Ligestillingsudvalget 2017-18
L 121
Offentligt
1845160_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Trine Torp (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
16. januar 2018
Ligestillingsudvalget har i brev af 11. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 121), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 1:
J.nr. 2017 - 6354
”Ministeren bedes redegøre for, hvad der menes med ”uden ugrundet ophold” i
den foreslåede § 15, stk. 6, herunder nøje redegøre den gældende fortolkningen
af ”uden ugrundet ophold” i forbindelse med barnets indlæggelse herunder den
praksis og retspraksis, der har findes på området samt oplyse, om den foreslåede §
15, stk. 6 skal fortolkes i overensstemmelse med de eksisterende regler om varsling
i forbindelse med indlæggelse. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om han
vil være parat til at sikre, at der er en rimeligere frist for varsling af, at man vil an-
vende muligheden for sorgorlov.”
Svar:
Reglen om, at man over for sin arbejdsgiver skal
varsle fravær ”uden ugrundet op-
hold”,
findes, som der også henvises til i spørgsmålet, allerede i barselslovens § 15
i de situationer, hvor et barn indlægges på sygehus inden for de første 46 uger efter
fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet.
”Uden ugrundet ophold” fortolkes således, at lønmodtageren efter omstændighe-
derne hurtigst muligt skal kontakte arbejdsgiveren om det forventede fravær.
Det er således vigtigt at understrege, at der
–
heller ikke i forhold til bestemmelsen
i dette lovforslag
– er tale om en ”skarp” frist.
Det er en konkret og individuel vur-
dering, som tager udgangspunkt i den enkelte lønmodtagers situation. Men med
reglen gør man lønmodtager opmærksom på, at arbejdsgiver skal kontaktes og op-
lyses om fraværet inden for en rimelig periode.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren allerede er bekendt med, at den
pågældende er fraværende på grund af fx fædreorlov, vil dette også indgå i den
samlede vurdering af, hvornår arbejdsgiver bør kontaktes. Tal for 2015 fra Sund-
heds- og Ældreministeriet viser, at 39 pct. af alle levendefødte børn, der dør inden
de fylder 18 år, dør inden for de første 7 dage efter fødslen. Det vil sige på et tids-
punkt, hvor begge forældre typisk allerede vil have varslet fravær over for arbejds-
giveren.
Det er derudover vigtigt at understrege, at der ikke er knyttet sanktioner til vars-
lingspligten. Det er der heller ikke til de øvrige varslingsregler i barselslovens § 15.
 L 121 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om hvad der menes med uden ugrundet ophold i den foreslåede § 15, stk. 6, til beskæftigelsesministeren
Der er således ikke tale om, at en forælder mister retten til fravær i forbindelse
med, at man har mistet et barn, hvis man ikke kontakter sin arbejdsgiver inden for
et bestemt tidsrum.
Varslingsreglerne i barselsloven er ment som en hjælp for både arbejdsgivere og
lønmodtagere:
Når fraværet er varslet, har arbejdsgiveren mulighed for at planlægge arbejds-
opgaverne under fraværet.
Og lønmodtageren har med varslet en sikkerhed for, at arbejdsgiver er bekendt
med, at man udnytter en ret til fravær
–
og altså fx ikke misligholder sin ansæt-
telseskontrakt.
Regeringen
har valgt formuleringen ”uden ugrundet ophold”,
fordi det er en formu-
lering, der allerede findes i § 15.
Og jeg mener, at formuleringen er så fleksibel, at den tager det helt nødvendige
hensyn til den svære situation, man som forælder er i, når man lige har mistet et
barn.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2