksomhedernes synsvinkel.

Etablering, ejerskab, ledelse og økonomi

Lovforslaget indebærer, at Vækstfonden etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

Det er i denne sammenhæng et selvstændigt formål, at fonden skal kunne udbetale udbytte til

staten som bestemt i Nordsøaftalen.

Vi kan overordnet tilslutte os, at fonden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, men

finder, at fondens overskud skal reinvesteres i udviklingsorienterede små og mellemstore virk-

somheder. Hvis det alligevel besluttes at udbetale udbytte til staten, skal vi på det kraftigste

anbefale, at der nøje holdes øje med den udbyttepolitik, som fonden bliver underlagt. Det er

helt afgørende, at den ikke får et omfang og en karakter, der væsentligt kommer til at begrænse

fondens investeringer i danske virksomheder eller den risikoprofil, som fonden anlægger. Ef-

fekten af en udbyttepolitik bør derfor løbende følges og indgå i den senere omtalte evaluering

af fonden.

Da Vækstfondens muligheder for investeringer i små og mellemstore virksomheder må forven-

tes at blive begrænset af den statslige udbyttepolitik, er det helt afgørende for at opretholde

aktivitetsniveauet i fonden, at der gives adgang til statslig genudlån, som det fx kendes fra EKF

Danmarks Eksportkredit. I lovgivningen om EKF hedder det, at genudlån skal sikre EKF’s likvidi-

tetsberedskab for at sikre de løbende aktiviteter.

Det fremsendte lovforslag om Vækstfonden giver også adgang til statslige genudlån inden for

en ramme på 1 mia. kr., men det fremgår af lovforslaget, at statsligt genudlån kun kan komme

på tale i tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres fx i tilfælde af lavkonjunktur

eller et frosset venturemarked. Denne begrænsning indebærer, at statsligt genudlån ikke kan

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

medregnes i Vækstfondens generelle likviditetsberedskab. Vi skal derfor foreslå, at Vækstfon-

den får adgang til statslige genudlån på sammen vilkår som EKF Danmarks Eksportkredit, det vil

sige til at sikre, at de løbende aktiviteter kan videreføres.

Vækstfonden har i dag adgang til at lånefinansiere en del af sine låne

–

og kautionsaktiviteter.

Det fremgår af Finanslovsforslaget for 2018, at Vækstfonden i dag har en låneramme eksklusive

renter på 6 mia. kr., og at fondens adgang til at optage lån inden for den forhøjede låneramme

gælder frem til udgangen af 2020. Set i den sammenhæng er det overraskende, at lovforslaget

kun giver adgang til en ramme på 1 mia. kr. Det vil være oplagt, om der i forbindelse med det

aktuelle lovforslag tages stilling til en forlængelse af denne låneramme.

Vi bemærker i øvrigt med tilfredshed, at den juridiske omdannelse af fonden ikke indebærer en

ændring af, at fondens formue holdes adskilt fra staten.

Evaluering

Lovforslaget indeholder ikke en bestemmelse om en evaluering af fonden. SMVdanmark skal

foreslå, at fonden med passende mellemrum skal gennemføre en evaluering af, om fonden

opfylder sin overordnede målsætning, samt at der gennemføres løbende effektvurdering. Det

er i den forbindelse vigtigt, at effekten af udbyttepolitikken vurderes i forhold til fondens inve-

steringsniveau og risikoprofil. Vi skal ligeledes anmode om, at der som tidligere omtalt løbende

foretages en vurdering af, om hvorvidt fondens fokus primært er på små og mellemstore virk-

somheder, og at også dette aspekt kommer til at indgå i en evaluering af fonden.

Med venlig hilsen

Ane Buch

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Miljø- og Fødevareministeriet har ingen bemærkninger til lovforslag og lov om Vækstfonden, idet

vi lægger til grund, at lovændringerne som det fremgår af bemærkningerne sikrer, at Vækstfonden

også i fremtiden på bedst mulig vis kan leve op til sit formål og dermed fortsat understøtte især små

og mellemstore virksomheders vækst og fornyelse herunder virksomheder i fødevaresektoren.

Ulla Heiden

EU- landbrug| International

50852119|

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

EU- landbrug og fiskeri| International| Slotsholmsgade 12 | DK 1215 København K | Tlf.+45 38 14 21 42

[email protected]

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP) ([email protected])

Erhvervsministeriet - Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

08-12-2017 17:05:19

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.

Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.

Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.

Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene

senest den 9. januar

2018.

Med venlig hilsen

PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD

Fuldmægtig

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

www.evm.dk

[email protected]

33 92 33 50

Tlf.

91 39 94 11

Tlf. Dir.

91 39 94 11

Mobil

EAN NR.

5798000026001

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Erhvervsministeriet

Rigsrevisionen har den 11. december 2017 modtaget udkast til forslag til Lov om Vækstfonden i offentlig

høring.

Rigsrevisionen har gennemgået udkastet vedrørende bestemmelser om regnskab og revision i henhold til

rigsrevisorloven § 7 og § 10 . Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til udkastet.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 3392 8585 eller via e-mail på

[email protected]

med anførelse af det i emnefeltet anførte journalnummer.

Vi anmoder venligst om en bekræftelse på modtagelsen af denne mail.

Med venlig hilsen

Jette Lauritzen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 85

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Att.: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard

Via mail:

[email protected]

8. januar 2018

J.nr. 2018 - 149

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

www.skm.dk

Kære Pernille Lykke Hemme Hvolgaard

Erhvervsministeriet har ved skrivelse af 8. december 2017 sendt et udkast til forslag til lov

om Vækstfonden i høring.

Skatteministeriet har gennemgået udkastet og har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Peter Ambus

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kære Pernille.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU) har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen,

Lasse

Lasse Schmidt Hansen

Fuldmægtig/ Head of Section

Globalt Samarbejde om Forskning og Uddannelse

E-mail:

[email protected]

Tlf. 72 31 83 33

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Bredgade 40

DK-1260 København K

Telefon: +45 3544 6200

Fax: +45 3544 6210

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Fra:

Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP)

Sendt:

8. december 2017 17:05

Emne:

Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.

Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.

Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.

Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene

senest den 9. januar

2018.

Med venlig hilsen

PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD

Fuldmægtig

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

www.evm.dk

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Tlf. Dir.

91 39 94 11

Mobil

91 39 94 11

EAN NR.

5798000026001

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Pernille Lykke Hemme Hvolgaard

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Thomas Voigt Lund

Specialkonsulent

Jura og Internationale Forhold

Direkte telefon: + 45 7231 8664

E-mail: [email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Fra:

Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP)

Sendt:

8. december 2017 17:05

Emne:

Høring over forslag til Lov om Vækstfonden

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.

Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.

Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.

Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene

senest den 9. januar

2018.

Med venlig hilsen

PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD

Fuldmægtig

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

www.evm.dk

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Tlf. Dir.

91 39 94 11

Mobil

91 39 94 11

EAN NR.

5798000026001